Monthly Archives: August 2015

Opdatering: Spotify har udsendt en opdatering med den simple overskrift “Sorry”. Her forklarer de, at de nye betingelser er blevet misforstået – og lover en opdatering inden for de næste par uger. Læs forklaringen her. 

—

Spotify udsendte i begyndelsen af ugen en ny opdatering til sin populære musiktjeneste af samme navn, og med den kom der også en ny privacy-politik, som du er nødsaget til at takke ja til, hvis du vil lytte til Mozart, Taylor Swift eller Bamses venner.

Og Spotify vil meget gerne lære meget mere om dig og dine vaner end tidligere.

Hvis du er utilfreds? Så – og vi citerer Spotifys pricacy-politik -  “lad venligst være med at bruge Spotify”.

Kigger i dine billeder
Privacy-politikken blev først gennemlæst af Wired, som har funddet frem til, at Spotify virkelig gerne vil læse dine kontakter, se hvilke medie-filer, du har på din smartphone og tablet og ikke mindst indsamle dine billeder.

Det er vagt formuleret om hvorvidt Spotify allerede nu kan kigge med, eller om det kræver en tilladelse senere, men ikke desto mindre vil Spotify gerne bruge dine billeder.

Ligeledes forventer Spotify, at du tager kontakt til alle dine kontakter for at fortælle dem, at Spotify får deres oplysninger. Så grib knoglen og få ringet til din chef, din moster, dit ynglingspizzaria og de 435 andre kontakter i din telefonbog.

Ud fra privacy-politikken skal det forstås, at Spotify benytter data til at sælge dig reklamer, hvis du ikke har et abonnement.

Men det fremgår ikke nogen steder, om du som betalende abonnent er fri for dataindsamling. Ligeledes fremstår det heller ikke særlig tydeligt, hvordan data videregives til tredjepart, hvilket Spotify ikke lægger skjul på, at de gør.

Og er du ikke enig i de nye regler? Så må du finde dig et andet sted af have dine playlister.

Apple Music har tre måneders gratis prøveperiode, hvis du har en iPhone, men det virker desværre som om, at dataindsamling på dette niveau er ved at være normalt.

Computerworld ville gerne have en forklaring fra Spotify, men selskabet vil ikke stille op til interview.

Istedet har Spotify fremsendt dets pressemeddelelse om en skriftlig meddelelse om de nye regler.

Her skriver selskabet, at det “konstant udvikler dets tjenester for at levere den bedst mulige oplevelse for brugerne.”

Dette inkluderer ifølge selskabet at “levere de perfekte anbefalinger til hvert øjeblik.”

De indsamlede data hjælper “kort og godt” til at skræddersy” bruger-oplevelserne,” hedder det i pressemeddelelsen, hvor Spotify desuden understreger, at kundernes privacy og data-sikkerhed er selskabets ‘højeste prioritet.’

Læs også: Gør Windows 10 privat: Sådan stopper du Microsoft i at snage i dit privatliv

Den traditionelle telebranche er under voldsomt pres, fordi nye selskaber – eksempelvis Apple, Google og Netflix – er kommet ind fra sidelinjen og nu også jagter mobilbrugernes penge. 

Samtidig er mange af de klassiske teleydelser – tale, sms og data – hurtigt ved at blive til de rene hyldevarer, som det derfor blivere sværere og sværere at tjene penge på.

Det paradoksale er, at forbrugerne og virksomhederne aldrig har tilbragt mere tid med en smartphone i hånden. Mobilitet har efterhånden i 10 år været en megatrend, og intet tyder på, at det er et forbigående fænomen.

Problemet for teleselskaberne er imidlertid, at de ikke længere kun skal kæmpe imod hinanden, men også imod alle de nye spillere, der rider med på den mobile bølge.

“Teleselskaberne befinder sig ved en korsvej, hvor én vej fører til, at de bliver rene forsyningsvirksomheder, en anden til en transformation, hvor de bliver vigtige medlemmer i digitale økosystemer, og en tredje til deres død.” 

Sådan lyder analysen af det moderne telemarked fra en Forrester-analytiker – læs mere om det her.

