Daily Archives: August 23, 2015

Danske Banks kæmpe-succes, MobilePay, vil inden årets udgang begynde at give et ganske klækkeligt overskud.

Chef for forretningsudvikling i Danske Bank, Jesper Nielsen, siger til Børsen, at han forventer en ‘pæn indtjening’ fra mobilbetalings-løsningen, som vil gÃ¥ i sort inden nytÃ¥r.

Det er ifølge Børsen ganske overraskende, i det det kun er to et halvt Ã¥r siden, at løsningen – der er gratis at anvende for private brugere – blev lanceret.

Til sammenligning tog det fem år fra lanceringen, inden Dankortet gik i sort for det daværende PBS.

MobilePay har siden lanceringen kostet Danske Bank betydelige summer.

Årsagen til det pludselige sikfte ifølge Børsen en kraftig stigning i antallet af erhvervsvirksomheder, der har tilmeldt sig MobilePay.

De tæller blandt andre store virksomheder som DSB og Bilka.

Det kan du læse mere om her: Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Virksomhederne skal betale et Ã¥rsgebyr for at anvende løsningen, og det er de i stærkt stigende omfang villige til – ikke mindst fordi sÃ¥ mange danskere har taget løsningen til sig.

Ifølge Børsen håndterer Danske Bank for tiden fem millioner transaktioner i MobilePay i kvartalet.

Markedet for mobilbetalinger er en af de væsentligste kamp-scener lige nu, hvor rigtigt mange forskellige spillere bejler til brugernes gunst – bÃ¥de herhjemme og internationalt, hvor forventningerne til ikke mindst Apple Pay er ganske store.

Også Facebook, Paypal, Samsung, Google og en række store, internationale banker er på vej med deres egne løsninger.

Herhjemme står slaget for tiden mellem Nets, MobilePay og Swipp, der er blevet lanceret af en lang række af Danske Banks rivaler og som i fjor købte teleselskabernes mobilbetalingsløsning, Paii.

Du kan læse mere om kampen om brugernes gunst her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Bagmandspolitiets sag mod to mænd fra Fyn, der er sigtet for at lægge opskriften på streaming fra pirattjenesten Popcorntime åbent ud på nettet, har fået ført til flere debatindlæg her på Computerworld.dk.

Du kan læse om anholdelsen af de to mænd her: To fynboer anholdt af politiet for ulovlig streaming-info på website

Flere læsere peger på, at sagen rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvor detaljeret man må fortælle om, hvordan man må bruge en internettjeneste som Popcorntime, som helt sikkert overtræder ophavsretsreglerne.

Risikerer man som almindelig bruger at blive straffet for at se film via en pirattjeneste?

Nogle debatdeltagere rejser ogsÃ¥ spørgsmÃ¥let om, det ikke er en del af den almindelige ytringsfrihed at fortælle, hvordan man kan fÃ¥ adgang til indhold pÃ¥ nettet – ogsÃ¥ selvom det er ulovligt.

Sagen er enkel
Ifølge it-advokat Peter Lind Nielsen er den aktuelle sag imidlertid forholdsvis enkel.

Ved at drive en hjemmeside, der i detaljer giver en vejledning om, hvordan man streamer ulovligt indhold, har de sigtede i sagen medvirket til at udbrede ulovligt indhold fra Popcorntime – og det er strafbart ifølge Straffelovens paragraf 299b.

“Driver man en tjeneste (som Popcorntime, red.), sÃ¥ er det ulovligt. Derfor er det formentlig dansk ophavsretslov, som man bygger sigtelserne pÃ¥ i den konkrete sag fra Fyn. De to sigtede medvirker til, at der foregÃ¥r ulovligheder, og hvis du ved rÃ¥d og dÃ¥d medvirker til, at der bliver begÃ¥et noget ulovligt, sÃ¥ risikerer du at blive straffet,” lyder det fra Per Lind Nielsen.

“Det svarer til, at en tidligere medarbejder i en bank lægger bankens adgangskoder og vagtplaner offentligt frem. Det gør det nemmere for nogen, der vil begÃ¥ noget kriminelt, og sÃ¥ er man med til at øge kriminaliteten,” siger han.

Derfor kan de to sigtede heller ikke påberåbe sig, at de blot har brugt deres ytringsfrihed.

