Monthly Archives: December 2014

Læs også:

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

10 interessante facts om Windows 10

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Det er en ret usædvanlig meddelelse fra Microsoft, men den er god nok: Alle brugere af beta-udgaven af Microsofts kommende styresystem, Windows 10, bliver nødt til at afinstallere hele Office, inden de installerer de sikkerhedsopdateringer, som Microsoft netop har udsendt til alle Windows-computere i verden.

Du kan læse mere om sikkerhedsopdateringerne her: Kritiske fejl i din Windows-computer: Microsoft lukker farlige huller.

Hvis ikke brugerne af Windows 10 Technical Preview fjerner Office, kan Windows nemlig ikke installere sikkerhedsopdateringen rigtigt.

“Vi har lige truffet en hård beslutning, efter vi har arbejdet på problemet hele natten,” lyder det på Twitter fra Gabriel Aul, der er chef-udvikler for Microsofts styresystemer.

Her skriver han, at den sikkerhedsopdatering melder fejl ‘på 9879′, hvis Office er installeret.

’9879′ er den seneste såkaldte ‘build’ udsendt af Microsoft til Windows 10 Technical Preview.

Microsoft har tidligere udsendt en kæmpebuild til systemet, som du kan læse mere om her: Første build klar: Microsoft udsender hele 7.000 rettelser til Windows 10.

“Istedet for at arbejde på en ny rettelse (som vil tage flere dage), kører vi rettelsen, som den er nu. Løsningen vil gøre ondt: Afinstaller Office, installer hotfix’et, geninstaller Office. Beklager. Vi arbejder hårdt på en løsning,” skriver han.

Han skriver dog også, at det kan være en ide at prøve at installere den pågældende kode, der hedder KB3022827, inden man fjerner Office.

“Det vil nok virke for mange. Og det ødelægger intet, hvis ikke det virker,” skriver han.

En enkelt af de syv sikkerhedsopdateringer, som Microsoft netop har udsendt, gælder Windows 10 Technical Preview, nemlig opdateringen med navnet MS14-080, som lapper 14 sårbarheder i Internet Explorer 11.

Microsoft har med Windows 10 Technical Preview besluttet at være langt mere transparent med udviklingen af systemet.

Det betyder, at selskabet i modsætning til så mange gange tidligere vil dele nye opgraderinger og ny-udviklede funktioner meget ofte og meget tidligt efter, at selskabet har udviklet dem.

Det sker i forventningen om, at brugerne af et preview som Windows 10 Technical Preview ofte er mere teknologi-kyndige end ‘almindelige’ brugere.

Læs også:

Nu kan du prøve Microsofts Windows 10: Hent test-versionen her

10 interessante facts om Windows 10

Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne

Så meget er på spil efter bommerten Windows 8

Så er det igen den tid på måneden, hvor Microsoft udsender sine tirsdagsrettelser eller patch Tuesday, som kodefabrikken kalder den.

Microsoft frigav sent mandag årets sidste sikkerhedspakke – for december 2014.

Pakken indeholder syv rettelser, hvor de tre er kategoriseret som kritiske og de fire sidste bedømmes til at være vigtige.

Der lappes huller i Windows, Office, Exchange og firmaets browser Internet Explorer (IE).

De tre kritiske rettelser lukker for kørsel af remote-kode i Windows, Office og i IE.

Pakken distribueres som vaneligt gennem Windows Update, ellers kan du finde yderligere oplysninger på Microsofts TechNet-side.

Næste opdatering kommer den 13. januar 2015.

Husk 8.1
Windows 8-brugere skal i øvrigt huske at hente Windows 8.1 Update-pakken.

Det er nemlig et krav, at den er installeret, hvis du skal fortsætte med at modtage sikkerhedsrettelser til Windows-udgaven.

Læs også:
Guide: Få professionel sikkerhed i Windows 7

Dårlig it-sikkerhed skal kunne udløse store bøder til danske selskaber

DR er nu på vej med TV-streaming apps til spillekonsoller.

Det manifesteres i, at DR har placeret et offentligt udbud på netop udvikling af TV-apps til spillekonsoller og hbb-TV.

Formålet er at få fat i den billigste – og bedste – løsning til en rammeaftale vedrørende udvikling af TV-apps.

I begyndelsen handler det om apps til Playstation 3 og 4 og hbb-TV, men aftalen skal efter DR’s ønske løbe de næste fire år, så der er rigeligt af muligheder for flere apps.

“I første omgang handler det om at finde de rigtige samarbejdspartnere, som kan komme med lige præcis dét, som vi ønsker, til den helt rigtige pris,” siger Mikkel Müller, underdirektør hos DR Teknologi til Computerworld.dk.

