Daily Archives: June 8, 2015

Læs også:

Vil du tjene kassen? Så skal du holde fingrene langt væk fra at bygge dine egne apps

Så meget har Apple solgt apps for på App Store i 2014

Disse ting er de hotteste inden for app-udvikling lige nu

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Apple arbejder med planer om at reducere den andel af salget af en given app via selskabets app-butik, som Apple forlanger i dag.

Apple tager i dag 30 procent af omsætningen på hver eneste app, der sælges vi App Store, som åbnede i 2008.

Apple vurderes at have tjent omkring 27 milliarder kroner i 2014 på App Store, hvilket er en dråbe i havet i forhold til selskabets samlede omsætning.

Meget tyder imidlertid på, at salget af apps via App Store er begyndt at flade ud efter en del år med meget høje vækstrater.

Brugernes købevaner er nemlig ved at ændre sig væk fra køb af enkeltstående apps og over mod løbende betaling af abonnements-lignende ordninger, og det er en udvikling, som Apple lægger sig i selen for at følge.

Selskabet har således indledt samarbejde med streaming-tjenester som Spotify, Netflix og Time Inc, som alle ifølge Financial Times står til at få en større andel af deres samlede salg end blot 70 procent.

Ifølge avisen er det endnu ukendt, hvad den nøjagtige fordeling mellem selskaberne vil lande på, ligesom det endnu er uklart nøjagtigt hvilke firmaer, der vil komme under den nye fordelings-ordning.

Apple har tidligere sænket betalings-kravene over for udvalgte selskaber. Eksempelvis betaler nyhedstjenesten Re/code kun 15 procent af omsætningen på selskabet abonnements-salg via Apple TV set-top box til Apple.

Apple slår mandag aften dørene op for selskabets store udvikler-konference, hvor det ventes, at der vil blive kastet yderligere lys over de nye planer.

Læs også:

Vil du tjene kassen? Så skal du holde fingrene langt væk fra at bygge dine egne apps

Så meget har Apple solgt apps for på App Store i 2014

Disse ting er de hotteste inden for app-udvikling lige nu

Efter nye moms-regler: Nu stiger priserne i App Store og iTunes Store

Danske Apple-forhandlere aner ikke, hvordan de skal forholde sig, efter at Apple i sidste uge meddelte, at man tilbagekalder flere hundredetusinde eksemplarer af en højttalermodel af mærket Beats.

Tilbagekaldelsen sker efter eksempler på, at højttalerne kan bryde i brand under brug.

Der er tale om et sæt Bluetooth-højttalere, som sælges under navnet Beats Pill XL. Modellen kan også købes i Danmark, og ifølge Computerworlds oplysninger kan antallet af højttalersæt, der er solgt på det danske marked, løbe op i flere tusinde.

Udover at sælge højttalerne gennem Apples egen onlineshop har danske forbrugere kunnet købe de brandfarlige højttalere hos en række af web-butikker som for eksempel Dustin, Elgiganten, Proshop, Komplett, Føniks og Coolshop.

Computerworld har talt med en række forhandlerne, der alle fortæller, at de ikke har fået besked om de brandfarlige højttalere fra hverken Apple eller deres leverandører. Ingen af de forhandlere, som Computerworld har talt med, ønsker dog at udtale sig til citat.

Et engelsksproget opslag på Apples hjemmeside er dermed indtil videre it-gigantens eneste bud på , hvordan danske forbrugere og Apple-forhandlere skal forholde til risikoen for, at der går ild i deres Beats-højttalere.

Udover Apples direkte salg gennem sin egen web-butik kan selvstændige forhandlere bestille Beats-produkter hjem via distributørerne Tech Data og Ingram Micro. Heller ikke distributørerne er blevet orienteret direkte af Apple.

Computerworld har forgæves forsøgt at få Apple i tale. Vi ville blandt andet spørge om de udgaver af Beats Pill XL, som er leveret til det danske marked også er i fare for at bryde i brand.

Desuden ville vi gerne spørge hvor mange og ikke mindst hvilke forhandlere, der sælger den pågældende model, og hvor mange eksemplarer der er solgt i Danmark.

