Monthly Archives: April 2015

Intel lancerede i efteråret en ny processorserie af mobile kerner, den såkaldte Core M-serie.

Core M lover en fremtid med ultra-tynde, blæserfrie computere og lange batterilevetider, men har desværre langtfra samme ydeevne som en Core i-processor. 

Det er et kompromis, som man nok må leve med, hvis man ønsker en tynd og let computer uden blæserlarm.

Asus Zenbook UX305 er en af den slags computere. Med en tykkelse på 12,3 millimeter er det den tyndeste computer på markedet. Endda tyndere end den nye Macbook fra Apple.

Core-M, op til 8 Gb ram og 512 Gb SSD skaber fint potentiale for en god computer. Måske endda den bedste “ultrabook” til pengene?

Den glinsende, metalliske overflade er flot og meget unik for Asus’ Zenbooks. Foto: Morten Sahl Madsen

En veldesignet computer
Zenbook UX305 ligner en Macbook Air.

UX305 er da også rettet mod samme målgruppe som både Macbook Air og den nye Macbook (2015), som lige er lanceret af Apple.

Det skal ikke lyde som kritik. Apples Macbook Air er en flot computer, som imponerer med en lang batterilevetid og et flot design. UX305 har et lige så flot design.

Computeren er som nævnt kun 12,3 millimeter tynd, vejer 1,12 kilo og er designet i aluminium. Sammenklappet minder den om en tynd bog, hvis altså ikke det børstede aluminium på toppen - et kendetegn fra Asus’ Zenbooks - glinsede i lyset.

Der findes et hav af forskellige “ultrabooks” – computere med fokus på et let og tyndt design – og UX305 er klart en af de flotteste, hvis du ønsker dig en computer med et klassisk design.

Den er helt på niveau med for eksempel Dells XPS 13 (2015) eller Acers Aspire S7.

På trods af den lille størrelse har computeren et tastatur i en fin størrelse og en stor trackpad. Specielt trackpad’en er værd at omtale. Pladen har ikke nogen friktion og fungerer ganske godt.

Der er kun enkelte steder, hvor den ikke fungerer godt, og det er i touch-delen af Windows.

Her er scrolling og manøvrering rundt i “Modern UI” ikke nær så intuitiv som med en trackpad fra Acer.

Det er imponerende, at der kan være så stor forskel.

UX305 kommer i flere forskellige modeller med to forskellige typer skærme: FHD, 1.920 x 1.080, og QHD, 2.560 x 1.440. Foto: Morten Sahl Madsen

En flot skærm uden touch
UX305 kører Windows 8 og 8.1.

Også det kommende Windows 10 fokuserer meget på touch, men Asus har valgt ikke at udstyre UX305 med en touch-skærm. 

Det betyder, at al interaktion med computeren sker igennem computerens trackpad og tastatur, så man må undvære de touch-muligheder, som ellers er at finde i Windows 8, 8.1 og snart 10.

For nogle vil det være en befrielse.

Det er langtfra alle, som har været glade for berøringsdelen i Windows 8.

Så er du en af dem, som ikke bruger touch-delen, og som ikke kommer til at savne den, så kan UX305 være en model for dig.

Til gengæld har skærmen en høj opløsning på 2.560 x 1.440.

Det er, hvad der kaldes QHD, og det giver rigelig skærmplads, men også små ikoner og lille tekst.. Den høje skærmopløsning giver dog mere mening her, da du ikke skal fumle med at ramme de små ikoner med fingrene.

Skærmen giver et flot farvebillede sammen med skarpe billeder, hvis de er i en lige så høj opløsning.

Men desværre er endnu langt fra alle programmer optimerede til den høje opløsning, heriblandt Skype og Google Chrome, som ser meget grynede ud.

Computeren er let og til at have med sig rundt. At den er 0,1-0,2 millimeter tyndere end den nye Macbook fra Apple er rimelig ligemeget. Det vigtige er, at den føles lækker. Foto: Morten Sahl Madsen

God ydeevne – tykkelsen taget i betragtning
Når en computer kun er 12,3 millimeter tyk, kan der umuligt være plads til det store maskineri, tænker man. 