Læs også: Teleselskabernes desperate kamp: Har svært ved at følge med på brutalt marked

Samtidig lyder den noget nedslående vurdering af teleselskabernes situation:

“I løbet af de seneste 15 år har størstedelen af teleoperatørerne klaret sig på bedste beskub i et IKT-miljø, der ændrer sig stadig hurtigere. En blanding af arrogance, selvtilfredshed og inkompetence i forhold til at reagere på nye trusler fra ikke-teleselskaber har bragt teleselskaberne på bagkant.”

Mister omsætning i Danmark
Forresters analyse passer formentlig meget godt på en del teleselskaber i en global sammenhæng, men er ikke helt fair at hive ned i en dansk kontekst.

Herhjemme har en heftig konkurrence imellem de store teleselskaber og en underskov af mindre spillere nemlig betydet, at selskaberne har været tvunget til innovation.

Selskaber som TDC, 3 og det nye Telia & Telenor er derfor også allerede godt i gang med at tage hul på fremtidens telemarked.

Selskaberne har i de senere år haft et massivt fokus på at minimere omkostningerne, samtidig med at de har haft travlt med at indgå digitale partnerskaber og lancere nye partnerskaber.

Dertil kommer den konstante udbygning af selskabernes netværk. 

En rapport fra Erhvervsstyrelsen om situationen i den danske telebranche har imidlertid alligevel konkluderet, at både omsætningen og beskæftigelsen bevæger sig i den forkerte retning i den danske telebranche.

Tager man branchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

Læs også: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Der er da heller ingen tvivl om, at der i de kommende år vil være en intens konkurrence blandt teleselskaberne om at kunne indtage positionen som et topmoderne teleselskab, hvor forretningen er baseret på andet og mere end de klassiske teleydelser.

Her ser vi nærmere på, hvordan de tre største danske teleselskaber står rustet i den kamp:

Pernille Erenbjerg, koncernchef i TDC.

TDC
Styrker: Som Danmarks største telekoncern har TDC masser af muskler at spille med.

Ambitionerne fejler heller ikke noget: “TDC er ikke bare et hvilket som helst teleselskab i Danmark – vi har jo altså også et særligt ansvar for at gøre hele den digitale verden lettere og mere tilgængelig,” lød det i sidste uge fra den nye koncernchef, Pernille Erenbjerg. Læs det interview her.

TDC har i de senere år satset stort på at blive et selskab, der ikke bare levere netværksforbindelsen, men i høj grad også indholdsløsningerne. Apps som TDC Play og YouSee Play er de nye TDC-flagskibe:

Læs om det her: Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

TDC er ikke bare Danmarks største telekoncern – det er også det teleselskab, der har den bredeste produktportefølje og dermed et rigtig godt udgangspunkt for også at være størst på det nye telemarked i Danmark.

Svagheder: TDC er dog også en koncern med betydelige udfordringer.

Ikke nok med at mobilkunderne falder fra, også YouSee og erhvervsforrentingen er i problemer i øjeblikket.

Den største udfordring for TDC er dog nok den ulempe, der følger med at være en kæmpe koncern: At det er langt sværere at sikre en høj agilitet, end hvis man er en mindre og nyere spiller, der er lettere til bens.

Samtidig må man også sige, at det, at TDC har valgt at satse på egne indholdsholdsløsninger, betyder, at selskabet bliver låst mere fast, end hvis det havde valgt at satse på partnerskaber med eksterne tjenester.

Telia & Telenor
Styrker: Selvom Telia og Telenor endnu ikke er smeltet sammen til ét selskab i Danmark, sker det formentig i løbet af få måneder, og så er en nyt dansk telegigant skabt.

Med en fælles kundebase på cirka 3,5 millioner kunder, en markedsandel på 40 procent af mobilmarkedet og en omsætning på mere end ni milliarder danske kroner, får Telia & Telenor for alvor en mulighed for at udfordre TDC, hvad angår markeds-musklerne.

De to selskaber har allerede en række partnerskaber med eksterne indholdstjenester.

