Daily Archives: June 26, 2015

Arbejder man på Computerworld, forventes man ofte at have et bud på fremtidens teknologi, fremtidens arbejdsform og alt det andet, som vi enten kan glæde os til – eller frygte. Så vi gætter. Kvalificerede og oplyste gæt. Men stadig gæt.

Men efter et adskillige hundrede kilometer bag rattet med enden plantet i de dybe sportslædersæder i BMW i8 har jeg ikke bare set fremtiden. Jeg har kørt i den. Og jeg er helt og aldeles solgt – ikke mindst på grund af den måde, som batteri- og benzinteknologien spiller sammen på i den højteknologiske sportsvogn.

En oplevelse for de få til 3,1 millioner 
Desværre er det en teknologi, som indtil videre er reserveret til dem med dybe lommer, men hvis der er en ting, som lommeregnere, fladskærme, hjemmecomputere og mobiltelefoner har lært os, så er det, at priserne for en teknologi før eller siden falder.

Mange flere fortjener køreoplevelsen i en hybridbil, hvor alting spiller, og så skal prisen helst ned snart.

Vores testeksemplar, en “Pure Impulse Edition”, koster knap 3,1 millioner kroner – og næsten 2 millioner af dem er afgift. Og det for en bil, som er sat til energiklasse A+++, og som ved blandet kørsel angives at køre 47,6 kilometer på literen.

De 3,1 millioner er resultatet af et afgiftssystem, som måske nok fritager rene elbiler som Tesla, men som brandbeskatter en hybridbil som en i8. Så puds blot den grønne glorie, men i sidste ende handler det vist mest om at få penge i kassen – fair nok, men så behøver vi ikke al miljøsnakken.

(Artiklen fortsætter under videoen – men vi synes du virkelig også bør se videoen)

Driller vores videoafspiller, skal du lige genindlæse siden (F5)

Ud over at køre langt på literen, så er i8 hurtig. Ikke superbil-hurtig, for til sammenligning rammer den 400.000 kroner dyrere Porsche 911 Turbo de magiske 100 km/t på blot 3,2 sekunder.

Men i8 er hurtig nok til at ramme 100 km/t på 4,4 sekunder, og med en topfart, som er elektronisk begrænset til 250 km/t, kan du få klip i kortet på ingen tid.

De præstationer opnår BMW i8 med en el-motor med 131 hestekræfter, som trækker på forhjulene, og en lille 1,5 liters turbomotor med 231 hestekræfter, som trækker på baghjulene.

Det betyder samtidig, at du kan vælge at lade i8 trække rent på elmotoren og nå cirka 20 kilometer på en opladning.

BMW opfordrer dig dog nærmest til at køre friskt og sportsligt, for kun med bilen i sports-mode oplader du det indbyggede batteri – og efter 10-15 minutters kørsel i sport-mode havde vi allerede ladet batteriet fra 8 til 15 kilometers ren el-drift.

I alt angiver BMW en el-rækkevidde på 37 kilometer, men vi oplevede en rækkevidde, som er tættere på 20-25 stykker med bykørsel.

BMW redsignede kabinen i forbindelse med i8-lanceringen – og der er ryddet op i de mange knapper som ellers plager nogle topmodeller.

Brugerfladen, hvis man kan kalde hele instrumenteringen det, er også voldsomt forenklet i i8 i forhold til BMW’s normale design.

Efter sigende har BMW haft hjælp udefra med designet, og det har hjulpet. Da vi prøvekørte en BMW X5M, var vi nærmest overvældet over alle de knapper, BMW’s ingeniører havde formået at presse ind i bilen  

For at komme i sportsmode rykker du blot gearvælgeren til venstre – så vågner den lille turbomotor straks med en dæmpet snerren. Speedometerets grafik ændrer farve fra blå til rød. Hele bilen strammes op – og alle 362 hestekræfter kommer ud på græs.

Sådan bruger man 3.091.500 kroner. Men så er der også garanti for at du ikke kan parkere i fred.

Her er ikke nogen nervøsitet i styringen eller en rygradsknækkende hård affjedring, men i stedet er køreoplevelsen i en i8 bedst karakteriseret med ord som ro og stabilitet.

Vægten er, trods udbredt brug af kulfiber og plastik, på 1.560 kilo, og det er med til, at i8 opfører sig pænt og nærmest kører som en klassisk grand tourer: En bil parat til at lægge europas motorveje for sine fødder på vej mod de solrige kyster syd for Alperne.

