Daily Archives: June 19, 2015

It-branchen fik for alvor noget at tale om, da det i sidste uge kom frem, at en stribe nuværende og tidligere medarbejdere hos it-mastodonten Atea, Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen er sigtet for overtrædelse af Straffelovens paragraffer om bestikkelse.

Skal man sammenfatte, hvad vi nu ved om sagen, tegner der sig et billede af et benhårdt forretningsopgør, der er løbet helt af sporet.

Politiet har sigtet i alt 13 personer for deltagelse i bestikkelse, og heraf er seks blevet sat bag tremmer i en varetægtsfængsling, som indtil videre løber frem til 2. juli.

Konkret handler sagen om betaling af rejser og hotelophold, som er blevet betalt fra en intern konto i Atea – konto 2840 – hvor 1,5 procent af Ateas omsætning i Region Sjælland blev stillet til rådighed for en ansatte i regionen.

Modydelsen har angiveligt været, at folk i regionens it-afdeling sørgede for, at Atea fik særbehandling når regionen købte it-udstyr.

Få dage før politiets aktion i sidste uge aflyste Region Sjælland et stort udbud af hardware og andre it-ydelser, og det lader til, at netop kampen om dette udbud har været den faktor, der fik sagen til at eksplodere.

Udbuddet var ellers blevet vundet af det nyetablerede it-firma, 3A-it, som på medarbejdersiden tæller mange tidligere Atea-ansatte. Værdien af udbuddet løber op i mere end en halv milliard kroner.

Hemmelig konto går flere år tilbage
Det er uklart, om den nævnte hemmelige Atea-konto har været i brug i forbindelse med det aktuelle udbud eller den øvrige samhandel Atea og regionen.

Ifølge politiets sigtelser går brugen af den hemmelige konto tilbage til 2007, men der er ikke sluppet detaljer ud om den del af sagen.

Oplysningerne om eksistensen af den særlige konto bekræftes af en kilde, som ikke ønsker sit navn frem.

Kilden fortæller, at vedkommende tilbage i 2012 var bekendt med eksistensen af den hemmelige konto med tilknytning til Region Sjælland.

Kilden fortæller videre til Computerworld, at man blandt it-producenter og forhandlere på det tidspunkt talte åbent om, at “Atea sad godt og grundigt på den kunde (Region Sjælland, red.)”.

Men tilbage til den aktuelle sag

3A-it blev etableret i januar i år, og allerede ved opstarten blev det set som en direkte udfordrer til Atea – især på det offentlige marked, hvor Atea i mange år har stået ualmindeligt stærkt.

Det tegner et billede af, at de stærke relationer mellem Atea og Region Sjælland er fulgt med, som noget det nye it-firma kunne udnytte til at vinde ordrer på.

Klager og mails til Region Sjælland
Efter Region Sjælland i maj i år havde udpeget 3A-it som vinder, klagede Atea sammen med firmaerne Columbus og Fineman til Klagenævnet for Udbud.

En af klagerne gik på, at regionen flere gange havde rykket tilbudsfristen for udbuddet – angiveligt uden at fortælle det offentligt.

Undervejs i forløbet havde Ateas danske direktør, Morten Felding, haft en intensiv mail-dialog med Region Sjællands it-direktør, Per Buchwaldt.

Det fremgår blandt andet af retsbogen fra sidste uges grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.

Det nærmere indhold af disse mails er indtil videre ikke blevet offentliggjort.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Morten Felding blandt andet været stærkt bekymret for, at informationer om blandt andet Ateas priser i det igangværende udbud blev lækket til konkurrenten.

Men undervejs – helt præcis 21. maj – valgte Per Buchwaldt så at anmelde sagen til politiet. Med et slag blev det bitre opgør mellem to it-firmaer trukket ud i offentlighedens skarpe lys.

Det virker umiddelbart usandsynligt, at Atea har ønsket at sagen skulle komme så vidt.

På den ene side er det lykkedes Atea at stikke en kæp i hjulet på sin nye konkurrent. Men samtidig har Atea og direktør Morten Felding personligt fået en yderst skadelig politisag med sigtelser og anholdelser af medarbejdere på halsen.

Eksempelvis har flere kunder ligesom indkøbsfællesskabet SKI og Moderniseringsstyrelsen bedt Atea om en redegørelse for Ateas rolle i bestikkelsessagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har også en stribe af Ateas helt store enterprise-kunder banket i bordet og krævet en forklaring.

Har ønsket en oprydning
Computerworld har igennem den seneste uge talt med en række centrale kilder både i og udenfor Atea.

Langt de fleste hælder til den vurdering, at Morten Felding har haft et reelt ønske om at det konkrete udbud skulle foregå efter bogen.

Samtidig fortæller flere kilder, at Morten Felding siden sin tiltræden som Atea-direktør i maj 2014 har brugt mange kræfter på at rydde op internt i Atea.

Det gælder både i forhold til det, som Morten Felding i forskellige medier har betegnet som ulovlige forretningsmetoder og “uetisk adfærd.”

Men det handler nok så meget det større strategiskift, som Atea er ved at gennemgå.

“Jeg synes, at det er synd for Morten Felding, hvis hans arbejde med at skabe et nyt Atea lider tilbageslag på grund af det her,” siger en centralt placeret kilde.

Derfor er det ironisk, at Morten Felding er sigtet for at have reageret for langsomt, da han fik viden om ulovlighederne i Atea.

Et gradvis skred i moralen
En kilde, som tidligere har arbejdet for Atea fortæller, at der gennem flere år er sket et skred i moralen i nogle dele af Ateas ledelse – vel at mærke før Morten Felding tiltræden.

Som nævnt er politiets sigtelse mod Atea-direktør Morten Felding baseret på, at han ikke har grebet ind over for de påståede ulovligheder – herunder en tur til Dubai i november i fjor.

Her deltog ansatte fra Region Sjælland og Rigspolitiet sammen med daværende og tidligere Atea-medarbejdere. Men allerværst: Turen endte med at blive betalt af Atea, fordi den var bestilt før Morten Felding tiltræden.

Hvem vidste hvad – og hvornår?
Dubai-eksemplet rammer dog lige ned i et centralt spørgsmål, som Atea og Morten Felding endnu ikke har svaret præcist på. Hvornår vidste Atea, at noget ikke var, som det burde være?

Ser man på de svar, der undervejs er kommet fra Morten Felding, Ateas koncernchef Steinar Sønsteby og bestyrelsesformand Ib Kunøe, er der pænt sagt usikkerhed om, hvem i Ateas ledelse, der vidst hvad – og ikke mindst, hvornår de vidste det.

Hvordan det præcise forløb har været vil formentlig først komme frem ved en retssag.

Ib Kunøe har udtalt, at Atea har kendt til de ulovlige forhold i op mod et år.

Ateas koncernchef, nordmanden Steinar Sønsteby, fortalte i sidste uge til Computerworld, at man opdagede uregelmæssighederne for mere end et halvt år siden – det vil sige i efteråret 2014.

Senest har Morten Felding fortalt, at han fik kendskab til ulovlighederne kort efter sin tiltræden i maj 2014.

En centralt placeret kilde hæfter sig ved den manglende præcision i tidsangivelserne, når Ateas nuværende ledelse fortæller om eksempelvis den famøse tur til Dubai.

“Nogen sidder med informationer, som de ikke reagerer på. Ser man på tidslinien, kan man med rette spørge, hvem der havde vagten på det tidspunkt, hvor rejserne blev betalt,”

Atea i klemme?
Hovedparten af de kilder, som Computerworld har talt med, vurderer, at Morten Felding og Atea uforvarende er kommet i klemme i den aktuelle sag.