Telenor bundler abonnementerne med musiktjensten Tidal (Wimp) og Microsofts OneDrive, mens Telia har samarbejder med HBO, Spotify og Storytel.

Nu får Telia & Telenor en størrelse, hvor det nye selskab står godt rustet i fremtidige forhandlinger med de globale tjenester.

Det må forventes, at fusionen skaber en masse optimisme og vilje til nytænkning, ligesom det er planen, at omkostningerne holdes nede, selvom to selskaber nu bliver til et.

Det kan blive afgørende styrker for Telia & Telenor i konkurrencen på det nye telemarked.

Læs også: Nu starter arbejdet: Her er tre helt centrale opgaver for det nye Telia & Telenor

Svagheder: De mange partnerskaber med eksterne indholdstjenester kan dog også ses som en svaghed, idet det betyder, at Telia og Telenor ikke som TDC selv har mulighed for at diktere den videre udvikling, og fordi Spotify eller HBO nu engang ikke er tjenester, man kan differentiere sig på, når de kan fås her, der og alle vegne.

Den kommende fusion kommer også til at kræve både opmærksomhed og tid.

Telenor og Telia oplyste i forbindelse med fusions-annonceringen, at sammenlægningen af de to selskaber forventes at skabe synergieffekter for mere end 800 millioner kroner om året med fuld effekt fra 2019.

Det arbejde – der nødvendigvis må indebære afskedigelser og stillinger, der ikke bliver genbesat – skal finde sted, samtidig med, at det nye selskab skal kæmpe imod allerede etablerede rivaler på markedet.

Morten Christiansen, 3.

3
Styrker: Teleselskabet 3 er ualmindeligt godt kørende i disse år, hvor selskabet både henter nye kunder og tjener rigtig gode penge.

3 har tilsyneladende fundet den helt rigtige opskrift på succes med lave omkostninger i organisationen, populære data-abonnementer og en velsmurt markedsføringsmaskine, der har vist sig at give pote.

Som det mindste af de tre store teleselskaber, er 3 også den virksomhed, der har den letteste baggage at slæbe rundt på.

Samtidig har 3 en international ejerkreds, der kan sikre pengene til nye satsninger på det danske marked, hvis 3 ikke selv har dem til rådighed.

Læs også: Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

Svagheder: 3 har mange styrker, hvad angår data-abonnementer, men står umiddelbart svagere hvad angår indholdstjenester.

3 tilbyder ganske vist kunderne tilkøb af ekstra services som Deezer og TV2 Play, men det er ikke rigtig noget, der kan matche eksempelvis TDC’s setup, hvor meget af indholdet er med i abonnementsprisen.

Regnestykket er dog ikke helt ligetil. 3 satser på, at kunderne helst bare vil have et godt og billigt data-abonnement og så selv plukke de indholdstjenester, som de ønsker.

Så længe 3 tjener gode penge på den model, giver den god mening. Spørgsmålet er derfor mere, hvordan situationen ser ud om nogle år, når prisen på data-abonnementer er blevet endnu lavere?

3-direktør Morten Christiansen har flere gange udtryk bekymring over, at Telia & Telenor smelter sammen, fordi der nu vil være to kæmpe telekoncerner i Danmark, mens 3 forbliver den lille dreng i klassen.

“Vi er skræmt af fusionen, for det er lige pludselig to store overarme, som kommer til at dominere markedet. Det er ret skræmmende,” har han udtalt.

Som vi ser det, kan den nye situation dog både blive en udfordring og en mulighed for 3. Det afhænger helt af, hvordan 3 spiller sine kort og af den generelle udvikling på markedet.

Læs mere om den danske telekrig:

Teleselskabernes desperate kamp: Har svært ved at følge med på brutalt marked

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Nu starter arbejdet: Her er tre helt centrale opgaver for det nye Telia & Telenor

Teleselskabet 3 har fundet vækst-formlen: Nu vælter pengene ind

Kul under kode-kedlerne: Her udvikler TDC alle dine apps og streaming-løsninger

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Regeringspartiet Venstre har ikke længere en it-ordfører.