Baggagerum til tre små tasker
Du skal dog ikke regne med at tage alverdens bagage med til weekenden på Rivieraen – medmindre du nøjes med badebukser, bikini og et par håndklæder.

Vi fik plads til en klassisk bærbar-taske og to skoletasker i det minimale bagagerum – resten skal ind ved fødderne i kabinen. Men pyt, har du råd til at smide 3,1 millioner for en BMW i8, har du også råd til at sende consiergen ud efter rene underbukser, når du ankommer til Hôtel de Paris i Monaco.

Der er selvfølgelig plads på bagsæderne til bagage. I teorien er der også plads på de samme bagsæder til voksne. Forudsat at der er tale om små voksne. Uden ben.

Kabinen er i øvrigt holdt i et blåt tema, som går igen fra sikkerhedsselerne over syningerne i lædersæderne til den diskrete blå kant, der er på lyset fra Xenon-lygterne.

For meget? Slet ikke. Og det passer perfekt til dørene, som ikke bare åbner men glider op mod himlen.

Kald det bare et billigt trick, men måden dørene åbner på er en central del af charmen ved BMW i8.

De døre er alene halvdelen af de 3,1 millioner værd! De sender et signal om outrerede bildesigns fra 70′erne, som du kan hade eller elske, men det er ikke en bil for de generte.

På en almindelig mandag aften igennem København fik jeg flere thumbs up, end jeg hidtil har fået i mit 41-årige liv. Selv ældre damer vendte sig rundt efter bilen, når den med en aggressiv snerren gled gennem det centrale København.

Eller rettere, du tror, de kigger efter lyden. For mens du indenfor smiler enfoldigt over den rene snerrende motorlyd, som endda inkluderer de rette aggressive poppende racerlyde når i8′s automatgear nedskifter, så ser – og hører – fodgængere i stedet et bilformet rumskib suse forbi i relativ stilhed.

Bedre lyd end den virkelige ting
Men selv om motorlyden for det meste er rent fup – en skræddersyet lydkulisse, der matcher i8´erens fart og acceleration – så gør det ikke spor, så længe fup føles så godt og rammer rent hos enhver med bare en smule oktan i blodet.

I 1984 var Porsche 928S på toppen med 310 hestekræfter fra en 4,7 liters V8 – i 2015 er motoren skrumpet til en 1,5 liter tre-cylindret turbomotor i BMW i8. Til gengæld er de ekstra hestekræfter fra el-motoren med til at sikre at BMW´en reagerer lynhurtigt næsten uanset hastighed.

Den største forskel er dog, at ud over dedikerede systemer til ABS-bremser, tænding og sæde-hukommelse er Porschen stort set analog. 31 år efter er BMW´en næsten rent digital – en tendens som kun bliver stærkere i de kommende år.

Undertegnede kører selv en ældre Porsche med V8-motor, og jeg må med skam melde, at den lyder knapt så godt som denne her fuplyd. Verden vil som bekendt bedrages – og så længe, det er så godt som i i8, så er vi med på at læne os tilbage i sportssædet og nyde det.

Og i8 er nem at nyde. På trods af de eksotiske materialer, designet og hybridteknologien er i8 dybest set en praktisk sportsvogn i stil med Porsche 911: Både hurtigt og letkørt – men samtidig stabil med fornuftige serviceintervaller og ikke så lav, at vejbump er en konstant trussel.

Bag rattet i en i8 ved du præcis, hvor bilen er, og hvad den laver. Det er måske en sportsvogn til 3,1 millioner, men den kører nøjagtigt derhen, hvor du vil have den, og stopper der, hvor du vil have den til.

Og ja, du kan købe 3-4 Teslaer for den pris, en i8 koster. Men det er et omsonst regnestykke. BMW i8 er noget andet. Det er ikke en sportslimousine som Tesla, men det er heller ikke en rendyrket sportsvogn som en Porsche 911. Den er mere et teknologisk udstyrsstykke fra BMW, som viser, hvad den gamle fabrik (også) kan.

Luksusproblem: Udseendet lover mere end motoren holder
Samlet set er samspillet mellem motor og el forbilledligt. Men det vigtigste er, at BMW har droppet den absurde mængde knapper, som BMW X5M havde, da vi prøvekørte den (se test her).

I stedet er kabinen er ryddet og i stedet udstyret med skærme og enkelte knapper. Det er nemt, det er effektivt og det ser godt ud.