Intels Core-M 5Y10 er kun på 800 MHz, men med en turbofunktion, som ved særlig belastning hæver ydeevnen til 2 GHz. Det betyder, at fotoredigering for eksempel er en leg (Adobe Lightroom), og processorkrævende programmer vil langt hen ad vejen klare sig okay. Forvent dog hverken i5- eller i7-præsentationer.

Vi har tidligere testet computere med en Core-M, og vi har været lidt skuffede over ydeevnen. Et tidligere eksempel var Lenovos Yoga Pro 3, som virkede meget svag. Selvom der er samme processor i både Yoga Pro 3 og UX305 – og ligeledes samme mængde ram- så føles UX305 som en hurtigere computer, uanset hvor processorkrævende programmer man arbejder i.

Dog skal du ikke forvente, at du kan smide hvad som helst på UX305. Computeren har Intels integrerede Intel HD-grafikløsning, og kombineret med den energibesparende Core-M kommer du aldrig til at bruge computeren til spil ud over browserspil eller lignende.

Du skal dog heller ikke købe den her computer for at spille spil.

Tastaturet er udmærket og har en dejlig højde. Foto: Morten Sahl Madsen

Batteri til en arbejdsdag
Det eneste tidspunkt, hvor vi oplevede problemer med ydelsen, var, da batteriniveauet ramte de 10 procent.  

Når batteriniveauet når så lavt sænkes ydeevnen for at spare strøm, hvilket jo er en god funktion. 

Men i modsætning til, hvad vi tidligere havde oplevet, begyndte det da at hakke, når vi så 1.080p-videoer på YouTube.

Mens vi er ved batteriet, så klarer det sig udmærket.

Vi fik i gennemsnit syv timer ud af maskinen ved almindelig brug. Med almindelig brug menes en blanding af websurfing, YouTube, dokumenthåndtering såsom Word og Excel og lignende.

Det er mere batteri end på Lenovo Yoga Pro 3 og cirka lige så lang tid som på XPS 13 (2015).

Der er dog stadig et stykke til Macbook Airs 11-12 timer – og den nye Macbook (2015) holder cirka ni timer.

Konklusion: Bedste alternativ til en Macbook
Inden nogen indædt begynder at mumle: “Hvorfor skal computere altid sammenlignes med Macbooks?”, så kommer her forklaringen:

En Macbook Air har tidligere været et af de bedste valg af computer, hvis du skulle have mobilitet og batterilevetid i topklasse – i hvert fald hvis du er OS-agnostiker.

Men er du ikke glad for OSX, benytter dig mest af Windows eller bare har set dig sur på Apple, så er UX305 fra Asus et glimrende alternativ. Faktisk et af de bedste.

Den vejer mindre end de fleste andre “ultrabooks”, den yder på niveau med andre Core M-processorer – hvis ikke lidt bedre – og byggekvaliteten er godkendt til UG.

Kritikpunkter? De kan tælles på én hånd: Batterilevetiden er stadig ikke helt på niveau med Macbook Air og Macbook (2015), men vi nærmer os. Desuden har Core-M nogle begrænsninger, som du skal tage højde for, hvis du overvejer computeren. Blandt andet det voldsomme fald i ydeevne, når batteriet rammer de 10 procent. Dertil kommer selvfølgelig, at nogle vil mangle en touch-skærm.

Men det ændrer ikke på det faktum, at UX305 fra Asus er en af de computere, som giver dig mest for pengene, hvis mobility er i fokus. “Best value” ville engelsktalende nok kalde den, for det er en af de billigste “ultrabooks”, du kan købe.

Prisen starter på 6.780 kroner med en skærm på 1.920 x 1080.

Med en QHD-skærm starter prisen på cirka 8.000 kroner. Det er langt fra for eksempel Lenovo Yoga Pro 3, der starter ved cirka 10.000 kroner, men der får du dog også både touch-skærm og en smart løsning, så Yoga Pro 3 kan bruges som en tablet. 

Læs også: Test: Dells nye XPS-model er som et glimt ind i fremtiden

Der er noget i luften, og det er bestemt ikke it-sikkerhedseksperten Chris Roberts om bord på et United Airlines-fly.