Det er en kendsgerning, efter partiets it-politiker Michael Aastrup Jensen med 10 års erfaring på posten helliger sin tid til at være Venstres udenrigspolitiske ordfører og udviklingsordfører.

Det bekræfter Michael Aastrup Jensen over for Computerworld.

“Ja, lige i øjeblikket har vi ikke nogen it-ordfører, men det kan godt være, at vi får det. Nu skal vi lige starte op efter sommerferien, og så kan det da godt være, at nogen bliver udnævnt til it-ordfører,” siger han.

Svarer til Grønlandsordfører
Hvis it-udvikling er en af de vækstområder, som Danmark skal leve af i fremtiden, hvorfor står politikere så ikke i kø for at blive it-ordfører hos Venstre og i andre partier?

“Det er der mange forklaringer på. It har ikke sit selvstændige udvalg på Christiansborg. Desuden er det et teknisk vanskeligt område at profilere sig på for en politiker, og derfor kan det i nogle partier sidestilles med at være ordfører for Grønland eller Færøerne.”

Hvis politikerne ikke har den fornødne teknisk forståelse, skulle vi så hellere have ansat it-vismænd med teknisk viden frem for it-politikere?

“Nej, det mener jeg ville være synd for den demokratiske proces at fjerne det helt fra politikerne.”

Lav et it-folketingsudvalg
Du sad selv som it-ordfører i 10 år. Var din egen politiske karriere så ude på et sidespor?

“Nej, jeg mener jo, at it er et ekstremt vigtigt område, men jeg har simpelthen ikke tiden længere til at varetage området efter 10 år som it-ordfører.”

Læs også: Derfor er det så svært at føre it-politik i Danmark

Hvad kunne der egentlig gøres for at bringe it højere op på agendaen hos landets politikere?

“Man kunne begynde med at nedsætte et specifikt it-udvalg, som jeg selv har været talsmand for. På den måde kunne alle it-spørgsmål samles der frem for, at det er en del af mange forskellige ministerier.”

“For politikerne ville det betyde, at alle it-diskussioner havnede der, og for medierne ville det være nemmere at finde de samfundsrelevante historier i dette udvalg.”

Læs også:
Danmarks nye videnskabsminister: Vi har et problem med it-uddannelserne

Det er efterhånden flere år siden, at verdens engang mægtigste it-virksomhed, HP, kunne registrere fremgang.

De seneste fire år har budt på det ene nedslående resultat efter det andet, og nedturen er ikke ovre endnu.

Det viser HP’s netop offentliggjorte kvartals-regnskab, der er det 16. kvartalsregnskab i træk fra HP med tilbagegang i selskabets omsætning.

Omsætningen er faldet med otte procent, mens indtjeningen er faldet 13 procent i forhold til det tilsvarende kvartal sidste år.

Omsætningen er faldet på stort set alle forretningsområder – pc’er, printere, services.

Dog er der fremgang inden for selskabets salg af erhvervsløsninger, hvilket HP’s topchef, Meg Whitman, da også fremhævede, da hun præsenterede kvartalsregnskabet, som altså ellers ikke giver særligt meget grund til jubel.

HP er som flere af de andre af de store gamle it-giganter presset af den hastige omstilling, som for tiden er ved at endevende hele it-industrien.

Omstillingen er drevet af både cloud-computing samt af forbrugernes skiftende mønstre væk fra pc’er og over mod tablets og smartphones.

Og det er ikke slut endnu, mener topchef Meg Whitman.

Hun siger, at HP for alvor kan mærke, at markedet for pc’er skrumper, ligesom priserne er under hårdt pres.

“Det har taget til siden maj. Vi ser et meget vanskeligt forretningsmiljø forude i de kommende mange kvartaler,” siger hun.

Det har fået en sværm af nye og stærkt agile leverandører til at få vind i sejlene, mens det har vist sig sværere, dyrere og langt mere langsommelig end først forventet, at få de engang dominerende giganter som især HP, CSC og IBM gjort klar til de nye tider.