De små “vindtunneller” ved baglygterne er med til at give i8 et helt særligt udseende bagfra. Og du kan godt regne med at skulle bruge 10 minutter ekstra på en tur ned til supermarkedet når folk kommer hen for at spørge til den særprægede bil.

Min største anke er dog, at i8′s udseende udskriver større checks, end der er dækning for i motorrummet. Når du første ser i8′eren, så forventer du simpelthen mere vildskab, end de 362 hybridheste kan levere.

Heldigvis går der rygter om, at BMW arbejder på en M8-udgave. Det skulle være en særlig hardcore version af i8 – som enten kommer som hybrid med en større 2 liters turbo-motor eller måske som en separat model i ren benzinversion uden el.

Under alle omstændigheder er i-bilerne BMW’s bud på en sportslig fremtid – og for en gangs skyld er jeg enig med en producent.

Læs også testen af Teslas opdaterede Model S – med autopilot og 400 heste

Politiet og anklagemyndigheden har ikke fremlagt beviser, der understøtter beskyldningerne om, at der er foregået bestikkelse i Region Sjælland helt tilbage til 2007.

Det siger advokat Mariann Jørn Hansen, der er forsvarer for den sigtede, som til daglig arbejder hos Rigspolitiet.

Dermed kan en væsentlig del af den meget omtalte bestikkelsessag ifølge forsvaren være ved at smuldre, før sagen for alvor er kommet i gang.

Mariann Jørn Hansens klient var frem til 2012 ansat i Region Sjælland og var blandt de seks personer, som den 10. juni blev varetægtsfængslet i sagen. Ligesom de øvrige sigtede i sagen nægter manden sig skyldig.

“Han er jo rejst fra regionen for længe siden. Hans problem er, at det, der er sket – hvis der er foregået noget – jo er sket, mens han ikke var ansat i regionen,” siger Mariann Jørn Hansen til Computerworld.

Men der jo tale om sigtelser, der går tilbage til 2007?

“Ja, men vi har intet materiale. Vi aner ikke, hvad det er, for der er ikke kommet noget frem,” siger advokaten og henviser til en kendelse fra Østre Landsret, som i onsdag mod politiets vilje valgte at løslade den pågældende plus to af de andre sigtede i sagen.

Så du siger, at anklagemyndigheden ikke har lagt materiale frem i retten om, hvad der er foregået tilbage i til 2007?

“Retten skriver i kendelsen, at min klient er sigtet i faktuelt begrænset omfang, og at man ikke fra anklagemyndighedens side er kommet frem med oplysninger om, at han skulle have gjort noget i forhold til den konto, der har været omtalt.”

“Som jeg læser det, er der ikke nogen beviser i perioden fra 2007 til 2012, og på nuværende tidspunkt har vi ingen oplysninger om, at der er modtaget noget som helst i perioden,” siger Mariann Jørn Hansen.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra specialanklager Jørn Thostrup, som fører sagen på vegne af anklagemyndigheden.

Lukkede døre i retten
Mariann Jørn Hansen er ligesom flere af de øvrige forsvarsadvokater utilfreds med, at sagen indtil videre er kørt for lukkede døre.

Det betyder, at offentligheden ikke har adgang til at høre de sigtedes forklaring om, hvad der er foregået i Region Sjælland og de to it-firmaer Atea og 3A-it, som også er involveret i sagen.

“Vi ville gerne have dørene åbnet, så vores klienter kunne få mulighed for at give deres version af sagen. Men det ville politiet ikke på det tidspunkt,” siger Mariann Jørn Hansen.

Samme melding kommer fra advokat Jesper Madsen, der er forsvarer for en anden af de sigtede, som i onsdag blev løsladt. Han er især utilfreds med, at de sigtede under deres fængsling har været afskåret fra at udtale sig til pressen, mens ledelsen i Atea har udtalt sig til flere medier.

“Det har været en urimelig periode, hvor Atea har haft frit spil til at udtale sig om alt muligt, selvom de også er sigtet i sagen. Vi andre har ikke måttet sige noget, fordi retsmøderne er foregået for lukkede døre,” siger Jesper Madsen.

Læs også:

Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Tidligere ansatte: Bestikkelse var helt normalt i Atea

It-giganten Cisco er ude med en opdatering til flere af sine sikkerhedsprodukter.

Opdateringen indbefatter Web Security Virtual Appliance (WSAv), Email Security Virtual Appliance (ESAv) og selskabets Security Management Virtual Appliance (SMAv).

