Monthly Archives: December 2014
Strid om nye top-level domæner: Bekymrede vinbønder sætter prop i .wine
Nogle få millioner dollars. Prisen, som det amerikanske selskab Donuts har givet for de to nye generiske top-level domæner (gTLD) .wine og .vin, bliver ikke mere specifik. Donuts ligger allerede inde med en betydelig portefølje af nye og anderledes web-endelser, der skal konkurrere med .com-domæner.
».com-domæner er gammeldags,« skriver Donuts på selskabets hjemmeside, hvor der reklameres med nye gTLD’er som .BIKE, .GURU og .KITCHEN. Men med de to nye vin-domæner er maskineriet imidlertid gået i stå.
ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers), der star for oprettelsen af de nye gTLD’er, er nemlig blevet bedt af EU om at holde på sine heste. De Europæiske politikere er bekymret for, at domænerne, som Donuts selv synes er perfekte til vinproducenter, kommer til at gøre mere skade end gavn.
I det såkaldte GAC, der er et rådgivende råd til ICANN, har de europæiske givet udtryk for bekymring, hvordan man vil beskytte geografiske indikatorer på nettet og på tværs af landes forskellige love.
Geografiske indikatorer er en måde at beskytte produkter, som kun produceres et sted. Det mest velkendte eksempel er Champagne, som skal komme fra det franske distrikt Champagne for at bære navnet. I Danmark måtte vi sige goddag til salattern, da grækerne fik eneret over Feta-navnet, mens vi selv har fået retten til Danablu og limfjordslam.
Wine er oplagt til krænkelser
Der er dog tvivl om, hvordan de restriktioner skal håndhæves på den vilde web.
»Indehaverne af de nye TLD’er er forpligtet til at have et tvistløsningssystem. Det betyder, at hvis nogen hævder, at deres rettigheder er krænket, så skal man til gå til denne tvistløsningsmekanisme og få en fornuftig afgørelse,« forklarer Thomas Riis, der er professor i Innovationsret ved Københavns Universitet.
Men disse minimumskrav er meget løst definerede.
»Hvor grundigt det er, og hvor god denne tvistløsningsproces er, er ikke detaljeret reguleret. Det må indehaverne selv finde ud af,« siger Thomas Riis.
Man kan derfor risikere en både tidskrævende og en dyr proces, hvis man vil beskytte et varemærke eller de geografiske betegnelser. Det samme gør sig dog gældende for alle andre gTLD’er. Så hvorfor har EU under det italienske formandskab så meget mistillid til netop .wine?
»Lige netop dette top-level domæne har en karakter, som er egnet til mange krænkelser af de geografiske betegnelser,« vurderer Thomas Riis.
Netop derfor kommer der protester, fra de mennesker, som har mest grund til at registrere et .wine domæne. TLD’en virker oplagt til virksomheder, der sælger og producere vin. Men netop denne gruppe vil slet ikke have de nye domæner. De frygter, at domæne-hajer vil udnytte de nye adresser til at afpresse vinbønder.
»Vi går fra 20 doænenavne til tusinde og det udgør en risiko for varemærker, virksomheder og lokale autoriteter. Vi føler at vi er vidne til etableringen af en globalt organiseret afpressnings-plan,« har Riccardo Ricci Curbastro, der er formand for European Federation og Origin Wine, tidligere meldt ud.
Flere tusinde vinproducenter fra hele verden har gennem forskelige organisationer givet til kende, at de er modstandere af de nye gTLD’er.
Kanibalisere på gamle TLD’er
Derfor står spørgsmålet, om hvem der nyder godt af nye gTLD’er også ubesvaret hen.
»Hele diskussionen med .wine er en spændende sag, som er ekstremt politisk,« forklarer Lise Fuhr, der er politisk direktør i Dansk Internet Forum (DIFO) samt direktør for DK Hostmaster.
Ifølge hende, var organisationen oprindeligt imod, at man gav frit spil om nye gTLD’er.
»Difo var kede af, at ICANN introducerede et system, som gjorde, at der i princippet åbnes op for lige så mange TLD’er, som der er ansøgninger til. Man kunne have søsat for eksempel 50 nye. I stedet har man nu cirka 1500 gTLD’er,« fortæller Lise Fuhr.