Kommer bestikkelsessagen i virkeligheden ekstremt belejligt for Atea? For hvem vinder på den lange bane, lyder spørgsmålet?

Der er i branchen enighed om, at det nye it-firma, som har udfordret Atea, går en utrolig vanskelig tid i møde.

Kunder og it-producenter vil tænke sig mere end almindeligt godt om, før de kaster sig ud i et samarbejde med et nystartet firma, som er involveret i, hvad der kan blive end nyere tids største bestikkelsessager.

Samme problem har Atea, som givetvis også vil blive ramt – og ramt hårdt – på sin forretning.

Siden bestikkelsessagen brød ud har Atea mistet 10 procent af sin aktieværdi på børsen i Oslo – hvad der svarer til mere end en halv milliard kroner.

Dertil kommer det reparationsarbejde, som Atea nu skal i gang med i forhold til de mange og stor kunder i både det offenlige og private erhvervsliv.

Men ligesom Atea har store muskler, når det gælder it-forretning, har man også de organisatoriske muskler, der skal til at ændre den interne kultur, og igen gøre sig spiselig for de kunder, man lever af.

Så med mindre, der kommer nye oplysninger frem, der for alvor kan belaste Ateas ledelse, kommer Atea – trods alvorlige ridser i lakken – formentlig nogenlunde helskindet gennem krisen.

Sådan er situationen ikke for den nye udfordrer, som af mange kilder i branchen betragtes som forretningsmæssigt “dead man walking”.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ateas ledelse.

Ateas danske direktør Morten Felding har været meget  åben om sin og Ateas rolle i bestikkelsessagen fra Region Sjælland.

It-branchen fik for alvor noget at tale om, da det i sidste uge kom frem, at en stribe nuværende og tidligere medarbejdere hos it-mastodonten Atea, Region Sjælland, Rigspolitiet og Kriminalforsorgen er sigtet for overtrædelse af Straffelovens paragraffer om bestikkelse.

Skal man sammenfatte, hvad vi nu ved om sagen, tegner der sig et billede af et benhårdt forretningsopgør, der er løbet helt af sporet.

Politiet har sigtet i alt 13 personer for deltagelse i bestikkelse, og heraf er seks blevet sat bag tremmer i en varetægtsfængsling, som indtil videre løber frem til 2. juli.

Konkret handler sagen om betaling af rejser og hotelophold, som er blevet betalt fra en intern konto i Atea – konto 2840 – hvor 1,5 procent af Ateas omsætning i Region Sjælland blev stillet til rådighed for en ansatte i regionen.

Modydelsen har angiveligt været, at folk i regionens it-afdeling sørgede for, at Atea fik særbehandling når regionen købte it-udstyr.

Få dage før politiets aktion i sidste uge aflyste Region Sjælland et stort udbud af hardware og andre it-ydelser, og det lader til, at netop kampen om dette udbud har været den faktor, der fik sagen til at eksplodere.

Udbuddet var ellers blevet vundet af det nyetablerede it-firma, 3A-it, som på medarbejdersiden tæller mange tidligere Atea-ansatte. Værdien af udbuddet løber op i mere end en halv milliard kroner.

Hemmelig konto går flere år tilbage
Det er uklart, om den nævnte hemmelige Atea-konto har været i brug i forbindelse med det aktuelle udbud eller den øvrige samhandel Atea og regionen.

Ifølge politiets sigtelser går brugen af den hemmelige konto tilbage til 2007, men der er ikke sluppet detaljer ud om den del af sagen.

Oplysningerne om eksistensen af den særlige konto bekræftes af en kilde, som ikke ønsker sit navn frem.

Kilden fortæller, at vedkommende tilbage i 2012 var bekendt med eksistensen af den hemmelige konto med tilknytning til Region Sjælland.

Kilden fortæller videre til Computerworld, at man blandt it-producenter og forhandlere på det tidspunkt talte åbent om, at “Atea sad godt og grundigt på den kunde (Region Sjælland, red.)”.

Men tilbage til den aktuelle sag

3A-it blev etableret i januar i år, og allerede ved opstarten blev det set som en direkte udfordrer til Atea – især på det offentlige marked, hvor Atea i mange år har stået ualmindeligt stærkt.

Det tegner et billede af, at de stærke relationer mellem Atea og Region Sjælland er fulgt med, som noget det nye it-firma kunne udnytte til at vinde ordrer på.

Klager og mails til Region Sjælland
Efter Region Sjælland i maj i år havde udpeget 3A-it som vinder, klagede Atea sammen med firmaerne Columbus og Fineman til Klagenævnet for Udbud.

En af klagerne gik på, at regionen flere gange havde rykket tilbudsfristen for udbuddet – angiveligt uden at fortælle det offentligt.

Undervejs i forløbet havde Ateas danske direktør, Morten Felding, haft en intensiv mail-dialog med Region Sjællands it-direktør, Per Buchwaldt.

Det fremgår blandt andet af retsbogen fra sidste uges grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing.

Det nærmere indhold af disse mails er indtil videre ikke blevet offentliggjort.

Ifølge Computerworlds oplysninger har Morten Felding blandt andet været stærkt bekymret for, at informationer om blandt andet Ateas priser i det igangværende udbud blev lækket til konkurrenten.

Men undervejs – helt præcis 21. maj – valgte Per Buchwaldt så at anmelde sagen til politiet. Med et slag blev det bitre opgør mellem to it-firmaer trukket ud i offentlighedens skarpe lys.

Det virker umiddelbart usandsynligt, at Atea har ønsket at sagen skulle komme så vidt.

På den ene side er det lykkedes Atea at stikke en kæp i hjulet på sin nye konkurrent. Men samtidig har Atea og direktør Morten Felding personligt fået en yderst skadelig politisag med sigtelser og anholdelser af medarbejdere på halsen.

Eksempelvis har flere kunder ligesom indkøbsfællesskabet SKI og Moderniseringsstyrelsen bedt Atea om en redegørelse for Ateas rolle i bestikkelsessagen.

Ifølge Computerworlds oplysninger har også en stribe af Ateas helt store enterprise-kunder banket i bordet og krævet en forklaring.

Har ønsket en oprydning
Computerworld har igennem den seneste uge talt med en række centrale kilder både i og udenfor Atea.

Langt de fleste hælder til den vurdering, at Morten Felding har haft et reelt ønske om at det konkrete udbud skulle foregå efter bogen.

Samtidig fortæller flere kilder, at Morten Felding siden sin tiltræden som Atea-direktør i maj 2014 har brugt mange kræfter på at rydde op internt i Atea.

Det gælder både i forhold til det, som Morten Felding i forskellige medier har betegnet som ulovlige forretningsmetoder og “uetisk adfærd.”

Men det handler nok så meget det større strategiskift, som Atea er ved at gennemgå.

“Jeg synes, at det er synd for Morten Felding, hvis hans arbejde med at skabe et nyt Atea lider tilbageslag på grund af det her,” siger en centralt placeret kilde.

Derfor er det ironisk, at Morten Felding er sigtet for at have reageret for langsomt, da han fik viden om ulovlighederne i Atea.

Et gradvis skred i moralen
En kilde, som tidligere har arbejdet for Atea fortæller, at der gennem flere år er sket et skred i moralen i nogle dele af Ateas ledelse – vel at mærke før Morten Felding tiltræden.

Som nævnt er politiets sigtelse mod Atea-direktør Morten Felding baseret på, at han ikke har grebet ind over for de påståede ulovligheder – herunder en tur til Dubai i november i fjor.

Her deltog ansatte fra Region Sjælland og Rigspolitiet sammen med daværende og tidligere Atea-medarbejdere. Men allerværst: Turen endte med at blive betalt af Atea, fordi den var bestilt før Morten Felding tiltræden.