“De to sigtede har selvfølgelig deres ytringsfrihed. Men hvis man meget aktivt medvirker til krænkelse af ophavsretten, sÃ¥ risikerer man at blive straffet,” siger han.

Kan brugeren straffes?
Til gengæld er det stadig usikkert, om det er ulovligt for en almindelig internet-bruger at streame indhold, uden at man downloader og gemmer data lokalt.

“Hvis jeg downloader et eller andet, der er ophavsretsligt beskyttet fra en uautoriseret kanal, sÃ¥ er det ulovligt. Men streaming er ikke nødvendigvis ulovligt set fra et brugersynspunkt. Det er der lige nu en diskussion om, og vi har endnu ikke rigtig fÃ¥et nogen afgørelse i Danmark,” siger Peter Lind Nielsen.

Er der eksempler på sager i fortiden, der viser, at det der er foregået på Fyn er ulovligt?

“Der har været sager 15-16-17 Ã¥r tilbage i tiden, hvor nogle drenge linkede til hjemmesider, hvor man kunne fÃ¥ adgang til ulovlige mp3-filer. De blev straffet.”

Men hvor går grænsen præcis for, hvad man må offentliggøre?

“Hvis man for eksempel opdager et sikkerhedshul i et it-system, skal man sÃ¥ skrive et blogindlæg om det, eller skal man kontakte en journalist pÃ¥ Computerworld for at fÃ¥ det ud i offentligheden? Problemet med det er jo, at man kan give folk gode ideer til, hvordan de kan udnytte det til kriminalitet.”

“Der fÃ¥r vi nogle gange henvendelser fra folk, som er blevet truet af software- eller hardware-leverandører, der ikke vil have, at den slags oplysninger kommer frem. Men det kan jo være et samfundsmæssigt problem, og sÃ¥ mÃ¥ det være tilladt at skrive om det uden at risikere en retssag,” siger Peter Lind Nielsen.

Kommer jeg som journalist i fængsel, hvis jeg fortæller, hvordan man kan streame indhold fra Popcorntime?

“Det kan du godt risikere, for spørgsmÃ¥let er hele tiden, om du gÃ¥r for langt og giver en detaljeret opskrift pÃ¥, hvordan man kan gøre noget ulovligt. Der er forskel pÃ¥, om du skriver, at man kan bygge en bombe med kunstgødning, staniolpapir og et batteri, eller om du giver en meget detaljeret vejledning i, hvor kan købe de ting, man skal bruge.”

Gør man så noget ulovligt, hvis man for eksempel opretter en konto hos en udbyder som Netflix eller Apple i USA, for at få adgang til noget indhold, som ikke er tilgængeligt i Danamrk?

“For at gøre det, skal man foretage en IP-redelegering, og middelbart er det nok ikke en overtrædelse af ophavsretslovene. Men til gengæld kan udbyderen sige, at det er en misligholdelse eller en omgÃ¥else af den købsaftale, der er indgÃ¥et,” siger Peter Lind Nielsen.

Læs også:

To fynboer anholdt af politiet for ulovlig streaming-info på website

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

OnePlus 2 er efterfølgeren til en af sidste års mest interessante telefoner, OnePlus One.

OnePlus One havde nemlig det tillokkende, at den havde de samme specifikationer som topmodellerne, men som kun kostede det halve.

Efterfølgeren har altså noget at leve op til.

Og det ser ud til, at anmelderne finder OnePlus 2 værdig til at bære samme navn som sin forgænger.

I hvert fald er der mange af tech-sites rundt på nettet, som er meget begejstrede over telefonen.

Vi har samlet et par citater og konkluderende kommentarer fra de medier, som allerede nu har testet telefonen.

Bedre end sidste år
Langt de fleste anmeldere, bloggere og journalister konkluderer meget hurtigt, at OnePlus 2 er en bedre telefon end sidste års model.

Telefonen har en bedre processor, et forbedret design og en bedre skærm – dog stadig “kun” med en 1.920 x 1.080 pixels opløsning. D

et påpeger flere dog som en god ting, da det er med til at holde batteriforbruget nede.

Ligeledes skriver flere også, at OnePlus 2 holder fast i det bedste ved første model: Nemlig prisen.