Du kan læse mere om IBM’s store omstilling her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

CSC har ligeledes varslet en opsplitning af selskabet, der som IBM har fyret tusindvis af ansatte – heraf mange i Danmark.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil CSC skille sig af med hver tredje danske medarbejder

For HP gælder det, at selskabet 1. november gennemfører en fuld opsplitning af selskabet i to selvstændige og uafhængige virksomheder.

Det er hensigten, at denne omstilling netop skal gøre virksomhederne mere agile og nemmere og hurtigere at tilpasse de skiftende markedsvilkår.

Opsplitningen af HP bliver en af de største virksomheds-split i verdenshistorien, da begge de to nye HP-selskaber – HP Inc og HP Enterprise – umiddelbart efter opsplitningen vil stå med en omsætning på +50 milliarder dollar.

Du kan læse mere om den store opsplitning af HP her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to

Danske Banks kæmpe-succes, MobilePay, vil inden årets udgang begynde at give et ganske klækkeligt overskud.

Chef for forretningsudvikling i Danske Bank, Jesper Nielsen, siger til Børsen, at han forventer en ‘pæn indtjening’ fra mobilbetalings-løsningen, som vil gå i sort inden nytår.

Det er ifølge Børsen ganske overraskende, i det det kun er to et halvt år siden, at løsningen – der er gratis at anvende for private brugere – blev lanceret.

Til sammenligning tog det fem år fra lanceringen, inden Dankortet gik i sort for det daværende PBS.

MobilePay har siden lanceringen kostet Danske Bank betydelige summer.

Årsagen til det pludselige sikfte ifølge Børsen en kraftig stigning i antallet af erhvervsvirksomheder, der har tilmeldt sig MobilePay.

De tæller blandt andre store virksomheder som DSB og Bilka.

Det kan du læse mere om her: Bilka åbner for MobilePay: Betal dine varer med mobilen

Virksomhederne skal betale et årsgebyr for at anvende løsningen, og det er de i stærkt stigende omfang villige til – ikke mindst fordi så mange danskere har taget løsningen til sig.

Ifølge Børsen håndterer Danske Bank for tiden fem millioner transaktioner i MobilePay i kvartalet.

Markedet for mobilbetalinger er en af de væsentligste kamp-scener lige nu, hvor rigtigt mange forskellige spillere bejler til brugernes gunst – både herhjemme og internationalt, hvor forventningerne til ikke mindst Apple Pay er ganske store.

Også Facebook, Paypal, Samsung, Google og en række store, internationale banker er på vej med deres egne løsninger.

Herhjemme står slaget for tiden mellem Nets, MobilePay og Swipp, der er blevet lanceret af en lang række af Danske Banks rivaler og som i fjor købte teleselskabernes mobilbetalingsløsning, Paii.

Du kan læse mere om kampen om brugernes gunst her: Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Bagmandspolitiets sag mod to mænd fra Fyn, der er sigtet for at lægge opskriften på streaming fra pirattjenesten Popcorntime åbent ud på nettet, har fået ført til flere debatindlæg her på Computerworld.dk.

Du kan læse om anholdelsen af de to mænd her: To fynboer anholdt af politiet for ulovlig streaming-info på website

Flere læsere peger på, at sagen rejser spørgsmålet om, hvor grænsen går for, hvor detaljeret man må fortælle om, hvordan man må bruge en internettjeneste som Popcorntime, som helt sikkert overtræder ophavsretsreglerne.

Risikerer man som almindelig bruger at blive straffet for at se film via en pirattjeneste?

Nogle debatdeltagere rejser også spørgsmålet om, det ikke er en del af den almindelige ytringsfrihed at fortælle, hvordan man kan få adgang til indhold på nettet – også selvom det er ulovligt.

Sagen er enkel
Ifølge it-advokat Peter Lind Nielsen er den aktuelle sag imidlertid forholdsvis enkel.

Ved at drive en hjemmeside, der i detaljer giver en vejledning om, hvordan man streamer ulovligt indhold, har de sigtede i sagen medvirket til at udbrede ulovligt indhold fra Popcorntime – og det er strafbart ifølge Straffelovens paragraf 299b.

