Monthly Archives: August 2015

Den farverige forretningsmand og en af de nuværende spydspidser til kampen om republikanernes nominering til den amerikanske præsidentpost, Donald Trump, har været ude med riven over for HP’s tidligere topchef Carly Fiorina.

HP’s tidligere administrerende direktør i perioden 1999 til 2005 kandiderer ligesom Donald Trump til republikanernes normering, og direkte adspurgt om hendes evner, holdt forretningsmanden sig ikke tilbage.

Læs mere om Carly Fiorina her: Tidligere HP-topchef vil være præsident i USA – men hun har glemt en vigtig ting.

“Hun er en virkelig dejlig kvinde, hun blev fyret, hun udførte et forfærdeligt job hos HP, hun tabte stort (i det californiske senatsvalg i 2010, red). Men bortset fra det, så er hun en dejlig kvinde,” sagde Donald Trump ifølge ABCNews på en markedsplads i Iowa.

Udtalelsen kommer i kølvandet på et tweet fra Donald Trump, der mildest talt kan betegnes som et stød på Carly Fiorinas personlige udstråling.

“Jeg har lige fundet ud af, at hvis du lytter til Carly Fiorina i mere end 10 minutter, så får du hovedpine. Hun har nul chancer!” tweetede Donald Trump.

Han har trods sin nuværende topplacering blandt de republikanske kandidater været udsat for flere anklager om sexistiske udtalelser i sin kampagne.

Carly Fiorina slår tilbage
Den tidligere HP-chef, der blandt andet stod i spidsen for den noget tvivlsomme fusion mellem HP og Compag, holder sig ikke tilbage for at svare på Donald Trumps udtalelser.

“Donald Trump går efter alle, det har han naturligvis ret til. HP er et offentligt handlet selskab, så enhver kan jo se på resultaterne. Du kan ikke gemme talene eller fuske med dem.,” indleder Carly Fiorina over for ABCNews og starter så sit egentlige forsvar:

“Jeg førte forretningen fra omkring 44 milliarder dollar til næsten 90 milliarder dollar. Vi firedoblede toplinje-omsætningen lige midt i den værste teknologi-recession i 25 år. Vi tredoblede vores innovation til at have mere end 11 patenter om dagen,” siger hun til nyhedsmediet.

Hun tilføjer, at med hende i spidsen gik HP fra at halte efter konkurrenterne til at være førende på et ethvert markedssegment, som it-giganten befandt sig på under hendes periode som topchef.

Fyret med gyldent håndtryk
Carly Fiorinis kampagnefolk har desuden uploadet en lettilgængelig oversigt over, hvordan den tidligere HP-topchef fik vind i sejlene hos it-giganten, hvor flere af tallene dog ikke helt svarer til hendes udtalelser til ABCNews.

Eksempelvis er omsætningen i HP ifølge kampagnematerialet på ‘kun’ godt 80 milliarder dollar i Carly Fiorinas sidste år og ikke 90 milliarder dollar, mens antallet på daglige patenter var oppe på 15 og ikke 11, som hun er citeret for at sige.

De godt 90 milliarder dollar kunne selskabet daværende nyankomne topboss Mark Hurd tage æren for, samtidig med at selskabets aktiekurs skød kraftigt i vejret i samme periode.

Tilbage står det faktum, at Carly Fiorina blev fyret som HP-topchef med et stort, gyldent håndtryk efter flere massefyringer og uenighed om strategien for selskabet, og at hun missede muligheden for at blive valgt ind i senatet i 2010.

Læs også:

HPs tidligere jernlady dumpet af californiske vælgere

Tidligere HP-topchef vil være præsident i USA: Men hun har glemt en vigtig ting

HP’s indtjening styrtdykker med 21 procent – alarmklokkerne bimler

Ove Christensen er uddannelsesforsker på University College Sjælland, og han har fulgt Chromebooks i skolen.

På Mårslet Skole, der ligger syd for Aarhus, har man ikke valgt at følge strømmen og bruge iPads i undervisningen.

