Daily Archives: June 25, 2015

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet – medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

“Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på,” fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse
Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps
Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk
Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer
Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling
Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping
Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus
Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer
Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone – også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

9. Aktiver firewall
Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode
Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Sommerferien er heldigvis inden for synsvidde, og det betyder samtidig, at masser af danskere skal en tur til udlandet – medbringende familiens it-udstyr og telefoner.

Men er din smartphone, tablet og computer klar til at blive tilsluttet hotellets wi-fi-hotspots, og hvad nu hvis din telefon bliver stjålet eller glemt?

Det er problemstillinger, som it-sikkerhedsfolkene kan svare på.

“Det er altid vigtigt at bruge sin sunde fornuft, inden man på sommerferien logger på det første og bedste wi-fi, man kommer forbi i lufthavnen, stranden eller hotellobbyen. Vi ser hvert år eksempler på, at hackere er koblet på disse offentlige netværk eller endda opretter et netværk til lejligheden med et tillokkende navn og blot sidder og venter på, at en person med en sårbar, ubeskyttet enhed logger på,” fortæller Bo Skeel, der er evangelist hos antivirusproducenten Bitdefender.

Og selvfølgelig skal man bruge den sunde fornuft, men det skader ikke at få den genopfrisket.

Derfor har sikkerhedsfirmaet Bitdefender samlet 10 gode sommerferieråd til, hvordan du trygt kan medbringe din computer, tablet eller smartphone på sommerferien og bruge wi-fi i udlandet.

1. Lav en kopi af dine data inden afrejse
Inden du pakker kufferten færdig og kører til lufthavnen, så glem ikke at lave en back-up af din data, enten online eller på en fysisk harddisk.

2. Vær opmærksom på mobile apps
Hvis du har brug for at downloade apps til at hjælpe dig med at finde hoteller, restauranter, museer og lokale taxier i et ukendt område, så sørg for at kun at installere apps fra pålidelige og anerkendte kilder.

3. Undgå falske netværk
Spørg en ansat på hotellet, restauranten, eller hvor du opholder dig, om det præcise navn på netværket. Så undgår du at hoppe på et falsk netværk, som har et lignende navn, men hvor der kan sidde en hacker og kigge med. Du kan også spørge om de bruger AES (Advanced Encryption System) til deres wi-fi.

4. Tænk dig om når du surfer
Mobil ransomware er et stigende problem og retter sig mod danske Android-brugere med ubeskyttede mobile enheder. Ransomware spreder sig især via utilsigtede downloads, så tænk dig om, når du surfer på nettet. Undgå ukendte hjemmesider og klik ikke på mistænkelige links.

5. Undgå automatisk deling
Sørg for at din computer ikke har automatisk deling aktiveret, ellers kan du risikere, at computeren står og leder efter andre netværk, uden du opdager det.

6. Netbank og online shopping
Du bør som udgangspunkt aldrig gå på netbank eller foretage online shopping på et offentligt wi-fi, men hvis det er en absolut nødvendighed, bør du bruge en dedikeret betalingsløsning, som garanterer en sikker forbindelse til din netbank eller betalingsside i netbutikken.

Tjek også at siden starter med https:// foran adressen, og der er en hængelås ved adressen, hvilket indikerer, at der er sikker adgang.

7. Installer antivirus
Installer antivirus og hold det opdateret. Det gælder ikke kun computeren, men også tablet og smartphone.

Anti-malware, anti-spyware og anti-spam er rigtig gode værktøjer til at undgå falske apps, virus og trojanske heste.

8. Husk opdateringer
Det er vigtigt at opdatere med nyeste software på din computer, tablet eller smartphone – også når det gælder apps.

Husk at opdateringer til styresystemer oftest indeholder vigtige sikkerhedsopdateringer, der lukker små huller.

9. Aktiver firewall
Din firewall skal altid være aktiveret. Man kan få firewall til både computer, tablet og smartphone og den bør altid være slået til, når du surfer på et offentligt wi-fi. Ellers er din enhed synlig for alle.

10. Husk kryptering og adgangskode
Hvis nogen stjæler eller finder din smartphone, tablet eller computer, er det betryggende at kunne blokere denne person fra at få adgang til dine private billeder, kontaktliste eller tekstbeskeder. Beskyt derfor dine mobile enheder med en stærk adgangskode.

Du kan også sikre din mobil med et anti-tyveri-program, der kan spore, låse eller endda slette telefonens indhold, hvis du skulle miste din mobil. Du kan også vælge at kryptere din data på mobilen.

Nogle telefoner kommer endda med en krypteringsløsning som en del af standardpakken.

Sådan lyder sommerens 10 gode råd fra et sikkerhedsfirma. Har du andre gode råd, er du meget velkommen til at benytte det nedenstående kommentarfelt til at sprede din viden i. 

Læs også:
40.000 routere kidnappet: Nu misbruges de til DDoS-angreb

Ny rapport advarer: Sådan kan hackere ramme fly via WiFi i kabinen

Sådan sikrer 438 access points gigantisk Wi-Fi-netværk i Parken

Bagmandspolitiet er gået i gang med at kigge en stor aftale om levering af iPad-tabletcomputere for i alt 50 millioner kroner til blandt andet politiet efter i sømmene.

Det sker som led i efterforskningen i den store korruptionssag, hvor en række højstående it-folk for to uger siden blev varetægtsfængslet under mistanke om at have henholdvis ydet og modtaget bestikkelse.

Ifølge Berlingske drejer den nye udvikling i efterforskningen sig om indkøb af iPad-computere til blandt andre politiet, Rigsadvokaten og Forsvarsministeriet.

Bagmandspolitiet efterforsker her om den fremtrædende figur hos Rigspolitiet, der er sigtet i sagen, har modtaget private fordele som rejser og lignende for at have placeret den store million-ordre.

Ifølge Berlingske blev aftalen mellem Atea og en række danske myndigheder under Justitsministeriet og Forsvarsministeriet indgået i februar 2014.

“Denne aftale bliver efterforsket. Det samme gør andre aftaler som den pågældende medarbejder hos Rigspolitiet har lavet. Det gør vi for at afklare,om der skal rejses yderligere sigtlese hos andre om forsøg på bestikkelse,” siger politiinspektør Michael Hellensberg til avisen.

Ifølge Berlingske er der i forbindelse med denne aftale blevet indgået aftaler om levering af iPad-computere til myndigheder som Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen.

Tre af de oprindeligt seks varetægtsfængslede i sagen blev onsdag løsladt, mens de tre øvrige har fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Bagmandspolitiet er gået i gang med at kigge en stor aftale om levering af iPad-tabletcomputere for i alt 50 millioner kroner til blandt andet politiet efter i sømmene.

Det sker som led i efterforskningen i den store korruptionssag, hvor en række højstående it-folk for to uger siden blev varetægtsfængslet under mistanke om at have henholdvis ydet og modtaget bestikkelse.

Ifølge Berlingske drejer den nye udvikling i efterforskningen sig om indkøb af iPad-computere til blandt andre politiet, Rigsadvokaten og Forsvarsministeriet.

Bagmandspolitiet efterforsker her om den fremtrædende figur hos Rigspolitiet, der er sigtet i sagen, har modtaget private fordele som rejser og lignende for at have placeret den store million-ordre.

Ifølge Berlingske blev aftalen mellem Atea og en række danske myndigheder under Justitsministeriet og Forsvarsministeriet indgået i februar 2014.

“Denne aftale bliver efterforsket. Det samme gør andre aftaler som den pågældende medarbejder hos Rigspolitiet har lavet. Det gør vi for at afklare,om der skal rejses yderligere sigtlese hos andre om forsøg på bestikkelse,” siger politiinspektør Michael Hellensberg til avisen.

Ifølge Berlingske er der i forbindelse med denne aftale blevet indgået aftaler om levering af iPad-computere til myndigheder som Rigsadvokaten, Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen, Udlændingestyrelsen og Kriminalforsorgen.

Tre af de oprindeligt seks varetægtsfængslede i sagen blev onsdag løsladt, mens de tre øvrige har fået forlænget deres varetægtsfængsling frem til 7. juli.

Det kan du læse mere om her: Korruptionssag: Derfor er kun tre af de seks varetægtsfængslede it-topfolk blevet løsladt

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

“Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement,” siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

“Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi.”

“Den anden grund til det er kapacitet,” siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

“Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle.”

“Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget.”

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

“Jo, det kan vi gøre – vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle.”

“Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk,” forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

“Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren,” siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger
Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

“Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv.”

“Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas.”

“Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs,” lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her. 

4G hitter hos danskerne
Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Er 4G en erstatning for eller et supplement til kobber- og fiberbredbånd?

Det spørgsmål har været bragt på banen flere gange i de seneste dages bredbånds-debat her på Computerworld.

Vi har derfor sendt spørgsmålet videre til Preben Mogensen, der er professor ved Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet, hvor han forsker i blandt andet trådløse netværk:

“Nej, det er ikke en erstatning for fiber og trådet bredbånd. Det er et supplement,” siger han om 4G.

Læs også: Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Preben Mogensen mener, at der grundlæggende er to grunde til, at 4G skal betragtes som et supplement:

“Teknologimæssigt er det trådede net set over mange år altid foran med de datarater, man kan tilbyde. Typisk siger man, at der er en faktor 30 i datarater mellem trådet og trådløs teknologi.”

“Den anden grund til det er kapacitet,” siger Preben Mogensen og opstiller et konkret eksempel:

“Hvis vi har en 4G-celle med 20 megahertz båndbredde, og vi så regner med en spektral effektivitet på to bits per sekund per hertz, så har vi en middel kapacitet på 40 megabit per sekund for en celle.”

“Hvis der så bare er fire personer per celle, der vil se video i HD-kvalitet, hvilket typisk kræver 10 Megabit per sekund, så er al kapaciteten taget.”

Men så kan man vel bare sætte nogle flere sendemaster op?

“Jo, det kan vi gøre – vi kan lave cellerne så små, at vi statistisk set kun har fire brugere inden for en celle.”

“Men så skal vi jo have rigtig mange basestationer installeret ude i landskabet. Hver af disse basestationer skal kunne modtage trafikken fra netværket. I praksis er den eneste langtidsløsning på det, i min optik, et fibernetværk,” forklarer Preben Mogensen fra Aalborg Universitet. 

“Derfor kan det godt være, at fiberen ikke skal direkte ud til slutbrugeren, men den skal i hvert fald ud til et sted, der er forholdsvis tæt på slutbrugeren,” siger han til Computerworld. 

Problemer med nye bygninger
Preben Mogensen tilføjer, at det ikke er den eneste udfordring ved at satse på, at bredbånd kun skal leveres via 4G:

“Et andet problem er, at folk som regel gerne vil se tv indendørs. De hader at stå i regn og blæst og se tv.”

“Det problem, vi observerer oftere og oftere, er, at der er et kæmpe indtrængningstab af radiosignalet med de energivenlige huse, vi bygger idag. Radiosiganlet bliver typisk dæmpet 100-1000 gange gennem et vindue med energiglas.”

“Så for at give høje datarater indendørs, bliver nogle af de mange basistationer på sigt nødt til at rykke indendørs,” lyder det fra Preben Mogensen. 

Professoren forklarer, at det derfor er nødvendigt at bringe fiber helt ind i bygningen. 

Samtidig vil næste generations mobile bredbånd, nemlig 5G, leverere endnu højre datarater end 4G, hvilket sætter yderligere krav til fiber ind i bygningen.

Du kan læse mere om problemerne med mobilsignaler i nye bygninger her. 

4G hitter hos danskerne
Her i Danmark er 4G-netværket for alvor begyndt at vise muskler, serlvom der stadig er en del huller på dækningskortet.

I Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår 2014 kan man se, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer steg med 13,6 procent fra slutningen af 2013 til slutningen af 2014 til i alt 6.518.000 abonnementer (hvis man tæller alle typer data-abonnementer med).

Endnu mere interessant er det dog at se på dataforbruget via det mobile netværk:

Den mobile datatrafik steg med 68,3 procent fra 2013 til i 2014 – eller helt specifikt fra fra 68.732 TB i 2013 til 115.672
TB i 2014.

Alligevel er der altså, som Preben Mogensen fra Aalborg Universitet forklarer, en række udfordringer forbundet med at satse på, at danskere skal have bredbånd leveret via 4G.

Læs anden del af interviewet med Preben Mogensen fredag på på Computerworld, hvor han forklarer, hvor hurtigt bredbånd vi danskere egentlig har brug for.  
 
Læs også:

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i sin forhave

Efter fiber-kritik: Her er TDC’s svar i debat om bredbånd i Danmark

Mød 10 forskellige danskere: Så ringe er vores muligheder for hurtigt bredbånd

Dansk Energi: Fiberudrulningen er gået i stå i TDC-områderne

Danskernes bredbånds-hastigheder er vidt forskellige: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.

Mobildataforbrug målt i gigabyte per måned i Norden og Baltikum. Kilde: Nkom.

Danmark sakker agterud
Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

“Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd,” skriver Nkom på sin webside.

Finland topper også listen over mobilabonnementer per indbygger. Kilde: Nkom.

Lidt fiber i Danmark
Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.

Danmark topper til gengæld listen over abonnementer til fast bredbånd. Kilde: Nkom.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.

Danskerne har et langt mindre mobildataforbrug end flere af vores søskendelande.

Det kan man læse i en ny årsrapport fra de norske telemyndigheder, Nasjonal kommunikasjonsmyndighet eller bare Nkom, der har samlet oplysninger fra Norden og Baltikum.

Mens Finland og Sverige er storforbrugere af de mobile data, ligger kongeriget Danmark og dasker i grupettoen sammen med Island og Letland.

Selv om de danske mobiloperatører naturligvis gør alt, hvad der står i deres magt for at få gang i væksten og kunderne i garnet, så er sandheden, at flere af vores nabolande er i en helt anden liga.

I Finland er gennemsnitsforbruget eksempelvis omkring tre gange det, vi har i Danmark.

Mobildataforbrug målt i gigabyte per måned i Norden og Baltikum. Kilde: Nkom.

Danmark sakker agterud
Fundene i rapporten viser, at Finland er stukket af fra os i de sidste par år, hvor de også har hægtet svenskerne af i farten.

Estland er et andet eksempel på, at udviklingen godt kan gå stærkt.

I 2011 var Danmark og Estland på niveau. I dag er datatrafikken næsten dobbelt så stor i Estland.

NKom, der har samlet tallene i rapporten, mener at udbredelsen af fast bredbånd kan udgøre en del af forklaringen på, at der er forskelle landene imellem. Fast bredbånd betyder således mindre mobildata.

Mens Finland, Estland, Litauen og Sverige har betydelig flere mobilabonnementer per indbygger end Danmark, så har Norge og Danmark markant højere udbredelse af fast bredbånd.

“Der er grund til at tro, at mobilen i større grad bliver benyttet i trådløse net i hjemmet og i trådløse zoner på offentlige steder i lande med stor udbredelse af fast bredbånd,” skriver Nkom på sin webside.

Finland topper også listen over mobilabonnementer per indbygger. Kilde: Nkom.

Lidt fiber i Danmark
Tallene fra de nordiske og baltiske telemyndigheder viser også, at flere lande har overhalet os, hvis vi sammenliger installationer af fiberbaseret fast bredbånd.

I Letland og Litauen er fiberandelen af de faste bredbåndsabonnementer over 50 procent.

I Sverige 40 procent, Norge 30 procent mens Danmark og Finland lander på cirka 20 procent.

Næsten 15 procent af indbyggerne i Danmark har bredbånd med mere end 30 Mbit per sekund.

Danmark topper til gengæld listen over abonnementer til fast bredbånd. Kilde: Nkom.

Du kan læse meget mere om bredbånds- og fiber-forholdene i Danmark i disse historier:

Så forskellige er danskernes bredbånds-hastigheder: Fra turbo-bredbånd til sneglefart

Mikkel fra Vanløse kan ikke få fiberbredbånd – selv om han har fiberrør i forhaven

Du kan hente hele rapporten på Nkoms webside.