“Grunden til at vi starter med at udvikle til Playstation 3 og 4 er, at det er to meget udbredte platforme, og at de minder utrolig meget om hinanden, så det næsten svarer til kun at udvikle til én platform. På den måde får vi mest ud af vores penge,” fortsætter Mikkel Müller.

Fart på udviklingen
DR har sat udbuddet til at køre til den 15. januar 2015 og håber på at få kontrakt og alle formaliteter i hus til marts måned.

Derefter går det stærkt med at få udviklet apps til spillekonsollerne.

“Det er vores forventning og forhåbning, at vi i løbet af sommerferien er klar med streaming-apps til de to Sony-enheder, og at vi så kort efter kan få dem ud til brugerne,” siger Mikkel Müller.

Også Xbox One er i tankerne, men på grund af fordelen med ligheden mellem Playstation 3 og 4 – og at Xbox endnu er et meget nyt produkt herhjemme, så må Xbox-elskerne altså vente lidt på licensprogrammerne, da der endnu ikke er egentlige planer om en app.

Fire år med masser af muligheder
Rammeaftalen skal som sagt løbe i de næste fire år, og selvom den i første omgang handler om Playstations, så slutter DR’s ambitioner slet ikke her.

“Vi har estimeret den samlede værdi af den udbudte aftale til 7-10 millioner kroner. Det dækker både udvikling, hosting og support af de TV-apps, som vi får udviklet i den fire-årige kontraktperiode. Altså både Playstation 3, 4 og HbbTV, som vi begynder med og de apps, som vi fremadrettet beslutter at tilbyde,” siger Mikkel Müller. 

DR tog et skridt ind i streaming-land i sommers, hvor licens-giganten lancerede nye og bedre streaming-apps til iOS, Android og Windows Phone plus en relancering af DR.dk/tv: DR’s streaming-portal på nettet.

Løsningerne har alle modtaget god respons fra brugerene, og DR kan også tydeligt se på besøgs- og downloadstallene, at der er masser af brugere i streaming.

“Det er noget, som vi selvfølgelig har rigtig meget fokus på, og det vil vi også have i fremtiden,” siger Mikkel Müller.

Med hensyn til AppleTV og Chromecast, som er to af de mest brugte streaming-dongles, så er de begge enheder, som DR endnu ikke har specifikke planer om, men som bestemt er på blokken.

Læs også: Streaming-bombe fra Telia: Går direkte efter YouSee med tv i apps og på nettet

Næsten halvdelen af de adspurgte danske it-folk ville melde sig under Googles blå-hvide faner, hvis chancen bød sig.

Det viser en ny arbejdsmarkeds-undersøgelse fra analyseinstituttet Universum.

44,17 procent af de adspurgte rangerer Google som deres førsteprioritet, hvis de frit kunne vælge mellem de mange it-virksomheder på arbejdsmarkedet.

Det er en lille stigning på knap fire procentpoint fra sidste år, hvor Google ligeledes lå øverst i undersøgelsen.

Den nærmeste konkurrent til førstepladsen er Lego, som 26,38 procent af de adspurgte ville vælge.

Undersøgelsen er baseret på 5.020 adspurgte danske it-folk.

Mænd og kvinder er uenige om drømmejobbet
Mens næsten halvdelen af de adspurgte mænd gerne ville arbejde for søgegiganten Google, så forholder det sig ganske anderledes for kvinderne.

Kun 31,65 procent af de adspurgte kvinder er interesseret i et job hos Google.

I stedet vil kvinder i langt højere grad søge job hos enten Lego eller medicinalfirmaet Novo Nordisk.

Den store forskel forklarer Universum i en pressemeddelelse med, at kvinder ønsker at arbejde for en god sag eller for det fælles bedste, mens mænd i højere grad vil dyrke deres entreprenante side.

Stor kønslig lønforskel
Universums undersøgelse viser foruden den store forskel i jobønsker, at der også er et markant spring i løn fra kvinder op til mændene.

Danske it-mænd tjener i gennemsnit 41.722 kroner om måneden, men kvinderne nøjes med 36.580 kroner om måneden.

Læs også: Gratis download: Computerworlds lønstatistik

Universum mener, at en af grundene kan være, at mænd – ifølge undersøgelsen – er mere orienteret mod hurtig forfremmelse og performanceafhængig bonus end kvinder, som i højere grad søger mod job i det offentlige eller inden for undervisning.

Læs også:

Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for

Dansk it-firma: Derfor får vores ansatte kærlighed og deltid

Se hvor hurtigt dine kolleger i it-branchen skifter job

Længe har vi vist, at Microsofts voice-assistent fra Windows Phone ville komme til Windows 10. Det slap allerede ud før, at Microsoft havde præsenteret Windows 10 for offentligheden. 