Sikkerhedsselskabet CSIS Security Group kalder opdateringen yderst kritisk, da sårbarheden i Ciscos Ironport åbner for, at ondsindede cyberkriminelle kan angribe fra distancen.

“Det er muligt for en ekstern angriber at logge på “remote support” som root. Det er indlysende uhyggeligt kritisk, idet der derved opnås adgang til den private nøgle på den sårbare enhed. Det kan føre til en komplet kompromittering,” forklarer CSIS i en nyhedsmail.

Står Cisco pivåbent?
Her forklares det, at sårbarheden i Cisco Ironport opstår på grund af en SSH-nøgle, der deles på tværs af de forskellige sikkerhedssystemer som WSAv, ESAv og SMAv.

“En ekstern angriber kan misbruge dette til at opnå adgang til SSH privat nøglen og bruge den til at forbinde sig til enhver WSAv, ESAv, eller SMAv,” advarer CSIS Security Group.

Sikkerhedsselskabet spekulerer i, om hullet muligvis skyldes en central kompromittering af Cisco, men dette er endnu ikke bekræftet. Og CSIS understreger da også, at der er tale om spekulation fra selskabets side.

Derimod skulle det være ganske vist, at alle Cisco Ironport-kunder kan få mere information om sårbarheden og opdatering på Ciscos sikkerhedshjemmeside, som du finder her.

Læs også:

Microsoft-sheriff: Hackerne går nu hellere efter skoler og hospitaler end bankerne

Selvom det i øjeblikket primært er 4G, der er i fokus i telebranchen, så fylder 5G stadig mere på agendaen.

Med 2020 som det år, hvor de fleste venter, at de første kommercielle 5G-netværk vil få debut, træder vi nu ind i en fase, hvor det ikke bare handler om teorier for trådløse netværk, men også helt lavpraktiske problemstillinger.

Her er frekvenserne et ganske centralt emne.

IDG News Service skriver, at operatørerne får brug for langt mere spektrum, hvis de skal kunne levere 5G-hastigheder på 10 Gbit/s og over.

“Der er et voksende behov for også at give adgang til spektrum i 6GHz til 100GHz,” lød et af budskaberne på LTE og 5G World Summit i Amsterdam i denne uge.

Mens det nuværende 4G leveres på frekvensbånd fra 800 MHz til 2,6 GHz, så skal 5G altså anvende helt andre frekvenser, hvis de ambitiøse hastigheds-visioner skal indfries.

Samtidig er en af fordelene ved at arbejde med det omtalte spektrum, at latency kan minimeres, skriver IDG News Service.

Det kan 5G bruges til
De teoretiske hastigheder med 5G lyder på mere end 10 Gbit/s, hvor LTE-specifikationen lyder på 300 Mbit/s ned og 75 Mbit/s op.

5G handler dog langt fra kun om hastigheder. Også behovet for at kunne understøtte internet of things er en af fordelene ved 5G – læs mere om det her.

Men selvom det ikke er svært at få øje på de mange muligheder, 5G vil give os på sigt, er særligt frekvensarbejdet afgørende i de kommende år.

Det handler ikke bare om arbejdet med at sikre myndighedernes opbakning, men også rent teknologiske udfordringer.

“For at man kan realisere potentialet i spektrum på over 6GHz, kræver det, at der bliver udviklet en ny generation af antenner, der kan sende data i mange retninger til forskellige brugere på samme tid,” lyder det blandt andet i artiklen hos Computerworld internationale nyhedsbureau.

Læs også:

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

5G-auktionerne kan blive helt anderledes

Der har været udskiftning i toppen af Rådet for Digital Sikkerhed.

Rasmus Theede, der er koncernsikkerhedschef i KMD, er valgt som nye formand, og Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk er blevet den nye næstformand.

Formandsposten var tidligere besat af Birgitte Kofod Olsen, der har siddet i spidsen for rådet siden oprettelsen i 2012.

“Danmark er et forgangsland, når det gælder digitalisering, men det er desværre ikke altid, at hensynet til sikkerhed følger med i samme hastige tempo. Vi ser samtidig en massiv stigning i antallet af cyberangreb, som bliver mere og mere avancerede,” siger Rasmus Theede.

Han peger på, at der nu for alvor skal samarbejdes mellem det private og det offentlige.

“Vi skal både tage hensyn til vigtigheden af den private og offentlige digitalisering og stå vagt omkring danskerens ret til privatliv, uden unødvendig overvågning og registrering,” lyder det fra KMD-manden.