Det er snarere frygten for hackerangreb, der hvirvler rundt i luften, efter selvsamme Chris Roberts onsdag i sidste uge om bord på en flyvning fra Denver til Syracuse tweetede om muligheden for at hacke et United Airlines-fly.

“Jeg er på et 737/800-fly. Lad os se Box-IFE-ICE-SATCOM? Skal vi hellere starte med at lege med EICAS-beskeder? Nogen, der er friske på “Tag iltmasken på? :),” lød tweetet fra Chris Roberts.

I tweetet henviser han blandt andet til satelitkommunikationssystemet og flyets interne kommunikationssystem EICAS (engine-indicating and crew-alerting system).

Dette tweet fra it-sikkerhedseksperten Chris Roberts startede hele historien med flyselskabet United Airlines. 

Og nogen har åbenbart læst med. For da flyet landede i Syracuse, blev han hentet af FBI-betjente, der afhørte ham i fire stive timer.

Den oplevelse affødte det næste tweet fra sikkerhedsmandens hånd, der blev indledt med ordene:

“Lektien fra denne aften: Lad vær med at skrive noget om fly…..FBI lytter med,” skriver USA Today, som også kan berette, at Chris Roberts’ iPad, en Macbook Pro, flere USB-sticks og harddiske blev konfiskeret ved samme lejlighed.

Måtte slet ikke komme om bord
Chris Roberts er sikkerhedsekspert med viden om, hvordan man bryder ind i systemer og advarer ejeren, inden de rigtige kriminelle kommer så langt.

Da han er i weekenden skulle flyve til RSA’s store it-sikkerhedskonference, der løber af stablen i San Francisco i disse dage, fik han sig en ny oplevelse med United Airlines.

For denne gang måtte Chris Roberts slet ikke komme om bord på flyet fra

“Robert fik fortalt, at han skulle forvente et brev, der forklarer årsagerne til, at han ikke måtte rejse med United,” lyder det fra Chris Roberts advokater i borgerrettighedsgruppen Electronic Frontier Foundation.

Det lykkedes dog for Chris Roberts at komme med et andet fly, så han landede i San Francisco sent lørdag aften.

United Airlines står fast
Hos United Airlines står flyselskabet fast ved sin beslutning.

Fra selskabets talsperson Rahsaan Johnson bliver udelukkelsen forklaret på følgende måde:

“….fordi han offentliggjorde udtalelser om at have manipuleret med luftfartsudstyret og -systemer. Det er ikke noget, vi kan have. Det er ikke noget, vi vil have, at vores personale og passagerer skal have noget med at gøre.”

Flere historier om it-sikkerhedsmandens beretninger går på, at han først efter sikkerheds-tjekket blev afvist helt oppe ved gaten til flyet. Men det afviser Rahsaan Johnson fra United Airlines.

“Vi fik fat i ham flere timer inden afgang, og så fik vi en snak,” lyder det fra flyselskabets talsmand.
Efter sigende kom Chris Roberts fint frem til sikkerhedskonferencen, hvor han torsdag skal tale om sårbarheden i tranport-systemer.

Mon ikke publikum kan forvente en spritny og personlig oplevelse omkring Chris Roberts egne erfaringer med disse sårbarheder.

Læs også:
Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan holder vi nysgerrige it-magter ude af Danmark

Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Piratvirksomhed er en af de største konkurrenter til streaming-tjenesten Netflix.

Samtidig biddrager piraterne også til at lægge retningslinjer for Netflix’ virksomhed eksempelvis med værdifuld information om, hvilket indhold der er værd at satse på.

Nu fortæller Netflix, at piratvirksomheden også har betydning for et andet centralt aspekt, nemlig prissætningen af selskabets streaming-tjeneste.

Oplysningerne kom frem i et interview med tjenestens ledelse i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for det første kvartal.

Det skriver TorrentFreak.

Lader piratkopiering sætte prisen
“Piratkopiering er styrende for priserne i områder med stor piratvirksomhed uden for USA. Vi ønsker ikke at sætte prisen for højt i disse områder, da vi er nødt til at konkurrere med piraterne,” siger Netflix’ finansdirektør David Wells.