Heller ikke hun kan forklare, hvem der får glæde af de nye top-level domæner.
»ICANN har ikke kunne vise, at der egentlig var et behov for en udvidelse af TLD’er. Den samfundsmæssige nytte af flere TLD’er har de ikke kunne påvise. Derimod har en rapport bestilt af af ICANN påpeget, at der er risiko for en samfundsmæssig omkostning i og med, at man skal bruge penge på at sikre sit varemærke eller på at sikre domænenavne, man egentlig ikke har brug for. Undersøgelser viser, at de nye gTLD’er ligger og kanibaliserer væksten på de eksisterende gTLD’er, så det forekommer, at man bare stjæler markedsandele fra hinanden mere, end at der var et reelt behov,« siger den politiske direktør.
Dertil mener Lise Fuhr, at internetbrugere bliver mere afhængige af søgemaskiner, hvis en hjemmeside kan ligge under for eksempel .wine eller under .fr, som er Frankrigs lande-domæne. Ligesom Thomas Riis ser hun et risiko for, at det bliver mere kompliceret at få rettigheder overholdt.
»I Danmark har vi et rigtig godt klagenævn, hvis der er problemer med et dk-domænenavn,og det koster 150,- for private at klage. Sådan er det ikke i forhold til gTLD’er – det er meget dyrere. Så vi er lidt kede af, at man åbner op for et marked, hvor danskere kan risikerer at komme i klemme,« siger Lise Fuhr.
ICANN oplyser selv, at nye gTLD’er skal give øget konkurrence på domæne-markedet og dermed flere valgmuligheder for forbrugerne. Omkring 2000 ansøgninger på nye generiske top-level domæner er tikket ind, siden ICANN i 2012 besluttede sig for, at internettet skulle have lov til at vokse.
Tvunget til at registrere domæner
Registrator-virksomheden Donuts, der regner med at ende op med mindst 200 gTLD’er, giver mulighed for, at personer og virksomheder med registrerede varemærker kan registrere domæner på tværs af de nye domæneendelser. Men en sådan blokering koster flere tusind dollars oplyser selskabet.
Som en mulig løsning på striden om .wine har EU og ICANN startet arbejdet med på en mulighed for at reservere bestemte domænenavne forud for frigivelsen af nye TLD’er. Professor Thomas Riis ser dog ikke den model som en naturlig måde at dæmme op for konflikten på.
»Det ville være en anomali i systemet at reservere domæner på forhånd. Selvfølgelig kan man gøre det, men det vil ikke være naturligt i systemet, fordi det næste skridt vil så være, at man per automatik går ind og reserverer kendte varemærker,« forklarer han.
Thomas Riis kan godt se at reserverede domænenavne kan foregribe en massekonflikter om rettigheder.
»Til gengæld ville man jo nærmest tvinge folk til at købe de her domænenavne, og det er jo registratoren, der bestemmer, hvad man skal betale,« siger han og tilføjer:
»Jeg tror i det hele taget, at der er mange rettighedshavere med stærke varemærker som grundlæggende er bekymrede, fordi der er flere platforme, de skal holde øje med, og hvor der kan ske krænkelser. De har nemlig også den oplevelse, at man er tvunget til at registrere nye domæner, for at beskytte varemærket.«
Selve ansøgningen om et nyt TLD koster som minimum 185.000 $ – eller omkring 1,1 million danske kroner. Dertil kommer et større beløb, hvis flere ansøgere er ude efter det samme TLD. De situationer afgøres nemlig ved auktioner. Alt i alt er de nye TLD’er blevet en milliardforretning for ICANN.
Pengene står nu på en konto indtil organisationen finder ud af, hvad de skal bruges på.
Posted in computer.
Nokia udbrydere på vej med puslespils-smartphone
Det er ikke første gang, vi hører om en smartphone, der kan opgraderes ved, at enkelte moduler på telefonen kan skiftes ud.
Google har tidligere annonceret Project Ara-telefonen, hvor fysiske enheder som batteri, kamera og processor består af udskiftelige modulblokke, som brugerne selv kan skifte ud efter behov.