Hvem vidste hvad – og hvornår?
Dubai-eksemplet rammer dog lige ned i et centralt spørgsmål, som Atea og Morten Felding endnu ikke har svaret præcist på. Hvornår vidste Atea, at noget ikke var, som det burde være?

Ser man på de svar, der undervejs er kommet fra Morten Felding, Ateas koncernchef Steinar Sønsteby og bestyrelsesformand Ib Kunøe, er der pænt sagt usikkerhed om, hvem i Ateas ledelse, der vidst hvad – og ikke mindst, hvornår de vidste det.

Hvordan det præcise forløb har været vil formentlig først komme frem ved en retssag.

Ib Kunøe har udtalt, at Atea har kendt til de ulovlige forhold i op mod et år.

Ateas koncernchef, nordmanden Steinar Sønsteby, fortalte i sidste uge til Computerworld, at man opdagede uregelmæssighederne for mere end et halvt år siden – det vil sige i efteråret 2014.

Senest har Morten Felding fortalt, at han fik kendskab til ulovlighederne kort efter sin tiltræden i maj 2014.

En centralt placeret kilde hæfter sig ved den manglende præcision i tidsangivelserne, når Ateas nuværende ledelse fortæller om eksempelvis den famøse tur til Dubai.

“Nogen sidder med informationer, som de ikke reagerer på. Ser man på tidslinien, kan man med rette spørge, hvem der havde vagten på det tidspunkt, hvor rejserne blev betalt,”

Atea i klemme?
Hovedparten af de kilder, som Computerworld har talt med, vurderer, at Morten Felding og Atea uforvarende er kommet i klemme i den aktuelle sag.

Kommer bestikkelsessagen i virkeligheden ekstremt belejligt for Atea? For hvem vinder på den lange bane, lyder spørgsmålet?

Der er i branchen enighed om, at det nye it-firma, som har udfordret Atea, går en utrolig vanskelig tid i møde.

Kunder og it-producenter vil tænke sig mere end almindeligt godt om, før de kaster sig ud i et samarbejde med et nystartet firma, som er involveret i, hvad der kan blive end nyere tids største bestikkelsessager.

Samme problem har Atea, som givetvis også vil blive ramt – og ramt hårdt – på sin forretning.

Siden bestikkelsessagen brød ud har Atea mistet 10 procent af sin aktieværdi på børsen i Oslo – hvad der svarer til mere end en halv milliard kroner.

Dertil kommer det reparationsarbejde, som Atea nu skal i gang med i forhold til de mange og stor kunder i både det offenlige og private erhvervsliv.

Men ligesom Atea har store muskler, når det gælder it-forretning, har man også de organisatoriske muskler, der skal til at ændre den interne kultur, og igen gøre sig spiselig for de kunder, man lever af.

Så med mindre, der kommer nye oplysninger frem, der for alvor kan belaste Ateas ledelse, kommer Atea – trods alvorlige ridser i lakken – formentlig nogenlunde helskindet gennem krisen.

Sådan er situationen ikke for den nye udfordrer, som af mange kilder i branchen betragtes som forretningsmæssigt “dead man walking”.

Computerworld har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Ateas ledelse.

Ateas danske direktør Morten Felding har været meget  åben om sin og Ateas rolle i bestikkelsessagen fra Region Sjælland.

Mikkel Lindegren fra Vanløse vil rigtig gerne have fiberbredbånd, men har endnu ikke haft held til at få TDC eller andre til at levere det. 

I en villa på Randbølvej i Vanløse ved København sidder Mikkel Lindegren og undrer sig over, hvorfor han ikke kan få fiberbredbånd.

Der er gået snart seks år, siden han købte huset. Allerede dengang lå der orange fiberførings-rør i forhaven og helt ind til huset.

“Det mangler bare at blive boret gennem soklen for at komme helt ind i huset,” forklarer han til Computerworld.

Det var Dong, der er sin tid lagde de orange rør i jorden, men i 2009 købte TDC Dongs fibernet for et trecifret millionbeløb og overtog dermed de fiberoptiske forbindelser i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Ingen ville kendes ved fiberrørene
Mikkel Lindegren har endnu ikke haft held til at få TDC til at udnytte de orange fiberrør på villavejen i Vanløse:

“Da jeg købte huset i Vanløse, kunne jeg med glæde konstatere, at der lå fiber i min forhave. Så ringede jeg til TDC, men de sagde, at det ikke var deres, og at de ikke havde fiber i området.”

Derfor rettede Mikkel Lindegren i stedet kontakt til Dong, da han vidste, at de havde solgt fibernettet til TDC. Dong ville dog derfor heller ikke kendes ved de orange rør længere.

Så tog han i stedet kontakt til Københavns Kommune.

“Men der fik jeg et svar om, at de ikke måtte oplyse, hvem der ejede fiberen. Så ringede jeg tilbage til dem og spurgte, hvem jeg skulle tage kontakt til, hvis jeg kom til at grave fiberen over? Vi blev enige om, at jeg nok ikke behøvede at grave kablet over for at få det oplyst – så de slog det op og kunne oplyse, at det var TDC, der ejede fiberen.”

Nu øjnede Mikkel Lindegren en mulighed for endelig at kunne få fiberbredbånd i sit hjem, men sagen skulle hurtigt vise sig at være noget mere kompliceret end som så, da fiberføringsrørene ifølge TDC var tomme.

“TDC slog det op, og kunne så godt se, at det var deres – men på det tidspunkt var deres undskyldning, at der ikke umiddelbart lå noget fiber i vejen. Dengang sagde de, at de tidligst i 2014 ville kunne tilbyde fiber på adressen.”

Læs også: Kæmpe bredbåndsrapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

TDC vil ikke lægge fiber ind
Siden har Mikkel Lindegren flere gange forsøgt at bestille fiber fra TDC – men uden held.

“Og nu har vejen lige været gravet op, og der er lagt nyt fortov, men ikke engang der har man gjort noget.”

Har der været konkrete tilbud om fiberbredbånd i den dialog, du har haft med TDC?

“Nej, de har bare afvist det blank.”

Mikkel Lindegren har derfor i dag bredbånd via kobberkablerne med Fullrate som leverandør. Da han arbejder som it-konsulent, er han imidlertid ikke tilfreds med den hastighed, han har.

“Det kan godt være, at jeg betaler for mere, men jeg får reelt kun 18 megabit ned og et par megabit op. TDC har selv haft en tekniker ude tre gange, der også siger det.”

“Set fra min stol er problemet, at jeg ikke kan få hastighed nok til at lave arbejdet, når jeg arbejder med online-ting. Jeg kunne selvfølgelig godt få 4G og dermed mere hastighed, men latency på det mobile er nogle gange en udfordring til det, jeg laver.”

“Det er de muligheder, jeg har – der er ikke andet,” lyder det fra Mikkel Lindegren.

Hvis TDC stillede med et konkret tilbud om fiberbredbånd, ville du så være villig til at betale for tilslutningen?

“Ja, hvis vi snakker 3.000 kroner eller sådan noget – og at de så i øvrigt ikke kommer med en eller anden absurd fiberpris, men i stedet en pris, der svarer til det, man generelt kan købe det til. Jeg vil godt betale for at få fiberen sluttet til,” lyder det fra Mikkel Lindegren.

Her er TDC’s svar
Hos TDC bekræfter presserådgiver Rasmus Avnskjold, at TDC ikke leverer fiberbredbånd til adressen (eller vejen) i Vanløse.

Han forklarer videre om de orange fiberføringsrør i forhaven hos Mikkel Lindegren:

“Det er meget forskelligt fra område til område, hvordan de her tomrør ligger. I det her område har der formentlig været luftbårne el-ledninger på et tidspunkt, og da Dong gravede dem ned, har man så lagt et tomrør, hvor der er plads til andet.”

“Men det tomrør ender blindt. Tomrøret går fra huset og ud til fortovet, hvor det bare ender blindt. Det er ikke i forbindelse med vores fibernet. Tomrøret følger elnettet og ikke vores fiberbackbone-net,” forklarer Rasmus Avnskjold.

Men det kan der vel findes en løsning på, hvis I ønsker at lægge fiber ud til ham?

“Ja, men det vil nok blive vanskeligt at lægge fiber ud til ham alene. Vi kan ikke lægge fiber ind til ham uden at grave vejen op.”

“Som enkelthusstand er det rigtig mange penge, der skal investeres, men man kan jo så gå sammen med andre beboere på vejen. Man kan gå sammen og få lavet en fælles investering.”

“Hvordan det ville gå med det, kommer selvfølgelig an på, hvor stor efterspørgslen er på vejen,” siger Rasmus Avnskjold fra TDC.

Han tilføjer, at TDC vil kunne levere en kobberbaseret bredbåndsforbindelse på 35 megabit via såkaldt ‘pair-bonding’ til Mikkel Lindegren i Vanløse.

Kender du til lignende eksempler på, at det kan være en kamp eller ligefrem umuligt at få fiberbredbånd i større byer? Kontakt Computerworld på k.stensdal@cw.dk

Læs også:

Kæmpe bredbåndsrapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

Voldsomt pres på internettet: Risikerer fiberkablerne ikke at kunne følge med?

Mikkel Lindegren fra Vanløse vil rigtig gerne have fiberbredbånd, men har endnu ikke haft held til at få TDC eller andre til at levere det. 

I en villa på Randbølvej i Vanløse ved København sidder Mikkel Lindegren og undrer sig over, hvorfor han ikke kan få fiberbredbånd.

Der er gået snart seks år, siden han købte huset. Allerede dengang lå der orange fiberførings-rør i forhaven og helt ind til huset.

“Det mangler bare at blive boret gennem soklen for at komme helt ind i huset,” forklarer han til Computerworld.

Det var Dong, der er sin tid lagde de orange rør i jorden, men i 2009 købte TDC Dongs fibernet for et trecifret millionbeløb og overtog dermed de fiberoptiske forbindelser i Storkøbenhavn og Nordsjælland.

Ingen ville kendes ved fiberrørene
Mikkel Lindegren har endnu ikke haft held til at få TDC til at udnytte de orange fiberrør på villavejen i Vanløse:

“Da jeg købte huset i Vanløse, kunne jeg med glæde konstatere, at der lå fiber i min forhave. Så ringede jeg til TDC, men de sagde, at det ikke var deres, og at de ikke havde fiber i området.”

Derfor rettede Mikkel Lindegren i stedet kontakt til Dong, da han vidste, at de havde solgt fibernettet til TDC. Dong ville dog derfor heller ikke kendes ved de orange rør længere.

Så tog han i stedet kontakt til Københavns Kommune.

“Men der fik jeg et svar om, at de ikke måtte oplyse, hvem der ejede fiberen. Så ringede jeg tilbage til dem og spurgte, hvem jeg skulle tage kontakt til, hvis jeg kom til at grave fiberen over? Vi blev enige om, at jeg nok ikke behøvede at grave kablet over for at få det oplyst – så de slog det op og kunne oplyse, at det var TDC, der ejede fiberen.”

Nu øjnede Mikkel Lindegren en mulighed for endelig at kunne få fiberbredbånd i sit hjem, men sagen skulle hurtigt vise sig at være noget mere kompliceret end som så, da fiberføringsrørene ifølge TDC var tomme.

“TDC slog det op, og kunne så godt se, at det var deres – men på det tidspunkt var deres undskyldning, at der ikke umiddelbart lå noget fiber i vejen. Dengang sagde de, at de tidligst i 2014 ville kunne tilbyde fiber på adressen.”

Læs også: Kæmpe bredbåndsrapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

TDC vil ikke lægge fiber ind
Siden har Mikkel Lindegren flere gange forsøgt at bestille fiber fra TDC – men uden held.

“Og nu har vejen lige været gravet op, og der er lagt nyt fortov, men ikke engang der har man gjort noget.”

Har der været konkrete tilbud om fiberbredbånd i den dialog, du har haft med TDC?

“Nej, de har bare afvist det blank.”

Mikkel Lindegren har derfor i dag bredbånd via kobberkablerne med Fullrate som leverandør. Da han arbejder som it-konsulent, er han imidlertid ikke tilfreds med den hastighed, han har.

“Det kan godt være, at jeg betaler for mere, men jeg får reelt kun 18 megabit ned og et par megabit op. TDC har selv haft en tekniker ude tre gange, der også siger det.”

“Set fra min stol er problemet, at jeg ikke kan få hastighed nok til at lave arbejdet, når jeg arbejder med online-ting. Jeg kunne selvfølgelig godt få 4G og dermed mere hastighed, men latency på det mobile er nogle gange en udfordring til det, jeg laver.”

“Det er de muligheder, jeg har – der er ikke andet,” lyder det fra Mikkel Lindegren.

Hvis TDC stillede med et konkret tilbud om fiberbredbånd, ville du så være villig til at betale for tilslutningen?

“Ja, hvis vi snakker 3.000 kroner eller sådan noget – og at de så i øvrigt ikke kommer med en eller anden absurd fiberpris, men i stedet en pris, der svarer til det, man generelt kan købe det til. Jeg vil godt betale for at få fiberen sluttet til,” lyder det fra Mikkel Lindegren.

Her er TDC’s svar
Hos TDC bekræfter presserådgiver Rasmus Avnskjold, at TDC ikke leverer fiberbredbånd til adressen (eller vejen) i Vanløse.

Han forklarer videre om de orange fiberføringsrør i forhaven hos Mikkel Lindegren:

“Det er meget forskelligt fra område til område, hvordan de her tomrør ligger. I det her område har der formentlig været luftbårne el-ledninger på et tidspunkt, og da Dong gravede dem ned, har man så lagt et tomrør, hvor der er plads til andet.”

“Men det tomrør ender blindt. Tomrøret går fra huset og ud til fortovet, hvor det bare ender blindt. Det er ikke i forbindelse med vores fibernet. Tomrøret følger elnettet og ikke vores fiberbackbone-net,” forklarer Rasmus Avnskjold.

Men det kan der vel findes en løsning på, hvis I ønsker at lægge fiber ud til ham?

“Ja, men det vil nok blive vanskeligt at lægge fiber ud til ham alene. Vi kan ikke lægge fiber ind til ham uden at grave vejen op.”

“Som enkelthusstand er det rigtig mange penge, der skal investeres, men man kan jo så gå sammen med andre beboere på vejen. Man kan gå sammen og få lavet en fælles investering.”

“Hvordan det ville gå med det, kommer selvfølgelig an på, hvor stor efterspørgslen er på vejen,” siger Rasmus Avnskjold fra TDC.

Han tilføjer, at TDC vil kunne levere en kobberbaseret bredbåndsforbindelse på 35 megabit via såkaldt ‘pair-bonding’ til Mikkel Lindegren i Vanløse.

Kender du til lignende eksempler på, at det kan være en kamp eller ligefrem umuligt at få fiberbredbånd i større byer? Kontakt Computerworld på k.stensdal@cw.dk

Læs også:

Kæmpe bredbåndsrapport offentliggjort: Sådan klarer Danmark sig

Voldsomt pres på internettet: Risikerer fiberkablerne ikke at kunne følge med?

Vælgerne har talt. Og deres stemmer pegede på en ny borgerlig-national-liberal alliance af partier, som over de næste par dage skal udforme et regeringsgrundlag, fordele posterne og tage de første spæde skridt med den nye politik.

Det er et hårdt og intensivt arbejde, der kræver sort kaffe, stærke nerver og mange sene nattetimer. Ikke mindst fordi partierne i den såkaldte blå blok på flere områder er uenige om både problemer og løsninger.

På it-området behøver det dog ikke at være så svært at finde udfordringer, som kræver politiske løsninger.

Computerworld vil derfor gerne byde den kommende regering, uanset bogstavkombination, velkommen med en liste over de oplagte områder, som der skal tages fat på:

1. Hvordan vi får bedre bredbånd?
Udrulningen af reelt højhastighedsbredbånd og nær de store byer endog meget langsomt.

Det kan du læse mere om her: Dansk Energi: Vi er langt fra bredbånd i verdensklasse: Politikerne må smøge ærmerne op.

Det har fået Brian Mikkelsen fra De Konservative til at pege på bedre bredbånd som en af de største it-udfordringer for Danmark (se videoen her).

Udfordringen er, at partierne ikke er enige om, hvordan vi får speedet udviklingen, hastigheden og udbredelsen op. Det gør det bare endnu mere relevant for den kommende regering at få skåret igennem.

2. En havarikommission for datalækager
Vores personlige data er attraktive for kriminelle og statsfinansierede hackere uanset om de er opbevaret hos statslige institutioner eller deres private leverandører.

Derfor vil angreb og lækager ske – og sporerne fra den ærligt talt ikke imponerende – eller eksisterende – oprydning efter CSC-sagen skræmmer.

Det kan du læse mere om her: Man burde undersøge CSC i stedet for hackerne.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at der oprettes en meldepligt og et forum, for eksempel i form af en it-havarikommission, hvor konsekvenser og erfaringer samles.

3. Afklaring om masseovervågning 
Masseovervågning i form af den ineffektive tele-logning er blevet til hverdag. Men beslutningerne om overvågningen er kommet snigende uden en overordnet politisk debat.

Det har fået politikere som blandt andet Michael Aastrup-Jensen, it-ordfører for Venstre, til at sige at vi er gået for langt.

Nu er der så mulighed for at gøre det, som I siger, det ser vi frem til – men det bliver ikke nemt når alliancepartneren Dansk Folkeparti er parat til at gå længere.

Det kan du læse mere om her: Politiker efter terror: Lad os kigge på centraliseret overvågning.

Uanset udfaldet, så trænger området til en reel debat om hvem og hvor meget danske borgere skal overvåges.

4. Den rigtige arbejdskraft til opgaverne  
It-branchen er født international.

Derfor har branchen gennem mange år tiltrukket talenter fra andre dele af verden til it-fyldte kontorer på så eksotiske lokationer som Ballerup.

Uanset hvad man mener om den udenlandske arbejdskraft i den danske it-branche, så falder folkene på et tørt sted i en branche, hvor organisationen ITEK anslår at vi kommer til at mangle 4.000 højtuddannede teknologifolk i 2020: Sådan kan Danmark tiltrække verdens bedste it-folk.

Med indvandrings som et af de centrale emner i valgkampen står området nu til at blive en politisk slagmark mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – et slagsmål, som meget vel kan betyde at den danske it-branche kan få sværere ved at rekruttere folk fra lande uden for EU.

Det gør området til ikke bare en politisk varm kartoffel, men også et område, som rammer ind i den danske it-branche. En kommende regering bør derfor hurtigst muligt få skabt en afklaring, som tager højde for specifikke områders behov for specialiseret og internationaliseret arbejdskraft.

5. It i undervisningen 
Danmark lever af ideer, kreativitet og innovation. Og få steder har vi som samfund en så stor mulighed for at præge medborgere i en god retning som i skolesystemet.

Men it, som er en af grundstenene i den ønskede økonomiske vækst, har trange kår i undervisningssektoren. Både som værktøj og som fagligt emne. 

I foreningen Coding Pirates fine lille video lover de fleste interviewede politikere at arbejde med sagen. Nu er det så bare at komme i gang…

På Computerworld er vi klar over at det ikke fem nemme opgaver.

Men det er fem opgaver, som der er behov for politiske løsninger på. 

- er der i øvrigt andre it-relevante områder som den kommende regering skal kaste sig over? Kommentarfeltet er åbent.

Vælgerne har talt. Og deres stemmer pegede på en ny borgerlig-national-liberal alliance af partier, som over de næste par dage skal udforme et regeringsgrundlag, fordele posterne og tage de første spæde skridt med den nye politik.

Det er et hårdt og intensivt arbejde, der kræver sort kaffe, stærke nerver og mange sene nattetimer. Ikke mindst fordi partierne i den såkaldte blå blok på flere områder er uenige om både problemer og løsninger.

På it-området behøver det dog ikke at være så svært at finde udfordringer, som kræver politiske løsninger.

Computerworld vil derfor gerne byde den kommende regering, uanset bogstavkombination, velkommen med en liste over de oplagte områder, som der skal tages fat på:

1. Hvordan vi får bedre bredbånd?
Udrulningen af reelt højhastighedsbredbånd og nær de store byer endog meget langsomt.

Det kan du læse mere om her: Dansk Energi: Vi er langt fra bredbånd i verdensklasse: Politikerne må smøge ærmerne op.

Det har fået Brian Mikkelsen fra De Konservative til at pege på bedre bredbånd som en af de største it-udfordringer for Danmark (se videoen her).

Udfordringen er, at partierne ikke er enige om, hvordan vi får speedet udviklingen, hastigheden og udbredelsen op. Det gør det bare endnu mere relevant for den kommende regering at få skåret igennem.

2. En havarikommission for datalækager
Vores personlige data er attraktive for kriminelle og statsfinansierede hackere uanset om de er opbevaret hos statslige institutioner eller deres private leverandører.

Derfor vil angreb og lækager ske – og sporerne fra den ærligt talt ikke imponerende – eller eksisterende – oprydning efter CSC-sagen skræmmer.

Det kan du læse mere om her: Man burde undersøge CSC i stedet for hackerne.

Det er derfor tvingende nødvendigt, at der oprettes en meldepligt og et forum, for eksempel i form af en it-havarikommission, hvor konsekvenser og erfaringer samles.

3. Afklaring om masseovervågning 
Masseovervågning i form af den ineffektive tele-logning er blevet til hverdag. Men beslutningerne om overvågningen er kommet snigende uden en overordnet politisk debat.

Det har fået politikere som blandt andet Michael Aastrup-Jensen, it-ordfører for Venstre, til at sige at vi er gået for langt.

Nu er der så mulighed for at gøre det, som I siger, det ser vi frem til – men det bliver ikke nemt når alliancepartneren Dansk Folkeparti er parat til at gå længere.

Det kan du læse mere om her: Politiker efter terror: Lad os kigge på centraliseret overvågning.

Uanset udfaldet, så trænger området til en reel debat om hvem og hvor meget danske borgere skal overvåges.

4. Den rigtige arbejdskraft til opgaverne  
It-branchen er født international.

Derfor har branchen gennem mange år tiltrukket talenter fra andre dele af verden til it-fyldte kontorer på så eksotiske lokationer som Ballerup.

Uanset hvad man mener om den udenlandske arbejdskraft i den danske it-branche, så falder folkene på et tørt sted i en branche, hvor organisationen ITEK anslår at vi kommer til at mangle 4.000 højtuddannede teknologifolk i 2020: Sådan kan Danmark tiltrække verdens bedste it-folk.