Fokus på privacy og big data
Også næsformanden har fokus på privacy og firmaernes håndtering og indsamling af danskernes oplysninger.

“Danske forbrugere har de senere år mistet rigtig megen kontrol med deres private oplysninger. Samtidig er dataindsamlingen vokset og blevet uigennemsigtig. Målet for Rådet for Digital Sikkerhed er at øge trygheden, så forbrugerne også i fremtiden kan have tillid til offentlige og privates digitale tjenester og produkter,” siger Anette Høyrup.

Det lyder som om de to nye spydspidser har en solid opgave at tage fat på i rådet, der arbejder for at it-sikkerhed og privatlivsbeskyttelse bliver naturligt integreret i systemer og samfund.

Læs også:
Dansk it-råd: Stop overvågningen af danskerne nu

It-råd: Nu skal vi have alternativer til NemID

Vi må have en plan: Nutidens børn er fremtidens sikkerhedshovedpine

Internet of things bliver stort, kæmpestort.

Sådan har mantraet været i it-industrien i flere år efterhånden, og mens de fleste som udgangspunkt nok har købt det lovende budskab, er der også en del, der har kløet sig selv i nakken.

For hvordan bliver internet of things helt konkret stort?

Hvor er det pengene ligger gemt, hvis man er iværksætter eller en etableret it-virksomhed og skal forsøge at ride med på den bølge, som alle taler så meget om?

Heldigvis er vi godt igang med at bevæge os videre fra den indledende hype, der altid præger nye teknologi-trends, og over i mere konkrete eksempler på, hvad internet of things helt præcist er – og hvor forretningsmulighederne findes.

Her vil IoT skabe størst værdi
Rådgivningsfirmaet McKinsey har et bud på det sidste i en ny analyse af, hvordan markedet for internet of things-løsninger vil udvikle sig i de kommende år.

“Vores centrale konklusion er, at hypen faktisk måske underdriver det fulde potentiale – men at udnytte det vil kræve en forståelse af, hvor reel værdi kan skabes og en succesfuld indsats for at adressere en række system-udfordringer, inklusiv interoperabilitet,” lyder det fra McKinsey.

Ifølge McKinsey vil internet of things kunne skabe en samlet værdi på globalt plan frem mod 2025 på et sted mellem 27 og 73 billioner danske kroner (en billion er tusinde milliarder).

Rådgivningsfirmaet vurderer, at langt den største værdi vil blive skabt på fabrikker, hvor man eksempelvis vil kunne spare penge på driften ved hjælp af internet of things.

Nummer to på listen er byerne, hvor internet of things blandt andet vil medføre en bedre udnyttelse af ressourcerne og bedre trafikkontrol.

McKinsey fremhæver i punkt nummer tre ‘mennesker’ – og med det menes der de store værdier, der ligger gemt i eksempelvis at monitorere sygdomme ved hjælp af internet of things-løsninger.

De følgende områder, Mckinsey fremhæver i analysen, er blandt andet retail-området, selvkørende biler, private hjem og kontorer.

Se listen her.

Læs også:

Først ændrede World Wide Web alt: Nu eksploderer et nyt it-marked

Så vilde er de nye sensorer: Skaber enorme forretningsmuligheder

Du kommer til at spinde guld, hvis du opfinder lige præcis dén algoritme

Katte er dovne. De har altid tid til en lur. Men katten besidder også en legendarisk nysgerrighed. Der skal ikke meget til at fyre op under kattens trang til at undersøge alt nyt og ukendt.

Nysgerrighed har givetvis dræbt en kat eller to – som ordsproget lyder – men nysgerrighed og lyst til at udforske skaffer katten nyt hjem, nye jagtmarker og ny partner. Katten leger, øver sig og skærper sine sanser, så den er klar til at slå til, når det virkelig gælder.

Vi mennesker minder i vores arbejdsliv lidt for meget om den sovende kat, og vi kunne bruge mere af kattens vildskab og nysgerrighed.

“Business as usual” er for komfortabelt. Vi er simpelthen ikke nysgerrige nok. Vi tror, at vi på den måde undgår farer, men vi går glip af nye muligheder. Og vi træner ikke skarpheden, så den er der, når vi skal bruge den.

KPI = Kill Personal Initiative
Den intellektuelle inerti bliver rigtig tydelig, når man ser, hvordan ledere bruger data.

