Monthly Archives: December 2014

Apple har indgået aftale med den amerikanske distributør Ingram Micro, som nu skal stå for at distribuere iPhones til Danmark.

Aftalen er en streg i regningen for Ingram Micros konkurrent Tech Data, som i forvejen har Apples tablets og bærbare computere på hylderne.

Tech Data havde ellers sat næsen op efter at komme ind i den danske iPhone-varme.

Frem til juli i år stod Tech Data for at teste Apples nye distributions-setup, men efter en udbudsrunde valgte Apple altså i sidste ende alene at satse på konkurrenten.

Testperiode
“Apple har kørt en testperiode for at se, om de skulle have iPhone-distribution i Danmark. Det har de så fundet ud af, giver mening rent forretningsmæssigt, og de har så valgt at køre videre med Ingram Micro alene,” fortæller Jacob Nissen, der er Tech Datas nordiske chef for forretningsudvikling indenfor mobil-markedet.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en omsætning Tech Data i Danmark nu går glip af, men en vurdering i branchen lyder på, at Ingram Micro i Danmark vil få et salg på et trecifret millionbeløb.

Apples aftale med Ingram Micro trådte i kraft i august i år, og den betyder, at Apple har taget endnu et skridt i retning af en mere åben tilgang til erhvervsmarkedet.

Det kan du læse mere om her.

Når det gælder salg af mobiltelefoner har Apples salgsstrategi hidtil været fokuseret på en kombination af direkte salg til forbrugerne og salg gennem store teleoperatører, som har stået for hovedparten af iPhone-salget. Det samarbejde fortsætter som hidtil.

Derudover har Apple aftaler med en række udvalgte it-forhandlere, som eksempelvis Atea, Comm2ig og rene Apple-butikker som Humac.

Læs også:

Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde

Ingram Micro tilbage i Danmark

Apple har indgået aftale med den amerikanske distributør Ingram Micro, som nu skal stå for at distribuere iPhones til Danmark.

Aftalen er en streg i regningen for Ingram Micros konkurrent Tech Data, som i forvejen har Apples tablets og bærbare computere på hylderne.

Tech Data havde ellers sat næsen op efter at komme ind i den danske iPhone-varme.

Frem til juli i år stod Tech Data for at teste Apples nye distributions-setup, men efter en udbudsrunde valgte Apple altså i sidste ende alene at satse på konkurrenten.

Testperiode
“Apple har kørt en testperiode for at se, om de skulle have iPhone-distribution i Danmark. Det har de så fundet ud af, giver mening rent forretningsmæssigt, og de har så valgt at køre videre med Ingram Micro alene,” fortæller Jacob Nissen, der er Tech Datas nordiske chef for forretningsudvikling indenfor mobil-markedet.

Han ønsker ikke at oplyse, hvor stor en omsætning Tech Data i Danmark nu går glip af, men en vurdering i branchen lyder på, at Ingram Micro i Danmark vil få et salg på et trecifret millionbeløb.

Apples aftale med Ingram Micro trådte i kraft i august i år, og den betyder, at Apple har taget endnu et skridt i retning af en mere åben tilgang til erhvervsmarkedet.

Det kan du læse mere om her.

Når det gælder salg af mobiltelefoner har Apples salgsstrategi hidtil været fokuseret på en kombination af direkte salg til forbrugerne og salg gennem store teleoperatører, som har stået for hovedparten af iPhone-salget. Det samarbejde fortsætter som hidtil.

Derudover har Apple aftaler med en række udvalgte it-forhandlere, som eksempelvis Atea, Comm2ig og rene Apple-butikker som Humac.

Læs også:

Apples erhvervs-planer tager form: Sådan skal du kapres som kunde

Ingram Micro tilbage i Danmark

ComputerViews: Onsdag den 3. december 2014 er allerede blevet en historisk dag på det danske telemarked med udmeldingen om, at Telia og Telenor smelter sammen til ét dansk selskab.

Det er dog først, når fusionen træder i kraft, og den nye telegigant reelt er født, at vi for alvor vil få at vide, hvordan det ændrer det danske telemarked.

For det vil fusionen komme til at gøre – og det bliver først og fremmest TDC, der kommer til at skulle forholde sig til den nye virkelighed. 

For TDC vil ikke længere være den eneste store dreng i klassen, mens Telia, Telenor og 3 er udfordrerne i skolegården.

Det nye selskab – Telia & Telenor – får nemlig en størrelse, der nødvendigvis må betyde en ny magtbalance på telemarkedet.

TDC vil stadig være størst, men Telia & Telenor vil også være en rigtig markant spiller. Og det nye selskab vil lugte blod og jagte kunder i en grad, vi hidtil ikke har oplevet på det danske telemarked.