Tidligere har Netflix udråbt en tjeneste som Popcorn Time, der ulovligt men gratis streamer indhold, som en de store udfordringer for firmaet.

Læs også: Nye fildelingssites: Kan blive vildere end Pirate Bay

Med andre ord ser det ud til, at piraterne biddrager til at holde priserne på streaming-tjenestens indhold nede.

David Wells ønsker dog ikke at fortælle hvilke lande eller regioner, hvor det fungerer i praksis.

Strategien er da også ud til at virke i en hvis grad for Netflix.

Selskabet fortæller nemlig også, at piratkopiering mindskes i de regioner, hvor selskabet etablerer sig.

VPN er mindre alvorligt
Netflix-bossen kommenterede også på VPN-fænomenet, som mange brugere anvender for at få adgang til tjenestens indhold i regioner, hvor indholdet som udgangspunkt ikke er tilgængeligt, ved at omgå regionsspærring.

Læs også: Sådan får du adgang til den amerikanske udgave af Netflix

Det spejdertrick har Netflix øjensynlig et ret afslappet forhold til i praksis.

“At benytte VPN for at tilgå eksempelvis indhold i Amerika, men samtidig betaler for det, er et langt mindre problem end piratvirksomhed. Det er ikke noget vi opmuntrer til, men det er samtidig vældig vanskeligt at opdage, fordi VPN er en ganske effektiv måde at skjule sine spor på,” lyder vurderingen fra tjenestens boss, Reed Hastings.

Læs også:
Snyd ikke dig selv: Få mere ud af Netflix, Spotify, Office og iTunes

VPN-pirateri er næppe strafbart – men du kan stadig brænde fingrene

Google er tæt på lanceringen af det store Project Loon-projekt, som udspringer af Googles udviklings-laboratorium Google X, som du kan læse mere om her:

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed.

“Vi er meget tæt på det punkt, hvor vi kan sende flere tusinder balloner op. Inden længe vil alle smartphone-brugere i verden kunne få internet-adgang, ,” lyder det fra chefen for Project Loon, Mike Cassidy.

Målet med Project Loon er at finde en måde, hvorpå man kan få bragt internet ud til selv de fjernestliggende egne i verden som eksempelvis fjerntliggende bjerg-egne, hvor det ikke kan lade sig gøre at lægge kabler i jorden.

Googles ide med Project Loon er at skaffe trådløs internet-forbindelse via tusindvis af opsendte balloner, som hver især skal dække et område på omkring 40 kilometer i diameter fra deres position i stratosfæren – det vil sige i mellem otte og 17 kilometers højde afhængig af hvor på kloden vi befinder os.

Ifølge chefen for Google-projektet, Mike Cassidy, vil det være nødvendigt at opsende flere tusinder balloner for at skaffe stabilt internet til de pågældende område.

Den enkelte ballon vil både kunne modtage og sende internet til enheder på jorden samt til nabo-ballonerne, der vil kunne transmittere signalerne videre.

“Tidligere ville det tage os tre-fire dage at samle en ballon, men i dag er vi via vores egen fabrik i stand til at samle en ballon på et par timer.

Inden længe vil Google begynde at teste ballonerne i Australien sammen med internet-selskabet Telstra.

Der vil også blive kørt test i New Zealand sammen med Vodafone og i Latinamerika sammen med Telefonica.

I luften i seks måneder
Ifølge Google er det hensigten, at ballonerne hver især skal kunne holde sig i luften i seks måneder, inden de skal serviceres.

Det er uundgåeligt, at ballonerne på et tidspunkt vil begynde at synke og dernæst lande på jorden. Selskabet har ifølge Mike Cassidy udviklet en metode, så selskabet ret nøjagtigt kan forudsige, hvor den enkelte ballon lander samt til hurtig opsamling.

Ligeledes har Google i lang tid eksperimenteret med at udvikle en stabil måde til opsending af ballonerne, som i sagens natur skal kunne opsendes i selv øde og fjerne egne.