Med indvandrings som et af de centrale emner i valgkampen står området nu til at blive en politisk slagmark mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti – et slagsmål, som meget vel kan betyde at den danske it-branche kan få sværere ved at rekruttere folk fra lande uden for EU.

Det gør området til ikke bare en politisk varm kartoffel, men også et område, som rammer ind i den danske it-branche. En kommende regering bør derfor hurtigst muligt få skabt en afklaring, som tager højde for specifikke områders behov for specialiseret og internationaliseret arbejdskraft.

5. It i undervisningen 
Danmark lever af ideer, kreativitet og innovation. Og få steder har vi som samfund en så stor mulighed for at præge medborgere i en god retning som i skolesystemet.

Men it, som er en af grundstenene i den ønskede økonomiske vækst, har trange kår i undervisningssektoren. Både som værktøj og som fagligt emne. 

I foreningen Coding Pirates fine lille video lover de fleste interviewede politikere at arbejde med sagen. Nu er det så bare at komme i gang…

På Computerworld er vi klar over at det ikke fem nemme opgaver.

Men det er fem opgaver, som der er behov for politiske løsninger på. 

- er der i øvrigt andre it-relevante områder som den kommende regering skal kaste sig over? Kommentarfeltet er åbent.

Virksomheder mangler it-arbejdskraft. Den ledige it-arbejdskraft mangler virksomheder. Vi har et paradoks på det danske it-arbejdsmarked.

Der er i alt for mange tilfælde mangel på match. Ikke mangel på match i volumen, men på indhold.

En it-medarbejder er ikke bare en it-medarbejder – en it-medarbejder består af et sæt kompetencer.

Det manglende match bunder til syvende og sidste i et manglende match mellem de efterspurgte og de udbudte kompetencer.

It-faget er et dynamisk fag, og det er et fagområde, hvor levebrødet ligger i at flytte sig med udviklingen.

Udviklingen har de seneste år bevæget sig mod at være både en teknologisk- og en forretningsmæssig disciplin.

Så ikke alene har faget flyttet sig teknologisk, men det har også flyttet sig fra et fokus på teknologien til hvordan teknologien kan give merværdi til en forretningsmæssig kontekst.

Efterspørgslen flytter sig. Udbuddet flytter sig ikke i samme hast.

Nyt blod og efteruddannelse
Når udbuddet af arbejdskraft skal flytte sig på en kompetenceskala, er der to helt afgørende input hertil.

Den ene er tilførslen af nyt blod til faget. Der er aldrig blevet udklækket så mange nyuddannede fra universiteterne og erhvervsakademierne som i disse år. Så forsyningskilden er der, men kommer de med de rigtige kompetencer?

Den anden er den løbende vedligeholdelse og udvikling af de mange tusinde it-professionelle der dagligt arbejder i virksomhederne. Får virksomhederne vedligeholdt og udviklet deres vigtigste ressource – medarbejderne?

Budskabet fra branchen til uddannelsesstederne har de sidste mange år været; højere uddannelse, kombinationsuddannelser, domænekendskab, forretningsforståelse og så videre.

Budskabet er blevet hørt af uddannelsesstederne. I PROSA har vi lige nu registreret mere end 100 aktive it-uddannelser. Rigtigt mange er kommet til de seneste år, og især universiteterne har været aktive.

Mange nyuddannede er ledige
Så skulle man jo tro, at de mange nyuddannede modtages med åbne arme af den branche, der har efterspurgt dem. Mange nyuddannede finder da også hurtigt et job, men langt fra alle.

Cirka halvdelen af PROSA’s knap 600 ledige er nyuddannede. Unge mennesker, der har gjort, hvad de fik besked på.

Tag en it-uddannelse, gerne på universitetet, og skynd dig igennem – ingen spildtid.

De sidste tre år har PROSA arbejdet målrettet med at bygge bro mellem vores ledige dimittender og det arbejdsmarked, som de har taget en uddannelse til.

Traineeprojektet kalder vi det. Igennem de tre år har vi formidlet 200 ledige dimittender direkte i ordinært job, og lige så mange har vi hjulpet med at få fodfæste i form af praktik eller løntilskud.

Når vi arbejder som “broker” mellem dimittend og virksomhed, hører vi også om nogle af barriererne for, at der kan blive et match.

Dimittenderne mangler konkrete teknologikompetencer, og de mangler erfaring.

Begge dele noget, som man ikke får på en grunduddannelse.

Hvad så med kompetenceudviklingen?
Hvad så med alle de tusinder der i dag arbejder i virksomhederne. Udvikler de sig i takt med at fagets behov udvikler sig?

I PROSA laver vi årligt en omfattende lønstatistik med mere end 3.000 besvarelser.

Vi har igennem flere år spurgt til, hvordan det går med kompetenceudviklingen.

Vi spørger blandt andet om, hvor mange efteruddannelsesdage de har fået det seneste år.

Siden 2008 kan vi se, at andelen, der har fået nul dage, er steget og nu ligger på knap 50 procent.

Det står altså skralt til med virksomhedernes investering i medarbejderes faglige udvikling. Vi er ikke imponeret.

Når vi spørger medlemmerne om, hvorfor det er sådan, er der nogen elementer der går igen.

Konkurrencen mellem virksomhederne er blevet hårdere, alle timer skal faktureres, og kunden ønsker fuld valuta for hver time. Det levner ikke megen tid til udvikling eller refleksion.

Vi har et paradoks
Så længe jobbet og virksomheden eksisterer, er det ikke nødvendigvis et problem.

Men hvis arbejdspladsen forsvinder, og medarbejderen bliver ledig, kan det meget vel blive et problem – for både medarbejder og virksomhed.

For har medarbejderen så de kompetencer, som aktuelt efterspørges af virksomhederne?

Vi har altså et paradoks på det danske it-arbejdsmarked. Efterspørgsel og udbud mødes ikke altid. Markedspladsen fungerer ikke optimalt.

Det er der heldigvis flere, der er blevet opmærksomme på.

PROSA har sammen med DI ITEK og en række AC-organisationer indgået et partnerskab – digitaljobs.dk. Formålet er netop at afdække og finde løsninger på de udfordringer, der er på it-arbejdsmarkedet.

Konkret handler det om at få mødet mellem udbud og efterspørgsel til at ske.

Vi arbejder derfor med en række matcharrangementer.

Her kommer en virksomhed med en forretningsmæssig/teknologisk udfordring, som de skal bruge arbejdskraft til at løse.

Vi kommer med en række ledige som vi mener, kan byde ind i forhold til disse problemfelter.

Og så sker mødet på helt andre præmisser end den traditionelle måde at søge arbejdskraft på.

Den ledige er nu ikke jobsøger men konsulent, der byder ind med analyse og løsningsmuligheder.

Virksomheden møder ikke en jobsøger men en ressource, der forstår og kan sætte sig ind i virksomhedens problemfelter.

Det virker. Både virksomheder og vores medlemmer er begejstrede for metoden.

Og så er der uddannelserne
Et andet element, vi er nødt til at kigge på i fællesskab, er alle de mange it-uddannelser.

Uddannelserne kommer aldrig til at kunne give dimittenderne erfaring med sig i bagagen. Det kan kun løses ude i virksomhederne.

Men kan uddannelserne – uden at gå på kompromis med, at de jo skal være generiske og langtidsholdbare uddannelser – alligevel indeholde konkrete teknologikompetencer, der er aktuelle og efterspurgte?

Endelig er vi nødt til at rejse diskussionen om, hvordan vi får den løbende vedligeholdelse og udvikling af medarbejderne til at foregå bedre.