Her er de to nye hovedkonkurrenter
Telenor og Telias nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, og selskaberne vil sammen have en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

TDC’s omsætning i det seneste årsregnskab lød på 20,6 milliarder kroner.

Dermed ligger det klart, at TDC skam beholder tronen på trods af fusionen hos Telia og Telenor – endnu i hvert fald.

TDC er over de seneste 10-15 år er skrumpet på en række parametre for at kunne blive en mere slank og agil spiller, der sikrer gode afkast til investorerne.

Nu er situationen således den, at TDC skal forholde sig til, at hovedkonkurrenten, Telia & Telenor, også har en markant volumen og dermed har stordriftsfordele og kan tilbyde mange typer af tele-produkter, hvor der bundles på kryds og tværs og tænkes i familiepakker og store erhvervsløsninger.

Norge og Sverige på jagt i Danmark
Men den egentlige bombe under TDC er ikke at finde i Danmark – men derimod i Norge og Sverige, hvor Telenor- og TeliaSonera-koncernerne har hovedsæde.

I vores nabolande er der således to kæmpe telekoncerner, der nu pludslig har én fælles mission: At vokse, vokse og vokse i Danmark (her tænkes ikke nødvendigvis på antal kunder, men mere på antal kroner, der tjenes per kunde).

Og det vil de være godt rustet til, når først sammenlægningen af de to selskaber er realiseret, og man har opnået de ventede synergieffekter: 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

TDC vil formentlig senere i dag melde ud, at telefusionen er en god nyhed for det danske telemarked, fordi der nu bliver skabt noget stabilitet, og der i det hele taget kommer lidt mere ro på priskonkurrencen, der til tider har truet med at banke bunden ud af markedet.

Det er sandt –  og det er også grunden til, at TDC-aktien stiger her i kølvandet på fusions-nyheden.

Men TDC ved samtidig også godt, at selskabet nu får en ny konkurrent med langt større muskler at forholde sig til.

TDC skal nu i gang med at lægge en strategi for, hvordan man forsvarer sig mod den nye, store dreng i klassen.

Det vil ske uden panik i stemmen og med udmeldninger som “en god dag for det danske telemarked.”

Men mon ikke at der trods alt – bag persiennerne hos TDC – vil være lidt svedige håndflader hos topchef Carsten Dilling?  

Hvad med 3?
Teleselskabet 3 skal naturligvis heller ikke overses på en dag som denne. I perioden 2003 til 2009 tabte 3 mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark, men selvom 3 i mange år havde det svært i Danmark, er selskabet i dag rigtig godt kørende.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner.

Og faktisk luftede 3′s direktør Morten Christiansen tidligere i år over for Computerworld idéen om, at det måske kunne blive 3, der endte med at købe enten Telia eller Telenor.

“Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe,” lød det fra 3-direktøren.

Sådan blev resultatet altså ikke, men selvom det endte med at blive Telia og Telenor, der slog sig sammen i Danmark, er 3 i dag så sund en forretning, at selskabet umiddelbart ikke får svært ved at fastholde og udbygge positionen som alternativet til de store teleselskaber i Danmark.

En mindre kage – men ikke mindre sult
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Kagen er med andre ord blevet mindre – men sulten hos gæsterne omkring bordet er kun vokset med dagens store nyhed om, at Telia og Telenor går sammen.

God appetit.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

ComputerViews: Onsdag den 3. december 2014 er allerede blevet en historisk dag på det danske telemarked med udmeldingen om, at Telia og Telenor smelter sammen til ét dansk selskab.

Det er dog først, når fusionen træder i kraft, og den nye telegigant reelt er født, at vi for alvor vil få at vide, hvordan det ændrer det danske telemarked.

For det vil fusionen komme til at gøre – og det bliver først og fremmest TDC, der kommer til at skulle forholde sig til den nye virkelighed. 

For TDC vil ikke længere være den eneste store dreng i klassen, mens Telia, Telenor og 3 er udfordrerne i skolegården.

Det nye selskab – Telia & Telenor – får nemlig en størrelse, der nødvendigvis må betyde en ny magtbalance på telemarkedet.

TDC vil stadig være størst, men Telia & Telenor vil også være en rigtig markant spiller. Og det nye selskab vil lugte blod og jagte kunder i en grad, vi hidtil ikke har oplevet på det danske telemarked.

Her er de to nye hovedkonkurrenter
Telenor og Telias nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, og selskaberne vil sammen have en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

TDC’s omsætning i det seneste årsregnskab lød på 20,6 milliarder kroner.

Dermed ligger det klart, at TDC skam beholder tronen på trods af fusionen hos Telia og Telenor – endnu i hvert fald.

TDC er over de seneste 10-15 år er skrumpet på en række parametre for at kunne blive en mere slank og agil spiller, der sikrer gode afkast til investorerne.