I traditionel business intelligence bygger vi rapporteringssystemer på modeller, som konsulenter anvender og genbruger i forskellige virksomheder. Vores dashboards og rapporter viser os, om virksomheden kører som sædvanligt.

Målet er at forblive sikkert inden for komfortens og det velkendtes grænser. Når vores tal skiller sig ud, gælder det om hurtigst muligt at få dem rettet ind og komme tilbage på sporet.

Vi bruger ikke tid på – og vi er ikke motiverede til – at udforske den nye situations muligheder. KPI burde stå for “Kill Personal Initiative”.

Hvis det er klogt at være nysgerrig, så er Business Intelligence, som den praktiseres i dag, alt for ofte ikke særlig godt begavet.

Fristelsen til ikke at vide noget
Nysgerrighed hjælper dig i nye situationer. Men den gør dig også mere intelligent.

Nylige undersøgelser foretaget af neuroforskeren Charan Ranganath (og andre, der anvender funktionelle MR-scannere) viser, at hvis man er interesseret i et spørgsmål, så forbedrer man hjernens evne til at finde et svar.

Nysgerrighed øger aktiviteten i hjernen og tilfører dopamin, som er en neurotransmitter, der regulerer glæde og tilfredshed.

Denne stigning forekommer især, mens man forestiller sig svaret. Forskerne fandt desuden øget aktivitet i hippocampus, som er den del af hjernen, der menes at være vigtigst for at skabe erindringer.

Du undrer dig måske over, hvor jeg vil hen med alt dette? Er “ren og skær nysgerrighed” ikke en slags meningsløs, frugtesløs distraktion? Er det virkelig min anbefaling?

Faktisk har hjerneforskerne fundet et andet resultat, som i høj grad vedrører vores professionelle liv.

Nysgerrigheden stimuleres, når vi i forvejen forstår et emne, men støder på et hul i vores viden. Vi er nysgerrige, når vi føler os udfordret til at kigge nærmere på det ukendte.

Pas på hullerne
I en verden i hastig forandring kan dashboards og KPI’er – paradoksalt nok – være farlige. Men hvad kan vi gøre ved det?

Et af svarene hedder selvbetjente analyser. Brugerne skal frisættes til at udforske og finde egne løsninger på nye problemer. De skal ikke vente på, at it-afdelingen afleverer en data eller en ny rapport.

Mange analyseværktøjer flytter bare de gamle problemer væk fra it og over på brugerne, og de baner ikke nødvendigvis vejen for nye løsninger.

Trods min kritik ovenfor fraråder jeg, at man kasserer alle de traditionelle BI-værktøj. Man skal vide, hvor man er i forhold til plan og budget.

Men vi kan gøre det meget bedre end statiske oversigter og rapporter! Vores data er trods alt en digital repræsentation af vores komplekse daglige forretning.

Hvis vi ikke er nysgerrige efter at lære mere om forretningen, hvorfor er vi her så overhovedet?

Byg bro til data
Noget af det vigtigste er, at overordnede KPI’er og rapporter linker til flere detaljer, så man hurtigt kan undersøge afvigelser.

KPI’er har brug for en “hvorfor-knap”, som informationseksperten Claudia Imhoff kalder det. Det er ikke nok at vide, at et problem eksisterer. Man skal kunne navigere hen til de underliggende data, hvilket jo klart er muligt med nyere BI-platforme eller datavisualiserings-værktøjer.

Rapporter, KPI’er og visualiseringer kunne i sig selv være langt mere dynamiske.

Diagrammer viser hvad, der var relevant, dengang udvikleren oprettede dem. De viser, hvad en analytiker oprindeligt mente havde betydning.

Interaktive diagrammer og tabeller og KPI-visualiseringer er bedre, fordi enhver bruger kan følge sin nysgerrighed og dele det nye, de finder frem til. Datavisualiserings-værktøj er typisk mere fleksible på det område end BI-værktøjer.

Men selv om man både har en bro til de underliggende data og har interaktive visualiseringer af data, så er det måske ikke nok til at skabe engagement i data om virksomheden. Der SKAL være nysgerrighed, når der er et hul i vores viden. Vi skal udforske de huller, hvor vi ikke ved nok.

Vis det, der ikke kan ses
Hvordan kan du vise et hul i din viden, når du ikke ved, at det er der?

Hemmeligheden er at give brugerne noget, som Peter Pirolli i en anden katte-metafor om bæredygtighed har kaldt “duften af information”.