Skolen er gået nye veje, og har i stedet prøvet kræfter med Chromebooks ud fra både pædagogiske og teknologske argumenter. Projektet har specielt haft fokus på elevproduktioner og elevernes samarbejde.

Det fortæller Ove Christensen, der er uddannelsesforsker på University College Sjælland (UCSJ).

Han har fugt projektet på Mårslet Skole som en flue på væggen, og han kan berette om en stribe positive og anderledes erfaringer fra lærere og elever.

“Erfaringerne er så gode, at jeg ikke kan forstå, at iPads eller andre tablets anvendes i undervisningen. I hvert fald ikke i de store klasser,” siger han til Computerworld.

Samarbejde i stedet for personlig computer
Der, hvor en Chromebook for alvor adskiller sig fra markedets øvrige enheder, er på sin enkelthed.

“Hvis man ser på forskellige teknologier som pc, iPads og sammenligner dem med Chromebooks, er den afgørende forskel, at man går fra en centrering om filer og værktøjer til Chroomebookens fokus på tilgængelighed,” fortæller han og fortsætter:

“Det er egentlig samme princip som deleøkonomi. Det handler ikke om at eje. Det handler om at have adgang til ressourcer.”

En Chromebook giver helt naturligt adgang til ressourcerne i skyen, og i den forbindelse bliver deling med andre også et omdrejningspunkt.

Det sker, fordi hverken programmer eller lagerplads er bundet til computeren, der basalt set bare er en browser, som giver adgang til indhold og lagerplads på nettet.

“Teknologien er bygget op omkring deling og samarbejde, og det har en afsmittende effekt på, hvordan elever og lærere arbejder med projekter. Teknologien understøtter således lovens krav om at styrke samarbejde og digitale kompetencer i folkeskolen.”

“Teknologien lægger op til, at eleverne bliver producerende, fordi de arbejder sammen. Det er ret unikt,” vurderer Ove Christensen.

Har du læst min stil?
De lærere, der har været med i forsøget, fortæller, at det bliver mere naturligt, at eleverne deler deres arbejde, også selv om det ikke er færdigt.

“Flere elever fra de store klasser synes, det er underligt at aflevere en opgave, som andre ikke har læst og som andre ikke har haft indflydelse på.”

På teknologifronten er der også den fordel, at der ikke skal vedligeholdes ret meget.

“Der bruges ikke tid på hardware og teknik. Også it-sikkerhed bliver varetaget af andre. Ligeledes kan en lærer altid følge med i elevernes arbejde, dokumenter eller i revisionsoversigten. Læringen bliver transparent mellem elev og lærer.”

Derved peger han på, at det i forbindelse med vedligeholdelsen er en billig teknologi.

“Chromebooks er også billige i indkøb, hvilket jo er vigtigt for en skole. Det er jo basalt set bare en browser.”

Læs også: Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Tillid til Google
Når man på denne måde overlader alt ansvar til andre, så kræver det vel også en god portion tillid til blandt andet Google?

“Ja.”

“Hvad skal man tænke over i den sammenhæng?

“Man skal tænke over, hvad man deler. Men lærerne fra Mårslet fortæller, at eleverne bliver bedre til at håndtere digitaliseringen. De har bedre blik for, hvad man deler og ikke deler. De kender skyen, fordi de arbejder med den hele tiden.”

Men det er vel ikke en tilfældighed, at der tales om privacy-problemer i sammenhæng med Googles navn?

“Selvfølgelig ikke. Det er en kæmpe udfordring i den moderne verden, at Google ved alt om dig. Men det er ikke platformens skyld. Det er en udfordring alle steder. Privatlivet er stærkt eroderet.”

Mener du at skolens platform er ligegyldig, når det gælder privacy?

“Privacy-diskussionen ligger i denne sammenhæng et helt andet sted end i skolen. Det er et samfundsproblem. Staten bidrager i øvrigt også selv med logning. Men det er selvfølgelig en problemstilling, man skal være klar over, når man arbejder sky-baseret.”

Svagheden er programmer
Hvor ser du udfordringerne ved at bruge en Chromebook i skolen.

