Der er slikskåle, goodiebags og boblevand stillet frem på hvide duge. Rundt om de eksklusive borde løber et rødt fløjels-reb, der i et internationalt anderkendt sprog tydeligt fortæller, at dette er VIP-området i IDA’s konfrence Driving IT. For at få adgang til den attraktive zone, skal man skrive sig op til selskabet Unison, der lover lignende VIP-lounges verden over, gratis drinks og Wifi – alt sammen gratis.
Men der er en hage. Unison kræver, at du afgiver navn, profession, mail, telefonnummer og foto til Unison, som efterfølgende har bogstavelig talt ubegrænset mulighed for at udnytte informationen efter behag. For eksempel til at bruge dit billede i reklamer, hvor du med en taleboble anbefaler alt fra toiletpapir til Dansk Folkeparti.
Unison er et eksperiment skabt af Maja Fagerberg og Halfdan Hauch Jensen fra kunstnerkollektivet Illutron. Formålet er at undersøge, hvor opmærksomme folk er, når de tjekker den skæbnesvangre boks og godkender brugervilkårene. Og deltagerne i eksperimentet er alle gæster til IDA’s it-konference Driving IT, der i dag fredag finder sted i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge. Konferencen har 50 talere omtrent 400 deltagere og henvender sig primært til professionelle it-folk.
På trods af målgruppen viser projektet, at professionelt udseende roll-up-bannere, smarte medlemskort med RFID-chip og adgang til det finere selskab, kan forblinde personlige oplysninger ud af folk.
Knowledge Is Power
Indtil videre har omkring 40 personer skrevet sig op til det fiktive firma, der har det dystert klingende slogan: Knowledge Is Power. Nogle går ind i eksperimentet med åbne øjne, mens andre indser det senere i processen.
»Vi har haft alle typer,« fortæller Halfdan Hauch Jensen og fortsætter:
»Der er folk, der springer fra, og andre, der stiler en masse kritiske spørgsmål. Og så er der dem, der overhovedet ikke læser, hvad de giver tilladelse til.«
I den sidstnævnte kategori findes Alina Protlyk, der er jobsøgende ingeniør.
»Jeg skrev mig op, fordi det så sjovt ud,« fortæller hun, da Version2 fanger hende på vej til VIP-loungen.
Hun kender ikke firmaet Unison, men fortæller, at hun havde tænkt sig at læse mere om det efter konferencen. Alina Protlyk griner skyldbetynget i det hun indrømmer, at hun ikke har læst brugervilkårene for hendes nye medlemsklub.
Hun føler sig ikke snydt, når hun får at vide, at Unison i virkeligheden er et kunstprojekt.
»Det er interessant. Det er sjovt at se, om de kan få folk til at forpligte sig, og se hvordan folk reagerer,« siger Alina Protlyk.
Sælger sin sjæl for gratis goder
Selvom det hele er en test, med konferencedeltagere som forsøgskaniner, så bruges den afleverede data også i virkeligheden. Id’en på chip-kortet, der fungerer som medlemskort, kædes sammen med den specifikke brugerprofil. Dit foto vil derfor dukke op på skærme med tilfældige reklamer sammen med dit navn og din jobtitel.
Når man træder ind i VIP-loungen skanner man medlemskortet og systemet sørger for at prioritere reklamer, der prydes med netop dit ansigt. Hvis ikke Unison-melemmerne allerede er klar over, at de er blevet taget ved næsen, så bliver de det sandsynligvis, når de konfronteres med en reklame, der viser dem selv anbefale en lyserød scooter.
»Så finder de ud af, at de faktisk har solgt deres sjæl mod nogle gratis goder,« siger Maja Fagerberg.
Så vidt går det ikke for Henrik Bach, der dropper sin tilmelding halvvejs igennem brugervilkårene.
»Det er for vidtgående,« forklarer han.
»Man skulle give adgang til alt, og det var grænseoverskridende. Så derfor nægtede jeg. Men i princippet er der mange, der gør det samme,« vurderer Henrik Bach.
»Man burde jo heller ikke være på Facebook, men det er der, alle er.«
Leave a Reply