Nu følger finske Jolla trop med annonceringen af Puzzlephone, der kommer til at køre på en modificeret version af Google-styresystemet Android 5.0. Det skriver det norske netmedie Digi.no.
Modsat Googles prototype så består Puzzlephones »krop« kun af tre blokke, henholdsvis rygraden, hjertet og hjernen, som kan tilpasses efter eget ønske. Ligeledes skal andre udviklere kunne lege med konceptet og skabe nye moduler.
Rygraden er telefonens hoveddel og består af skærm, højttalere og den elektronik, som holder enheden sammen. I hjertet er batteriet og anden elektronik, mens hjernen består af processor og kamera.
Den første model står til at blive lanceret i 2015 ligesom den første pilotudgave af Googles Project Ara. Udviklerne er åbne over for at bruge andre styresystemer end Android, sålænge de er open source, skriver Digi.no.
Jolla består blandt andet af udviklere fra det tidligere Nokia, som forlod virksomheden efter den blev opkøbt af Microsoft. Jolla har desuden lanceret en crowdfundet tablet.
Ligeledes er selskabet Vsenn, der også bliver ledet af en tidligere Nokia-medarbejder, på vej med en smartphone i moduler.
Posted in computer.
Microsoft afliver Clip Art – også i eksisterende officepakker
Hvad der før var den bedst mulige måde at dekorere fødselsdagsinvitationen, mødeindkaldelsen eller festopslaget er nu forældet og for dårligt. Microsofts ikoniske billedgalleri Clip Art er udgået af Office-pakken.
Det skriver TechieNews.
I stedet for sorte figurer til en hver lejlighed, skal Office-brugere nu finde illustrationer gennem søgemaskinen Bing. Billedesøgningen vil så til gengæld filtrerer billeder fra, der er omfattet af copyright og kun vise filer, der deles under en Creative Commons-licens.
Microsoft forsvarer beslutningen med argumentet om, at Bings billeder er i både højere kvalitet og mere opdaterede, end Clip Art-galleriet, der har set mindre og mindre brug.
Opdateringen, der afliver Clip Art-biblioteket, bliver nu rullet ud til Office 2013, 2010 og 2007. Muligheden for at indsætte Clip Art forsvinder dermed til fordel for menupunktet ’Online Pictures’.
Posted in computer.
Test af Android Wear smartwatch: Statussymbol med stort potentiale
Acer, Apple, Asus, Google, Samsung og Microsoft – de vil alle sammen bygge et smartwatch.
Men indtil videre er det kun frontløberen Pebble, Samsung og Google med Android Wear, som har produkter klar.
Samsungs ure – med selskabets eget system, Tizen – virker kun med Samsungs egne telefoner. Tizen har egen app-butik, og Pebble har en lang batterilevetid, men begrænsede funktioner.
Selv verdenskendte musikere laver deres eget ur.
Og hvad med Google? Er Google på sporet af succes her et par måneder før Apples lancering?
Google kalder sit styresystem til urene for Android Wear.
Urene sælges ikke af Google, men gennem selskabets partnere i form af LG, Asus, Samsung, Motorola og så videre.
Der er et stort potentiale i smartwatches, men er systemet klart? Og er det klar til et lille marked som Danmark?
Du kan læse om alle de nyeste smartwatches her.
Formålet med et smartwatch?
Der er grundlæggende fire grunde til, at du køber et smartwatch:
Du gider ikke tage din telefon op af lommen for at kigge på notifikationer og give korte beskeder til din telefon.
Du køber det for at prøve den nyeste teknologi.
For at måle dig selv med alverdens forskellige sensorer indbygget i armbåndet.
Du kan godt lide at lege James Bond og tale til dit ur.
Sådan virker det
Et smartwatch med Android Wear forbindes til din Android-telefon.
Alle Android Wear-ure – uanset producent – kan forbindes med alle former for Android-telefoner.
Samsungs ure (minus Samsungs ene Android Wear-ur) kører alle Tizen og kan kun forbindes med Samsung-telefoner.