“Der er nogle udfordringer i tilvænningsfasen. Det skyldes selvfølgelig, at mange brugere kender Microsofts eller Apples styresystemer. Chromebooks er meget anderledes opbygget, og det kræver lidt tid,” fortæller han.

Ligeledes er det ikke alle programmer, der kan tilgås via en browser, hvilket kan være begrænsende i forbindelse med undervisningen.

“Men det er svært at se de negative sider ved Chromebooks. Tablets er fint i de små klasser, men jeg kan ikke forstå, at man vælger tablets, når klassetrinnet kræver, at eleverne er mere producerende og samarbejdende. At dele og samarbejde er en moderne arbejdsform, og den leceres med en Chromebook.”

Du kan finde hele forskningsprojektet fra Mårslet Skole her.

Chromebooks anvendes på flere skoler i Danmark.

Læs også:

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan

Forskere er klar med en helt ny type solid-state batterier, som ikke bliver slidt, men som kan op- og afledes igen og igen.

Forskere fra blandt andet Samsung og teknologi-universitetet MIT er langt fremme med at udvikle et nyt materiale, som måske vil kunne anvendes i fremtidens batterier til den helt grundlæggende batteri-komponent, der lagrer energien.

Ifølge forskerne er det nye materiale ganske utrætteligt.

Det betyder, at det ikke taber pusten efter et bestemt antal op- og aflagringer, som det er tilfældet med de batterier, som vi anvender i dag og som over tid bliver gradvist mindre og mindre effektive.

Sådan er det ikke med det nye materiale, der ifølge forskerne både kan forøge batterilevetiden ganske betragteligt samt øge lagrings-effekten.

De lithium-ion-batterier, som vi anvender i dag, er baseret på flydende elektrolytter, mens den nye batteri-type anvender et fast materiale.

Ifølge MIT-forsker Gerbrand Ceder betyder det, at man kan kaste rundt med materialet, hamre søm igennem det eller misbruge det på anden vis, uden at der sker noget.

Han siger til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau, at der reelt ikke er nogen forringelse i effekten i solid-state batterierne, der altså vil kunne opretholde effekten i hundredetusindvis af opladnings-cyklusser.

Elektrolytter spiller en central rolle i batterier, da de anvendes til at adskille de positive katoder og de negative anoder, så der kan flyde ioner mellem dem, hvilket er med til at skabe den elektriske strøm.

Du kan læse om forskernes nye batterier i denne artikel i magasinet Nature.

Vi er selvfølgelig alle sammen vilde med at skrotte kabler, og bruge trådløse netværk i toget eller på kaffebaren.

Det kniber dog lidt med at være kritisk når det handler om sikkerheden på det trådløse internet som vi frejdigt logger på.

Konsulenthuset Deloitte har foretaget en undersøgelse blandt 1.000 danskere, og her svarer to ud af tre, at de inden for det seneste år har logget på et WiFi-net.

Alligevel glemmer flertallet at tjekke deres sikkerhedsindstillinger.

“Trådløse wifi-netværk er efterhånden blevet en helt naturlig del af vores digitale hverdag. Vi finder dem på caféer, i toge og busser, på stationer, ja næsten overalt, hvor der er mange mennesker. Det er naturligvis dejligt, at man nemt og hurtigt kan komme på nettet, men det kræver altså, at man er ekstra omhyggelig med sikkerheden,” siger partner i Deloitte Kim Schlyter, der er specialist i datasikkerhed.

Hvis man logger på et offentligt tilgængeligt wifi-netværk uden den nødvendige sikkerhed, er det let for uvedkommende at tilgå ens personlige data.

En smule kærlighed
Men det er ikke stor kunst at gøre sin netadgang mere sikker.

Det koster kun lidt opmærksomhed og et par flueben i de rigtige kasser.

“Inden man logger på et offentligt netværk med sin telefon, tablet eller computer, skal man huske at gå ind og sætte sine sikkerhedsindstillinger til højeste niveau. Man skal også huske at slå den automatiske login-funktion fra, så man selv bestemmer, hvilke netværk man tilgår. På den måde undgår man, at andre mennesker skaffer sig adgang til ens personlige data som for eksempel bankoplysninger, koder eller private emails,” siger han.