“I begyndelsen kunne vi kun sende en enkelt ballon op om dagen. Med vores nye automatiske kran-system er vi i stand til at sende et dusin balloner op dagligt per kran,” siger Mike Cassidy.

Også andre arbejder med planer om at sikre verdens øde egne internet på forskellig vis.

Facebook har luftet tanken om en slags laserbåret internet, mens Tesla-stifter Elon Musik har spekuleret i at sende internet-satelliter i hundredevis ud i rummet.

Det kan du læse mere om her.

Du kan læse mere om projektet på dets egen hjemmeside, som du finder her.

Den uafhængige sikkerhedsorganisation AV-Comparatives, der har specialiseret sig i at se antivirusproducenterne efter i sømmene og teste om de holder, hvad de lover, har testet 22 programmer.

Selskabet kan derfor konkludere hvilken anti-virusprogrammer, der er de bedste lige nu.

Fokus i denne test har været på detektionsrate, eller med andre ord, hvor mange procent af de ondsindede koder programmerne kan opdage i dagligt brug.

Områder som brugervenlighed eller pris har således ikke været elementer i bedømmelsen af programmerne.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med. Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over 22 meget benyttede programmer i hele verden.

Alle produkter er opdateret umiddelbart før, at testen er løbet at stablen, de havde internet/cloud-adgang under testen, hvor 131.189 malware-programmer af nyere dato er kørt gennem de 22 testede antivirusprogrammer.

Antivirusprogrammerne er blevet afviklet på en pc med Windows 7 SP1 64-bit.

Her er vindere og tabere
AV-comparatives har opgjort detektionsraten i dette skema.

Kilde: AV-Comparatives.

Bedst ser det ud for Avira og russiske Kaspersky, men med F-Secure, Bitdefender, BullGuard og flere andre programmer er lige i hælene på de to vindere i marts-testen.

Nederst i skemaet ligger Microsoft med det lidt kedelige tal 86,3 tilknyttet resultatet.

Et andet element, man også bør tage med i sine overvejelser, handler om falske positiver, altså om antivirusprogrammet råber alarm uden grund.

Oversigt over falske positiver. Få er godt. Kilde: AV-Comparatives.

Her er der byttet plads på top og bund da Microsoft har lagt sig i spidsen. Den lave detektionsrate bør dog give rum for eftertanke.

Topscoren Avira kravler omvendt langt ned af listen med hele 44 falske positiver i testen.

Da test af antivirusprogrammer nødvendigvis må være baseret på kendte trusler, kan man naturligvis altid diskutere om de også kan fange fremtidens malware.

Men test af denne type giver et godt overbliksbillede over situationen lige nu og et vink med en vognstang om hvem, der har styr på trusselsbilledet og den nødvendige teknologi til at stoppe problemerne.

Læs i øvrigt også: Ineffektiv og gammeldags: Har antivirus overhovedet nogen fremtid?

Du kan finde maser af testresultater gennem en lang periode og med forskellige kriterier som fokusområder på AV-Comparatives webside.

Læs også:
Stortest: Her er den bedste malware-beskyttelse til din Android-mobil

Stortest: Her er den bedste antivirus til Windows 8

Stortest: Her er den bedste antivirus til Mac

Test: Så god er din antivirus til at fange phishing

Stortest af antivirus-programmer til din smartpone

Den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen begyndte 1. marts, og hun har halvanden måned efter politi-anmeldt telegiganten TDC.

Politianmeldelsen er sket efter, at tre af teleselskabets kunder er blevet ringet op uopfordret af TDC-folk, der havde et godt tilbud.

Efterfølgende har kunderne klaget til Forbrugerombudsmanden, der i den forbindelse kontaktede politiet med henblik på at få ordensmagten til at efterforske i sagerne.

Kunder ryster på hovedet
TDC har tidligere oplyst, at den ene kunde havde givet sit samtykke til at blive ringet op i forbindelse med deltagelse i en kanal-afstemning. En anden gav samtykke, da han fik udleveret sit SIM-kort i en TDC-butik.

Ifølge Forbrugerombudmandens hjemmeside har begge kunder afvist TDC’s forklaring.