Systemet består hovedsageligt af en tidsviser i form af en digital urskive, eller hvad end du har valgt til at vise tiden, samt små “kort”, som glider op på telefonen, når du har en notifikation på din telefon.
Dens primære funktion er altså at vise tiden og vise notifikationer fra telefonen, så du ikke behøver tage den op af lommen.
LG’s andet ur LG G Watch R. Foto: Computerworld.com
Der skal ikke installeres specifikke apps på uret.
I stedet tager den de notifikationer, som allerede ligger i notifikationsmenuen på din telefon, og viser dem.
Nogle apps giver ekstra funktioner på uret: For eksempel Spotify, der giver en god og nem måde at skifte sange på, eller Facebook Messenger, som lader dig vælge mellem “læst”, “Svar” eller “go to Phone”.
Ja… af uforklarlige grunde er noget af telefonen på engelsk, mens andet er på dansk.
Du kan også installere nogle apps direkte på uret.
Et af de mere nævneværdige er et tastatur, så du kan svare på beskeder på uret uden at skulle bruge stemmekontrol, men det virker meget svært på så lille en skærm.
Et andet eksempel er en kalender-app, som faktisk virker ganske okay.
Oftest brugte vi notifikationerne til at se, om det var en vigtig besked/mail/notifikation, som vi havde modtaget. Hvis ikke, så glider det lille kort mod højre, og så fjernes notifikationen på både telefonen og uret.
Telefonen blev i langt højere grad i lommen imens uret var på håndleddet.
Stemme-styring på dansk…
Ud over muligheden for at installere et lille tastatur på telefonen, så foregår al input via stemmen.
Skal du ringe en op, siger du ganske enkelt “Call Lars Jacobsen”.
Til stor skuffelse skal stemmestyringen stadig være på engelsk.
For nyligt lancerede Google, at du kan søge med dansk tale på Google.dk, og den danske Google-afdeling fortæller også, at de er godt i gang med at lære Google dansk, men der er stadig ingen voice command-funktion.
Taler du engelsk til den, fungerer det dog nogenlunde… hvis dine venner har engelsk-klingende navne.
Min kæreste har heldigvis et internationalt navn, men alt for ofte må voice-systemet give op overfor mine forespørgsler.
Det lykkes mig aldrig at ringe til min far, hvis navn er Steen. Ej heller min lillebror Mads.
Det skal også nævnes, at når det lykkes at ringe nogen op, så skal du alligevel skynde dig at finde telefonen frem fra inderlommen, for du kan ikke føre en telefonsamtale fra uret.
Kan ikke bruges optimalt i Danmark
Langt de fleste fede funktioner, som uret tilbyder, kan ikke bruges optimalt i Danmark.
Ud over et par fede funktioner i forbindelse med fitness-relaterede apps, hvilket det testede LG G Watch ikke har indbygget, så er der ingen større funktion ved et Android Wear for danskere end, at du kan se klokken og se notifikationer.
Dog er der et stort potentiale.
Når engang danskerne også kan snakke til uret, åbner det op for de samme mange muligheder, som andre nationaliteter har – specielt amerikanerne og englænderne – og store virksomheder som Salesforce investerer allerede nu milliarder i wearables, fordi virksomhederne tror på, at wearables er fremtiden.
Du kan tale engelsk til den, for at få den til at diktere beskeder…. Foto: Morten Sahl Madsen
… Men alt for ofte mødes du med et “didn’t catch that”. Foto: Morten Sahl Madsen
LG G Watch reagerer på stemmestyring, hvis du taler engelsk til den. Forsøg dog at tale så korrekt engelsk som muligt. Dialekter og accenter er den ikke glad for. Foto: Morten Sahl Madsen.
Designs
Ure har i mange hundrede året været et statussymbol. Et udtryk for hvem man er.
Man kan gemme en grim telefon væk i tasken eller i et pænt cover, men det samme kan du ikke med et smartwatch.
Ud over et dække under et ærme fra tid til anden, så vil uret altid være synligt.
De fleste Android Wear-ure er stadig meget store.
Stor og klodset på håndledet
LG G Watch, som vi har testet Android Wear på, har et meget konservativt udseende uden de store dikkedarer, men virker stor og klodset på dit håndled.