Læs også:
Benhård kamp om det danske marked for it-sikkerhed: Her er den nye tendens

Stor mangel på it-sikkerhedsfolk: Så svært er det at finde de rette

Her er alle de skjulte afgifter i ‘gratis’ Windows 10

Finanskoncernen Nykredit har store digitaliserings-ambitioner.

Det fremgår af Nykredits netop offentliggjorte halvårsrapport, hvor koncernen kan fremvise et resultat før skat på næsten fire milliarder kroner.

Nykredit har i dag et et gennemsnitligt antal heltidsansatte medarbejdere på 3.785, men det antal skal bringes ned i de kommende år.

Øremærker millioner til digitalisering
I den plan er et øget fokus på digitale løsninger et centralt virkemiddel:

“Som led i Forretningsplan 2018 øremærkes investeringer i niveauet 350 millioner kroner, blandt andet til øget digitalisering,” lyder det fra koncernchef Michael Rasmussen.

Med Forretningsplan 2018 vil Nykredit forbedre resultatet af kerneforretningen, så det i 2018 er 1,5 milliarder kroner større end det forventede 2016-resultat.

“For at nå det vil vi spare 250 millioner kroner på driften årligt. En del af det kan nås ved at intensivere vores arbejde med digitalisering, men det kan ikke undgås, at vi også i de kommende år bliver færre i Nykreditkoncernen,” lyder det i halvårsrapporten.

Generel tendens i finanssektoren
Nykredit er ikke ene om at intensivere de digitale satsninger, for det er en tendens, der ses på tværs af finanssektoren i Danmark i disse år.

Blandt andet har Nordea gang i en merinvestering i digitalisering på 30-35 procent i gennemsnit over de næste fire til fem år.

Det betyder konkret, at Nordea i perioden investerer et sted mellem 3,7 milliarder og 5,2 milliarder kroner ekstra på it.

Læs også:

Nykredit får ny CIO – her er den nye topchef

Her er planen: Nordea pumper fem milliarder kroner i ny it

Med et par sparsomme meddelelser oplyste Google fornylig, at selskabet udskyder den ellers længede ventede samlesæt-telefon, Ara.

Det kan du læse mere om her: Google udskyder planer om samlesæt-telefon: Project Ara skydes til hjørne.

Project Ara har ellers været længe undervejs, og det var planen, at de første eksemplarer skulle sendes i handelen i i første omgang Puerto Rico til efteråret.

Computerworld skrev første gang om planerne om en telefon, som brugeren selv kan sammensætte som byggeklodser, i 2013.

Det kan du læse mere om her: Google-project: Byg din egen smartphone.

Nu er grunden til, at projektet udskydes yderligere kommet frem: Googles prototyper af samlesæt-telefonen dumpede en såkaldt droptest. Telefonen gik simpelthen fra hinanden, da den blev smidt på gulvet.

Magneter fungerede ikke
Problemet er de magneter, som Google har anvendt til at ‘klistre’ telefonens forskellige moduler sammen.

Fald-testen viste, at de ikke fungerede ordentligt. Nu er Google på jagt efter en ny metode til at klikke de forskellige byggeklodser sammen med.

Selskabet oplyser dog intet om, hvad det har i tankerne og hvad planen nu er.

Samtidig arbejder Googles udviklere på en måde, hvorpå telefonens kerne-komponenter kan pakkes helt ultrakompakt i det, som bliver det centrale model i midten af telefonen.

Uden på denne kompakte kerne skal brugeren så kunne klikke de forskellige øvrige komponenter på.

Phishing er en betegnelse for svindlere, der forsøger at franarre intetanende internetbrugere deres brugernavne, adgangskoder, kreditkort- eller netbanksoplysninger.

Det sker typisk ved, at ofret får en besked, eksempelvis i form af en mail, der henviser til et ondsindet domæne med en falsk hjemmeside, hvor oplysningerne på forskellig vis lokkes ud af brugeren.