Læs også:
Apple advarer: Dine højttalere kan gå i brand

Medier: Apple lancerer streaming musik-tjeneste til juni

Microsofts Power BI har fået stor opmærksomhed i BI-miljøet i det seneste år.

Det skyldes først og fremmest to ting:

1) Power BI er kædet sammen med Excel, der stadig er et uhyre populært BI-værktøj i mange virksomheder, og er en cloud-løsning som Office 365.

2) Power BI tilbyder visuelle dashboards og har samtidig til hensigt at demokratisere data-analyserne, så slutbrugerne selv kan trække og analysere de relevante data.

Selvom Microsoft bestemt ikke er ene om at ønske at levere mere brugervenlige, visuelle og cloud-baserede analyseværktøjer, så er virksomheden bedre positioneret end de fleste til at få massiv succes med løsningen.

Men lykkes Microsofts med sit Power BI? Er de flotte visioner om selvbetjenings-BI og BI-collaboration også til at realisere i en virksomheds-virkelighed?

Det giver vores kolleger på det amerikanske Infoworld et bud på i en test af preview-udgaven af Power BI.

Det får man med Power BI
Power BI, der både findes i en gratis-udgave og en pro-udgave, består dels af et website, der er hostet på Azure, en Power BI designer-applikation, slutbruger-apps til Windows og iOS og værktøjer, så man eksempelvis kan trække data fra en lokal SQL Server.

“Power BI iPad-appen kan vise dashboards og dykke ned i rapporter. Den lader dig også interagere med fliser på dit dashboard, oprette favoritter, dele dashboards, lave anmærkninger og dele et snapshot af en flise,” forklarer Infoworld.

“Fra Power BI-sitet kan du dele dashboards med folk i din organisation – altså dem, der har det samme email-domæne eller samme Power BI-lejeaftale. “

“De kolleger, du har delt et dashboard med, kan se dit dashboard og interagere med dine rapporter i Reading View. De kan ikke oprette nye rapporter eller gemme ændringer til eksisterende rapporter,” forklarer Infoworld

Både plusser og minusser
Infoworld mener i anmeldelsen overordnet set, at Power BI er et fornuftigt bud på selvbetjenings-BI, men at der også stadig er pænt med plads til forbedringer.

“Mens Microsoft begynder at forstå, at ikke alle ønsker at anvende Excel til analyser, så er Power BI på nuværende tidspunkt afhængig af Excel eller den Excel-lignende Power BI Designer applikation til at behandle data eller koble datakilder sammen.”

“Det er acceptabelt til prisen, men ikke så praktisk om Tableau,” skriver Infoworld med henvisning til af de andre populære BI-løsninger på markedet.

“På samme vis gør Power BI som regel et fornuftigt job med at oprette akserne til visualiseringer og indstille størrelsen på boblerne, men lader dig ikke finindstille visualiseringen.”

På plussiden fremhæver Infoworld, at Power BI er en relativ billig løsning (og også findes i gratis-udgave), oftest gør de ‘rigtige ting’ med dine data, og at tjenesten eksempelvis automatisk får de relaterede fliser til at tale sammen.

På minussiden mener mediet så til gengæld, at der mangler muligheder for finjusteringer, at Power BI godt kan være forvirrende til at starte med, og at det er en forudsætning, at Excel-regneark har tabeller eller Power View prædefineret, hvis data skal kunne vises i Power BI uden videre.

“Hvis du kan leve med begrænsningerne i den gratis version, har Power BI en fantastisk værdi. Pro-versionen har også en god værdi, men matcher ikke sine dyrere konkurrenter på funktioner eller brugervenlighed,” lyder den endelige dom over Power BI.

Nye tendenser på BI-markedet
Det er ikke uden grund, at Microsoft satser på Power BI. IDC vurderer, at markedet for business analytics software vil opleve en årlig vækst på 9,7 procent frem til 2017.

IDC forklarer det med det vedblivende behov for bedre og hurtigere værktøjer til beslutningstagning baseret på data – hvilket netop er noget af det, Microsoft slår på med Power BI.