Nu er situationen således den, at TDC skal forholde sig til, at hovedkonkurrenten, Telia & Telenor, også har en markant volumen og dermed har stordriftsfordele og kan tilbyde mange typer af tele-produkter, hvor der bundles på kryds og tværs og tænkes i familiepakker og store erhvervsløsninger.

Norge og Sverige på jagt i Danmark
Men den egentlige bombe under TDC er ikke at finde i Danmark – men derimod i Norge og Sverige, hvor Telenor- og TeliaSonera-koncernerne har hovedsæde.

I vores nabolande er der således to kæmpe telekoncerner, der nu pludslig har én fælles mission: At vokse, vokse og vokse i Danmark (her tænkes ikke nødvendigvis på antal kunder, men mere på antal kroner, der tjenes per kunde).

Og det vil de være godt rustet til, når først sammenlægningen af de to selskaber er realiseret, og man har opnået de ventede synergieffekter: 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

TDC vil formentlig senere i dag melde ud, at telefusionen er en god nyhed for det danske telemarked, fordi der nu bliver skabt noget stabilitet, og der i det hele taget kommer lidt mere ro på priskonkurrencen, der til tider har truet med at banke bunden ud af markedet.

Det er sandt –  og det er også grunden til, at TDC-aktien stiger her i kølvandet på fusions-nyheden.

Men TDC ved samtidig også godt, at selskabet nu får en ny konkurrent med langt større muskler at forholde sig til.

TDC skal nu i gang med at lægge en strategi for, hvordan man forsvarer sig mod den nye, store dreng i klassen.

Det vil ske uden panik i stemmen og med udmeldninger som “en god dag for det danske telemarked.”

Men mon ikke at der trods alt – bag persiennerne hos TDC – vil være lidt svedige håndflader hos topchef Carsten Dilling?  

Hvad med 3?
Teleselskabet 3 skal naturligvis heller ikke overses på en dag som denne. I perioden 2003 til 2009 tabte 3 mere end 4,2 milliarder kroner i Danmark, men selvom 3 i mange år havde det svært i Danmark, er selskabet i dag rigtig godt kørende.

Sidste år lød resultatet efter skat eksempelvis på 337 millioner kroner, i 2012 var det et overskud på 280 millioner, og i 2011 på 923 millioner kroner.

Og faktisk luftede 3′s direktør Morten Christiansen tidligere i år over for Computerworld idéen om, at det måske kunne blive 3, der endte med at købe enten Telia eller Telenor.

“Den officielle holdning, koncernen har, er, at vi køber op. Vi er ikke til salg. Vi vil gerne købe,” lød det fra 3-direktøren.

Sådan blev resultatet altså ikke, men selvom det endte med at blive Telia og Telenor, der slog sig sammen i Danmark, er 3 i dag så sund en forretning, at selskabet umiddelbart ikke får svært ved at fastholde og udbygge positionen som alternativet til de store teleselskaber i Danmark.

En mindre kage – men ikke mindre sult
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Kagen er med andre ord blevet mindre – men sulten hos gæsterne omkring bordet er kun vokset med dagens store nyhed om, at Telia og Telenor går sammen.

God appetit.

Læs også:

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

Først var de ude med trusler om, at børn kan risikere at dø i eksempelvis gidseltagninger, hvis lovens lange arm ikke har adgang til data på krypterede smartphones.

Nu griber det amerikanske føderale politi, FBI, til en lov fra 1789 for at få smartphone-selskaber som Apple og Google til at give adgang til brugernes krypterede filer på henholdsvis iPhone- og Android-enheder.

Skåret helt ind til benet giver den noget bredt formulerede ‘All Writs Act’ en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget. 

I to tilfælde har politiets offentlige anklager i hvert fald benyttet ‘All Writs Act’, som i 1789 blev en del af den amerikanske lovgivning, efter den blev underskrevet af ingen ringere end USA’s første præsident George Washington.

Det skriver The Register.

Åbn, Apple
I New York lykkedes det de offentlige anklager med den gamle ‘All Writs Act’-lovgivning i hånden at overbevise en dommer i en kreditkortsvindel-sag i det smarte ved at kunne komme ind i en låst telefon.

Dommeren beordrede herefter telefonfabrikanten til at ‘yde rimelig teknisk assistance’ for at få fat i data på telefonen.

I en anden sag i delstaten North Carolina nævnte FBI med ‘All Writs Act’ i ryggen specifikt, at fabrikanten Apple skulle hjælpe med at låse en iPhone 5S op. Apple skulle med andre ord være med til at trække data ud fra den password-beskyttede telefon uden at ødelægge bevismateriale i telefonen.

Begge sager ligger tilbage i oktober, altså før det amerikanske justitsministerium var ude og bakke FBI-udtalelserne op omkring, at kryptering kunne koste børn livet.