I det tredje tilfælde blev en kvinde ringet op og tilbudt et nyt produkt, selvom det kun var hendes mand, der havde givet samtykke til at blive kontaktet telefonisk.

Kan blive til en bøde
Forbrugerombudsmanden skriver følgende på sin hjemmeside:

“Ifølge forbrugeraftaleloven må virksomheder som udgangspunkt ikke ringe forbrugere op med henblik på salg, medmindre forbrugerne selv har bedt om at blive kontaktet. Et samtykke til telefoniske henvendelser skal være en udtrykkelig og utvetydig anmodning om at blive ringet op.”

Derfor angives der også, at en overtrædelse af teleforbuddet straffes med en bøde, der i en lignende sag mod TDC-selskabet Telmore havnede på 25.000 kroner.

Og noget kunne tyde på, at TDC også må punge ud i dette tilfælde.

“Det skal altid stå klart for forbrugerne, hvis de giver samtykke til at blive ringet op med tilbud på produkter. Efter min opfattelse har TDC ikke oplyst disse forbrugere tydeligt om, at de takkede ja til at blive kontaktet via telefon,” udtaler den nye forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen på sitet.

Læs også:
Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

El-selskab får bøde på 70.000 kroner for syv ulovlige opkald

Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Pensionkassen for 10.000 tidligere og nuværende TDC-ansatte, TDC Pensionkasse, er blevet rodet ind i et kæmpe-krak i den portugisiske bank-sektor, som står til at koste pensionskassen et betydeligt beløb.

Ifølge Børsen udlånte pensionskassen i sommeren 2014 nemlig 100 millioner dollar til den portugisiske bank Banco Espirito Santo.

En måned efter gik banken konkurs.

TDC Pensionkasse sagsøger nu ifølge Børsen sammen med 12 andre investorer den portugisiske centralbank for at få pengene tilbage.

Pensionskassens investeringsdirektør, Flemming Jacobsen, siger til avisen, at centralbankens ageren har været helt uforudsigelig.

“Vi er forundrede over, at en investering i et EU-land kan ende på denne måde,” siger han til Børsen.

Han fortæller, at sagen under alle omstændigheder ikke vil have nogen betydning for pensionskassen, som ifølge ham har en ‘solid kapitalbase.”

Apples administrerende direktør Tim Cook er kendt for, at han spiser sin mad sammen med menige Apple-medarbejdere i it-gigantens kantine.

Men kommer du ude fra og ønsker at diskutere verdenssituationen med Apple-bossen over en frokost, ligger prisen lige nu på godt en million kroner.

Til den pris får du udover frokosten også to VIP-billetter til en Apple-keynote, hvor du vil være æresgæst. Og nå ja, så er maden også inkluderet i prisen.

Alt dette er arrangeret auktionssitet Charitybuzz, hvor donationen går til Robert F. Kennedy Human Rights-organisationen. 

Kan løbe op i flere millioner
I skrivende stund ligger frokosten med Tim Cook på et bud på 165.000 dollar svarende til 1,2 millioner kroner.

Det er et godt stykke over vurderingen, som oprindeligt lød på 100.000 dollar (705.000 kroner).

Forventningerne er dog, at prisen vil stige, da der endnu er godt 20 dage til, at auktionen lukker.

Det oplyses, at hele fornøjelsen med Apple-chefen gælder for to personer, og den vil vare omkring en times tid. Det kan dog tage op mod et år, før Tim Cook finder plads i sin kalender til frokosten med vinderen af auktionen.

Sidste år deltog Tim Cook også i auktionen, hvor prisen på en eksklusiv frokostaftale havnede på 2,3 millioner kroner, hvilket var en del lavere end det første år med frokostauktionen.

For i 2013 kostede den eksklusive frokost med Apple-chefen 4,3 millioner kroner.

Læs også:
Apple-chef: Jeg vil forære alle mine penge væk inden jeg dør

ComputerViews: Agil udvikling og Scrum er efterhånden ikke nye fænomener i it-branchen, hvor det i dag er reglen snarere end undtagelsen, at der skal leveres nye versioner og ændringer af systemer og applikationer hurtigt og smidigt.