Det er da heller ikke kun Microsoft, der arbejder på at gøre dataanalyserne mere visuelle og på at give helt almindelige slutbrugere mulighed for at trække data fra de nødvendige kilder og præsentere dem på en overskuelig måde. 

Visuelle data-præsentationer vinder hastigt frem hos mange producenter, har rådgivningsfirmaet Deloitte konkluderet i en rapport om trends inden for data-analyser i 2014.

“Fra discovery og visual exploration til identificering af mønstre og sammenhænge; nutidens visualiserings-værktøjer bekræfter let talemåden, at et billede er mere værd end tusind ord. Eller, i dette tilfælde, tal,” forklarede Deloitte blandt andet i rapporten.

Læs hele Inforworlds test af Power BI her

Læs også:

Microsoft klar med nye Office 365-værktøjer: Sådan skal du analysere data

BI som du aldrig har prøvet det før: Her er de nye løsninger

Er regnearkets tid forbi? Sådan analyserer vi data i dag

Her er Microsofts BI til Office 365: Sådan fungerer det

Den store opsplitning af HP i to selvstændige virksomheder nærmer sig: Fra 1. november skal opsplitningen være fuldt effektueret.

Forude venter en enorm opgave for HP’s it-afdeling, der skal bruge sommeren på at fjerne bugs og problemer og adskille selskabets it-infrastruktur, så etableringen af de nye selskaber kommer til at ske på en flydende og uproblematisk måde.

Det har hele tiden været planen, at HP’s it-afdeling skal have omstillet 2.800 større applikationer samt ikke mindre end 75.000 API’er senest per 1. november, så de kan fungere problemfrit i de to nye selskaber, Hewlett-Packard Enterprise og HP Inc.

5.000 it-ansatte
HP’s it-afdeling består af 5.000 mand, som siden opsplitnings-planerne blev offentliggjort i oktober har været i gang med at forberede sig til skærings-datoerne.

Ifølge John Hinshaw, der står i spidsen for HP’s drift, er arbejdet faktisk allerede 80 procent færdigt.

Det betyder, at de to selskabers it-infrastruktur i praksis vil være klar til fuld drift som to separate virksomheder per 1. august, hvilket vil give it-afdelingen tre måneder til at fjerne bugs og pludseligt opståede problemer inden den formelle deadline 1. november.

Ifølge John Hinshaw bliver der tale om verdenshistoriens måske nok største opsplitning af et selskabet, i det HP i dag efter mange store fyringsrunder i jagten på øget profitabilitet har omkring 300.000 medarbejdere.

HP har siden beslutningen om opsplitningen blev truffet været omhyggeligt med at dokumentere hele processen.

Det sker i et håb om, at andre store selskaber med opsplitningsplaner i tidens løb kan drage nytte af HP’s erfaringer – mod betaling.

HP havde i ‘gamle dage’ ikke mindre end 85 datacentre. I de senere år er HP’s data-centre imidlertid blevet konsolideret til seks datacentre, der i alt har 50.000 servere kørende.

Presset marked
HP har besluttet sig for at satse på en opslitning efter flere års frugtesløs jagt på øget profitabilitet, hvor selskabets omsætning løbende er faldet i hele 15 kvartaler i træk.

Det kan du læse mere om her: HP’s indtjening styrtdykker med 21 procent – alarmklokkerne bimler.

Selskabet er som de øvrige store gamle it-spillere som IBM og CSC plaget af stivhed i leddene, som har gjort det vanskeligt for dem at modstå sværmen af mindre og stærkt agile virksomheder, der er dukket op på markedet i de senere år.

Du kan læse mere om årsagerne til opsplitningen her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

“Vi er et salgshus og hardwareleverandør lidt på samme måde, som vi kendte det i sidste årti, hvor vi flytter kasser fra A til B. Det er der, vi gør det godt,” siger salgsdirektør Oktay Ilgöy fra Glostrup-firmaet Netsolutions, som på to år har fordoblet omsætningen.

De seneste år har mange it-firmaer satset på salg af komplicerede løsninger og konsulenttimer som vejen til at skabe vækst og overskud.