I en californisk sag fik lovens lange arm til gengæld en tommel nedad, da den ikke fik Apples hjælp til at åbne en iPhone. 

Ikke fasttømret praksis
Både Apple og Google har flere gange sagt, at selvom de gerne vil hjælpe ordensmagten, så ligger ingen af selskaberne inde med dekrypteringsnøgler til brugernes data.

En juridisk rådgiver fra den amerikanske it-forbrugerorganisation EFF siger til The Register, at brugen af den gamle lov for at give politiet bagdøre eller ligefrem hoveddøre til folks mobiler langtfra er en afgjort juridisk problemstilling.

Samtidig lyder det fra forbrugerorganisationen, at den vil kigge grundigt på ethvert forsøg på at bruge den gamle lovgivning til at lirke adgangen til folks krypterede smartphones op.

Andre kilder herunder juraprofessorer har i andre medier ytret bekymringer om brugen af den gamle lovgivning. Ikke mindst da den ud fra en fortolkning kan påtvinge producenter af alskens elektronik til at ødelægge deres produkter for at give politiet lov til at snuse rundt i resterne. 

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Først var de ude med trusler om, at børn kan risikere at dø i eksempelvis gidseltagninger, hvis lovens lange arm ikke har adgang til data på krypterede smartphones.

Nu griber det amerikanske føderale politi, FBI, til en lov fra 1789 for at få smartphone-selskaber som Apple og Google til at give adgang til brugernes krypterede filer på henholdsvis iPhone- og Android-enheder.

Skåret helt ind til benet giver den noget bredt formulerede ‘All Writs Act’ en dommer retten til at udstede stævninger eller påbud for at få nogen til at gøre noget. 

I to tilfælde har politiets offentlige anklager i hvert fald benyttet ‘All Writs Act’, som i 1789 blev en del af den amerikanske lovgivning, efter den blev underskrevet af ingen ringere end USA’s første præsident George Washington.

Det skriver The Register.

Åbn, Apple
I New York lykkedes det de offentlige anklager med den gamle ‘All Writs Act’-lovgivning i hånden at overbevise en dommer i en kreditkortsvindel-sag i det smarte ved at kunne komme ind i en låst telefon.

Dommeren beordrede herefter telefonfabrikanten til at ‘yde rimelig teknisk assistance’ for at få fat i data på telefonen.

I en anden sag i delstaten North Carolina nævnte FBI med ‘All Writs Act’ i ryggen specifikt, at fabrikanten Apple skulle hjælpe med at låse en iPhone 5S op. Apple skulle med andre ord være med til at trække data ud fra den password-beskyttede telefon uden at ødelægge bevismateriale i telefonen.

Begge sager ligger tilbage i oktober, altså før det amerikanske justitsministerium var ude og bakke FBI-udtalelserne op omkring, at kryptering kunne koste børn livet.

I en californisk sag fik lovens lange arm til gengæld en tommel nedad, da den ikke fik Apples hjælp til at åbne en iPhone. 

Ikke fasttømret praksis
Både Apple og Google har flere gange sagt, at selvom de gerne vil hjælpe ordensmagten, så ligger ingen af selskaberne inde med dekrypteringsnøgler til brugernes data.

En juridisk rådgiver fra den amerikanske it-forbrugerorganisation EFF siger til The Register, at brugen af den gamle lov for at give politiet bagdøre eller ligefrem hoveddøre til folks mobiler langtfra er en afgjort juridisk problemstilling.

Samtidig lyder det fra forbrugerorganisationen, at den vil kigge grundigt på ethvert forsøg på at bruge den gamle lovgivning til at lirke adgangen til folks krypterede smartphones op.

Andre kilder herunder juraprofessorer har i andre medier ytret bekymringer om brugen af den gamle lovgivning. Ikke mindst da den ud fra en fortolkning kan påtvinge producenter af alskens elektronik til at ødelægge deres produkter for at give politiet lov til at snuse rundt i resterne. 

Læs også:
Myndighed: Derfor kan ny iPhone-kryptering koste børn livet

Spion-fiasko: Én it-mand kendte alle hemmeligheder i verden

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Så kom den – fusionen på det danske telemarked, som alle har ventet på: 

Telenor og Telia slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.

“Det er et naturligt og nødvendigt skridt at etablere et fælles selskab sammen med Telenor, hvor vi bygger videre på vores eksisterende netværkssamarbejde,” udtaler Robert Andersen, Executive Vice President og chef for region Europa i TeliaSonera.

I en pressemeddelelse skriver selskaberne, at Telenor og TeliaSoneras nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder.

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Medarbejderne i Telia og Telenor er blevet orienteret om fusionen klokken 8 her onsdag morgen, erfarer Computerworld. 