Phishing har udviklet sig til et af de største sikkerhedsproblemer i internetverdenen.

Det uafhængige testcenter for sikkerhedsprodukter, AV Comparatives, har gjort det til sin opgave at se sikkerhedsproducenterne efter i kortene for at vurdere, om virksomhederne gør deres arbejde ordentligt.

Denne gang har sikkerhedstesterne udvalgt ti anti-phishing-programmer, og testet deres evne til at holde de ondsindede koder væk fra maskinen.

Testen er foregået mellem den 29. juli og 3. august, så resultaterne er helt friske fra fad.

245 aktive phishing-links
Programmerne er testet med 245 phishing-adresser, der alle var aktive og derved forsøgt på at stjæle oplysninger fra testmaskinen. Det har blandt andet været følsommen oplysninger om bankforhold, kreditkort og PayPal.

På kortet kan du se hvilke områder i verden, som ip-adresserne fra phishing-koden henviser til.

Kilde: AV-Comparatives.

Alle programmerne er testet med standardindstillinger.

Testmaskinen har været forsynet med Windows 7 Professional i en 64-bit version med internet Explorer 11.

Browserens indbyggede anti-phishing-funktion var deaktiveret for at få et retvisende billede af de ti testprogrammers formåen.

Det er ikke alle producenter, der har haft lyst til at deltage eller mulighed for at være med.

Det er således ikke en komplet test, men et solidt overblik over ti meget benyttede programmer.

Søjlediagrammet viser andelen af phishing-kode, der er fanget af programmerne.

Du kan finde hele testen her.

Kilde: AV-Comparatives

Læs også:
Stortest: Her er sommerens bedste antivirusprogram

Test af 20 antivirus-programmer: Her er de bedste lige nu

Microsoft-sheriff: Hackerne går nu hellere efter skoler og hospitaler end bankerne

Sådan beskytter et moderne antivirusprogram din computer

Test af 23 programmer: Så meget sløver antivirus din computer

Har du stadig et analogt fjernsyn – som for eksempel et ældre billedrørs-fjernsyn – stående et sted i huset, er det ved at være sidste udkald – i hvert fald hvis du er kunde hos YouSee, der er Danmarks største kabel-tv-udbyder med 1,2 millioner kabel-tv-seere.

YouSee valgte i 2009 at køre videre med analogt signal på selskabets kabel-net, da det luftbårne analoge signal blev slukket.

Selskabet vurderer, at mellem 40.000 og 80.000 danske husstande i dag fortsat anvender et billedrørs-fjernsyn som primært fjernsyn. Hertil kommer diverse ældre apparater i sommerhuse og lignende.

Ifølge selskabet skyldes beslutningen om at slukke for det analoge signal pr 9. februar til næste år et ønske om at få mere plads på kabelnettet.

Det skal bruges til at sikre eksempelvis højere hastigheder på bredbånd samt mere kapacitet, da behovet er stigende – blandt andet på grund af Netflix og andre kapacitets-krævende streaming-tjenester.

Ifølge selskabet fylder en enkelt analog tv-kanal i dag ligeså meget på kabelnettet som seks digitale tv-kanaler.

“Vi streamer i langt højere grad og går i tv-arkivet og bestemmer, hvad vi vil se hvornår. Alt det nye kræver plads, og den får vi, når vi slukker de analoge tv-kanaler,” lyder det fra YouSee-direktør, René Brøchner.

Med lukningen af det analoge signal, venter der dermed en investering for de tv-seere, der alene har et analogt fjernsyn.

Enten skal de investere i et digitalt fjernsyn til nogle tusinder kroner eller også skal de investere i en særlig digital tv-boks til nogle hundreder kroner, som kan omforme det digitale signal til analogt signal.

I begyndelsen af juli gik Apple Music i luften.

Det er en storsatsning fra Apples side, som sigter mod at vende et faldende musiksalg i iTunes ved at fange de millioner af iPhone-brugere, som nu benytter sig af streaming-tjenester som blandt andet Spotify.

