Daily Archives: June 18, 2015

Foto: Nicolai Devantier.

Tre kopper varm kaffe ryger over disken, men det er ikke tegnebogen, der bliver hevet frem, da regningen skal betales.

Det er en iPhone.

Telefonen holdes ned mod betalingsterminalen, hvor kreditkortet automatisk dukker frem på skærmen med et spørgsmål om, hvorvidt betalingen skal gennemføres via Touch ID?

“Klik”, og så er den betaling overstået.

Det lyder som ferieminder fra Amerika, men kaffen er faktisk både bestilt og betalt hos Baresso på Rådhuspladsen i København.

“Hele infrastrukturen er på plads til betaling med Apple Pay i Danmark. Der er faktisk ingen tekniske problemer i forbindelse med NFC-betalinger. Det handler alene om, at banker, kreditkortudstedere og teknologifirmaet skal blive enige om at anvende løsningerne,” fortæller Chris Lund-Hansen, administrerende direktør i Verifone Danmark, der udvikler og sælger betalingsterminaler.

Betalingen hos Baresso er da heller ikke foretaget med en dansk iPhone.

“Apple Pay er jo ikke i Danmark endnu, men fungerer fint i Amerika. Derfor er telefonen sat op som om, jeg er en amerikansk bruger. Når man gør det, spørger telefonen automatisk, om man vil anvende Apple Pay,” fortæller han.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Masser af terminaler
Apple lancerede Apple Pay på det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes. To tredjedele af al omsætning på de såkaldte kontaktfri betalinger på Visa, MasterCard og American Express’ netværk har været via Apple Pay.

En af de ting, som Apple ser ud til at have fået på plads, er sikkerheden. Der ligger ingen informationer på telefonen, alt er samlet i skyen, og informationerne hentes så via en token-forbindelse.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

“Det er faktisk lidt paradoksalt, at vi i Danmark har tre gange så mange terminaler, der er klar til NFC-betalinger per indbygger som eksempelvis England. Men vi kan ikke betale med telefonen endnu,” siger Chris Lund-Hansen.

“I dag foregår 80 procent af alle betalinger i Danmark allerede digitalt, men altså ikke via telefonen.”

Løsningerne er dog lige på trapperne, selv om det ikke er Apple Pay, der er valgt i Bilka:

Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Men Apples løsning er også på vej til Europa.

Først til England, hvor der er indgået aftaler med otte engelske banker, men måske er tjenesten også på vej til Danmark/Norden indenfor ganske kort tid.

Det kan du læse mere om her: Europæisk betalingsgigant gør sig klar: Apple Pay kan være på trapperne i Europa

Når nu infrastrukturen til NFC-betalingerne er på plads, hvorfor er mobilbetalingerne det så ikke?

“Danskerne får Dankort med NFC-chip lige efter sommeren, og kan således anvende det kontaktløst. Men der er en kamp i gang om hvem, der skal vinde kontrol over dette marked. Det er altid en udfordring, når man skal finde standarder og kæmpe om hvem, der skal tjene på transaktionerne.”

Nemt, hurtigt og passe til kassen
Her hjemme er det Danske Bank med selskabets MobilePay, der kæmper mod 81 bankers Swipp-løsning om at komme til at eje markedet med Apple som jokeren.

Internationalt er også Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger. Selv mobiltelefonleverandører som Samsung har købt betalings-selskabet LoopPay.

Der er mange, der vil være med.

Læs også: Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kringle med NFC-teknologi

“Den, der vinder, bliver den, der er lettest at anvende og hurtigst kan gennemføre en transaktion. Det skal så kombineres med, at løsningen kan anvendes med den eksisterende kasseløsning,” lyder vurderingen fra Andreas Wall, der er kommerciel direktør i Baresso, der har serveret dagens kaffe.

En anden stor spiller, der kan blande sig, er Google, hvis betalingsløsning dog har levet et relativt stille liv siden lanceringen i 2011.

Men foreløbig kan du kun foretage dine betalinger med Apple Pay i Danmark, hvis du er amerikaner.

Du kan læse om nogle af de første forsøg med mobile betalinger her:

Her er de mobile betalingsløsninger, der skal erstatte din pung.

Foto: Nicolai Devantier.

Tre kopper varm kaffe ryger over disken, men det er ikke tegnebogen, der bliver hevet frem, da regningen skal betales.

Det er en iPhone.