Læs også: Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

Noget skulle ske
Det har længe ligget i kortene, at ét af de fire store danske teleselskaber, TDC, Telia, Telenor og 3, måtte lade sig opsluge af et andet på grund af den pressede situation på markedet.

I den forbindelse har særligt Telenor været nævnt flere gange, ligesom mange har spået, at det allerede eksisterende netværkssamarbejde mellem Telia og Telenor, der har stået på siden 2012, ville kunne bane vejen for en reel fusion.

“Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning. Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør, der kan tilbyde kunderne fremragende mobilnet med en god brugeroplevelse,” udtaler Kjell-Morten Johnsen, Executive Vice President og chef for Telenor Region Europa.

Selskaberne oplyser, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it. Integrationsomkostningerne forventes at beløbe sig til 0,8 milliarder kroner i perioden 2015-2017,” skriver de blandt andet.

Hvad skal det nye selskab hedde?
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Telenor og TeliaSonera oplyser, at de to selskaber er enige om om alle centrale betingelser i aftalen.

“Aftalen kræver godkendelse af EU Kommissionen. Parterne forventer EU-godkendelse og gennemførelse af handlen i løbet af 2015. Selskaberne vil fortsætte med at være uafhængige og vil operere selvstændigt frem til gennemførelsen af aftalen.”

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det nye, fælles selskab kommer til at hedde.

Til gengæld ligger det klart, at det nye selskab søger en ny topchef:

“Rekrutteringsprocessen for at finde en adm. direktør for det nye selskab starter snarest, og det forventes, at en ny direktør vil være på plads i god tid før gennemførelsen af handlen.”

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

Så kom den – fusionen på det danske telemarked, som alle har ventet på: 

Telenor og Telia slår de to danske virksomheder sammen i ét fællesejet selskab, hvor hver part ejer 50 procent.

“Det er et naturligt og nødvendigt skridt at etablere et fælles selskab sammen med Telenor, hvor vi bygger videre på vores eksisterende netværkssamarbejde,” udtaler Robert Andersen, Executive Vice President og chef for region Europa i TeliaSonera.

I en pressemeddelelse skriver selskaberne, at Telenor og TeliaSoneras nye selskab vil få en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder.

Selskaberne har tilsammen en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end 9 milliarder danske kroner.

Medarbejderne i Telia og Telenor er blevet orienteret om fusionen klokken 8 her onsdag morgen, erfarer Computerworld. 

Læs også: Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

Noget skulle ske
Det har længe ligget i kortene, at ét af de fire store danske teleselskaber, TDC, Telia, Telenor og 3, måtte lade sig opsluge af et andet på grund af den pressede situation på markedet.

I den forbindelse har særligt Telenor været nævnt flere gange, ligesom mange har spået, at det allerede eksisterende netværkssamarbejde mellem Telia og Telenor, der har stået på siden 2012, ville kunne bane vejen for en reel fusion.

“Konkurrencen i Danmark er intens, og vi ser et fortsat pres på omsætning og indtjening, så en konsolidering var den eneste løsning. Ved at slå Telenors og TeliaSoneras aktiver og kundebaser i Danmark sammen skaber vi en robust operatør, der kan tilbyde kunderne fremragende mobilnet med en god brugeroplevelse,” udtaler Kjell-Morten Johnsen, Executive Vice President og chef for Telenor Region Europa.

Selskaberne oplyser, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

“De største synergieffekter forventes inden for distribution, salg og marketing, kundeservice, administration samt netværk og it. Integrationsomkostningerne forventes at beløbe sig til 0,8 milliarder kroner i perioden 2015-2017,” skriver de blandt andet.

Hvad skal det nye selskab hedde?
Den pressede situation på det danske telemarked blev for nylig dokumenteret i en rapport fra Erhvervsstyrelsen:

Tager man telebranchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Telenor og TeliaSonera oplyser, at de to selskaber er enige om om alle centrale betingelser i aftalen.

“Aftalen kræver godkendelse af EU Kommissionen. Parterne forventer EU-godkendelse og gennemførelse af handlen i løbet af 2015. Selskaberne vil fortsætte med at være uafhængige og vil operere selvstændigt frem til gennemførelsen af aftalen.”

Det fremgår ikke af pressemeddelelsen, hvad det nye, fælles selskab kommer til at hedde.

Til gengæld ligger det klart, at det nye selskab søger en ny topchef:

“Rekrutteringsprocessen for at finde en adm. direktør for det nye selskab starter snarest, og det forventes, at en ny direktør vil være på plads i god tid før gennemførelsen af handlen.”

Læs også:

Stor-fusion mellem Telia og Telenor kan blive en bombe under TDC.

TDC, Telia, Telenor og 3: Nu er de fire – men snart kun tre

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Telebranchens opråb: Giv os længere bindingsperioder og drop gratis WiFi

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Her er krisen i den danske telebranche: Derfor vil den ramme dig

(Foto: Dan Jensen)

CSC Danmark var i alvorlig krise for nogle år siden: Pengene væltede ud ad kassen, de dårlige sager stod i kø, og firma-kulturen var sandet til, mens konkurrenterne buldrede afsted.

I dag er CSC Danmark blevet rettet op igen, og selskabet tjener for første gang i årevis igen penge.

Det kan du læse mere om her.

Langvarig oprydning
Det er sket efter en lang og målrettet oprydning og refokusering af selskabet, som den nuværende amerikanske topchef for hele den nordiske forretning, amerikaneren John Walsh, blev indsat for netop at udføre.

Han er ekspert i oprydninger og turn arounds og bliver anvendt som en slags ‘clean up guy’ i CSC, hvor han som den nye chef uden lokal-historiens tyngende briller bliver sendt ud til de forretninger, hvor der skal foretages turn arounds.

Her kan han med friske og helt uromantiske øjne se på situationen og nøgternt beslutte, hvad der skal ske.

Selv siger han, at han er god til ‘forandrings-processer’ – at det er hans speciale at gennemføre forandringer i organisationer, der har brug for det.

“Det er jo det, som jeg har arbejdet med tidligere i mange lande, og det er noget, som jeg har tænkt en del over,” som han siger

Her kommer John Walsh’ vigtigste råd til indsatsområder, når man skal igangsætte en turn around i en organisation.

Lyt og lær
“Først og fremmest skal man lytte nøje efter, og det skal man begynde med i det øjeblik, hvor man bliver indsat,” siger han.

Det kræver snak med høj og lav i virksomheden og med kunder og andre interessenter. Og det kræver mange møder og mange samtaler og mange rapporter.

“Man skal forstå og virkelig komme til bunds i, hvad der foregår med selskabet og i selskabet. Man skal spørge, indtil man har nok data til at kunne træffe beslutninger om både den rigtige, lang-sigtede strategi samt træffe de rigtige, kort-sigtede, taktiske beslutninger,” siger John Walsh.

(Foto: Dan Jensen)

Læs også:

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

I CSC Danmark gik han i gang med at gennemgå blandt andet fakturerings-metoder, medarbejder-antallet, hvad de ansatte egentlig foretog sig, hvor opgaverne reelt blev udført, samtlige kontrakt-forhold og mange andre ting.

“Det var åbentlyst, at vi havde overkapacitet på medarbejdersiden. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvor stort det er . Der var masser af problemer med vores kontrakter. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvad vi gør med hver enkelt kontrakt,” siger John Walsh.

Det krævede mange møder med kunderne. For en udbredt fejl i turn around er ifølge ham, at man fokuserer på de interne problemer, hvis det står grelt til i et selskab.

“Men det er vigtigt, at man snakker med sine kunder og hører de folk, der faktisk køber produkterne,om, hvor de synes, at der er problemer: Hvilke issues har de? Hvordan kan vi løse dem? Og så skal man sørge for at få udarbejdet handlingsplaner sammen med dem, så de får løst alle deres problemer,” siger han.

(Foto: Dan Jensen)

En række af CSC’s kunder har i en periode været spændt for med problemer – heriblandt nogle af de helt store danske it-skandaler som Polsag, CPR-hack, Skat og andre.

Kunder vil have problemknusere
John Walsh peger imidlertid på, at alle ved, at alle virksomheder har issues en gang imellem- ikke mindst når det gælder it-løsninger med den kompleksitet og af den størrelse, som CSC arbejder med.

Ingen it-løsning kan køre fejlfrit altid. Og her er det for kunden det allervigtigste for et tillidsfuldt forhold til leverandøren, at problemerne bliver løst.

“For de fleste kunder er måden, som du håndterer deres problemer på, faktisk vigtigere end den daglige drift af de løsninger, som de anvender. Ingen siger jo ‘tak for at du holder vores service-center kørende hver eneste dag.’ Men de siger tak, hvis du løser deres problemer hurtigt og effektivt,” siger han.

Vær klar med en plan
Efter man er nået til bunds i virksomheden og har dannet sig et klart billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, er det tid til at udarbejde en plan.

“Det er efter min mening vigtigt hurtigt at kunne præsentere en plan, som skal kunne kommunikeres ud til ansatte, ledelse, kunder, investorer og partnere. Det varierer selvfølgelig, hvor hurtigt man kan være klar, men det skal være så hurtigt som muligt,” siger John Walsh.

Og den plan skal kommunikeres. Ifølge John Walsh kan det ikke lade sig gøre at ‘over-kommunikere,’ for alle er bedst tjent med, at processerne er transparente og beslutningerne træffes på et for alle oplyst grundlag.

Alle er klar over, at der skal ske noget
“Vi gjorde det fra begyndelsen helt klart, at der skulle ske nogle forandringer. Og helt ærligt, når først man begynder at snakke med folk om det, så ved de det jo godt alle sammen. Her vidste alle, at vi var for mange, og at der skulle ske noget. Her var den transparente dialog vigtig,” siger han.

CSC-chefen understreger, at det var vigtigt, at folk forstod, at de mange fyringer og den massive nedskalering af medarbejderstaben i CSC Danmark ikke har handlet om de enkelte individer.

“Det har jo handlet om processer, og om en årrække med forkerte forretnings-beslutninger. Den daværende situation skyldtes en vifte af forskellige ting. Den skyldes jo ikke de enkelte ansatte, som man mødte, når man trådte ind ad døren,” siger han.

Tag dig tid til folk
I en tid med forandringer i sigte, er det vigtigt, at topchefen tager sig til folk.

Mange vil være bekymrede over, hvad der vil ske med dem i fremtiden. Andre vil sidde inde med gode ideer til nye måder at gøre tingene på.

Det er en oplagt fejl for mange, at store turn arounds bliver besluttet og formuleret bag lukkede døre, hvorefter ledelsen træder ud af lokalet og pludselig sætter store ting i værk, mener John Walsh.

“Det er efter min mening meget vigtigt, at døren står åben, og at man fortsætter med at kommunikere og igen og igen fortælle, hvor vi er, hvor vi skal hen, hvor langt vi er med den, som jeg tidligere har fortalt jer om,” siger han.

Åbenheden har langvarig effekt, mener han.

“Den definerer en grundtone i hele organisationen, som over tid er med til at løfte energi-niveauet, fordi folk begynder at kunne se lys for enden af tunnelen, når de forstår, at der er en plan, som skrider fremad,” siger han.

CSC Danmark kom i regnskabetsåret 2013/2014 ud med det med en enkelt undtagelse første positive regnskab siden 2006.

Det skyldes ikke mindst et helt nyt fokus og en ny, agil organisation, som er opstået i kølvandet på den massive krise, som CSC har været i.

Du kan læse mere om de store forandringer og det nye CSC her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Læs også:

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

(Foto: Dan Jensen)

(Foto: Dan Jensen)

CSC Danmark var i alvorlig krise for nogle år siden: Pengene væltede ud ad kassen, de dårlige sager stod i kø, og firma-kulturen var sandet til, mens konkurrenterne buldrede afsted.

I dag er CSC Danmark blevet rettet op igen, og selskabet tjener for første gang i årevis igen penge.

Det kan du læse mere om her.

Langvarig oprydning
Det er sket efter en lang og målrettet oprydning og refokusering af selskabet, som den nuværende amerikanske topchef for hele den nordiske forretning, amerikaneren John Walsh, blev indsat for netop at udføre.

Han er ekspert i oprydninger og turn arounds og bliver anvendt som en slags ‘clean up guy’ i CSC, hvor han som den nye chef uden lokal-historiens tyngende briller bliver sendt ud til de forretninger, hvor der skal foretages turn arounds.

Her kan han med friske og helt uromantiske øjne se på situationen og nøgternt beslutte, hvad der skal ske.

Selv siger han, at han er god til ‘forandrings-processer’ – at det er hans speciale at gennemføre forandringer i organisationer, der har brug for det.

“Det er jo det, som jeg har arbejdet med tidligere i mange lande, og det er noget, som jeg har tænkt en del over,” som han siger

Her kommer John Walsh’ vigtigste råd til indsatsområder, når man skal igangsætte en turn around i en organisation.

Lyt og lær
“Først og fremmest skal man lytte nøje efter, og det skal man begynde med i det øjeblik, hvor man bliver indsat,” siger han.

Det kræver snak med høj og lav i virksomheden og med kunder og andre interessenter. Og det kræver mange møder og mange samtaler og mange rapporter.

“Man skal forstå og virkelig komme til bunds i, hvad der foregår med selskabet og i selskabet. Man skal spørge, indtil man har nok data til at kunne træffe beslutninger om både den rigtige, lang-sigtede strategi samt træffe de rigtige, kort-sigtede, taktiske beslutninger,” siger John Walsh.

(Foto: Dan Jensen)

Læs også:

Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

I CSC Danmark gik han i gang med at gennemgå blandt andet fakturerings-metoder, medarbejder-antallet, hvad de ansatte egentlig foretog sig, hvor opgaverne reelt blev udført, samtlige kontrakt-forhold og mange andre ting.

“Det var åbentlyst, at vi havde overkapacitet på medarbejdersiden. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvor stort det er . Der var masser af problemer med vores kontrakter. Ok, så lad os finde ud af nøjagtigt hvad vi gør med hver enkelt kontrakt,” siger John Walsh.

Det krævede mange møder med kunderne. For en udbredt fejl i turn around er ifølge ham, at man fokuserer på de interne problemer, hvis det står grelt til i et selskab.

“Men det er vigtigt, at man snakker med sine kunder og hører de folk, der faktisk køber produkterne,om, hvor de synes, at der er problemer: Hvilke issues har de? Hvordan kan vi løse dem? Og så skal man sørge for at få udarbejdet handlingsplaner sammen med dem, så de får løst alle deres problemer,” siger han.

(Foto: Dan Jensen)

En række af CSC’s kunder har i en periode været spændt for med problemer – heriblandt nogle af de helt store danske it-skandaler som Polsag, CPR-hack, Skat og andre.

Kunder vil have problemknusere
John Walsh peger imidlertid på, at alle ved, at alle virksomheder har issues en gang imellem- ikke mindst når det gælder it-løsninger med den kompleksitet og af den størrelse, som CSC arbejder med.

Ingen it-løsning kan køre fejlfrit altid. Og her er det for kunden det allervigtigste for et tillidsfuldt forhold til leverandøren, at problemerne bliver løst.

“For de fleste kunder er måden, som du håndterer deres problemer på, faktisk vigtigere end den daglige drift af de løsninger, som de anvender. Ingen siger jo ‘tak for at du holder vores service-center kørende hver eneste dag.’ Men de siger tak, hvis du løser deres problemer hurtigt og effektivt,” siger han.

Vær klar med en plan
Efter man er nået til bunds i virksomheden og har dannet sig et klart billede af, hvad der virker, og hvad der ikke virker, er det tid til at udarbejde en plan.

“Det er efter min mening vigtigt hurtigt at kunne præsentere en plan, som skal kunne kommunikeres ud til ansatte, ledelse, kunder, investorer og partnere. Det varierer selvfølgelig, hvor hurtigt man kan være klar, men det skal være så hurtigt som muligt,” siger John Walsh.

Og den plan skal kommunikeres. Ifølge John Walsh kan det ikke lade sig gøre at ‘over-kommunikere,’ for alle er bedst tjent med, at processerne er transparente og beslutningerne træffes på et for alle oplyst grundlag.

Alle er klar over, at der skal ske noget
“Vi gjorde det fra begyndelsen helt klart, at der skulle ske nogle forandringer. Og helt ærligt, når først man begynder at snakke med folk om det, så ved de det jo godt alle sammen. Her vidste alle, at vi var for mange, og at der skulle ske noget. Her var den transparente dialog vigtig,” siger han.

CSC-chefen understreger, at det var vigtigt, at folk forstod, at de mange fyringer og den massive nedskalering af medarbejderstaben i CSC Danmark ikke har handlet om de enkelte individer.

“Det har jo handlet om processer, og om en årrække med forkerte forretnings-beslutninger. Den daværende situation skyldtes en vifte af forskellige ting. Den skyldes jo ikke de enkelte ansatte, som man mødte, når man trådte ind ad døren,” siger han.

Tag dig tid til folk
I en tid med forandringer i sigte, er det vigtigt, at topchefen tager sig til folk.

Mange vil være bekymrede over, hvad der vil ske med dem i fremtiden. Andre vil sidde inde med gode ideer til nye måder at gøre tingene på.

Det er en oplagt fejl for mange, at store turn arounds bliver besluttet og formuleret bag lukkede døre, hvorefter ledelsen træder ud af lokalet og pludselig sætter store ting i værk, mener John Walsh.

“Det er efter min mening meget vigtigt, at døren står åben, og at man fortsætter med at kommunikere og igen og igen fortælle, hvor vi er, hvor vi skal hen, hvor langt vi er med den, som jeg tidligere har fortalt jer om,” siger han.

Åbenheden har langvarig effekt, mener han.

“Den definerer en grundtone i hele organisationen, som over tid er med til at løfte energi-niveauet, fordi folk begynder at kunne se lys for enden af tunnelen, når de forstår, at der er en plan, som skrider fremad,” siger han.

CSC Danmark kom i regnskabetsåret 2013/2014 ud med det med en enkelt undtagelse første positive regnskab siden 2006.

Det skyldes ikke mindst et helt nyt fokus og en ny, agil organisation, som er opstået i kølvandet på den massive krise, som CSC har været i.

Du kan læse mere om de store forandringer og det nye CSC her: Oprydning i CSC Danmark ved vejs ende: Her er det nye CSC.

Læs også:

Antallet af ansatte rasler ned hos danske it-giganter.

Efter års kæmpe-underskud: Pludselig tjener CSC Danmark penge igen.

Er CSC’s store oprydning ved vejs ende efter mange års krise?

(Foto: Dan Jensen)