Ved at investere to milliarder kroner i byggeriet af neutronfaciliteten European Spallation Source (ESS) i Lund har Danmark sagt A. Skal investeringen give udbytte, så må vi også sige B. Det mener et vækstmotorprojekt med repræsentanter fra Region Hovedstaden, DTU, Københavns Universitet, kommuner m.v, som nu er fremkommet med en række anbefalinger til, hvad B indebærer.
En økonomisk analyse viser, at det danske samfund – ikke mindst hovedstadsregionen – på lang sigt kan få en samfundsmæssig gevinst på to milliarder kroner om året af ESS.
»Det er en historisk mulighed, vi skal gribe,« sagde regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen fra Region Hovedstaden ved et møde hos Dansk Industri om vækstpotentialet i forbindelse med ESS og den nye røntgenfacilitet Max IV, som vil stå færdig i Lund i henholdsvis 2016 og 2020.
»Vi skal op i gear, hvis vi ikke gør det, gør de det i Lund, Malmø eller Hamborg,« fortsatte hun.
Gennem to år har vækstmotorprojektet søgt at kortlægge de faktorer, der skal til, for at Danmark får bedst muligt udbytte de store forskningsanlæg i Skåne. Det er mundet ud i tre overordnede anbefalinger:
-
Der udvikles og udbygges to-tre industriportaler på universiteterne, der skal sikre, at dansk industri kan udnytte ESS og Max IV bedst muligt. DTU og Københavns Universitet er allerede i gang, men endnu flere virksomheder – ikke mindst de små og mellemstore, som endnu ikke har været kunder i butikken – skal bruge portalerne.
-
Forskning inden for materialeteknologi skal styrkes, enten ved flere forskningsmidler specifikt til dette område eller ved omfordeling af midler inden for Danmarks Innovationsfond til fordel for materialeforskning.
-
Det skal være muligt for ikke-EU-borgere at bosætte sig med deres familier i Danmark – uanset om de vil arbejde ved ESS i Lund eller det datacenter, som skal opbygges i København.
En økonomisk analyse baseret på mange løse skøn
Konsulentvirksomheden Copenhagen Economics har udarbejdet vurderingen af de økonomiske gevinster. Af rapporten ‘Samfundsøkonomiske effekter af ESS/MAX IV for Hovedstadsregionen’ fremgår det, at beregningerne er baseret på, at ESS og Max IV vil øge antallet af medarbejdere inden for forskning og udvikling. Tilgang og afgang af medarbejdere fra de to anlæg vil øge antallet af højtuddannede medarbejdere i regionen. En del af disse vil blive bosætte sig og/eller arbejde i Danmark.
Skal man tro analysen, vil der i 2045 være 884 flere personer beskæftiget med forskning og udvikling i industrivirksomheder i hovedstadsregionen. Det er en stigning på en procent.
Hos hovedstadsregionens forskningsinstitutioner vil der der være 358 flere personer beskæftiget med forskning og udvikling grundet ESS og Max IV – det er stigning på fem procent.
I den økonomiske litteratur findes generelle modeller og antagelser om, hvor meget højtuddannede medarbejdere bidrager til samfundsøkonomien – og dermed komme Copenhagen Economics frem til, at på langt sigt – i 2045 – vil de samfundsøkonomiske gevinster være omkring to milliarder kroner om året.
Det forudsætter dog bl.a., at der gøres noget aktivt for at fremme mobiliteten. Hvis det ikke sker, vil gevinsten blive halveret.
Omvendt mener Copenhagen Economics også, at gevinsten kan øges til tre milliarder kroner om året, hvis der gøres en ekstraordinær indsats for at udnytte situationen. Denne ekstragevinst er der dog kun meget løseligt argumenteret for i analysen.
Tallene er derfor omgivet med betydelig usikkerhed og en høj grad af skøn. Men de indikerer et potentiale, som både universiteter, virksomheder og politikere nu vil søge at udnytte, fremgik det af alle indlæg på mødet hos Dansk Industri.
Leave a Reply