Telefonen holdes ned mod betalingsterminalen, hvor kreditkortet automatisk dukker frem på skærmen med et spørgsmål om, hvorvidt betalingen skal gennemføres via Touch ID?

“Klik”, og så er den betaling overstået.

Det lyder som ferieminder fra Amerika, men kaffen er faktisk både bestilt og betalt hos Baresso på Rådhuspladsen i København.

“Hele infrastrukturen er på plads til betaling med Apple Pay i Danmark. Der er faktisk ingen tekniske problemer i forbindelse med NFC-betalinger. Det handler alene om, at banker, kreditkortudstedere og teknologifirmaet skal blive enige om at anvende løsningerne,” fortæller Chris Lund-Hansen, administrerende direktør i Verifone Danmark, der udvikler og sælger betalingsterminaler.

Betalingen hos Baresso er da heller ikke foretaget med en dansk iPhone.

“Apple Pay er jo ikke i Danmark endnu, men fungerer fint i Amerika. Derfor er telefonen sat op som om, jeg er en amerikansk bruger. Når man gør det, spørger telefonen automatisk, om man vil anvende Apple Pay,” fortæller han.

Læs også: Sådan virker trådløs NFC-betaling i Danmark

Masser af terminaler
Apple lancerede Apple Pay på det amerikanske marked i oktober, og det har ifølge Apple været en stor succes. To tredjedele af al omsætning på de såkaldte kontaktfri betalinger på Visa, MasterCard og American Express’ netværk har været via Apple Pay.

En af de ting, som Apple ser ud til at have fået på plads, er sikkerheden. Der ligger ingen informationer på telefonen, alt er samlet i skyen, og informationerne hentes så via en token-forbindelse.

Et token består af en tilfældig række tal, som butikkerne sender til banken, når en kunde anvender en smartphone eller en anden mobil enhed til at betale for en vare.

“Det er faktisk lidt paradoksalt, at vi i Danmark har tre gange så mange terminaler, der er klar til NFC-betalinger per indbygger som eksempelvis England. Men vi kan ikke betale med telefonen endnu,” siger Chris Lund-Hansen.

“I dag foregår 80 procent af alle betalinger i Danmark allerede digitalt, men altså ikke via telefonen.”

Løsningerne er dog lige på trapperne, selv om det ikke er Apple Pay, der er valgt i Bilka:

Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Men Apples løsning er også på vej til Europa.

Først til England, hvor der er indgået aftaler med otte engelske banker, men måske er tjenesten også på vej til Danmark/Norden indenfor ganske kort tid.

Det kan du læse mere om her: Europæisk betalingsgigant gør sig klar: Apple Pay kan være på trapperne i Europa

Når nu infrastrukturen til NFC-betalingerne er på plads, hvorfor er mobilbetalingerne det så ikke?

“Danskerne får Dankort med NFC-chip lige efter sommeren, og kan således anvende det kontaktløst. Men der er en kamp i gang om hvem, der skal vinde kontrol over dette marked. Det er altid en udfordring, når man skal finde standarder og kæmpe om hvem, der skal tjene på transaktionerne.”

Nemt, hurtigt og passe til kassen
Her hjemme er det Danske Bank med selskabets MobilePay, der kæmper mod 81 bankers Swipp-løsning om at komme til at eje markedet med Apple som jokeren.

Internationalt er også Google, PayPal og en række store banker på vej med løsninger til mobil-betalinger. Selv mobiltelefonleverandører som Samsung har købt betalings-selskabet LoopPay.

Der er mange, der vil være med.

Læs også: Lidl åbner for NFC-betaling: Computerworld tester løsningen og forsøger at købe en kringle med NFC-teknologi

“Den, der vinder, bliver den, der er lettest at anvende og hurtigst kan gennemføre en transaktion. Det skal så kombineres med, at løsningen kan anvendes med den eksisterende kasseløsning,” lyder vurderingen fra Andreas Wall, der er kommerciel direktør i Baresso, der har serveret dagens kaffe.

En anden stor spiller, der kan blande sig, er Google, hvis betalingsløsning dog har levet et relativt stille liv siden lanceringen i 2011.

Men foreløbig kan du kun foretage dine betalinger med Apple Pay i Danmark, hvis du er amerikaner.

Du kan læse om nogle af de første forsøg med mobile betalinger her:

Her er de mobile betalingsløsninger, der skal erstatte din pung.

Smarte biler i smarte byer.

Sådan lyder visionen for det Volkswagen-ejede luksusbil-brand Audi, som i lighed med mange andre bilfabrikanter i disse år er ved at bygge og teste systemer til selvkørende biler.

Og vi er ikke langt fra, at de første biler med indbygget intelligens rent faktisk kommer til at køre af sig selv på vejene, fortæller Audis chef for elektronikafdelingen, Andreas Reich på en pressekonference arrangeret af Huawei i den sydtyske by München.

“Vi vil se pilotstyrede biler på vejene inden for nogle år. Ikke så mange år,” siger Andreas Reich på pressekonferencen, da han bliver bedt om at sætte årstal på udrulningen af auto-automobilerne.

At autopiloten så også er helt selvkørende inden for den allernærmeste fremtid skal dog nok tages med et gran vejsalt eller to.

Hot teknologi
I starten af året sendte selskabet ellers en selvkørende Audi A7 ud på en 800 kilometer køretur fra Silicon Valley til it-forbrugershowet CES-messen i Las Vegas.

Bag rattet sad en flok journalister, der egentligt ikke behøvede at gøre så meget andet end skrive på deres blokke eller tale ind i deres medbragte kamera.

Polstret med sensorer, ultralyd, lasere og kameraer hele vejen rundt om bilen, kan den navigere i trafikken og parkere af sig selv.

I Audis optik vil alle store bilselskaber i samarbejde med software- og hardwareselskaber fremover kommer til at have førerløse biler i vognparken.

Softwareselskabet Google, og Tesla har været blandt pionererne på området, og også chip-giganten Intel har inden for det seneste år investeret heftigt i integrerede platforme til bilerne.

Andreas Reich fra Audi fortæller i den henseende, at antallet af chips i bilernes operativsystemer er tredobbelt inden for de seneste år, hvilket åbner for flere brugsmuligheder af smart software i kabinen.

Kører på grøn bølge
Audis bud på en selvkørende bil vil eksempelvis have et virtuelt instrumentbræt med blandt andet indbygget Google Maps.

Standardudstyret vil også inkludere stemmegenkendelse til at styre bilen og muligheden for NFC-nøgler i førernes smartphones til at åbne og starte bilen samt parkere på vejen eller i den smalle garage.

Og så er der selvfølgelig selve kørslen, som i Audis vision skal foregå i samspil med data fra trafikselskaber og byernes infrastruktur – og sågar med data fra andre biler.

Det vil eksempelvis betyde, at en selvkørende bil kan benytte infrarøde stråler i kommunikation med parkerings-sensorer og derefter dele informationer om ledige p-pladser med andre biler.

Den bilens hastighed kan også blive optimeret på vejen ved hjælp af datasæt udefra.

“Bilens system skal sættes i forbindelse med hovedsystemet til at styre byens trafiklys, og herefter vil føreren eller bilen få besked om den tilrådelige hastighed for at komme hurtigt igennem trafikken og køre på ‘grøn bølge’,” forklarer Andreas Reich.

Flere bump på vejen
Selskabet har testet samspillet med bilens og byernes it-systemer i Asien, USA og i Europa. Den foreløbige konklusion går på, at det er noget nemmere at sammenflette systemer i USA end i Europas gamle byer.

Samspillet med by-systemerne er ikke de eneste bump på vejen for bilfabrikanterne i den totale førerløse bil, der kan træffe intelligente valg, erkender Audi-chefen.

Udover velkendte problemer med it-sikkerheden er navigation ved hastigheder over 60 kilometer i timen er en udfordring, ligesom det er tilfældet med komplekse situationer som vejarbejder og flettepunkter.

“Gående er også en udfordring, da de hurtigt kan ændre retning, og så skal bilen manøvrere efter det,” siger Andreas Reich og opstiller et dilemma:

“Du skal undvige en situation, og der kommer børn løbende og en modkørende bil. Hvad skal bilen så gøre? Det er en svær situation for selv et menneske at bedømme,” forklarer han efterfølgende.

Der skal også udarbejdes skridsikre løsninger til kørsel på snedækkede veje.

“Man skal kunne genkende de forskellige vejbaner. Fremover kan man forestille sig, at bilen bruger kort kombineret med målinger af, om man kører i højre eller venstre side af vejbanen,” siger Andreas Reich.

Læs også: Denne teknologi øger præcisionen i din GPS ned til én centimeter

Han skyder på, at det vil tage et sted mellem 10 til 15 år på at få indbygget den form for intelligens i bilerne, se de kan kan køre helt af sig selv.

Du skal ikke sove
I Audis bud på en selvkørende bil er der indbygget safe state-mulighed, som benyttes, hvis bilen fejler.

Føreren bliver således notificeret i så god tid som muligt, hvis han/hun skal gribe fat i rattet og tage kontrol over bilen.

“Du skal selvfølgelig ikke sidde og sove. Hvis du kun ser på dine skærme, kan der jo også opstå en trafikprop en halv kilometer længere fremme, og du kan risikere, at bilen bremser hårdt og ubehageligt,” siger Andreas Reich.

Håbet er her, at kødannelser ved eksempelvis uheld kan undgås, hvis en nedbrudt bil sender informationer til medbillisterne, så de helt automatisk har god tid til at undvige.

“Der er mange udfordringer, som vi tager skridt for skridt. Vores tilgang er, at sikkerhed altid kommer først,” lyder det fra chefen for bilmærket med sloganet Vorsprung durch Technik.

6.000 kilometer med automapilot
En af de seneste succeser for Audi fandt sted i foråret, hvor selskabet Delphi Automotive sendte en Audi SQ5 ud på en knap 6.000 kilometer lang køretur fra Californien til New York.

Bilen var en såkaldt level 3-model på en skala fra 0 (manuel betjening) til 4 (fuld-automatisk),hvor level 3 er designet til en forventning om, at føreren ikke konstant skal have opmærksomheden på vejen.

Automat-piloten klarede ifølge Delphi selv 99 procent af køreturen, som foregik over broer, igennem tunneller, rundkørsler og i forskelligt slags vejr.

På turen overskred bilen ingen hastighedsbegrænsninger, hvilket ifølge selskabet resulterede i en række hadefulde håndtegn fra medbilisterne på vejene.

Læs også:
Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Smarte biler i smarte byer.

Sådan lyder visionen for det Volkswagen-ejede luksusbil-brand Audi, som i lighed med mange andre bilfabrikanter i disse år er ved at bygge og teste systemer til selvkørende biler.

Og vi er ikke langt fra, at de første biler med indbygget intelligens rent faktisk kommer til at køre af sig selv på vejene, fortæller Audis chef for elektronikafdelingen, Andreas Reich på en pressekonference arrangeret af Huawei i den sydtyske by München.

“Vi vil se pilotstyrede biler på vejene inden for nogle år. Ikke så mange år,” siger Andreas Reich på pressekonferencen, da han bliver bedt om at sætte årstal på udrulningen af auto-automobilerne.

At autopiloten så også er helt selvkørende inden for den allernærmeste fremtid skal dog nok tages med et gran vejsalt eller to.

Hot teknologi
I starten af året sendte selskabet ellers en selvkørende Audi A7 ud på en 800 kilometer køretur fra Silicon Valley til it-forbrugershowet CES-messen i Las Vegas.

Bag rattet sad en flok journalister, der egentligt ikke behøvede at gøre så meget andet end skrive på deres blokke eller tale ind i deres medbragte kamera.

Polstret med sensorer, ultralyd, lasere og kameraer hele vejen rundt om bilen, kan den navigere i trafikken og parkere af sig selv.

I Audis optik vil alle store bilselskaber i samarbejde med software- og hardwareselskaber fremover kommer til at have førerløse biler i vognparken.

Softwareselskabet Google, og Tesla har været blandt pionererne på området, og også chip-giganten Intel har inden for det seneste år investeret heftigt i integrerede platforme til bilerne.

Andreas Reich fra Audi fortæller i den henseende, at antallet af chips i bilernes operativsystemer er tredobbelt inden for de seneste år, hvilket åbner for flere brugsmuligheder af smart software i kabinen.

Kører på grøn bølge
Audis bud på en selvkørende bil vil eksempelvis have et virtuelt instrumentbræt med blandt andet indbygget Google Maps.

Standardudstyret vil også inkludere stemmegenkendelse til at styre bilen og muligheden for NFC-nøgler i førernes smartphones til at åbne og starte bilen samt parkere på vejen eller i den smalle garage.

Og så er der selvfølgelig selve kørslen, som i Audis vision skal foregå i samspil med data fra trafikselskaber og byernes infrastruktur – og sågar med data fra andre biler.

Det vil eksempelvis betyde, at en selvkørende bil kan benytte infrarøde stråler i kommunikation med parkerings-sensorer og derefter dele informationer om ledige p-pladser med andre biler.

Den bilens hastighed kan også blive optimeret på vejen ved hjælp af datasæt udefra.

“Bilens system skal sættes i forbindelse med hovedsystemet til at styre byens trafiklys, og herefter vil føreren eller bilen få besked om den tilrådelige hastighed for at komme hurtigt igennem trafikken og køre på ‘grøn bølge’,” forklarer Andreas Reich.

Flere bump på vejen
Selskabet har testet samspillet med bilens og byernes it-systemer i Asien, USA og i Europa. Den foreløbige konklusion går på, at det er noget nemmere at sammenflette systemer i USA end i Europas gamle byer.

Samspillet med by-systemerne er ikke de eneste bump på vejen for bilfabrikanterne i den totale førerløse bil, der kan træffe intelligente valg, erkender Audi-chefen.

Udover velkendte problemer med it-sikkerheden er navigation ved hastigheder over 60 kilometer i timen er en udfordring, ligesom det er tilfældet med komplekse situationer som vejarbejder og flettepunkter.

“Gående er også en udfordring, da de hurtigt kan ændre retning, og så skal bilen manøvrere efter det,” siger Andreas Reich og opstiller et dilemma:

“Du skal undvige en situation, og der kommer børn løbende og en modkørende bil. Hvad skal bilen så gøre? Det er en svær situation for selv et menneske at bedømme,” forklarer han efterfølgende.

Der skal også udarbejdes skridsikre løsninger til kørsel på snedækkede veje.

“Man skal kunne genkende de forskellige vejbaner. Fremover kan man forestille sig, at bilen bruger kort kombineret med målinger af, om man kører i højre eller venstre side af vejbanen,” siger Andreas Reich.

Læs også: Denne teknologi øger præcisionen i din GPS ned til én centimeter

Han skyder på, at det vil tage et sted mellem 10 til 15 år på at få indbygget den form for intelligens i bilerne, se de kan kan køre helt af sig selv.

Du skal ikke sove
I Audis bud på en selvkørende bil er der indbygget safe state-mulighed, som benyttes, hvis bilen fejler.

Føreren bliver således notificeret i så god tid som muligt, hvis han/hun skal gribe fat i rattet og tage kontrol over bilen.

“Du skal selvfølgelig ikke sidde og sove. Hvis du kun ser på dine skærme, kan der jo også opstå en trafikprop en halv kilometer længere fremme, og du kan risikere, at bilen bremser hårdt og ubehageligt,” siger Andreas Reich.

Håbet er her, at kødannelser ved eksempelvis uheld kan undgås, hvis en nedbrudt bil sender informationer til medbillisterne, så de helt automatisk har god tid til at undvige.

“Der er mange udfordringer, som vi tager skridt for skridt. Vores tilgang er, at sikkerhed altid kommer først,” lyder det fra chefen for bilmærket med sloganet Vorsprung durch Technik.

6.000 kilometer med automapilot
En af de seneste succeser for Audi fandt sted i foråret, hvor selskabet Delphi Automotive sendte en Audi SQ5 ud på en knap 6.000 kilometer lang køretur fra Californien til New York.

Bilen var en såkaldt level 3-model på en skala fra 0 (manuel betjening) til 4 (fuld-automatisk),hvor level 3 er designet til en forventning om, at føreren ikke konstant skal have opmærksomheden på vejen.

Automat-piloten klarede ifølge Delphi selv 99 procent af køreturen, som foregik over broer, igennem tunneller, rundkørsler og i forskelligt slags vejr.

På turen overskred bilen ingen hastighedsbegrænsninger, hvilket ifølge selskabet resulterede i en række hadefulde håndtegn fra medbilisterne på vejene.

Læs også:
Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager frygter, at de mange fusioner af teleselskaber, der i øjeblikket finder sted i flere lande, kan reducere incitamenterne til innovation.

Kommissæren har i en tale i Paris ifølge nyhedsmediet Total Telecom udtalt, at hun ikke er enig i teleselskabernes argumenter om, at de er nødt til at fusionere med deres rivaler for at kunne øge investeringerne.

“Jeg har hørt denne påstand ganske ofte, men jeg har ikke set beviser på, at det er tilfældet,” udtaler hun.

“Faktisk kan investeringer i teleinfrastruktur stimuleres af konkurrencen,” lyder det videre i talen, som man kan læse i fuld længde her.

Margrethe Vestager forklarer i talen, at EU ikke udelukkende kigger på den ventede pris-udvikling, når ønskede fusioner skal gennemgås.

“Vi vurderer også, hvad der vil ske med innovationen. Vil virksomhederne efter fusionen bevare deres evne for og incitament til innovation?”

“At beskytte det konkurrencemæssige pres, der driver investeringer og innovation, er derfor kernen i vores analyse,” lyder det fra den danske EU-kommissær.

Kan føre til højere priser
Vestager udtaler specifikt om de mulige negative konsekvenser af en fusion: 

“… der er masser af dokumentationen for, at overdreven konsolidering ikke alene kan føre til mindre konkurrence og dyrere regninger for kunderne, men at det også reducerer incitamenterne for innovation på nationale markeder.”

Selvom Margrethe Vestager i talen udelukkende forholder sig til tele-konsolidering som en generel problemstilling, er det interessant, at udmeldingen kommer, mens fusionen af danske Telia og Telenor også mangler at blive godkendt af myndighederne.

Direktøren for teleselskabet 3, Morten Christiansen, har tidligere udtalt til Computerworld, at han er skræmt over den danske tele-fusion, der vil føre til “to store overarme, som kommer til at dominere markedet” – nemlig TDC og den nye telegigant.

Så sent som i sidste uge udtalte Morten Christiansen, at han venter højere priser på markedet med den nye konkurrencesituation:

“Markedet bliver reduceret fra fire til tre spillere. Det vil i alle andre sammenhænge betyde, at priserne begynder at stige, fordi der er færre steder for kunderne at gå hen. Jeg er sikker på, at priserne vil stige markant,” udtalte han til Ritzau Finans.

Læs også:

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark

EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager frygter, at de mange fusioner af teleselskaber, der i øjeblikket finder sted i flere lande, kan reducere incitamenterne til innovation.

Kommissæren har i en tale i Paris ifølge nyhedsmediet Total Telecom udtalt, at hun ikke er enig i teleselskabernes argumenter om, at de er nødt til at fusionere med deres rivaler for at kunne øge investeringerne.

“Jeg har hørt denne påstand ganske ofte, men jeg har ikke set beviser på, at det er tilfældet,” udtaler hun.

“Faktisk kan investeringer i teleinfrastruktur stimuleres af konkurrencen,” lyder det videre i talen, som man kan læse i fuld længde her.

Margrethe Vestager forklarer i talen, at EU ikke udelukkende kigger på den ventede pris-udvikling, når ønskede fusioner skal gennemgås.

“Vi vurderer også, hvad der vil ske med innovationen. Vil virksomhederne efter fusionen bevare deres evne for og incitament til innovation?”

“At beskytte det konkurrencemæssige pres, der driver investeringer og innovation, er derfor kernen i vores analyse,” lyder det fra den danske EU-kommissær.

Kan føre til højere priser
Vestager udtaler specifikt om de mulige negative konsekvenser af en fusion: 

“… der er masser af dokumentationen for, at overdreven konsolidering ikke alene kan føre til mindre konkurrence og dyrere regninger for kunderne, men at det også reducerer incitamenterne for innovation på nationale markeder.”

Selvom Margrethe Vestager i talen udelukkende forholder sig til tele-konsolidering som en generel problemstilling, er det interessant, at udmeldingen kommer, mens fusionen af danske Telia og Telenor også mangler at blive godkendt af myndighederne.

Direktøren for teleselskabet 3, Morten Christiansen, har tidligere udtalt til Computerworld, at han er skræmt over den danske tele-fusion, der vil føre til “to store overarme, som kommer til at dominere markedet” – nemlig TDC og den nye telegigant.

Så sent som i sidste uge udtalte Morten Christiansen, at han venter højere priser på markedet med den nye konkurrencesituation:

“Markedet bliver reduceret fra fire til tre spillere. Det vil i alle andre sammenhænge betyde, at priserne begynder at stige, fordi der er færre steder for kunderne at gå hen. Jeg er sikker på, at priserne vil stige markant,” udtalte han til Ritzau Finans.

Læs også:

3-direktør efter Telia-Telenor-fusion: Vi er skræmt af situationen

Nu begynder det næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Telia og Telenor smelter sammen til ét selskab i Danmark