TheVerge skriver ligefrem, at “OnePlus 2 uden tvivl er det bedste bud pÃ¥ en smartphone i high end-klassen” – og dette alene pÃ¥ grund af prisen.

“Hvis den havde samme pris som en iPhone 6 eller Galaxy S6, sÃ¥ skulle du gÃ¥ videre, men pÃ¥ grund af den ekstremt lave pris, sÃ¥ skal du være blind for ikke at se fordelen,” fortætter TheVerge.

Software ikke færdigbagt
Softwaren i OnePlus 2 er ikke den samme som i sidste års model.

Sidste ̴r blev OnePlus One solgt p̴, at telefonen var udstyret med Cyanogen Mod Рen modificeret version af Android. Og det fungerede godt.

Nu er det med Oxygen OS, OnePlus’ eget system.

Flere kritiserer systemet for ikke at være helt færdigudviklet.

Blandt andet skriver AndroidCentral, at der ofte er småproblemer, bugs og lignende at finde i forbindelse med Oxygen OS, hvor for eksempel Apps genstarter eller åbner forkert på grund af Oxygen OS.

Dog er der ros til telefonens fingerscanner fra selv samme. Den fungerer tilsyneladende 9 ud af 10 gange Рog er mindst lige s̴ god som fingerscanneren p̴ Samsung S6 og iPhone 6. Det samme skriver Pocket-Link.

Også kameraet bliver rost.

AndroidCentral skriver, at det “uden tvivl er et af de tre bedste kameraer pÃ¥ en Android-telefon pÃ¥ markedet nu”, og Greenbot, Pcworld.coms Androidsøster, skriver ogsÃ¥, at det er et overraskende godt kamera til under 3.000 kroner.

Hvis du er interesseret i telefonen, skal du se at få dig skrevet op til ventelisten: Ventelisten til en OnePlus 2-smartphone vokser hurtigt

Mangler
Dog er der også mangler på telefonen, for man kan ikke få alt for 3.000 kroner.

Greenbot efterspørger trÃ¥dløs opladning, som er at finde pÃ¥ flere andre toptelefoner, og der er heller ikke nogen “fast-charging,” som du finder pÃ¥ for eksempel Samsung Galaxy S6.

Ligeledes kan du heller ikke skifte batteri eller isætte et større SD-kort. Det kunne du dog heller ikke på OnePlus One.

Ligeledes har Greenbot lavet en PCMark-test, som viser, at OnePlus 2 ligger i toppen af poppen i ren ydeevne.

Desværre bliver telefonen tilsyneladende meget varm, når den for alvor skal yde. Ligeledes sparker Greenbot, Android Central og AndroidPit ud efter batteriet.

Greenbot mener, at batteiret ikke er godt nok – og ringere end sidste Ã¥rs model, imens Android Central og Android Pit mangler muligheder for at tilpasse ydeevne, ligesom du kan pÃ¥ for eksempel Samsungs eller HTC’s telefoner.

Skal du have en OnePlus 2?

Læs ogsÃ¥: SÃ¥ kom OnePlus 2: Vilde specs – og til en lav pris

Ikke færre end fire lynnedslag i træk var for meget for et af Googles cloudcentre i Belgien, hvor der efterfølgende er sket skader på diske og datasæt i centret.

Tilsyneladende gik centrets nødsystemer i gang med det samme under uvejret, men enkelte kunder har permanent mistet adgangen deres data, mens andre efter et stykke tid igen har adgang til deres filer.

Det skriver BBC.

Fire lynnedslag samme sted?
Endnu er det uvist, hvor lynet har slået ned hele fire gange.

Google skriver selv i en opdatering, at lynet ramte det lokale forsyningsselskab, der driver selskabets europæiske datacenter i Belgien.

Projektchef Justin Gale hos Orion med lynbeskyttelsessystemer på menukortet fortæller til BBC, at lynnedslag ikke behøver at ramme det samme sted i en bygning, før det kan have en skadelig effekt.

Eksempelvis kan lynnedslag ramme strøm- og telekommunikationskabler tilknyttet Googles datacenter og stadig gøre skade, bliver det forklaret.