Men nu har det amerikanske Windows-medie WinBeta, lavet en video, som viser Cortana i brug i et meget tidligt Windows 10-developer build.

Cortana i det tidlige build er stadig meget ufærdig, og er derfor ikke et billede af det færdige produkt, som Microsoft forventes at udkomme med i tredje eller fjerde kvartal 2015. Dette gælder både Cortana’s evner og udseende. 

Du kan læse meget mere om Windows 10′s kommende features her. 

Dog kan den elektroniske assistent næsten gøre al det, som Cortana kan på Microsofts mobilsystem: Starte Skype-kald, søge på nettet, lave aftaler i din kalender og så videre.  På telefonen kan Cortana desuden udpeje potentielle aftaler ud fra din mail, hvis der står “næste fredag”, hvorefter den ved hvilken fredag, der rent faktisk er den næste.

Du kan se hele videoen her (på engelsk):

Endnu ingen udsigt til dansk Cortana
Cortana er Microsofts modspil til Apples Siri og Googles Google Now, som begge også fungerer som en voice-assistant. Alle tre systemer er dog ikke oversat 100 procent til dansk, så oplevelserne for os dansksprogede er ikke altid det sjoveste.

Det er blandt andet grunden til, at vi på Computerworld kun gav Android Wear den karakter, som vi gjorde under den store Android Wear-test.

Danmark må ganske enkelt se sig slået – måske forståeligt nok – af de større lande med større befolkningsgrupper, hvor det giver mere mening at bruge penge på at oversætte Cortana, Siri eller Google Now. I hvert fald kan hverken Google, Apple eller Microsoft komme med en dato, hvor vi danskere kan sige “Rød grød med fløde” til vores enheder. 

Siri på iOS kan dog allerede en lille smule dansk, og kan blandt andet diktere sms’er, imens Google Now nogengange kan fange noget på dansk, men det virker ærlig talt sporadisk.

Nyheder på vej

Selskabet bag open source browseren, Firefox, Mozilla, er på trapperne med en særlig udgave af browseren til iPhone og iPad.

Det sker i et forsøg på at redde den for Mozilla kedelige udvikling for Firefox-browseren, som efter år med solide markedandele på pc-markedet nu er begyndt at miste grebet.

Det kan du læse mere om her: Firefox i dyb nedtur: Mister brugere med stor hast.

Problemet for Firefox er mobilmarkedet. En voksende del af verdens samlede internetbrug sker nemlig på vores smartphones og tablet-computere, hvor Firefox trods flere forsøg fortsat ikke spiller nogen særlig rolle.

Net-adgang fra netop mobiltelefoner vokser meget kraftigt. I dag bliver anvendt en mobilbrowser omkring hver femte gang, internettet besøges.

Firefox lancerede sidste år sin egen mobil-browser i forbindelse med lanceringen af Firefox OS, som du kan læse mere om her: Her er alt du skal vide om Firefox OS til smartphones

Den har imidlertid haft det svært i et marked, hvor andre browsere forlængst er blevet etableret som de dominerende.

Således har Firefox OS i øjeblikket en markedsandel på blot 0,7 procent af mobilmarkedet.

Skal hen hvor brugerne er
“Vi er nødt til at bevæge os derhen, hvor vores brugere er. Derfor arbejder vi på at få Firefox gjort klar til iOS,” lød det fornylig fra Firefox’ såkaldte release manager, Lukas Blakk, i dette tweet.

Mozilla fortæller, at selskabet fortsat er i de tidligere faser, og at selskabet stadig “eksperimenterer med noget, der gør det muligt for iOS-brugere at vælge en Facebook-oplevelse.”

Har altid sagt nej til Apple
Open source-baserede Mozilla har ellers altid blankt afvist muligheden for at levere en særlig iOS-version af Firefox.

Det er sket med henvisning til Apples skrappe regler, der gør, at Apple kun giver grønt lys til browsere i App Store, som er bygget ovenpå Apples egne renderings-motorer samt JavaScript.

I begge tilfælde anvender Firefox sine egne teknologier.

Tidligere har Mozilla fastslået, at der er ‘tekniske og logistiske restriktioner,’ som gør det ‘vanskeligt, hvis ikke umuligt’ at bygge en Firefox-version i iOS.

Selskabet har tidligere forsøgt sig med det såkaldte Firefox Home for iOS, som imidlertid blev skrottet i 2012 på grund af manglende værdi.

Mozilla har fornylig indgået aftale med Yahoo om at blive ny default-søgemaskine.

Det kan du læse mere om her: Firefox dropper Google – får ny søgemaskine som default

Denne aftale kan meget spille en rolle i Mozilla beslutning om at forsøge sig med en iOS-version.