Det er helt essentielt at finde løsninger på dette, hvis der på langt sigt skal findes en dansk it-branche.

Konkurrencen blandt virksomhederne gør, at det er meget svært at løse på det enkelte virksomhedsniveau – på mikroniveau.

Der er for stor risiko for at investeringen ikke når at give afkast til virksomheden, og det er derfor billigere at “stjæle” medarbejderen fra konkurrenten.

Men for branchen som sådan er det rigtigt skidt. Løsningen skal derfor også findes på brancheniveau.

Virksomheder mangler it-arbejdskraft. Den ledige it-arbejdskraft mangler virksomheder. Vi har et paradoks på det danske it-arbejdsmarked.

Der er i alt for mange tilfælde mangel på match. Ikke mangel på match i volumen, men på indhold.

En it-medarbejder er ikke bare en it-medarbejder – en it-medarbejder består af et sæt kompetencer.

Det manglende match bunder til syvende og sidste i et manglende match mellem de efterspurgte og de udbudte kompetencer.

It-faget er et dynamisk fag, og det er et fagområde, hvor levebrødet ligger i at flytte sig med udviklingen.

Udviklingen har de seneste år bevæget sig mod at være både en teknologisk- og en forretningsmæssig disciplin.

Så ikke alene har faget flyttet sig teknologisk, men det har også flyttet sig fra et fokus på teknologien til hvordan teknologien kan give merværdi til en forretningsmæssig kontekst.

Efterspørgslen flytter sig. Udbuddet flytter sig ikke i samme hast.

Nyt blod og efteruddannelse
Når udbuddet af arbejdskraft skal flytte sig på en kompetenceskala, er der to helt afgørende input hertil.

Den ene er tilførslen af nyt blod til faget. Der er aldrig blevet udklækket så mange nyuddannede fra universiteterne og erhvervsakademierne som i disse år. Så forsyningskilden er der, men kommer de med de rigtige kompetencer?

Den anden er den løbende vedligeholdelse og udvikling af de mange tusinde it-professionelle der dagligt arbejder i virksomhederne. Får virksomhederne vedligeholdt og udviklet deres vigtigste ressource – medarbejderne?

Budskabet fra branchen til uddannelsesstederne har de sidste mange år været; højere uddannelse, kombinationsuddannelser, domænekendskab, forretningsforståelse og så videre.

Budskabet er blevet hørt af uddannelsesstederne. I PROSA har vi lige nu registreret mere end 100 aktive it-uddannelser. Rigtigt mange er kommet til de seneste år, og især universiteterne har været aktive.

Mange nyuddannede er ledige
Så skulle man jo tro, at de mange nyuddannede modtages med åbne arme af den branche, der har efterspurgt dem. Mange nyuddannede finder da også hurtigt et job, men langt fra alle.

Cirka halvdelen af PROSA’s knap 600 ledige er nyuddannede. Unge mennesker, der har gjort, hvad de fik besked på.

Tag en it-uddannelse, gerne på universitetet, og skynd dig igennem – ingen spildtid.

De sidste tre år har PROSA arbejdet målrettet med at bygge bro mellem vores ledige dimittender og det arbejdsmarked, som de har taget en uddannelse til.

Traineeprojektet kalder vi det. Igennem de tre år har vi formidlet 200 ledige dimittender direkte i ordinært job, og lige så mange har vi hjulpet med at få fodfæste i form af praktik eller løntilskud.

Når vi arbejder som “broker” mellem dimittend og virksomhed, hører vi også om nogle af barriererne for, at der kan blive et match.

Dimittenderne mangler konkrete teknologikompetencer, og de mangler erfaring.

Begge dele noget, som man ikke får på en grunduddannelse.

Hvad så med kompetenceudviklingen?
Hvad så med alle de tusinder der i dag arbejder i virksomhederne. Udvikler de sig i takt med at fagets behov udvikler sig?

I PROSA laver vi årligt en omfattende lønstatistik med mere end 3.000 besvarelser.

Vi har igennem flere år spurgt til, hvordan det går med kompetenceudviklingen.

Vi spørger blandt andet om, hvor mange efteruddannelsesdage de har fået det seneste år.

Siden 2008 kan vi se, at andelen, der har fået nul dage, er steget og nu ligger på knap 50 procent.

Det står altså skralt til med virksomhedernes investering i medarbejderes faglige udvikling. Vi er ikke imponeret.

Når vi spørger medlemmerne om, hvorfor det er sådan, er der nogen elementer der går igen.

Konkurrencen mellem virksomhederne er blevet hårdere, alle timer skal faktureres, og kunden ønsker fuld valuta for hver time. Det levner ikke megen tid til udvikling eller refleksion.

Vi har et paradoks
Så længe jobbet og virksomheden eksisterer, er det ikke nødvendigvis et problem.

Men hvis arbejdspladsen forsvinder, og medarbejderen bliver ledig, kan det meget vel blive et problem – for både medarbejder og virksomhed.

For har medarbejderen så de kompetencer, som aktuelt efterspørges af virksomhederne?

Vi har altså et paradoks på det danske it-arbejdsmarked. Efterspørgsel og udbud mødes ikke altid. Markedspladsen fungerer ikke optimalt.

Det er der heldigvis flere, der er blevet opmærksomme på.

PROSA har sammen med DI ITEK og en række AC-organisationer indgået et partnerskab – digitaljobs.dk. Formålet er netop at afdække og finde løsninger på de udfordringer, der er på it-arbejdsmarkedet.

Konkret handler det om at få mødet mellem udbud og efterspørgsel til at ske.

Vi arbejder derfor med en række matcharrangementer.

Her kommer en virksomhed med en forretningsmæssig/teknologisk udfordring, som de skal bruge arbejdskraft til at løse.

Vi kommer med en række ledige som vi mener, kan byde ind i forhold til disse problemfelter.

Og så sker mødet på helt andre præmisser end den traditionelle måde at søge arbejdskraft på.

Den ledige er nu ikke jobsøger men konsulent, der byder ind med analyse og løsningsmuligheder.

Virksomheden møder ikke en jobsøger men en ressource, der forstår og kan sætte sig ind i virksomhedens problemfelter.

Det virker. Både virksomheder og vores medlemmer er begejstrede for metoden.

Og så er der uddannelserne
Et andet element, vi er nødt til at kigge på i fællesskab, er alle de mange it-uddannelser.

Uddannelserne kommer aldrig til at kunne give dimittenderne erfaring med sig i bagagen. Det kan kun løses ude i virksomhederne.

Men kan uddannelserne – uden at gå på kompromis med, at de jo skal være generiske og langtidsholdbare uddannelser – alligevel indeholde konkrete teknologikompetencer, der er aktuelle og efterspurgte?

Endelig er vi nødt til at rejse diskussionen om, hvordan vi får den løbende vedligeholdelse og udvikling af medarbejderne til at foregå bedre.

Det er helt essentielt at finde løsninger på dette, hvis der på langt sigt skal findes en dansk it-branche.

Konkurrencen blandt virksomhederne gør, at det er meget svært at løse på det enkelte virksomhedsniveau – på mikroniveau.

Der er for stor risiko for at investeringen ikke når at give afkast til virksomheden, og det er derfor billigere at “stjæle” medarbejderen fra konkurrenten.

Men for branchen som sådan er det rigtigt skidt. Løsningen skal derfor også findes på brancheniveau.

2020 er udset til året, hvor danskere og resten af klodens befolkning kan få fingrene i de lynhurtige 5G-forbindelser.

Men inden vi kan hente film i bluray-kvalitet ned til vores mobile enheder på få sekunder, er der stadig en hel del ting, der skal falde i hak.