Du er slet ikke i tvivl om, at du har det på. Den smelter slet ikke ind på samme måde, som et godt armbåndur gør det.
Den medfølgende rem til LG G Watch minder mest af alt om den man finder på et par svømmebriller, men man kan heldigvis udskifte den ud med ens egen rem.
Faktisk kan du det på langt de fleste ure.
Enten følger de den gængse standard inden for ure, så du kan tage den møre lederrem fra dit gamle Omega-ur og sætte på dit nye smartwatch, eller også har de har sine egen standarder, så du kan malkes for lidt flere penge, fordi du skal bruge producentens egne remme.
Smag er selvfølgelig subjektivt, men der er endnu ikke et ur på markedet, som kommer ned i samme størrelse, som et godt armbåndsur. Motorola og LG er dog kommet med hver deres runde ure, som er tættere på det klassiske ur-design.
LG G Watch
Plus:
- Flot 1,65 tommer IPS LCD skærm med “tap-to-wake”-funktion
- Vand- og støvtæt. (ned til 1 meters dybde i 30 minutter)
- Remmen kan udskiftes.
Minus:
- Stadig ingen danske voice commands.
- Batteriet holder kun i 1-2 dage.
- Der er ikke mange funktioner for danske brugere… endnu.
- Meget stort og klodset. Du er ikke i tvivl om, at du har det på.
- Har langt fra samme finish som andre smartwatches.
Priser fra EDBpriser
Batterilevetid
De amerikanske medier er langt mere positive omkring Android Wear, end vi her hos Computerworld, måske lyder til at være. Men amerikanerne har også adgang til langt flere funktioner, end vi har i Danmark.
Hvor alle dog er enige er, at batterilevetiden generelt er for lav på urene til, at de rigtigt giver mening.
I første omgang kunne LG G Watch holde godt en dag ved “vanlig” brug.
Med vanlig brug menes, at det konstant er i bluetooth-kontakt med telefonen, og der kigges på uret et par gange i timen for enten at se klokken eller for at tjekke notifikationer.
Skal ofte lades op
Èn dag ville ikke være nok, men efter en uges tid kom der en firmware-opdatering til uret, og pludselig kunne det holde i cirka to dage.
Det er bedre, men det er stadig for lidt.
Er man vant til at gå med ur, så vil det være et stort kompromis at skulle lade sit ur op hver anden dag i forhold til at skifte batteri hvert andet år.
Det er grunden til, at Pebble-uret stadig foretrækkes af mange. Uret Pebble kører sit eget system, men kan tilsluttes iOS og Android-telefoner og kan vise notifikationer.
Skærmen er en E-ink-skærm, og derfor holder batteriet syv dage. Et langt mere acceptabel niveau.
Selv det kommende Apple Watch skal lades op hver eneste aften. Mange havde ellers håbet og spået Apples ur til at være uret, som skulle været det første “perfekte” smartwatch.
Annonce:
Konklusion: Masser af potentiale: bare ikke nu
Folk har vist stor interesse for LG G Watch, når jeg har haft det på mig.
Men det har været blandede reaktioner. Enten har folk syntes, at det var stort og grimt, eller også har jeg hørt ordene: “Men hvad kan det? “
Og svaret er altid: “Tjah… Det kan vise mine notifikationer… “
Modsvaret er altid: “Det kan din telefon jo også? “
Jep. Det kan min telefon også. Ergo løser et smartwatch indtil videre ikke et problem.
Så længe at jeg ikke kan svare ordenligt på en besked ved at tale til uret (det lykkes mig at svare med “okay” og lignende korte internationale svar et par gange), så er det ikke værd at købe et Android Wear – den smarteste funktion mangler simpelthen.
Android Wear
Plus:
- Et gigantisk potentiale og det er uden tvivl kun et spørgsmål om tid, før potentialet høstes
- Notifikations-systemet fungerer næsten fejlfrit.
- Apps interagerer godt med uret (skifte sange i Spotify etc.)
- Samme system på mange forskellige enheder giver mulighed for at vælge det ur, der passer til din stil.
- Alle Android Wear-ure virker på alle Android-telefoner – uanset mærke.
Minus:
- Har på alle ure en alt for kort batterilevetid.
- Ingen dansk tale – og den danske oversættelse er ufuldendt.
Kigger vi igen på de fire grunde, så:
- Giver det adgang til mange notifikationer, men interaktionen kunne godt være bedre – specielt med hensyn til dansk tale, når nu tale-funktionen er så central. Dog er det meget smart, at Google Now fungerer så godt, som det gør.
- Der findes rigtig mange fede og flotte ure, som afspejler den retning, som smartwatches er på vej i. Lige præcis LG G Watch er ikke et af dem, men overvej i stedet et Motorola 360 eller LG G Watch R.
- Sensorerne i Android Wear fungerer godt, hvis du er motionist. Er du motionsdyrker på et højere niveau, for eksempel træner op til en triatlon, skal du nok stadigvæk have fat i mere et mere avanceret pulsur.
- Jo, du kan tale til den og føle dig som Bond, James Bond, men folk kigger stadig på dig på gaden, når du med dit bedste forsøg på amerikansk accent forsøger at spørge dit ur, hvordan du finder hen til den nærmeste Jensens Bøfhus. Tale-funktionen er ganske enkelt ikke god nok til noget som helst, så længe du ikke kan tale dansk.
Vil du virkelig gerne have et smartwatch i dag, så køb i stedet en Pebble Steel.
Uret koster cirka det samme som de andre smartwatches, men dens syv dages batterilevetid slår til hver en tid de nyere Android Wear’s farverige skærme og seje touch-features.
Det kan dog ændre sig, når det danske en dag kommer, og batterilevetiden stiger.
Hvis du overvejer at købe et smartwatch for fitness-delen, så gå i stedet efter et fitness-dedikeret smartband.
Nogle af producenterne har endda lavet et fitnessband, som kan vise klokken. Se det er smart.
Læs også:Microsoft klar med sit eget smartwatch: Her er Microsoft Band
Posted in computer.
Giga-hack mod Sony griber om sig: Malwaren sletter alle data hos ofrene
Storfilmen Fury er en af de film, der nu pirakkopieres i ét væk, efter at Sony har været udsat for et hackerangreb.
Det gør mere og mere ondt på Sony, efter at koncernens Sony Pictures i sidste uge fik en slem lammer på infratrukturen, da det var udsat for et hackerangreb.
Mandag kunne vi fortælle, at flere af selskabets film nu ligger frit tilgængelige på diverse pirat-sider, så storfilmen Fury med Brad Pitt eksempelvis allerede er downloadet over en halv million gange.
Men her stopper Sonys hovedpine slet ikke – og måske andre virksomheder også snart får sved på panden: Seneste udvikling i sagen er nemlig, at FBI nu efterforsker hackerangrebet og kommer med advarsler mod nye angreb.
Det skyldes, at mydighederne frygter, at den malware, der blev brugt i Sony-angrebet, kan føre til nye angreb i USA.
Sletter alle data
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at FBI har udarbejdet et dokument på fem sider, der klarlægger, hvordan den ondsindede software førte til angrebet, og myndigheden skal også komme med råd til, hvordan man som virksomhed kan forsvare sig imod et eventuelt angreb.
Dokumentet er tilsyneladende endnu fortroligt, men ifølge Reuters fremgår det af det, at malwaren overskriver alle data på de inficerede computeres harddiske og dermed eksempelvis også gør maskinerne ude af stand til at boote op.
“Overskrivningen af data-filerne vil gøre det ekstremt svært og dyrt, hvis ikke umuligt, at gendanne data ved hjælp af standard-metoder,” lyder det blandt andet fra FBI ifølge Reuters.
Nordkorea kan være indblandet
Ifølge nyhedsbureauet er teksten fra FBI sendt til sikkerheds-ansvarlige hos nogle amerikanske virksomheder, der dog samtidig har fået besked på ikke at dele informationen med andre.
Sony oplyser til Reuters, at selskabet nu har “gendannet en række vigtige tjenester,” og at man “arbejder tæt sammen med myndighederrne og at efterforske angrebet” – men ønsker derrudover ikke at kommentere historien om FBI’s advarsler.
En talsperson fra FBI udtaler dog til Reuters:
“FBI rådgiver rutinemæssigt den private industri om forskellige indikationer på cyber-trusler, der observeres i vores efterforskning. Denne data tilbydes for at hjælpe system-administratorer til beskyttelse mod handlinger fra de vedholdende kriminelle.”
En oplagt forklaring på, hvorfor FBI pludselig interesserer sig så meget for angrebet mod Sony er dog også, at flere har peget på, at Nordkorea kan stå bag den ondsindede kode.
Det er langt fra første gang, at Sony har problemer med hackerne. Selskabet har tidligere fået en millionbøde efter et angreb, hvor hackere fik adgang til 77 millioner brugerkonti fra Playstation-netværket.
Ved det angreb, der fandt sted i sidste uge, sendte hackerne en advarsel i form af et kranie på selskabets computere sammen med en trussel om, at de ville offentliggøre nogle hemmeligheder, hvis ikke en række krav blev mødt.
Det førte til, at Sony så sig nødsaget til at lukke for sit firmanetværk, mens medarbejderne fik besked på, at opklaringen kunne tage alt fra en dag til tre uger – læs mere om det her.
Læs også:
Giga-hack mod Sony: Ny storfilm allerede piratkopieret 500.000 gange
Posted in computer.
Jeg mødte engang David Korn, der er Unix-manden bag programmeringssproget Korn shell
Erik Kaae
Mennesker i IT
Posted in computer.
Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kage med NFC-teknologi
Redaktionens nærmeste Lidl, som altså nu er udstyret med den næste generation af betalingsmetoder, nemlig NFC. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen
Computerworlds chefredaktør har talt højt om Lidls profilprodukt i bagerafdelingen: Brezels, de store salte brødkringler – og med lanceringen af NFC-teknologi i kædens 94 butikker landet over, nærmest råbte det på en udflugt.
En kollega og jeg begav os derfor ud på en rejse gennem Herlevs betonjungle, også kendt som industrikvarteret Hørkær, med kurs mod den nærmeste Lidl og de eftertragtede Brezels.
Med os havde vi et hul i maven og et Mastercard udstyret med NFC-teknologi.
Hverken store temperaturskift eller formiddagshandlende skal stå i vejen for os og de brezels, som vi er blevet stillet i udsigt. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen
Endnu er det kun knap 100.000 Mastercards, som er blevet opdateret med NFC, men allerede i 2016 er samtlige Danske Banks kort udstyret med NFC.
Det har Danske Banks vicedirektør, Jesper Nielsen, fortalt ved en tidligere lejlighed: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark. Bag Lidls linjer Men glæden over varmen er kun kortvarig. Vi er ikke kommet for at lune os. Vi er kommet for at spise saltkringle indkøbt med kontaktløs betaling. Kontaktløs betaling er stadig en temmelig ukendt disciplin i Danmark, men spås af mange analytikere en stor fremtid. Det kan du læse mere om her: Betal med MobilePay i Netto og Bilka
Varmen fra Lidls indgangsparti rammer som en slående kontrast til den bidende december-kulde, vi har trodset på vejen.
En herre i køen gør sig morsom på bekostning af journalisten, som har travlt med at tage billeder af en pose bagværk på et varebånd. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen
Annonce:
I USA er krigen om den endegyldige de facto-løsning på kontaktløse betalinger i gang.
Selv om Google allerede for år siden lod startskuddet ringe med selskabets Google Wallet-løsning, så må Apple nok få en stor del af rosen for at gøre begrebet mainstream med sin Apple Pay.
I Danmark har NFC-betaling haft en lidt usikker start, hvor blandt andre festivaler har forsøgt sig med armbånds- og tank op-løsninger.
Forsøgene her har båret præg af manglende erfaringer og usikker it-infrastruktur på henholdsvis mobilnet og terminaler.
Læs også: Smart NFC-teknologi erstatter kontanterne på Roskilde
Køen voksede bag os
Vi er nået til de gylden-brune brezels i den modsatte ende af butikker og uden videre omsvøb griber min kollega pose og tang og læsser kringler op, til han skammer sig.