Det skyldes, at en meget stor det af ikke mindst den amerikanske mobil-browsing sker via iOS.

Uden Firefox til iOS vil Yahoo dermed kunne vinke farvel til søgninger fra 42 procent af de amerikanske smartphone-brugere.

Jesper Kolding, direktør i 7N. 

For nogle uger siden fortalte vi om tendensen med, at de særligt dygtige softwareudviklere i USA nu er så eftertragtede, at agenter, der ellers repræsenterer rockstjerner, hjælper dem med at skaffe de bedste kontrakter i hus.

Her i Danmark hyrer nogle af de mest eftertragtede it-folk dog også agenter for på den måde at kunne arbejde som selvstændig konsulent, men samtidig slippe for selve pris-forhandlingen med kunden og alt kontrakt-arbejdet.

Agent-virksomheden 7N fra Holte har over de seneste 16 år etableret sig i ialt syv lande og har nu 40 agenter, der repræsenterer 650 it-specialister, heraf repræsenteres de 320 af 16 agenter her i Danmark.

“Det at være selvstændig og at have en agent – nogen der klarer det kontraktuelle og finder de rigtige opgaver – er noget, der bliver søgt mere og mere af de bedste,” fortæller Jesper Kolding, der er direktør i 7N.

7N havde i 2013 en samlet omsætning på 476 millioner kroner og et resultat af primær drift på 17,5 millioner. Jesper Kolding afslører lidt af forretningshemmeligheden:

“Vi har en stor pulje af konsulenter, som vi har kvalitetssikret og hentet referencer på og så videre, og så har jeg 16 agenter her i Danmark, der er tilknyttet de her mennesker og kender dem rigtig godt både personligt og rent fagligt.”

“Vi gør meget ud af at vide meget om, hvad de kan fagtligt og skaber en relation til dem og gør meget ud af at finde ud af deres personlige kompetencer.”

Den typiske kunde
Hver agent hos 7N har typisk ansvaret for 20-30 selvstændige konsulenter og tre til fem kunder, forklarer Jesper Kolding.

“Det er alle de store finansielle og offentlige kunder, der typisk bruger ekstern hjælp i perioder. Vi går til de her kunder og siger, at vi har Søren, Per og Ole, der er knalddygtige til at udvikle, projektlede eller være arkitekter, og de er ledige på markedet nu eller om kort tid.”

Hvem forhandler så betalingen på plads?

“Man kan sige, at konsulenten outsourcer salgsapparatet til os, så vi står for det kontraktuelle. Han skal i virkeligheden koncentrere sig om det faglige og om at levere opgaven – og alt det udenom tager vi os af.”

“Vi tager os af, hvad det koster sådan noget her og af forhandlingen med kunden, og så lander konsulenten ude i et operativt projekt, hvor han skal levere varen.”

Og så skal I selvfølgelig også have et fee?

“Ja, det er klart. Og det er heller ikke alle, der har råd til at have en agent. Det er kun de bedste, som selvfølgelig også koster lidt mere end gennemsnittet på det danske marked.”

Erfaring er altafgørende
“De folk, vi har hos os, har alle minimum 10 års erfaring. Vi har ikke nogen fra universiteterne, som vi er i gang med at lære op. Vi har ikke nogen, der skal sammen med en senior ud til kunderne. Vi sender dem, der er på toppen og har prøvet det her før, og det er også det, kunderne leder efter – nogen, der har prøvet det før.”

Kan du nævne et eksempel på en konsulenttype, der er i høj kurs?

“Projektledelse er et af de områder, der har vækstet rigtig meget i de sidste mange år. Og så de virkelig dygtige udviklere. Man skal kunne noget særligt. Man skal kunne noget om forretningen, man skal kunne sin teknologi, og så skal man kunne samarbejde og have gode personlige egenskaber.”

Har man ikke det sidste, får man det svært som selvstændig konsulent, forklarer Jesper Kolding.

“Man kan godt være faglig dygtig, men det betyder ikke, at man kommer til at levere i de her agile projekter, som mange af vores kunder kører med.”

For at knytte de selvstændige konsulenter tæt til 7N, tilbyder agent-virksomheden dem blandt andet forskellige former for efteruddannelse, erfagrupper og netværk, ligesom de følger dem løbende, når de er ude hos kunderne.

Det er naturligvis også for at gøre livet som selvstændig konsulent så interessant og givende, at de eftertragtede it-folk ikke ender med at lade sig fastansætte hos kunderne. Samtidig har agenterne en altoverskyggende opgave:

“Vi har ikke konkurrenceklausuler eller noget, så det er vigtigt for mine folk at sørge for, at de hele tiden har en opgave. Hvis ikke vi kan skaffe opgaver til til dem, så er vores rolle i virkeligheden udspillet.”