I en ny undersøgelse fra markeds-undersøgelsesfirmaet MusicWatch kan man se tal for Apples musiktjeneste, og den ligner ikke en ubetinget succes – i hvert fald ikke i USA.

MusicWatch’ undersøgelse er baseret på 5.000 tilbagemeldinger fra amerikanske forbrugere.

48 procent af dem, der har prøvet Apple Music, fortæller at de også har sagt farvel til tjenesten igen, selv om den gratis periode ikke er udløbet.

Desuden kommer MusicWatch frem til, at 61 procent af dem, der fortsat benytter sig af prøveperioden til Apple Music, har fjernet den automatiske fornyelse af abonnementet i iTunes-indstillingerne.

Apple: Det passer ikke
Apple har dog helt afvist tallene fra MusicWatch.

I en udtalelse til websiden The Verge fremlægger Apple, at hele 79 procent af dem, der har kastet sig ind i prøveperioden fortsætter med at bruge tjenesten, hvilket altså er væsentligt flere, end det som MusicWatch kommer frem til.

Apple Music-tjenesten er blevet meget populær på ganske kort tid.

I begyndelsen af august var der tegnet 11 millioner prøveabonnementer.

Hvis de bliver hængende hos Apple, har tjenesten i løbet af ganske få uger opnået en brugerforsamling, der er halvt så stor som Spotifys betalende publikum, der er opbygget gennem flere år.

Læs også:
Sammenligning: Det her tilbyder Apple Music – og det her tilbyder Spotify og TDC Play

Få svar på fem vigtige spørgsmål: Sådan kommer Apple Music til at klare sig

En aften i selskab med Apple Music: Et dragende alternativ til Spotify

Bag de fleste succesrige virksomheder gemmer der sig en interessant historie.

En historie, der ofte vidner om en virksomhed, der i de tidligere dage så væsentligt anderledes ud, end den gør i dag.

Her får du historierne om, hvordan en række af de seneste års mest omtalte danske iværksætter-eventyr begyndte.

1. Zendesk
I dag er Zendesk en international tech-succes, der er børsnoteret på New York Stock Exchange og har hovedkvarter på Market Street i San Francisco. 

Men det ikke mere end otte år siden, at virksomheden blev stiftet i en loftslejlighed i Studiestræde i København med penge lån fra familie og venner.

I 2007 kunne de tre stiftere, Mikkel Svane, Morten Primdahl og Alexander Aghassipour, ikke finde investorerne, og derfor henvendte de sig til familie og venner, der lagde mellem 50.000 og 150.000 kroner hver. 

“Det var lidt i desperation. Men vi forsøgte at gøre det på en god måde. Vi sagde meget klart, at det her er en lotteriseddel: I kan lige så godt risikere at tabe alle pengene,” har Mikkel Svane tidligere fortalt til Computerworld. 

I årene efter flytede Zendesk til Californien for at slå sig ned i San Francisco, den moderne tech-branches epicenter. 

“Vi havde en amerikansk drøm. En drøm om at komme til arnestedet for det hele,” sagde Mikkel Svane til Computerworld tidligere på året.

I dag har Zendesk 1000 ansatte og børsværdi på mere end 11 milliarder kroner.

Læs mere: 
Dansker bag milliard-firma i Silicon Valley: Vi var desperate og måtte låne penge af familien

Zendesk blev stiftet i København, men har i dag sit hovedkvarter på Market Street i San Francisco.

2. Unity:
Unity er en af de seneste års største danske iværksætter-succeser. Virksomheden har udviklet en 3D-spil-motor, der hver måned bliver brugt af mere end 600.000 spil-udviklere over hele verden. 

I dag har Unity mere end 400 ansatte fordel på 18 forskellige lokationer over hele verden. 

Det hele begyndte dog i et kælderlokale i Kronborggade på Nørrebro i København.

Virksomheden blev grundlagt af Nicholas Francis, Joachim Ante og David Helgason, der i første omgang havde en ambition om at stifte et traditionelt spilfirma. 

De tre stiftere fandt dog hurtigt ud af, at de var bedre til at udvikle værktøjer til spiludviklere end til selv at udvikle spillene. 

Derfor blev ambitioner om at blive spiludviklere droppet, og i stedet begyndte de at udvikle et program, der kan gøre det lettere for spiludviklere at skabe deres egne spil. 

“Vi finder ud af, at vi er ret gode til at udvikle den type teknologi, og vi kan se, at vi med den kan ændre på nogle ting i verden,” fortalte David Helgason til Computerworld i 2014.

I dag bliver Unitys værktøjer brugt af virksomheder og organisationer som Eletronic Arts, Microsoft, Lego og Nasa. 

Læs mere om:
Dansk iværksætter-succes: “Vi ser intet loft for vores vækst” 

3. GoMore
Den danske samkørselstjeneste GoMore har i dag 22 ansatte og har hentet millioner af kroner i venturekapital. 

Men virksomhedens tog sit udgangspunkt under et studieophold i Tyskland.

De to stiftere, Matias Møl Dalsgaard og Søren Riis, var  oprindeligt filosofistuderende og fik ideen til virksomheden, da de under et ophold i tyskland. 

“I Tyskland er der en lang tradition for at fylde bilerne op. Samkørsel er meget populært og brugt, det ligger nærmest i tyskernes gener,” fortæller Lasse Gejl, der er partner i GoMore, i et tidligere interview med Computerworld. 

Læs mere om: 
Her er it-historien bag fælleskørsel-successen GoMore: “Vi har bare kodet løs”

4. Siri
I dag kender de fleste Siri som en integreret del af Apple-oplevelsen på iPhonen og iPaden. Men da virksomheden blev stiftet i 2007 var ambitionen anderledes.

Siri er en amerikansk virksomhed, men i 2007 blev danske Mads Rydahl ansat hos Siri, hvor han i to år arbejdede på at opbygge et designteam og skabe den sidenhen så populærre stemmestyrings-assistent. 

Mads Rydahl fik aldrig status af medstifter af Siri, men han var en af de første ansatte i virksomheden, der blev stiftet af norsk-amerikanske Dag Kittlaus samt amerikanerne Adam Cheyer og Tom Gruber.

Da Siri blev lanceret i App Store, kunne appen hjælpe brugerne med at kombinere services fra 47 forskellige websites.

Du kunne bestille taxaer, biografbilletter og koncertbilleder med Siri, og med tiden kunne det måske have udviklet sig til en slags stemmestyringens svar på Google.

“Det, som Apple laver i dag, er slet ikke ligeså visionært. Det er fint nok, og jeg er glad for, at det bliver brugt, hvis det kan hjælpe folk med at være mere produktive i dagligdagen,” siger Mads Rydahl. 

Mads Rydahl forlod Siri ved indgangen til 2010, og blot tre måneder efter blev Siri solgt til Apple for et beløb, der mener at lyde på omkring 200 millioner dollar.

Hvis Mads Rydahl blevet tre måneder havde han med egne ord “tjent mange millioner”.

Læs mere her: 
Dansker var med til at skabe Siri: “Jeg havde tjent mange millioner, hvis jeg var blevet tre måneder længere”

5. Vivino
Den danske vin-app Vivino har efterhånden slået sit navn fast som en af verdens førerende vin-app, og virksomhedens administrerende direktør, Heini Zachariassen, styrer i dag slagets gang fra sit konto i San Francisco. 

I 2010 stiftede Heini Zachariassen Vivino sammen med Theis Søndergaard.

De forlod begge chef-stillinger hos it-sikkerhedsfirmaet Bullguard. Oprindeligt var det planen, at Vivino skulle være en hjemmeside, der fungerer som en slags vinens IMDB. 

Men i 2010 begyndte smartphone-udbredelsen og app-indstrurien for alvor at vinde frem.

Samtidig fik de to Vivino-stiftere øjnene op for en ny fotogenkendelses-teknologi, som kunne bruges til at indskanne vin-etiketter og herefter automatisk identificere vinen. 

Denne teknologiske udvikling betød, at Vivino-stifterne valgte at satse på at udvikle en app i stedet for en IMDB-lignende hjemmeside. 

I dag har Vivino mere end 10 millioner brugere på verdensplan, og i gennemsnit indskanner brugerne 500.000 vinetiketter om dagen

Læs mere:
Dansk firma er kæmpe-succes i Silicon Valley: Elsker at brænde masser af penge af 

Fullrate blev stiftet af fem tidligere Cybercity-folk.

6. Fullrate
Internetudbyderen Fullrate blev stiftet af af fem tidligere ansatte hos den konkurrerende internetudbyder Cybercity. 

De havde fået en ide, hvor de mente, at det ville være muligt at tilbyde danskerne hurtigere og billigere internet på samme tid.

I første omgang forsøgte de at få deres arbejdsgiver, Cybercity, til at støtte det nye forretningskoncept.

Men da den ide blev pure afvist, valgte de i stedet at etablere deres eget firma. 

Fullrate voksede hastigt i de første år, og fire år efter stiftelsen blev virksomheden opkøbt af TDC for et ikke-oplyst beløb, som flere medier på salgstidspunktet anslog til at ligge på knap 400 millioner kroner. 

Læs mere:
Solgte sit firma for et trecifret millionbeløb: “Men jeg var bange hele tiden”

7. Nemlig
Ideen til det danske netsupermarked Nemlig.com opstod i 2008, da virksomhedens stifter, Stefan Plenge, besøgte en kammerat i New York. 

Det fortalte Stefan Plenge sidste år til Computerworld. 

Kammeraten åbnede en hjemmeside på sin computer, og der tonede et e-supermarked frem på skærmen.

Hurtigt fyldte de en digital indkøbskurv med varer, og 35 minutter senere ringede det på døren. Ude i opgangen stod et bud med dagligvarerne. 

Fascineret af hændelsen gennemførte han dagen efter endnu et indkøb, og da det denne gang ringede på døren efter blot 20 minutter, stod Stefan Plenge klar iført løbesko.

Opsat på at finde frem til hemmeligheden bag de lynhurtige leveringstider. 

Da leveringsbudet gik ind i elevatoren, spurtede Stefan Plenge efter manden. 

“Jeg løb ud af døren og nåede at se ham springe op på en cykel og køre væk. Det vil sige, at han lå på sin cykel og kørte ud med en ordre af gangen. Men det viste sig, at det var en kæmpe øjenåbner. Det fik mig til at indse, hvad der kræves for at få succes på det her marked,” fortalte Stefan Plenge til Computerworld. 

Det amerikanske supermarked leverede nemlig kun dagligvarer på en udvalgt del af Manhattan, hvor befolkningstætheden var tilstrækkelig stor.

Kun omkring en tredjedel af Manhattan var dækket af tjenesten, men Stefan Plenge indså, at virksomhedens kunder i det pågældende område til gengæld opnåede en helt uforlignelig service, hvor virksomheden garanterede levering inden for højst 60 minutter. 

Da Stefan Plenge vendte hjem fra ferien USA, var det med et mål om at indføre en lignende service i Danmark.

Læs mere: 
Han så lyset i New York: Sådan vil Nemlig.com forandre dine indkøb

8. Tradeshift
Gennem de seneste år har den danske e-fakturingersvirksomhed Tradeshift modtaget enorme millionbeløb fra investorer i hele verden, der alle ser et stort potentiale i den danske virksomhed.

Virksomheden blev stiftet i 2010 af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest, der alle havde en fortid hos den danske IT- og Telestyrelse, hvor Lanng var kontorchef. 

I styrelsen udviklede de sammen en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel og blev inspireret til at videreudvikle det til en selvstændig forretningsidé, der skulle være tilgængelig for alle typer af virksomheder. 

Siden da har Tradeshift udviklet sig hastigt, og i dag definerer er Tradeshift at betegne som en global virksomheder med kontorer i blandt andet København, London, San Francisco, Kina og Japan. 

Læs mere her:
Tradeshift vil investere millioner i nye danske it-job