Sådan er det ikke hos den Glostrup-baserede hardwareforhandler Netsolutions.

Her har man med succes valgt at gå den modsatte vej og gøre det rå hardwaresalg til kernen i forretningen.

De mere komplekse løsninger, konsulentydelser og spidsfindig teknologi overlader man til et netværk af underleverandører.

Den model har på to år både banket firmaets omsætning og indtjening kraftigt i vejret.

I Netsolutions netop offentliggjorte regnskab for 2014 nåede omsætningen på 55 millioner kroner.

Det er en vækst på cirka 60 procent sammenlignet med 2013, og ser man helt tilbage til 2012, er der tale om mere end en fordobling.

Samtidig er firmaet blevet bedre til at tjene penge og har siden 2012 vendt et underskud til et overskud i 2014 på beskedne 520.000 kroner.

Men i 2015 forventer salgsdirektør Oktay Ilgöy, at ende i et plus på halvanden til to millioner kroner.

“Resultat skyldes i høj grad, at vi formår at agere traditionel produktleverandør samtidig med, at vi tilbyder komplekse infrastruktur- og dokumenthåndterings-løsninger,” siger Oktay Ilgöy.

“Vi er et salgshus og hardwareleverandør lidt på samme måde, som vi kendte det i sidste årti, hvor vi flytter kasser fra A til B. Det er der, vi gør det godt. Det kombinerer vi med løsninger fra vores mere specialiserede samarbejdspartnere som konsulenthuse, servicepartnere og distributører. De laver ikke andet fra morgen til aften og bruger os som salgsmuskel, mens vi bruger deres viden,” forklarer Oktay Ilgöy.

“Men det er os der har dialogen med kunderne. De elsker os for, at de har ét sted, de kan henvende sig, og at vi påtager os ansvaret for at levere den service, som de er blevet lovet,” siger han.

I samme åndedrag nævner han firmaer som Cura IT, M data, Proactive, Systemhosting og Tabellae, som de væsentligste samarbejdspartnere for Netsolutions.

Samarbejdet med underleverandørerne betyder ifølge Oktay Ilgöy, at man helt bevidst har fravalgt at have egne systemkonsulenter og teknikere.

På den måde undgår man, at kunderne oplever at hardwaresælgeren forsøger at proppe dyre it-konsulenter ned i halsen på dem.

“Det har vi ikke behov for, og på den måde kan vi optræde mere uafhængigt overfor kunderne,” slutter Oktay Ilgöy.

Læs også:

Sådan tjener du penge på dit hardwaresalg

Sådan bliver du verdens bedste sælger

HP vil i løbet af det kommende år løfte sløret for selskabets bud på fremtidens computer.

Det vil ske med lanceringen af en prototype af den såkaldte ‘Machine’-computer, som HP’s partnere fra næste år vil kunne begynde at udvikle software til.

Machine’ bliver noget af en kraftkarl, og det er også hensigten.

Den bliver udstyret med 2.500 CPU-kerner og en hukommelse på gigantiske 320TB.

Det er ifølge HP mere end 20 gange så meget plads som i dag findes på selv de største servere i markedet.

Satser på memristor-teknologi
HP planlægger at anvende den såkaldte memristor-teknologi i den nye computer som erstatning for de langsommere nuværende hukommelses-teknologier, DRAM og Flash.

Det giver imidlertid visse udfordringer, da den nye hukommelses-teknologi endnu ikke er færdig-udviklet.

HP har ellers arbejdet på den nye teknologi i en del år, hvilket du kan læse mere om her: Ny HP-teknologi skal erstatte flash-chip i 2013

Det betyder, at den første prototype af ‘Machine’-computeren vil blive bygget med DRAM-hukommelse.

Problemerne med at udvikle memristor-teknologien betegnes som den væsentligste barriere for at få færdig-udviklet ‘Machine,’ hvis endelige lancering dermed sagtens kan ligge flere år ude i fremtiden.

HP fastholder dig, at ‘Machine’ vil blive nutidens computere overlegen på alle områder.

Ifølge selskabet vil en Machine-computer på størrelse med et køleskab takket være de bittesmå memristorer blive i stand til at håndtere samme datamængder som et helt af nutidens datacentre, hedder det.