Man har i årevis talt om den iterative udvikling med løbende leverancer, og på den vis burde der ikke være så meget nyt i to it-begreber, der for tiden anvendes ganske hyppigt hos både it-leverandører og i it-afdelinger: ‘Minimum viable product’ (MVP) og ‘continuous delivery’ (CD).

Men man bør give sig tid til at studere de to begreber/koncepter nærmere af flere grunde:

• Hvis man tager udgangspunkt i it-chefens hoved-agenda i disse år – hvor digital innovation er nøgleordet over dem alle – så har vi her at gøre med en central del af opskriften på, hvordan man i praksis kan levere netop det.

Selvom man har skullet mestre agil udvikling i årevis, bliver kravene og forventningerne til udviklingstempoet skruet voldsomt i vejret – det nødvendiggør eksempelvis modeller som MVP og CD. 

• Samtidig ser vi netop minimum viable products og continuous delivery være omdrejningspunktet hos stadig flere softwareleverandører, eksempelvis Microsoft der bevæger sig væk fra store versions-lanceringer og over mod en løbende udvikling af virksomhedens software.

• Bragt ned i en dansk dagligdags-kontekst handler begreber som minimum viable product og continuous delivery om, hvordan man bliver en mere moderne, fremadskuende, smidig og innovativ organisation i en stadig mere digital verden.

Læs også: It-chefens 2015: Derfor skal du droppe kontrol-rollen og finde visionerne frem

Time-to-market er altafgørende
Da Computerworld besøgte TDC’s afdeling for udvikling af apps og streaming-løsninger, var netop denne tilgang det mantra, Clara Mai Kunstmann, senior director og chef for TV og OTT i TDC Group, talte varmt for:

“Vi arbejder ekstremt agilt her i alt fra et til tre ugers sprints, og vi laver rigtig mange prototyper. For os er hastighed og time-to-market med fokus på høj kvalitet vores allervigtigste mantra.”

“Vi vil hellere fejle hurtigt og så få det rettet, og vi vil hellere træffe nogle valg end ikke at gøre noget,” fortæller hun blandt andet i interviewet.

Læs også: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Netop denne ‘fail fast, scale fast’-filosofi hænger nøje sammen med filosofien med minimum viable product og continuous delivery, for hvis man for alvor vil være på forkant med den digitale udvikling, bliver man nødt til at acceptere de risici, der nødvendigvis følger med rollen som digital spidspids.

CIO i DSB, Martin Börjesson, forklarede for nylig i et interview til Computerworld, hvordan han sammen med sin it-organisation forsøger at omfavne og understøtte den digitale innovation.

Han mener blandt andet, at det forudsætter , at man begynder at anskue it-investeringerne på en anderledes måde, end mange virksomheder traditionelt har gjort:

“Det er ikke længere relevant at have et mål med oppetiden. Det er det samme med det der forbandede TCO-begreb (total cost of ownership, red.). Jeg vil ikke have TCO, for det er dødt. Jeg vil have time to value,” forklarede han blandt andet.

Læs også: Dansk CIO: Der er alt for meget fokus på oppetider og udgifter

Her er det svage punkt
Det er imidlertid et skift i både mindsettet og udviklingsmetoder/processer, der kan være lettere sagt end gjort for den it-organisation, der skal levere på de flotte visioner for den digitale innovation.

Rådgivingsfirmaet McKinsey mener, at man derfor både skal i gang med at ændre mindsettet og kigge på de digitale prioriteringer og forretningsmodeller.

“Når it-organisationen bliver bedt om at levere nye digitale funktioner i en hurtigere udrulningscyklus, kræver det et nyt niveau af agilitet og koordination, der kan kræve substantielle, organisatoriske ændringer,” har McKinsey skrevet i en analyse.

Samtidig har McKinsey i en undersøgelse blandt 363 respondenter fra it-organisationer og en gruppe af virksomhedsledere dokumenteret en central udfordring:

Når it-afdelingen selv bliver bedt om at vurdere, hvor god den er til at introducere nye teknologier hurtigere og mere effektivt end konkurrenterne, siger 19 procent, at it-afdelingen “slet ikke er effektiv”, og 24 procent siger “en lille smule effektiv.”