Danmark mangler særlige it-folk
Det er dog ikke nogen risiko, sådan som situationen på markedet er, for mange virksomheder har svært ved at skaffe erfarne projektledere og rigtig dygtige udviklere med særlige kompetencer. Faktisk har 7N i øjeblikket omkring 100 forespørgsler, som de ikke kan levere folk til.

“De er svære at finde, så dem er der bare ikke nok af, lyder det fra Jesper Kolding.”

Men hvorfor er det, at en bank ikke bare fastansætter den projektleder, hvis personen er så eftertragtet og dygtig og kompetent?

“Det tror jeg også gerne, at de ville, men ofte kan det være svært at have alle de rigtige kompetencer i huset til enhver tid. Både teknologien og den måde, man arbejder med projektledelse på, forandrer sig.”

“Og måske har man ikke ikke haft et så stort, komplekst program inden for det her område før.”

Jesper Kolding forklarer, at selvstændige konsulenter i denne kategori typisk kan tjene en del mere som selvstændige end ved at være fastansatte. Til gengæld er der så heller ikke noget, der hedder løn ved sygdom, og man må også acceptere, at der ikke er nogen garanti for fast arbejde – heller ikke selvom man har en agent.

Kan du få din egen agent?
Hvordan skal ens CV se ud, og hvordan kommer man overhovedet i spil som sådan en top-konsulent med egen agent?

“Du skal i din sjæl og dit hjerte beslutte dig for, at du godt kan tænke dig at blive selvstændig konsulent og at blive evalueret på hver eneste opgave, du leverer. Og at du ikke er sikker på at have den næste opgave. Det skal du tænke over.”

Og skal man ifølge Jesper Kolding gøre sig klart, at man er nødt til at sige sit faste job op, før man kan blive selvstændig.

“Du skal tage en beslutning, om du fagligt og finansielt er klar til at påtage dig det her. Det er en karrierevej.”

Europas næststørste elektronikkæde Euronics vil ifølge dagbladet Børsen i løbet af 2015 etablere 20-25 butikker i Danmark. Hovedparten af de nye butikker dukker op på de adresser, som bliver ledige, når Expert lukker en stribe butikker.

Den første Euronics-butik er allerede åbnet i Ikast i lokaler, der ind til fornylig husede den lokale Expert-butik.

Ifølge Børsen satser Euronics også på at lokke utilfredse franchise-partnere hos Expert til at prøve lykken med Euronics i ryggen. Flere selvstændige indehavere af Expert-butikker er ifølge avisen så utilfredse med nye vilkår for kæden, at de kan være nemme at lokke over i et nyt koncept.

Euronics er en indkøbskæde, der har base i Amsterdam. Kæden har op mod 11.000 butikker fordelt på 31 lande og omsætter for omkring 130 milliarder kroner.

Den nye spiller på elektronikmarkedet kommer på banen samtidig med at de to dominerende elektronikkæder på det danske consumer-marked – Expert og Elgiganten – har besluttet sig til at 2015 skal være scene for et gedigent slagsmål om forbrugernes gunst.

Expert har eksempelvis i længere tid arbejdet med en plan om at åbne op mod 25 mega-varehuse, som skal gøre livet surt for den nuværende markedsleder Elgiganten.

Den danske kæde El-salg har siden 2006 været med i Euronics-samarbejdet, men det er først nu, at man vil satse på at udbrede Euronics-navnet i Danmark siger Tomas Holm Hedehus, adm. direktør i El-Salg.

“Der er en åbning i markedet, som giver os nogle muligheder. Det er et godt tidspunkt nu,” siger han til Børsen.

Samtidig med åbningen af de n nye stribe af butikker vil Euronics også starter en web-shop.

Tomas Holm Hedehus vil ikke afsløre hvilke byer, der får Euronics-butikker. Men han fortæller, at man vil satse på lokale butikker, som ikke ligger i nærheden af store indkøbscentre, hvor man typisk finder Elgiganten, Bilka og Bauhaus.

Tomas Holm Hedehus erkender dog, at det kræver hårdt arbejde, hvis man skal matche konkurrenterne.

“Man går ikke ind i det marked og får noget forærende. Det bliver et hårdt game, når Elgiganten skal forsvare sit revir over for et nyomdannet Expert,” siger Tomas Holm Hedehus.

Læs også:

Tumult i Expert: Dansk koncernchef ude af vagten – 30 butikker lukker

Expert ruster sig til priskrig mod Elgiganten

Video-kæden Blockbuster drejede i sommers nøglen om i sin sidste butik i Danmark, efter kæden havde langet først VHS-film og siden DVD’er og Bluray-film over disken til danskere i små 20 år.

I dag er 12 af de tidligere godt 70 Blockbuster-butikkerne erstattet af Bluecity-butikker, som sælger alt fra film til støvsugere og brugte computere.

Blockbuster-brandet blev dog inden lukningen i Danmark købt af telegiganten TDC, som nu genopliver det kendte filmudlejnings-varemærke.

Og i morgen slår TDC således dørene op for Blockbuster-filmudlejning på nettet.

Udvalget på Blockbuster.dk lyder på cirka 5.000 film, hvoraf omkring 800 er dansksprogede og tæller alt lige fra ‘Baronessen på Benzintanken’, Olsen-Banden-klassikerne til ‘Fasandræberne’, der får premiere i januar.

“Blockbuster har altid handlet om premierefilm, og det vil fortsat satse på online,” forklarer Steffen Trannerup, markedsføringsansvarlig for Blockbuster.dk under TDC, til Computerworld dagen inden den store premiere på det danske Blockbuster-site.

10 år for sent?
At Blockbuster-brandet nu bliver en streamingtjeneste herhjemme, kunne nogle hævde kommer fem til 10 år for sent.

Online-filmudlejningstjenester som eksempelvis iTunes, Viaplay og TDC’s egen YouBio-har for længst møvet sig ind på markedet.

Dertil kommer de populære streamingtjenester som HBO og Netflix, der i de seneste par år er myldret ind i de danske stuer i kampen om kundernes underholdningstid og -penge.

I den kuriøse afdeling kan det her nævnes, at amerikanske Blockbuster for over 10 år siden rent faktisk fik tilbuddet i flere omgange om at købe den daværende DVD-postordretjenesten Netflix.

Prisen lød på 50 millioner dollar svarende til godt 300 millioner kroner i nutidspenge.

Det skete ikke, og i dag er Netflix så vurderet til at være omkring 125 milliarder kroner værd og nok verdens mest kendte videostreamingsbrand for betalende brugere.

Alligevel hævder Steffen Trannerup, markedsføringsansvarlig for Blockbuster.dk under TDC, at der er flere forskellige strenge at spille for at differentiere sig fra de veletablerede streaming-spillere som eksempelvis Netflix.

Udover sin hårde satsning på premierefilm har tjenesten med sine 5.000 film i kataloget noget mere indhold at skyde med end konkurrenterne, der typisk har godt 1.000 film på hylderne. Dertil er de 800 danske film et særsyn på en streamingtjeneste.

“Vi går meget op i, at der skal være et stort katalog af danske film, da det jo også er en måde at differentiere sig på. Med TDC’s med købet af Blockbuster-brandet har man nu set chancen for at levere de mange film under et kendt navn, som alle kender,” siger Steffen Trannerup.

Starter som beta-tjeneste
Han erkender, at tjenesten næppe kommer helt flyvefærdig fra start, da der stadig er en del uafklarede spørgsmål.

Det drejer sig eksempelvis om, hvilke platforme udover pc’er, smartphones og tablets, der kan modtage streamingerne fra Blockbuster-sitet og selve udvalget af film i online-butikken.

“Vi er eksempelvis endnu ikke klar til Linux-platformen, og det kan jo også være, at kunderne løbende stiller krav til vores filmudvalg. Hvis mange efterspørger japanske manga-film, så må vi jo sørge for at skaffe dem hjem,” lyder det fra Steffen Trannerup.

Han ønsker ikke at kommentere på, hvornår Blockbuster.dk hiver sit beta-skilt af sitet.

“Vi står jo med en del erfaringer omkring streaming via Yousee og YouBio, men endnu er det for tidligt at sige, hvornår vi ikke er i beta længere. Vi vil meget gerne forbedre os løbende med kundernes input,” siger han.

Markedsføringsmæssigt er trommerne allerede begyndt at dundre på sociale medier som Facebook.

Og TDC vil samtidig også forsøge at udnytte hele sin store vifte af brands og forskellige kundekredse hos blandt andre Telmore, Fullrate og Yousee til at få solgt nyheden om Blockbusters genopstandelse.

“Vi kommer naturligvis ikke til at spamme kunderne, men det er klart, at vi gerne vil give dem tilbuddet om at se film på Blockbuster på en eller anden måde” siger Steffen Trannerup.

Han ønsker ikke at kommentere, om Blockbuster.dk snart eller på længere sigt helt skal dræbe TDC’s eget YouBio-produktet.

Læs også: 
TDC køber Blockbuster-brandet: Har store planer

Kan denne TDC-tjeneste få dig til at droppe Netflix?

Magtkamp på tv-markedet: Streaming betyder helt nye spilleregler

Ebbe B. Petersen, chef for Center for Cybersikkerhed.

Reportage: “Jeg er kommet for at blive klogere på APT, som er et sikkerhedområde, der betyder meget på min arbejdsplads i Rigspolitiet. Det er egentlig ikke et emne, der er direkte relateret til mit daglige arbejde, men jeg synes, det er vigtigt at følge med, når det handler om it-sikkerhed,” siger Ib Sofussen fra Rigspolitiet.

Den holdning deler han med knap 100 andre it-folk, der har trodset hovedstadens morgentrafik, og er mødt op på Hotel Scandic i Sydhavnen i København for at høre om et af de mest påtrængende sikkerhedsemner i øjeblikket: Hvordan beskytter man sig mod Advanced Persistant Threat-angreb (APT-angreb).

De mange it-folk er kommet for at høre, hvad blandt andet eksperter fra Center for Cybersikkerhed/Forsvarets Efterretningstjeneste og virksomheder som KMD, Fortinet og sikkerhedsfirmaet CSIS har gjort sig af erfaringer på området.

Vedvarende angreb
“Spionage mod statslige institutioner og danske virksomheder via internettet udgør fortsat den alvorligste cybertrussel mod Danmark. Truslen er særlig alvorlig fra statslige eller statsstøttede angreb i form af såkaldte Advanced Persistent Threats.”

Sådan vurderer Forsvarets Efterretningstjeneste APT-truslen i den risikovurdering, der er udsendt i 2014.

Du kan læse mere her: Forsvarets Efterretningstjeneste: Denne type it-angreb er den største trussel lige nu – otte it-advarsler fra efterretningstjenesten

Advanced Persistent Threat, eller APT-angreb, adskiller sig meget fra de traditionelle metoder, som almindelige, eller skal vi sige, traditionelle hackere benytter sig af.

Der er tale om mere planlagte og intelligente angreb baseret på en række oplysninger, som angriberen har indsamlet om en virksomhed eller om konkrete personer i en virksomhed.

Det kan eksempelvis være ved overvågning eller via sociale medier og LinkedIn, der har meget præcise beskrivelser af sine brugere.

“For få år siden mente mange, at jeg havde en sølvpapirhat på, når jeg talte om it-sikkerhed og APT. Det mener de ikke mere,” siger Ebbe b. Petersen, der er chef i Center for Cybersikkerhed.

“Vi er alle et dagligt mål for it-angreb via telefoner eller Facebook. Men de målrettede APT-angreb er en særlig trussel, der går direkte efter forskningsresultater, firmakritiske data eller andre følsomme data.”

Advanced Persistent Threat er primært en hovedpine for virksomheder og myndigheder, men ikke det store problem for private borgere. Derfor er det også virksomhedsfolk, der er mødt op i Sydhavnen.

Traditionelt skyder it-kriminelle med spredehagl for at ramme så mange potentielle ofre som mulig. APT-angrebet har det modsatte udgangspunkt.

Danmark er nummer 97
Disse angreb går efter bestemte mål og personer eksempelvis via spear phishing. Det kan være i form af mails til udvalgte personer i virksomheden med indhold, der relaterer sig til arbejdet vedkommende udfører.

Når angriberen har fået adgang til netværket gennem egen-tildeling af rettigheder og udrulning af malware, så handler det om at holde så lav profil som mulig for ikke at blive opdaget.

“Danmark ligger nummer 97 på en leverandørliste over de lande, der er mest truede. Vi ligger med andre ord ikke direkte i skudlinjen, men bare et angreb kan være nok til at problemerne eskalerer. Vi kender kun halvdelen af den malware, der florerer i øjeblikket, og der bliver flere og flere angreb fra regeringer og lignende. Det er den reelle trussel,” siger Ebbe B. Petersen.

Sikkerhedsfirmaet Symantec vurderer, at der i gennemsnit går otte måneder fra et angreb sættes ind mod en virksomhed, til det bliver opdaget, og kampen for at fjerne problemerne kan sættes ind.

Rasmus Theede, KMD’s sikkerhedsafdeling.

Hvad er op og ned i APT i Danmark?
KMD’s koncernsikkerhedschef er en af de virksomhedsledere, der har APT inde på livet hver dag, og han følger således trusselsbilledet på nært hold.

“Vi er en af de virksomheder, der konstant er under angreb,” siger Rasmus Theede, vice president i KMD’s group quality and security-afdeling.

Han peger på, at APT ikke er et nyt, men et tiltagende problem.

“Det første angreb i denne kategori skete, før der er noget, der hedder internet, hvor NASA blev hacket. Men midt i 2000 begyndte det at tage fart, og det nye er, at angriberne – ikke nødvendigvis angrebene – er langt mere avancerede.”

Der er dog ingen af de gængse sikkerhedskontroller, der kan lukke for APT-angreb.

“Angriberne kan ikke bare sendes i karantæne eller slettes, fordi vi har opdaget dem. De bliver ved på nye måder. Vores antivirussystemer fanger eksempelvis kun halvdelen af den malware, der rammer os. Derfor er brugeradfærd ekstremt vigtigt.”

Han peger på, at det handler om at se på adfærden i virksomheden i kombination med teknologi, der skal til for at stoppe problemerne. Du skal få hjælp fra mange kanter, både teknologiske og fra kloge hjerner.

“90 procent af alle sikkerhedsproblemer sker på basis af basale problemer i netværket som eksempelvis manglende opdateringer. Få styr på det. De næste 9,9 procent er avancerede angreb, mens de sidste 0,1 procent er angreb, vi ikke kan gøre noget ved, og hvor der skal renses op,” siger Rasmus Theede.

Millioner af alarmer
Statistikken viser da også, at der sker noget i kongeriget Danmark.

Center for Cybersikkerhed har op til en million sikkerhedsalarmer om ugen fra danske netværk. Langt hovedparten er dog i den knap så alvorlige ende af skalaen.

Hovedet skal således holdes koldt i dette kaos af kode.

“DDoS kan virke alvorligt for dem, der bliver ramt, men det er trivielt for os. Vi har udfordringen i de målrettede angreb, og vi er specielt nervøse for, at der opstår anarki, hvor alle kan angribe alt fra atomanlæg til forskervirksomheder,” siger Ebbe B. Petersen fra Center for Cybersikkerhed .

“Når kode til eksempelvis Stuxnet bliver modificeret af almindelige kriminelle, så bliver jeg nervøs. Vi har ikke set de alvorlige angreb mod infrastruktur i Danmark, men det er en risiko, vi skal forholde os til. Hackere er de innovative ‘forretningsfolk’ i øjeblikket. De it-kriminelle kan deres kram.”

Der er to ting, du skal huske i kampen mod udefrakommende:

Backup og log-overvågning. Ligeledes handler det om, at man skal sørge for, at det ikke bare er en eller to ting, der skal gå galt, før en hacker er igennem. Der skal flere teknologi-lag på sikkerheden.

“Det er de vigtigste værktøjer til bekæmpelse af APT-angreb,” siger Ebbe B. Petersen.

“Og glem så alt om at bruge USB-nøgler. Det er usikker sex i netværket.”

Hvordan får man topledelsen i tale om denne problemstilling?

“APT fylder mere og mere i firmaer og i mediebilledet. Det handler om information, men ofte kommer interessen desværre først efter, det er gået galt.”

Peter Kruse, teknisk direktør i CSIS.

Live APT-angreb mod …
Ifølge sikkerhedsbranchen er APT allerede noget, der sætter grå hår i hovedet på danske virksomhedsledere.

Blandt andet fordi det er svært at forstå.

“APT er ofte meget diffust, når det omtales, eksempelvis i pressen, men der helt konkret. Der er APT-aktiviteter i dansk internetrum,” fortæller Peter Kruse, der er teknisk direktør i sikkerhedsfirmaet CSIS, og han eksemplificerer:

“I år er 46 danske virksomheder ramt af spear phishing-angreb, og en af hovedserverne i Stuxnet stod i Glostrup.”

Peter Kruse har påtaget sig opgaven at skaffe sig adgang til ATP-infektioner i kritisk dansk infrastruktur – live.

“Det er forbudt at tage billeder, da det er en konkret virksomhed, som IP-adresserne henviser til,” starter han med at sige, før han griber til tasterne.

“Det er nemt at finde sikkerhedshuller i eksempelvis SCADA-systemer, da det kun er leverandørerne, der udvikler til dem og holder øje med sikkerheden. Der er også masser af websider, der sælger 0-dagssårbarheder til disse systemer,” siger Peter Kruse.

“Jeg vil gerne vise, at det ikke er tom snak,” siger han, mens han taster Danmark ind som mål i sit angrebsværktøj.

Herefter henter han en oversigt over APT-sårbarheder.

Han vælger en, der er knyttet til energisektoren.

“De domæner, der bliver ringet ud til, er indgangen til energisektoren,” siger han.

“De ligger i nøje udvalgte installationer,” siger han.

Der er næsten 100 APT-infektioner på hans oversigt.

“Der er APT i Danmark,” lyder det fra sikkerhedseksperten. 

Læs også:
Advarsel til danske CIO’er: Her er de vigtigste sikkerheds-issues i 2015

It-chefer skal slå i bordet med det samme: It-sikkerhed er også bestyrelsens problem