Forskellen er til at føle på. I nutidens server-arkitektur er CPU’en omdrejningspunktet, som har fået tilkoblet adskillige lag af hukommelse og storage som eksempelvis DRAM og harddiske.

Den tilgang vil HP væk fra til fordel for en opbygning helt uden harddiske og DRAM, der skal erstattes af en slags data-balloner – HP kalder dem for ‘pools’ – baseret på såkaldt non-volatile hukommelse.

Denne type hukommelse husker data, selv om strømmen bliver frakoblet i modsætning til eksempelvi DRAM, hvor lagrede data mistes, hvis strømmen afbrydes.

Det vil HP udnytte til at gøre Machine energi-venlig med en slags start/stop-funktion som vi kender det fra biler.

Eksempelvis NAND Flash er i dag en non-volatile løsning. Non-volatile hukommelses-løsninger er i dag imidlertid hæmmede af, at de er ret langsomme under høj belastning.

Det mener HP at kunne ændre ved at basere Machine på memristor.

“I ‘The Machine’ er hukommelsen universets centrum, som processerne drejer sig omkring,” lyder det fra CTO og chef for HP’s udviklingsafdeling, Martin Fink.

Han kalder den nye arkitektur for ‘Memory Driven Computing.’

Overgangen til memristorer har dog været mødt med kritik, i det det vil kræve, at meget store dele af nutidens software skal skrives om for at blive tilpasset til den nye teknologi.

HP mener dog, at det er den eneste vej at gå, hvis ikke energiforbruget til datacentre og datastorage skal gå helt amok.

Første prototype bliver langsom
Den første prototype vil blive baseret på DRAM. Den næste vil nok blive baseret på det, som HP kalder for ‘phase-change memory,’ som ligeledes er under udvikling.

Først derefter vil memristor-teknologien begynde at være klar, vurderer HP.

Eksistensen af memristorer blev første gang teoretisk forudsagt i 1971 af professor Leon Chua ved University of California.

Tidligere kendte videnskaben kun til tre grundlæggende kredsløbselementer; resistoren, kapacitoren og induktoren.

Årtier senere beviste forskere fra HP, at memristoren faktisk eksisterer, og at man kan få den til at skifte frem og tilbage mellem to eller flere niveauer af elektrisk modstand, hvilket gør den brugbar til at repræsentere nullerne og etterne i den digitale verden.

En milliontedel af en millimeter
Forskerne vidste, at disse skift i modstand fandt sted, men fandt det vanskeligt at undersøge i detaljer, da memristorer er så utroligt små.

HP’s seneste gennembrud drejer sig om at anvende skarpt fokuserede røntgenstråler til med stor præcision at skabe en kanal med en bredde på kun 100 nanometer, hvorigennem skiftet i modstand foregår.

En nanometer er en milliontedel af en millimeter.

Pirat-streaming-tjenesten Popcorn Time har sat fornyet gang i pirat-debatten. 

Læs også:
Jeg var en pirat-hykler – for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert

Piratside i ny version: Nu bliver det endnu lettere at slippe for regningen

En debat-artikel om brug af pirater-tjenester har gennem den seneste uge sat gang i debatten blandt Computerworlds-læsere.

I artiklen satte overtegnede journalist spørgsmålstegn ved det moralske i at bruge den populære pirattjeneste Popcorn Time. 

Artiklen var et debatopæg, hvor der blev rettet en hård kritik mod de undskyldninger, som vi var mange der brugte i 1990′erne, da Napster kom frem.

Det er undskyldninger, som nu igen bliver brugt af en ny generation af pirater, der forsøger at forsvare deres brug af blandt andet Popcorn Time. 

“Når piraten løber tør for undskyldninger, forfalder han eller hun ofte til lettere højpandede ideologiske argumenter. (…) Men når jeg hører den type argumenter, hører jeg, som oftest ikke andet end en bekvem undskyldning for at stjæle andre folks arbejde,” lød det i artiklen.

Læsere fløj til tasterne
Det fik flere af Computerworlds-læsere til tasterne. Flere indrømmede, at de bruger eller har brugt pirattjenester.

Eksempelvis Computerworld-læseren med brugernavnet Kruse, der hævder udelukkende at bruge Popcorn Time som en slags kvalitetssikring mod fejlkøb. 

“Jeg køber ikke en film, jeg ikke synes er god. Hvis jeg ikke havde Popcorn Time, ville jeg eje færre film i dag, ” skriver læseren.

En lignende forklaring kommer fra Computerworld-læseren Jonas Rudbeck, der skriver

“I den vennegruppe, jeg er en del af, er der mange “pirater,” men det er sjovt at se, at vi til gengæld også er dem, der går mest i biografen og som køber flest film og bokssæt.”

For nogle brugere handler det om ren og skær bekvemmelighed.

“Jeg er doven.”

Sådan lyder indrømmelsen fra Computerworld-debattøren Ebbe Hansen, der efterfølgende forklarer:

“De fleste film, som jeg henter eller ser via Popcorn Time, står på min reol i forvejen. Jeg gider bare ikke have besværet med at hive dem ud, sætte dem i afspilleren eller evt rippe dem.”

Flere debattører påpeger desuden, at udvalget på de lovlige streamingtjenester ikke er så omfattende, som på de ulovlige pirattjenester.

Computerworld-læseren Rene Nissen påpeger, at han ikke selv bruger pirattjenester, men skriver alligevel:

“Vi har Viaplay, Netflix og HBO. Der er et kæmpe udvalg af gamle film og ringe serier. Viaplay har to-tre serier og Netflix har lidt film, vi gider. HBO er nyt for os, og indtil nu har det kun været en skuffelse: Dårligt udvalg, hakkende streaming og mange fejl.”

Skaber pirattjenester positive forandringer?
En række læsere påpeger ligedes, at de mener, at de seneste mange års udbredte pirateri har en stor del af æren for, at vi i dag har et rigtigt udbud af veffungerende streamingtjenester på både film og musik-området.

Eksempelvis skriver brugeren “ChampignonsskyPreben”:

“Jeg går udfra at du ikke er HELT uenig i, at den store succes som Netflix og Spotify har fået, netop bygger på, at man har lyttet til hvad brugerne, heriblandt piraterne, har efterspurgt i årevis: Brugervenlighed, fornuftig pris og stort udvalg.”

Brugeren mener derfor også, at tjenester som Popcorn Time kan tvinge rettighedshaverne til at opgive flere af deres principper.  Eksempelvis ved at frigive premiere film på streamingtjenester.

Debatten om brug af pirattjenester åbner også for debatter af mere principiel karakter. Eksempelvis ser en anonym bruger ved Anon84 pirattjenesterne som et opgør med den kapitalistiske samfundsmodel:  

“Problemet er at verden er i en kæmpe forandringsfase, og de gamle forretnings modeller er ved at blive nedbrudt, og hvis der er noget en kapitalist ikke kan lide, så er det forandring. Så jeg kan kun sige: Tør øjnene,” lyder opsangen fra den anonyme Computerworld-debattør Anon84.

En debattør ved navn Hans HB Thøgersen har tilsyneladende heller de store skrubler ved at krænke ophavsretten: 

“Lad endelig pirater tag så meget som de lyster,” skriver han og tilføjer :

“Det enste band jeg kender som opfører sig anstændig er Albama Shakes. Resten er grådige hyklere som har glemt hvor de kommer fra. Hvorfor betale til en skuespiller som stort set kan fjerne verdens sult, men ikke gør en skid?. Skal vi give ham/hende endnu flere penge? Musikere og skuespillere er selv skyld i at ingen vil betale for deres arbejde”

Rolf Bjerre, der tidligere har været aktiv i Piratpartiet og i dag er partiet Alternativets ordfører for IT og Digitale Frihedsrettigheder blander sig også i debatten og opfordrer til, at vi starter en mere grundlæggende debat om, hvordan vores samfund er indrettet: 

“Hvordan har du det med hvordan samfundet er sat sammen? Hvad er du tilfreds og utilfreds med i den nævnte sammenhæng,” spørger han i debatten.