Det er kun fire procent af respondenterne fra it-afdelingen, der mener, at afdelingen er “fuldstændig effektiv”, mens yderligere 14 procent svarer “meget effektiv.”

Læs også: Går du glip af store gevinster: It-chefen kan ikke finde ud af at få indflydelse

Det bringer os tilbage til behovet for at introducere nye begreber, koncepter og metoder i udviklingsarbejdet – og det er her, at MVP og CD kommer ind i billedet.

Definition af de to begreber
Men lad os først se på, hvad der egentlig ligger i de to begreber, der på vanlig it-maner naturligvis er på engelsk.

• Minimum viable products: Kort fortalt handler minimum viable products om, at man leverer løsninger, der kun indeholder de vigtigste og mest centrale funktioner, men altså ikke færdigudviklet software.

En af fordelene ved disse “kun lige levedygtige produkter” er, at man hurtigere kan udrulle løsningen til early adopters, der så kan give feedback, så man efterfølgende kan forbedre og udvide løsningen. Dermed kan man også minimere risikoen for at udvikle software, der ikke matcher de behov og ønsker, som brugerne og kunderne har.

• Continuous delivery: For at minimum viable product-fremgangsmåden kan fungere i praksis bliver man nødt til at tune både udviklingsorganisationen og brugerne ind på en hverdag med konstante opdateringer og nye versioner af softwaren.

Her taler vi ikke blot om månedlige opdateringer, men snarere ugentlige eller måske sågar daglige. Det handler i høje grad om at optimere de processer, man har for udviklingen og om at automatisere så meget så muligt af arbejdet.

For den almindelige bruger kan dette eksemplificeres med en cloud-løsning, hvor nye funktioner konstant dukker op, ligesom også beta-produkter efterhånden er noget, de fleste brugere kender til.

Sådan ser det ud på dansk
For mange it-organisationer er minimum viable products og continuous delivery en naturligvis forlængelse af det agile udviklingssetup, man formentlig allerede har haft i en del år.

Men det er mere end det: For der er reelt tale om, at man som en helt almindelig dansk it-organisation skal forsøge at matche det, de store internationale it-giganter leverer til brugerne: it-løsninger, der konstant udvikles, udrulles og forbedres.

Herhjemme er Saxo Bank en af de virksomheder, der er længst fremme med at tænke i minimum viable products og continuous delivery.

Mikael Munck, der står i spidsen for afdelingen Technology and Operations – og tidligere er kåret til årets CIO – har forklaret, hvordan Saxo Banks udviklingsmodel bygger på et agilt mindset og et ønske om hurtigere ‘time to market’.

“I løbet af 2014 har vi omstillet hele vores udvikling til, at der ikke er nogen leverancer, der kører over længere tid end tre måneder. Efter tre måneder skal du levere et minimum viable product. Det betyder, at vi efter tre måneder kan trække stikket, hvis det ikke giver det feedback, vi gerne ville have.”

“Selvfølgelig er der projekter, der tager længere tid end tre måneder, men man leverer hele tiden noget, som kan tages i brug i en eller anden form. Mentalt betyder det meget for os i Technology og Operations, og det betyder også meget for vores forretning,” har han fortalt.

Derfor skal du lære at elske MVP og CD
Det bringer os tilbage til den digitale innovation, der står så højt på agendaen i mange it-organisationer og teknologivirksomheder i netop disse år, hvor krisen er lagt bag os, og fokus nu er rettet skarpt på at spotte og udnytte de nye digitale forretningsmuligheder.

Her lyder Gartner anbefaling blandt andet, at du skal sikre, at digitaliseringen kommer i første række.

Det indebærer eksempelvis, at du forholder dig til nye teknologier, der vinder mere og mere indpas.

Og endnu vigtigere: Du skal gå fra kontrol til visioner. Det gamle kontrol-mantra skal erstattes af et visions-mantra, der tager udgangspunkt i, hvordan man får drevet virksomheden frem inden for den digitale agenda.

Spørgsmålet er, om det overhovedet lader sig gøre, hvis man ikke i en eller anden grad tænker i retning af minimum viable products og continuous delivery?