Det fortæller vicepræsident og mediechef hos telegiganten Huawei til Computerworld på selskabets årlige Innovation Day, der bliver afholdt i den sydtyske by München.

“Selvom vi er et af de førende selskaber i 5G-forskningen, så mangler der eksempelvis stadig standarder for udviklingen af 5G. Ingen ved, hvordan den egentlig bliver på nuværende tidspunkt,” fortæller Roland Sladek.

Frygter VHS-krig
Han forklarer, at standard-udfordringen formentligt bliver håndteret til næste år.

Det skal ske ved, at blandt andet mobiloperatører og telefabrikanter som Huawei, Ericsson og Cisco i 2016 ifølge planerne skal have diskuteret standarden på plads.

“Ingen ønsker, at vi havner i en VHS versus Betamax- eller bluray versus HD DVD-krig, det skal vi undgå,” fortæller Roland Sladek i Huaweis München-laboratorium, hvor den kinesiske telegigant arbejder med 5G-teknologien.

Læs også: It-giganter går sammen om fremtidens 5G-netværk

Piller antennerne fra hinanden
I dette laboratorium, der er Huaweis største europæiske research-center ud af i alt 18 Huawei-laboratorier, arbejder selskabet blandt andet med optimering af antennerne på de såkaldte basestationer, der skal levere 5G ned til folks mobil-enheder.

Ved hjælp af 3D-scannere efterser selskabet blandt andet sine antenner for at se, hvordan de virker optimalt under forskellige forhold.

I visse tilfælde piller de tyske og kinesiske ingeniører deres MIMO-antenner (multiple-input, multiple-output) helt fra hinanden for at afprøve nye design-løsninger.

Og ambitionerne er høje i arbejdet med den kommende 5G-teknologi. Huawei opstiller som mål, at kapaciteten skal forøges 1.000 gange, mens vi kan forvente 100 gange hurtigere hastigheder end i dag.

Signal-forsinkelser skal samtidig ned på ét milisekund eller mindre, når telegiganten har fået gennemarbejdet sin 5G-teknologi, hvilket blandt andet sker med feltstudier i samarbejde med Surrey Universitet og de britiske mobilkæmper Vodafone og BT.

Forbinder til flere master
5G-teknologien med hurtige forbindelser mellem forskellige enheder forventes at blive et centralt punkt i det kommende Internet of Things-paradigme.

Også hos Huawai-konkurrenten Ericsson er man derfor for længst gået i gang med at forske i 5G.

Selskabet har både indendørs og udendørs testanlæg i Sverige og USA, hvor Ericssons ingeniører afprøver de hurtige forbindelser.

Senest er Ericsson begyndt at arbejde på, at en mobiltelefon forbinder sig til flere master på én gang med en teknologi, der går under navnet Multipoint Connectivity.

Det betyder, at en mobilbruger får sendt signaler fra forskellige master til at øge hastighed og styrke forbindelsen til 5G-netværket.

Se 5G demonstreret her
For at være klar til de kommercielle netværk i 2020, må 5G-forskningen komme ud af laboratorierne og testes i virkeligheden,” forklarer Dr. Håkan Andersson, som er 5G-strategisk produktchef i Ericssons Business Unit Radio, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Multipoint Connectivity med distribuerede MIMO’er er understøttet af Ericssons 5G air interface.

“Dette er blot de seneste eksempler på 5G-initiativer, der bevæger sig ud i testnetværk,” forklarer Dr. Håkan Andersson, som understreger, at disse metoder ikke er en del af dagens LTE-netværk (4G).

Du kan i nedenstående video selv få syn for sagen på, når Ericsson demonstrerer selskabets nyeste tilgange til arbejdet med 5G-teknologien.

Læs også:
5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

2020 er udset til året, hvor danskere og resten af klodens befolkning kan få fingrene i de lynhurtige 5G-forbindelser.

Men inden vi kan hente film i bluray-kvalitet ned til vores mobile enheder på få sekunder, er der stadig en hel del ting, der skal falde i hak.

Det fortæller vicepræsident og mediechef hos telegiganten Huawei til Computerworld på selskabets årlige Innovation Day, der bliver afholdt i den sydtyske by München.

“Selvom vi er et af de førende selskaber i 5G-forskningen, så mangler der eksempelvis stadig standarder for udviklingen af 5G. Ingen ved, hvordan den egentlig bliver på nuværende tidspunkt,” fortæller Roland Sladek.

Frygter VHS-krig
Han forklarer, at standard-udfordringen formentligt bliver håndteret til næste år.

Det skal ske ved, at blandt andet mobiloperatører og telefabrikanter som Huawei, Ericsson og Cisco i 2016 ifølge planerne skal have diskuteret standarden på plads.

“Ingen ønsker, at vi havner i en VHS versus Betamax- eller bluray versus HD DVD-krig, det skal vi undgå,” fortæller Roland Sladek i Huaweis München-laboratorium, hvor den kinesiske telegigant arbejder med 5G-teknologien.

Læs også: It-giganter går sammen om fremtidens 5G-netværk

Piller antennerne fra hinanden
I dette laboratorium, der er Huaweis største europæiske research-center ud af i alt 18 Huawei-laboratorier, arbejder selskabet blandt andet med optimering af antennerne på de såkaldte basestationer, der skal levere 5G ned til folks mobil-enheder.

Ved hjælp af 3D-scannere efterser selskabet blandt andet sine antenner for at se, hvordan de virker optimalt under forskellige forhold.

I visse tilfælde piller de tyske og kinesiske ingeniører deres MIMO-antenner (multiple-input, multiple-output) helt fra hinanden for at afprøve nye design-løsninger.

Og ambitionerne er høje i arbejdet med den kommende 5G-teknologi. Huawei opstiller som mål, at kapaciteten skal forøges 1.000 gange, mens vi kan forvente 100 gange hurtigere hastigheder end i dag.

Signal-forsinkelser skal samtidig ned på ét milisekund eller mindre, når telegiganten har fået gennemarbejdet sin 5G-teknologi, hvilket blandt andet sker med feltstudier i samarbejde med Surrey Universitet og de britiske mobilkæmper Vodafone og BT.

Forbinder til flere master
5G-teknologien med hurtige forbindelser mellem forskellige enheder forventes at blive et centralt punkt i det kommende Internet of Things-paradigme.

Også hos Huawai-konkurrenten Ericsson er man derfor for længst gået i gang med at forske i 5G.

Selskabet har både indendørs og udendørs testanlæg i Sverige og USA, hvor Ericssons ingeniører afprøver de hurtige forbindelser.

Senest er Ericsson begyndt at arbejde på, at en mobiltelefon forbinder sig til flere master på én gang med en teknologi, der går under navnet Multipoint Connectivity.

Det betyder, at en mobilbruger får sendt signaler fra forskellige master til at øge hastighed og styrke forbindelsen til 5G-netværket.

Se 5G demonstreret her
For at være klar til de kommercielle netværk i 2020, må 5G-forskningen komme ud af laboratorierne og testes i virkeligheden,” forklarer Dr. Håkan Andersson, som er 5G-strategisk produktchef i Ericssons Business Unit Radio, i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at Multipoint Connectivity med distribuerede MIMO’er er understøttet af Ericssons 5G air interface.

“Dette er blot de seneste eksempler på 5G-initiativer, der bevæger sig ud i testnetværk,” forklarer Dr. Håkan Andersson, som understreger, at disse metoder ikke er en del af dagens LTE-netværk (4G).

Du kan i nedenstående video selv få syn for sagen på, når Ericsson demonstrerer selskabets nyeste tilgange til arbejdet med 5G-teknologien.

Læs også:
5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres