Søndagens kollaps i en boligblok i Frederikshavn viste med al tydelighed, at det ikke er ufarligt at pille ved bærende konstruktioner. Endnu kender ingen årsagen, for først når entreprenøren NCC har fået afstivet den kollapsramte boligblok, kan man begynde at lede efter spor, der kan forklare, hvordan en renoveringsopgave kunne ende med at sende to beboere på hospitalet med alvorlige skader.
Metoden med at fjerne formuren, isolere hulrummet og bygge en ny mur op er ikke ny, men den bliver relativt sjældent brugt, fordi den er så dyr. Men i årene fremover, hvor de seneste 70 års murede byggeri skal energirenoveres, vil den formentlig blive taget i brug stadig flere steder.
Og selv om man endnu ikke ved, hvad der gik galt i Frederikshavn, kan man godt sige noget om, hvor de største farer i sådan en byggeproces er, fortæller civilingeniør Poul Dupont Christiansen fra Teknologisk Instituts sektion for murværk.
»Der sker tit ting, når man går ned og graver nær soklen. Det gør man ofte ved denne type projekter – enten fordi man vil isolere mellem soklen og jorden, eller fordi man vil rykke den nye formur frem for at give plads til mere isolering. Så skal man enten støbe en konsol på den eksisterende sokkel eller støbe en helt ny.«
Men graver man for meget jord væk i nærheden af soklen, mister den sin stabilitet.
»Det er jorden foran soklen, der forhindrer den i at skride ud, men det glemmer folk tilsyneladende en gang imellem. Når man er ude på renoveringsprojekter, ser man nogle gange, at man har gravet meterdybe grøfter lige i nærheden af soklen, og så mister fundamentet altså bæreevnen, og hele muren kan falde sammen,« siger Poul Dupont Christiansen.
En anden typisk fejl er, at entreprenøren ikke kan gennemskue, hvilken del af muren der egentlig bærer hvad.
»I de fleste huse hviler tag og etageadskillelser af på bagmuren, men der er også mange huse, hvor det ligger af på både for- og bagmur. Hvis man fjerner formuren i sådan et hus, skal man gøre det etapevis og sørge for at understøtte tagkonstruktionen, så bæreevnen er den samme i hele byggeperioden,« forklarer han.
En anden udfordring er, at det er meget svært at vurdere den reelle bæreevne af gammelt murværk, fordi både mørtel og sten var af langt mere uensartet kvalitet indtil for 20-30 år siden.
»Tidligere kunne murerne finde på at hælde salt i mørtlen for at kunne arbejde i kolde temperaturer. Men det giver både saltudfældning, rustne murbindere og forvitret murværk. Desuden er der stor forskel på bæreevnen af murstenene. Derfor er det afgørende, at man har styr på styrkeparametrene, når man beregner sit projekt,« påpeger Poul Dupont Christiansen.
Men det er ikke kun murværket, der kan give ubehagelige overraskelser. Det kan vejret også.
»Når formuren er pillet ned, bliver vindlasten et meget større problem. Derfor skal man have godt styr på sine vejrudsigter og stå klar med et afstivningsprojekt, hvis forudsigelserne pludselig ændrer sig,« siger han.
Poul Dupont Christiansen regner med, at der er risiko for flere kollapsede og skadede konstruktioner, fordi dybtgående energirenoveringer vil forekomme oftere og oftere:
»På enfamilieshuse er det tit murermestre, som står for hele projektet. Og hvis de skal have en rådgivende ingeniør til at undersøge og gennemregne hele projektet, vil det blive så dyrt, at det slet ikke kan betale sig.«
På større byggerier vil der formentlig være rådgivere involveret, men der vil alligevel være risiko for uheld i den type sager, mener Poul Dupont Christiansen.
»Generelt undervurderer branchen ikke kompleksiteten i metoden, men alle er jo presset, og der sker jo fejl og uheld,« siger han.
For at minimere fejlene er det vigtigt, at branchen tager ved lære af de uheld, der sker, understreger han. NCC har i en pressemeddelelse sagt, at de forventer at kunne sige mere om årsagen til kollapset i Frederikshavn i slutningen af ugen. Desuden har Byggeskadefonden ifølge BL’s blad, Boligen, bedt Statens Byggeforskningsinstitut om at undersøge kollapset.
Leave a Reply