“Alene kablingen kan blive ramt op til en kilometer væk, hvor effekten sÃ¥ ryger tilbage tilbage til datacentret og ødelægge, hvad der er i det,” siger han til BBC.

0,000001 procent datatab
Så galt er det på ingen måder gået for Google i Belgien, som dog i skrivende stund ikke helt har overblik over, hvad der er tabt, og hvilke kunder som har mistet data.

I sin opdatering skriver Google, at i perioden fra torsdag i sidste uge til i mandags har datacentret været ramt af fejl. Op mod fem procent af diskene i centret har været udsat for I/O-fejl.

“I en meget lille del af tilfældene (mindre end 0.000001 procent af diskene i Europe-West1-b-zonen) har der været permanente datatab,” lyder det fraGoogle. 

Google benytter samtidig lejligheden til at undskylde for uheldet og oplyse om, at selskabet samtidig er gået i gang med at analysere sig frem til, hvordan det kan modgås en anden gang.

“Vi har identificeret flere medvirkende Ã¥rsager set over hele hardware- og software-stakken, og vi arbejder pÃ¥ at forbedre disse for at maksimere pÃ¥lideligheden i hele Google Compute Enginess storage-lag,” skriver selskabet pÃ¥ sin blog.

Du kan læse hele Googles forklaring på selskabets opdatering omkring uvejret. 

Læs også:

DMI vælger overraskende placering af ny supercomputer – flyttes ud af Danmark

Den gamle forretningsmodel i telebranchen er ved at falde fra hinanden.

Sådan beskriver Forrester-rådgiver Dan Bieler i
en kommentar udviklingen på telemarkedet.

“Teleselskaberne befinder sig ved en korsvej, hvor én vej fører til, at de bliver rene forsyningsvirksomheder, en anden til en transformation, hvor de bliver vigtige medlemmer i digitale økosystemer, og en tredje til deres død.”

Dan Bieler skriver, at selvom telebranchen har haft mange år til at forberede sig på det nye marked, så er det alt for få, der har benyttet tiden effektivt.

Læs også: Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Her i Danmark er teleselskaberne generelt relativt langt fremme med at nytænke forretningsmodellerne, men udfordringen er den samme:

Det er sværere og sværere at tjene penge på basale tele-ydelser som telefoni og sms, og selv data bliver efterhånden også blot endnu en standardvare, som kunderne ikke vil betale ret meget for.

Dan Bieler fra Forrester skriver i sin analyse af udviklingen på markedet, at teleselskaberne har tabt meget til andre spillere på markedet, eksempelvis smartphoneproducenter og indholdsleverandører, og at der ikke specielt meget grund til at tro, at de kan vinde det tilbage.

Teleselskabet er blevet sekundært
Det skyldes blandt andet, at forbrugerne i dag går langt mere op i deres smartphones og apps end i, hvilket netværk de er sluttet til.

“Tele-brands brænder bare ikke igennem, som de gjorde for Ã¥r tilbage.”

For konservative og selvtilfredse
PÃ¥ erhvervssiden er situationen ikke meget bedre.

Undersøgelser fra Forrester viser, at virksomheder og it-brugere har større tiltro til system-integratorer og løsnings-leverandører end teleselskaber inden for et bredt spektrum af services.

“En af grundene er, at virksomheder og it-brugere ikke føler, at teleoperatør forstÃ¥r deres specifikke forretningsbehov godt nok.”

Derfor er de selv skyld i det
“I løbet af de seneste 15 Ã¥r har størstedelen af teleoperatørerne klaret sig pÃ¥ bedste beskub i et IKT-miljø, der ændrer sig stadig hurtigere. En blanding af arrogance, selvtilfredshed og inkompetence i forhold til at reagere pÃ¥ nye trusler fra ikke-teleselskaber har bragt teleselskaberne pÃ¥ bagkant,” lyder svadaen fra Forresters Dan Bieler.

For at kunne slippe ud af dette dødvande, anbefaler Dan Bieler, at teleoperatørerne blandt andet gør kundeservice til en topprioritet, opbygger nye partnerskaber til levering af digitale løsninger og satser stort pÃ¥ at sikre endnu bedre netværk – blandt andet ved at opgradere til softwaredefinerede netværksarkitekturer, hvor man kan fÃ¥ et mere agilt setup.

“Men den største hindring for en ægte fornyelse forbliver teleselskabernes selvtilfredse og konservative natur,” lyder det i kommentaren.

Læs også: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Den danske telebranche mister omsætning
Selvom de danske teleselskaber formentlig alle vil argumentere for, at de innoverer på livet løs og allerede er i fuld gang med at indtage en ny og mere tidssvarende rolle i forhold til både forbrugere og erhvervskunder, så lyver tal for det danske telemarked ikke.

En rapport fra Erhvervsstyrelsen om situationen i den danske telebranche har konkluderet, at både omsætningen og beskæftigelsen bevæger sig i den forkerte retning.

Tager man branchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Udgave nummer 12 af Apples Mac OS X er sÃ¥ smÃ¥t ved at være klar til lancering.Â

OS X El Capitan 10.11 beta 7 er netop frigivet.

Det meddeler Apple udviklerne.

Samtidig er puclic beta version fem også klar til de almindelige forbrugere, der har meldt sig til at betateste El Capitan forud for lanceringen.

Styresystemet afløser sidste års Yosemite, og El Capitan er da også navnet på en af klipperne i den amerikanske nationalpark. 

Den endelige udgave af El Capitan bliver frigivet “i løbet af efterÃ¥ret” – hvilket jo sÃ¥ potentielt kan betyde om ganske fÃ¥ dage.

Opgraderingen bliver gratis Selvom der er flere spændende nyheder i El Capitan, må det overordnet betegnes som en af de mindre OS X-opdateringer.

“OS X El Capitan bygger pÃ¥ de banebrydende funktioner og det smukke design, som OS X Yosemite introducerede. BÃ¥de oplevelsen og ydeevnen er forbedret pÃ¥ en masse smÃ¥ omrÃ¥der, der tilsammen gør en stor forskel,” skriver Apple selv.

Her er de nye funktioner
Blandt de nye funktioner er muligheden for automatisk at splitte billedet på skærmen op, så man kan se to programmer på samme tid.

Der er også større forbedringer af Mission Control, nye funktioner til Mail og Kalender og en hel ny version af appen Noter.

Vanen tro lægger Apple meget vægt pÃ¥ den tætte integration til iOS, og El Capitan byder i øvrigt ogsÃ¥ pÃ¥ endnu flere ‘swipe’-muligheder med Mac’ens trackpad.

Netop det med de mange forskellige swipe-muligheder er Apple for nylig blevet kritiseret for af en brugervenlighedsekspert, der mener, at det er blevet for svært at anvende Apples produkter – læs mere om den kritik her.    

Bedre ydeevne i sigte
Apple lover, at ydeevnen i Mac OS X får et nøk i vejret med El Capitan:

“Ting, du gør hver dag, vil blive udført hurtigere og mere effektivt – som f.eks. at Ã¥bne PDF’er, tjekke mails, starte programmer og skifte mellem dem.OS X El Capitan fÃ¥r din Mac til at reagere hurtigere, og arbejdsgangen vil føles helt ubesværet.”

Systemkravene til El Capitan lyder:
- iMac (Mid 2007 or newer)
- MacBook Air (Late 2008 or newer)
- MacBook (Late 2008 Aluminum, or Early 2009 or newer)
- Mac mini (Early 2009 or newer)
- MacBook Pro (Mid/Late 2007 or newer)
- Mac Pro (Early 2008 or newer)
- Xserve (Early 2009)

Selvom de fleste Mac-brugere altså vil kunne opgradere til det nye styresystem fra Apple, skal man være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis får adgang til alle nye funktioner fra ældre maskiner.

Vi har endnu ikke testet El Capitan, men vender tilbage med en anmeldelse, når den endelige udgave er klar.

Se videoer
Indtil da kan du se nærmere på nogle af de nye funktioner i disse videoer:

Læs også:

Design-guru og tidligere Apples-topchef: Designet og brugervenligheden halter gevaldigt hos Apple

Den farverige forretningsmand og en af de nuværende spydspidser til kampen om republikanernes nominering til den amerikanske præsidentpost, Donald Trump, har været ude med riven over for HP’s tidligere topchef Carly Fiorina.

HP’s tidligere administrerende direktør i perioden 1999 til 2005 kandiderer ligesom Donald Trump til republikanernes normering, og direkte adspurgt om hendes evner, holdt forretningsmanden sig ikke tilbage.

Læs mere om Carly Fiorina her: Tidligere HP-topchef vil være præsident i USA – men hun har glemt en vigtig ting.

“Hun er en virkelig dejlig kvinde, hun blev fyret, hun udførte et forfærdeligt job hos HP, hun tabte stort (i det californiske senatsvalg i 2010, red). Men bortset fra det, sÃ¥ er hun en dejlig kvinde,” sagde Donald Trump ifølge ABCNews pÃ¥ en markedsplads i Iowa.

Udtalelsen kommer i kølvandet på et tweet fra Donald Trump, der mildest talt kan betegnes som et stød på Carly Fiorinas personlige udstråling.

“Jeg har lige fundet ud af, at hvis du lytter til Carly Fiorina i mere end 10 minutter, sÃ¥ fÃ¥r du hovedpine. Hun har nul chancer!” tweetede Donald Trump.

Han har trods sin nuværende topplacering blandt de republikanske kandidater været udsat for flere anklager om sexistiske udtalelser i sin kampagne.

Carly Fiorina slår tilbage
Den tidligere HP-chef, der blandt andet stod i spidsen for den noget tvivlsomme fusion mellem HP og Compag, holder sig ikke tilbage for at svare på Donald Trumps udtalelser.

“Donald Trump gÃ¥r efter alle, det har han naturligvis ret til. HP er et offentligt handlet selskab, sÃ¥ enhver kan jo se pÃ¥ resultaterne. Du kan ikke gemme talene eller fuske med dem.,” indleder Carly Fiorina over for ABCNews og starter sÃ¥ sit egentlige forsvar:

“Jeg førte forretningen fra omkring 44 milliarder dollar til næsten 90 milliarder dollar. Vi firedoblede toplinje-omsætningen lige midt i den værste teknologi-recession i 25 Ã¥r. Vi tredoblede vores innovation til at have mere end 11 patenter om dagen,” siger hun til nyhedsmediet.

Hun tilføjer, at med hende i spidsen gik HP fra at halte efter konkurrenterne til at være førende på et ethvert markedssegment, som it-giganten befandt sig på under hendes periode som topchef.

Fyret med gyldent håndtryk
Carly Fiorinis kampagnefolk har desuden uploadet en lettilgængelig oversigt over, hvordan den tidligere HP-topchef fik vind i sejlene hos it-giganten, hvor flere af tallene dog ikke helt svarer til hendes udtalelser til ABCNews.

Eksempelvis er omsætningen i HP ifølge kampagnematerialet pÃ¥ ‘kun’ godt 80 milliarder dollar i Carly Fiorinas sidste Ã¥r og ikke 90 milliarder dollar, mens antallet pÃ¥ daglige patenter var oppe pÃ¥ 15 og ikke 11, som hun er citeret for at sige.

De godt 90 milliarder dollar kunne selskabet daværende nyankomne topboss Mark Hurd tage æren for, samtidig med at selskabets aktiekurs skød kraftigt i vejret i samme periode.

Tilbage står det faktum, at Carly Fiorina blev fyret som HP-topchef med et stort, gyldent håndtryk efter flere massefyringer og uenighed om strategien for selskabet, og at hun missede muligheden for at blive valgt ind i senatet i 2010.

Læs også:

HPs tidligere jernlady dumpet af californiske vælgere

Tidligere HP-topchef vil være præsident i USA: Men hun har glemt en vigtig ting

HP’s indtjening styrtdykker med 21 procent – alarmklokkerne bimler

Ove Christensen er uddannelsesforsker på University College Sjælland, og han har fulgt Chromebooks i skolen.

På Mårslet Skole, der ligger syd for Aarhus, har man ikke valgt at følge strømmen og bruge iPads i undervisningen.

Skolen er gået nye veje, og har i stedet prøvet kræfter med Chromebooks ud fra både pædagogiske og teknologske argumenter. Projektet har specielt haft fokus på elevproduktioner og elevernes samarbejde.

Det fortæller Ove Christensen, der er uddannelsesforsker på University College Sjælland (UCSJ).

Han har fugt projektet på Mårslet Skole som en flue på væggen, og han kan berette om en stribe positive og anderledes erfaringer fra lærere og elever.

“Erfaringerne er sÃ¥ gode, at jeg ikke kan forstÃ¥, at iPads eller andre tablets anvendes i undervisningen. I hvert fald ikke i de store klasser,” siger han til Computerworld.

Samarbejde i stedet for personlig computer
Der, hvor en Chromebook for alvor adskiller sig fra markedets øvrige enheder, er på sin enkelthed.

“Hvis man ser pÃ¥ forskellige teknologier som pc, iPads og sammenligner dem med Chromebooks, er den afgørende forskel, at man gÃ¥r fra en centrering om filer og værktøjer til Chroomebookens fokus pÃ¥ tilgængelighed,” fortæller han og fortsætter:

“Det er egentlig samme princip som deleøkonomi. Det handler ikke om at eje. Det handler om at have adgang til ressourcer.”

En Chromebook giver helt naturligt adgang til ressourcerne i skyen, og i den forbindelse bliver deling med andre også et omdrejningspunkt.

Det sker, fordi hverken programmer eller lagerplads er bundet til computeren, der basalt set bare er en browser, som giver adgang til indhold og lagerplads på nettet.

“Teknologien er bygget op omkring deling og samarbejde, og det har en afsmittende effekt pÃ¥, hvordan elever og lærere arbejder med projekter. Teknologien understøtter sÃ¥ledes lovens krav om at styrke samarbejde og digitale kompetencer i folkeskolen.”

“Teknologien lægger op til, at eleverne bliver producerende, fordi de arbejder sammen. Det er ret unikt,” vurderer Ove Christensen.

Har du læst min stil?
De lærere, der har været med i forsøget, fortæller, at det bliver mere naturligt, at eleverne deler deres arbejde, også selv om det ikke er færdigt.

“Flere elever fra de store klasser synes, det er underligt at aflevere en opgave, som andre ikke har læst og som andre ikke har haft indflydelse pÃ¥.”

På teknologifronten er der også den fordel, at der ikke skal vedligeholdes ret meget.

“Der bruges ikke tid pÃ¥ hardware og teknik. OgsÃ¥ it-sikkerhed bliver varetaget af andre. Ligeledes kan en lærer altid følge med i elevernes arbejde, dokumenter eller i revisionsoversigten. Læringen bliver transparent mellem elev og lærer.”

Derved peger han på, at det i forbindelse med vedligeholdelsen er en billig teknologi.

“Chromebooks er ogsÃ¥ billige i indkøb, hvilket jo er vigtigt for en skole. Det er jo basalt set bare en browser.”

Læs også: Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Tillid til Google
Når man på denne måde overlader alt ansvar til andre, så kræver det vel også en god portion tillid til blandt andet Google?

“Ja.”

“Hvad skal man tænke over i den sammenhæng?

“Man skal tænke over, hvad man deler. Men lærerne fra MÃ¥rslet fortæller, at eleverne bliver bedre til at hÃ¥ndtere digitaliseringen. De har bedre blik for, hvad man deler og ikke deler. De kender skyen, fordi de arbejder med den hele tiden.”

Men det er vel ikke en tilfældighed, at der tales om privacy-problemer i sammenhæng med Googles navn?

“Selvfølgelig ikke. Det er en kæmpe udfordring i den moderne verden, at Google ved alt om dig. Men det er ikke platformens skyld. Det er en udfordring alle steder. Privatlivet er stærkt eroderet.”

Mener du at skolens platform er ligegyldig, når det gælder privacy?

“Privacy-diskussionen ligger i denne sammenhæng et helt andet sted end i skolen. Det er et samfundsproblem. Staten bidrager i øvrigt ogsÃ¥ selv med logning. Men det er selvfølgelig en problemstilling, man skal være klar over, nÃ¥r man arbejder sky-baseret.”

Svagheden er programmer
Hvor ser du udfordringerne ved at bruge en Chromebook i skolen.

“Der er nogle udfordringer i tilvænningsfasen. Det skyldes selvfølgelig, at mange brugere kender Microsofts eller Apples styresystemer. Chromebooks er meget anderledes opbygget, og det kræver lidt tid,” fortæller han.

Ligeledes er det ikke alle programmer, der kan tilgås via en browser, hvilket kan være begrænsende i forbindelse med undervisningen.

“Men det er svært at se de negative sider ved Chromebooks. Tablets er fint i de smÃ¥ klasser, men jeg kan ikke forstÃ¥, at man vælger tablets, nÃ¥r klassetrinnet kræver, at eleverne er mere producerende og samarbejdende. At dele og samarbejde er en moderne arbejdsform, og den leceres med en Chromebook.”

Du kan finde hele forskningsprojektet fra MÃ¥rslet Skole her.

Chromebooks anvendes på flere skoler i Danmark.

Læs også:

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Forskere er klar med en helt ny type solid-state batterier, som ikke bliver slidt, men som kan op- og afledes igen og igen.

Forskere fra blandt andet Samsung og teknologi-universitetet MIT er langt fremme med at udvikle et nyt materiale, som måske vil kunne anvendes i fremtidens batterier til den helt grundlæggende batteri-komponent, der lagrer energien.

Ifølge forskerne er det nye materiale ganske utrætteligt.

Det betyder, at det ikke taber pusten efter et bestemt antal op- og aflagringer, som det er tilfældet med de batterier, som vi anvender i dag og som over tid bliver gradvist mindre og mindre effektive.

Sådan er det ikke med det nye materiale, der ifølge forskerne både kan forøge batterilevetiden ganske betragteligt samt øge lagrings-effekten.

De lithium-ion-batterier, som vi anvender i dag, er baseret på flydende elektrolytter, mens den nye batteri-type anvender et fast materiale.

Ifølge MIT-forsker Gerbrand Ceder betyder det, at man kan kaste rundt med materialet, hamre søm igennem det eller misbruge det på anden vis, uden at der sker noget.

Han siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at der reelt ikke er nogen forringelse i effekten i solid-state batterierne, der altså vil kunne opretholde effekten i hundredetusindvis af opladnings-cyklusser.

Elektrolytter spiller en central rolle i batterier, da de anvendes til at adskille de positive katoder og de negative anoder, så der kan flyde ioner mellem dem, hvilket er med til at skabe den elektriske strøm.

Du kan læse om forskernes nye batterier i denne artikel i magasinet Nature.

Vi er selvfølgelig alle sammen vilde med at skrotte kabler, og bruge trådløse netværk i toget eller på kaffebaren.

Det kniber dog lidt med at være kritisk når det handler om sikkerheden på det trådløse internet som vi frejdigt logger på.

Konsulenthuset Deloitte har foretaget en undersøgelse blandt 1.000 danskere, og her svarer to ud af tre, at de inden for det seneste år har logget på et WiFi-net.

Alligevel glemmer flertallet at tjekke deres sikkerhedsindstillinger.

“TrÃ¥dløse wifi-netværk er efterhÃ¥nden blevet en helt naturlig del af vores digitale hverdag. Vi finder dem pÃ¥ caféer, i toge og busser, pÃ¥ stationer, ja næsten overalt, hvor der er mange mennesker. Det er naturligvis dejligt, at man nemt og hurtigt kan komme pÃ¥ nettet, men det kræver altsÃ¥, at man er ekstra omhyggelig med sikkerheden,” siger partner i Deloitte Kim Schlyter, der er specialist i datasikkerhed.

Hvis man logger på et offentligt tilgængeligt wifi-netværk uden den nødvendige sikkerhed, er det let for uvedkommende at tilgå ens personlige data.

En smule kærlighed
Men det er ikke stor kunst at gøre sin netadgang mere sikker.

Det koster kun lidt opmærksomhed og et par flueben i de rigtige kasser.

“Inden man logger pÃ¥ et offentligt netværk med sin telefon, tablet eller computer, skal man huske at gÃ¥ ind og sætte sine sikkerhedsindstillinger til højeste niveau. Man skal ogsÃ¥ huske at slÃ¥ den automatiske login-funktion fra, sÃ¥ man selv bestemmer, hvilke netværk man tilgÃ¥r. PÃ¥ den mÃ¥de undgÃ¥r man, at andre mennesker skaffer sig adgang til ens personlige data som for eksempel bankoplysninger, koder eller private emails,” siger han.

Læs også:
Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Her er alle de skjulte afgifter i ‘gratis’ Windows 10