Stikord i præsentationen af data hvor man antyder, at der er områder, som kan udforskes, og hvad der er at finde der.

Jeg kender for eksempel en kirurg, som bruger en app til at vise, hvilke lægemidler og tjenester hun trækker på ved et indgreb. App’en viser også (sorteret og med farvede skraveringer) de lægemidler og tjenester, der ikke ordineres.

Skraveringen distraherer ikke kirurgen, når hun har et specifikt, klart defineret spørgsmål, der skal besvares. Men de yderligere visninger kan vække hendes nysgerrighed, når der er huller i hendes viden.

Hun kan spørge sig selv “hvorfor tilbyder jeg ikke denne nye tjeneste?” og “hvorfor anvender akutafdelingen et andet smertestillende middel?” (Svar: Fordi de ofte må arbejde uden patientjournaler og derfor skal anvende de sikreste, mindst specifikke lægemidler).

Disse undersøgelser, som nogle gange er sjove at lege med og andre gange er dybt alvorlige, påvirker grundlæggende hendes professionelle intelligens.

For at blive i katte-metaforen: Der er et gammelt ordsprog, der siger, at “nysgerrighed dræbte smedens kat”. På engelsk er det udvidet med, “men tilfredsstillelsen fik den til at gøre det igen og igen”.

Katten som art har klaret sig temmelig godt, og den er sikkert godt tilfreds med en ekstra dosis dopamin. Så vær som en kat, når du arbejder. Glæd dig over din nysgerrighed!

En ny funktion i det kommende iOS 9 vil slette apps på din iPhone og iPad-tablet-computer, hvis ikke der er plads nok på maskinerne til installere opdateringen.

Med den nye funktion vil brugerne i tilfælde af pladsmangel blive spurgt om, hvorvidt de ønsker at fjerne apps. Dernæst vil funktionen selv identificere de apps, som skal slettes for at skaffe plads nok.

Sletningen bliver imidlertid kun midlertidig, da funktionen vil sørge for automatisk at geninstallere de slettede apps, når først opdateringen er på plads.

Mange iOS-brugere bøvler med nærmest kronisk pladsmangel på deres maskiner.

Problemet er ikke blevet mindre af, at Apple for et halvt år siden for første gang udvidede maksimal-størrelsen på apps.

Det kan du læse mere om her: Apple giver plads til kæmpe-apps – mange iPad- og iPhone-ejer vil kunne få pladsproblemer.

Apple blev sidste efterår mødt med kritik over, at det dengang nye iOS 8 var så pladskrævende, at folk var nødt til at fjerne apps i stor stil for at få plads til opgraderingen.

Det kan du læse mere om her: Apple til iPhone- og iPad-brugere: Fjern apps så der er plads til vores iOS 8.

Siden blev Apple sagsøgt af to utilfredse brugere over det, som de betegnede som ‘falske storage-løfter.’

De mente, at det var lodret løgn, når Apple bedyrede, at deres 16GB iPhone kunne lagre 16GB, da alene iOS 8 fyldte op til 6,9GB på telefonen.

Alt dette skal den nye feature i iOS 9 sætte en stopper for.
Først og fremmest har Apple reduceret behovet for ledig plads på iPhone og iPads, der skal have iOS 9 installeret, betydeligt.

Det samlede behov ligger nu på 1,8 GB plads.

Bliver behandlet forskelligt
Hertil kommer, at Apple har lanceret et udviklingsværktøj, der hedder ‘App Thinning,’ som tredjeparts-udvikle kan anvende til at optimere app-installationen og håndtere den ledige plads på de enkelte telefoner.

Programmet vil for eksempel sørge for, at en iPhone på 16GB bliver håndteret anderledes end en iPhone på 128 GB.

Med den nye delete-funktion vil brugeren i tilfælde af pladsmangel modtage en besked, hvor det fremgår, at telefonen automatisk vil slette nogle apps på midlertidig basis.

“Alle slettede apps vil automatisk blive gendannet, når opdateringen er komplet,” står der i beskeden.

Det skyldes, at de typiske opdateringer faktisk fylder en del mere under installeringen end bagefter, hvor der altså dermed igen bliver plads ledig.

Dette skyldes, at filerne typisk bliver distribueret i komprimeret form, hvor filerne altså skal pakkes ud i telefonernes hukommelse, inden de kan installeres.

Apple har endnu ikke meddelt, hvornår præcist iOS 9 bliver lanceret, men det kommer efter alt at dømme til at ske engang i efteråret.

De seneste tre år har Apple således udsendt et nyt iOS på den onsdag, der ligger tættest på midten af september.

Debatten om danskernes meget forskellige vilkår for bredbånd drejer sig ikke bare om, hvilke leverandører og hvilke bredbåndsteknologier, den enkelte har adgang til – det drejer sig i høj grad også om hastigheder.

Den tidligere regering havde en konkret målsætning om, at de fleste danskere i 2020 skal have mulighed for 100 megabit bredbånd i download-hastighed.

Men hvornår er bredbåndshastigheden egentlig høj nok til, at man både privat og arbejdsmæssigt kan udnytte de digitale muligheder optimalt?

Er det ved 10 mbit/s, 30, 50, 100 eller 500? Og hvad med upstream-hastigheden, hvornår er den god nok?

“Det er et moving target”
Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet og forsker i blandt andet trådløse netværk, forsøger her at besvare spørgsmålet.

Og lad os bare sige det, som det er: Der findes ikke noget enkelt svar – og i øvrigt heller ikke noget eviggyldigt svar.

“100 megabit downlink er kravet på trådet bredbånd. På mobilområdet er 10 megabit per sekund næsten overalt nok det, vi skal stræbe efter i 2020.”

“Med den datarate er du ikke utilfreds. Du kan browse, bruge cloud og se tv. Så 10 megabit per sekund vil du kunne acceptere i 2020, hvis du har de mobile fordele, som et mobilt netværk giver dig,” siger han til Computerworld.

Læs også: Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Men, forklarer Preben Mogensen, forventningerne til og behovet for hurtigere bredbånd stiger år for år:

“Hvis vi kigger frem mod 2030, regner vi med, at hvis du har under 100 megabit per sekund – selv med mobilitet – er du ikke tilfreds. Dataraterne er et moving target,” siger han.

“Vi forudser, at man teknologimæssigt skal have gjort netværkene 25 til 30 procent hurtigere per år,” siger professoren fra Aalborg Universitet.

Mere teknologi = større bredbåndshov
Hvorfor stiger behovet?

“Det er, fordi teknologien gør det muligt. Det er problemstillingen med hønen og ægget. Teknologien gør, at mere er muligt, og når mere er muligt, vil vi også have mere.”

Preben Mogensen kommer et par konkrete eksempler på denne udvikling:

“Opløsningen på din skærm bliver bedre for hver generation af smartphone. Derfor vil vi have vores videoer i en højere opløsning, hvilket betyder en højere datarate.”

“Kameraet i telefonen bliver også på flere og flere megapixel, så hvis jeg vil uploade film og billeder, vil det begynde at tage længere tid, hvis jeg ikke får en hurtigere forbindelse.”

“For en del år siden var internetsider typisk kun tekst. Så begyndte vi at putte billeder på, og da dataraten blev endnu bedre, puttede vi også video på.”

“Derfor vokser størrelsen af vores internetsider år for år, så hvis vi ikke får en hurtigere og hurtigere forbindelse, kommer det til at tage længere tid at hente en internetside,” lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.

I første del af interviewet med Preben Mogensen, forklarer professoren, hvorfor 4G ikke bliver en erstatning for hverken kobber eller fiber.

Dette vil være uacceptabelt
Her uddyber han, hvad problemet bliver, hvis vi ikke hele tiden sørger for at øge danskernes bredbåndshastighederne.

“Hvis man tager det over en bred kam, udvikler det sig i gennemsnit med en hastighed på 25-30 procent om året. Det svarer til, at vi på 10 år skal have noget, der er 10 gange hurtigere. Får vi ikke det, bliver vores opfattelse af internetservicen ringere.”

“Denne udvikling har kørt over rigtig mange år, og derfor er der ikke nogen grund til at tro, at det vil ændre sig,” lyder det fra Preben Mogensen fra Aalborg Universitet.

Når professoren betragter den generelle udvikling på bredbåndsområdet i Danmark og holder det op mod det ventede behov for øgede hastigheder, lyder hans forudsigelse om situationen i 2020:

“Det er næppe alle, der vil have 100 megabit per sekund i downlink i 2020, men det vil være direkte uacceptabelt, hvis der er nogen, der har under 10.” 

“Det er ikke så afgørende, om det lige hedder 100 megabit per sekund eller 50 eller 30. Det vigtige er, at der ikke er nogen steder, hvor det hedder to megabit per sekund,” siger han.

Læs også:

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart