Forskere: Vi tillader for høje doser giftig kemi

Sundheden for en del af befolkningen sættes i dag på spil, fordi grænseværdierne for problematiske stoffer som phthalater, kviksølv og pesticider er for høje, advarer en række danske forskere. De kræver nu, at myndighederne sætter grænseværdierne ned over en bred kam.

Stadig mere forskning peger nemlig på, at udbredte genmuta­tioner gør dele af befolkningen mere sårbare over for stofferne end gennemsnittet, som grænseværdierne i dag er sat ud fra.

»Det ser ud til, at de grænseværdier, der findes, er alt for høje for denne betragtelige del af befolkningen. De regulerende myndigheder bør tage med i deres overvejelser, at genetik kan gøre visse mennesker langt mere sårbare for neurotoksicitet,« siger Philippe Grandjean, miljømediciner på SDU og professor på Harvard University i USA. Han har i mange år forsket i kviksølvs effekter på mennesker og fundet en sammenhæng mellem genvaria­tioner og alvorlige effekter af kviksølv, som skader på hjernen.

Philippe Grandjeans opfordring bakkes op af lektor og ph.d. i miljø­medicin ved SDU Helle Raun Andersen:

»Man bruger ofte en faktor 10 til at tage højde for forskelle på mennesker, men det er simpelthen ikke nok med den viden, vi har i dag.«

Generne spiller ind

Som Ingeniøren skrev i oktober, viser ny forskning fra Rigshospitalet, at folk med en genmutation, som omkring hver tiende dansker har, optager op til 33 procent større mængder af plastblødgørende phthalater, der mistænkes for at give blandt andet misdannede kønsdele hos børn.

Philippe Grandjeans studier har bl.a. vist, at børn med genmutation­er, der øger eksponeringen for kviksølv, tabte op til 25 intelligenspoint, hvor børn uden mutationer var næsten upåvirkede af samme påvirkning af kviksølv.

Og også pesticider er mere farlige for mennesker med genmutationer, fortæller Helle Raun Andersen. Hun har i en årrække undersøgt godt 200 børn af kvinder, der har arbejdet i gartnerier, og børn med en bestemt genmutation havde konsekvent større tendens til at udvikle negative effekter af pesticiderne end gartnerbørn med ‘normale’ gener. Blandt disse effekter er fedme, hjerte-karsygdomme og forhøjet blodtryk.

Der findes ikke et fuldt overblik over, hvor mange genmutationer der gør folk sårbare, hvor mange der har mutationerne, og hvor mange stoffer det drejer sig om. Derfor bør man handle ud fra forsigtighedsprincippet, mener Helle Raun Andersen

»Man kan ikke vente med at beskytte befolkningen, til vi får kortlagt gen/miljøinteraktioner mellem alle stoffer. Der er langtfra overblik over det her,« siger hun og understreger, at rigtig mange menneskers gener gør dem ekstra sårbare.

40 procent med mutationen

»40 procent af befolkningen har den mutation, der giver øget sårbarhed over for pesticider, og de er ikke ordentligt beskyttede. Så det er ikke små grupper mennesker,« siger hun.

Senest har Helle Raun Andersen fundet ud af, at den samme genmutation gør sig gældende for både sårbarhed over for kviksølv og pesticider. Hun vil nu se nærmere på sammenhængen for at blive klogere på mutationens indflydelse på effekten af flere stoffer.

Forskernes udmelding kommer ikke bag på Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg og næstformand for socialdemokraterne i EU. Hun er enig i, at grænseværdierne er for høje, og hun vil nu bringe kritikken til EU-Kommissionen.

»Jeg vil konkret tage fat i Europa-Kommissionen og foreholde den de nye informationer og udbede mig svar på, hvad de har tænkt sig at gøre, og hvornår de tager initiativ til at nedsætte grænseværdierne for, hvad vi som mennesker må udsættes for. Jeg er oprigtigt bekymret for vores børn og kommende genera­tioner, hvis vi ikke handler nu,« siger hun.