Selvbetjeningsdelen i bake-off området går stærkt på en tirsdag formiddag, hvor der ikke er mange kunder i den store butik.
Dette er samtidig den sidste gang, det går hurtigt i Lidl.
Ved kassen lægger vi vores kringler på båndet, og køen skrider frem, til vi når betalings-terminalen.
Til trods for gentagne forsøg vil terminalen ikke godtage vores NFC-betaling, men beder derimod om den gammeldags chip. Den beder trods alt ikke om magnetstribe. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen
Terminalerne har ingen særlige kendetegn eller NFC-logo’er, så min kollega spørger kassemedarbejderen, hvordan det fungerer:
“Du skal bare holde kortet hen mod den, sådan her,” svarer den unge mand i kassen, mens han holder sin hånd hen foran displayet på terminalen.
Nemt.
Kortet bliver holdt op mod displayet. Terminalen bipper hidsigt og beder om, at der bliver brugt chip i stedet.
Fejl.
Øv.
Flere hjælpsomme kassemedarbejdere træder til, og forsikrer os om, at der skam tidligere har været en kunde igennem, hvor det virkede.
Men efter otte forsøg på at gennemføre NFC-betalingen, og efter endnu en kasse er blevet åbnet for at afhjælpe køen bag os, må vi se os slået af teknologien.
Så må vi til lommerne istedet. Foto: Mikkel Wenzel Andreasen
Annonce:
Kontanter bliver udvekslet, og til trods for den venlige betjening, så blev det altså ikke i dag, at vi kunne betale for vores brezels med plastikkort uden brug af pin-koder.
Læs også:
Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark
Åben krig om mobilbetalinger: Så meget er på spil for de danske banker
Posted in computer.
Stephen Hawking fordobler sin skrivehastighed med ny software
Videnskabsmanden Stephen Hawking er – udover sin forskning – også blevet kendt for at kommunikere med omverdenen med en syntetiseret computerstemme, fordi han mistede stemmen og blev lam, efter han blev ramt af den ALS-relaterede nervesygdom MND.
Han har i de seneste mange år kunne bruge sin kindmuskel som eneste kommunikationsredskab. Hans computer registrerer, når han spænder musklen for at vælge et bogstav på skærmen, som i sidste ende bliver omdannet til syntetisk tale.
I takt med at sygdommen har gjort lammelsen værre, er det imidlertid gået ned ad bakke for hans skrivehastighed, og i 2011 var han nede på at kunne skrive omkring to ord pr. minut.
Det er der nu ændret på med den seneste opgradering af hans software, der bærer titlen ACAT – Assistive Context Aware Toolkit, og som giver fornyet håb til andre folk med lignende lidelser for at kunne kommunikere mere effektivt.
Teknologien benytter sig stadig af en infrarød kontakt i Stephen Hawkings brille, som registrerer, når hans kindmuskel bliver spændt. Opgraderingen består derfor i softwaredelen, hvor der er indbygget flere genveje til at tale, skrive emails og søge på nettet.
ACAT har ifølge leverandøren Intel betydet, at Stephen Hawking nu kan skrive dobbelt så hurtigt og er blevet 10 gange mere effektiv til at udføre simple opgaver som eksempelvis at browse på nettet.
Derudover har forskeren også fået hjælp af den kendte smartphone-app Swiftkey, der har udviklet en software til at forudsige, hvad man vil skrive på baggrund af ens tidligere input.
Det har betydet, at forskeren nu kun behøver at skrive under en femtedel af bogstaverne, før computeren kan genkende det ord, han vil skrive.
Som en ny feature kan Stephen Hawking også trykke på en mute-knap, der slår computerstemmen fra. Det har tidligere endt i nogle pinlige situationer, når han spændte kindmusklen, uden at det var meningen, at han ville sige noget.
Eksempelvis kom han engang til gentagne gange at spænde musklen ved bogstavet x, hvilket fik det til at lyde som om, computerstemmen sagde “sex, sex, sex, sex” ifølge en artikel i teknologimagasinet Wired.
Posted in computer.