“Driver man en tjeneste (som Popcorntime, red.), så er det ulovligt. Derfor er det formentlig dansk ophavsretslov, som man bygger sigtelserne på i den konkrete sag fra Fyn. De to sigtede medvirker til, at der foregår ulovligheder, og hvis du ved råd og dåd medvirker til, at der bliver begået noget ulovligt, så risikerer du at blive straffet,” lyder det fra Per Lind Nielsen.

“Det svarer til, at en tidligere medarbejder i en bank lægger bankens adgangskoder og vagtplaner offentligt frem. Det gør det nemmere for nogen, der vil begå noget kriminelt, og så er man med til at øge kriminaliteten,” siger han.

Derfor kan de to sigtede heller ikke påberåbe sig, at de blot har brugt deres ytringsfrihed.

“De to sigtede har selvfølgelig deres ytringsfrihed. Men hvis man meget aktivt medvirker til krænkelse af ophavsretten, så risikerer man at blive straffet,” siger han.

Kan brugeren straffes?
Til gengæld er det stadig usikkert, om det er ulovligt for en almindelig internet-bruger at streame indhold, uden at man downloader og gemmer data lokalt.

“Hvis jeg downloader et eller andet, der er ophavsretsligt beskyttet fra en uautoriseret kanal, så er det ulovligt. Men streaming er ikke nødvendigvis ulovligt set fra et brugersynspunkt. Det er der lige nu en diskussion om, og vi har endnu ikke rigtig fået nogen afgørelse i Danmark,” siger Peter Lind Nielsen.

Er der eksempler på sager i fortiden, der viser, at det der er foregået på Fyn er ulovligt?

“Der har været sager 15-16-17 år tilbage i tiden, hvor nogle drenge linkede til hjemmesider, hvor man kunne få adgang til ulovlige mp3-filer. De blev straffet.”

Men hvor går grænsen præcis for, hvad man må offentliggøre?

“Hvis man for eksempel opdager et sikkerhedshul i et it-system, skal man så skrive et blogindlæg om det, eller skal man kontakte en journalist på Computerworld for at få det ud i offentligheden? Problemet med det er jo, at man kan give folk gode ideer til, hvordan de kan udnytte det til kriminalitet.”

“Der får vi nogle gange henvendelser fra folk, som er blevet truet af software- eller hardware-leverandører, der ikke vil have, at den slags oplysninger kommer frem. Men det kan jo være et samfundsmæssigt problem, og så må det være tilladt at skrive om det uden at risikere en retssag,” siger Peter Lind Nielsen.

Kommer jeg som journalist i fængsel, hvis jeg fortæller, hvordan man kan streame indhold fra Popcorntime?

“Det kan du godt risikere, for spørgsmålet er hele tiden, om du går for langt og giver en detaljeret opskrift på, hvordan man kan gøre noget ulovligt. Der er forskel på, om du skriver, at man kan bygge en bombe med kunstgødning, staniolpapir og et batteri, eller om du giver en meget detaljeret vejledning i, hvor kan købe de ting, man skal bruge.”

Gør man så noget ulovligt, hvis man for eksempel opretter en konto hos en udbyder som Netflix eller Apple i USA, for at få adgang til noget indhold, som ikke er tilgængeligt i Danamrk?

“For at gøre det, skal man foretage en IP-redelegering, og middelbart er det nok ikke en overtrædelse af ophavsretslovene. Men til gengæld kan udbyderen sige, at det er en misligholdelse eller en omgåelse af den købsaftale, der er indgået,” siger Peter Lind Nielsen.

Læs også:

To fynboer anholdt af politiet for ulovlig streaming-info på website

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

OnePlus 2 er efterfølgeren til en af sidste års mest interessante telefoner, OnePlus One.

OnePlus One havde nemlig det tillokkende, at den havde de samme specifikationer som topmodellerne, men som kun kostede det halve.

Efterfølgeren har altså noget at leve op til.

Og det ser ud til, at anmelderne finder OnePlus 2 værdig til at bære samme navn som sin forgænger.

I hvert fald er der mange af tech-sites rundt på nettet, som er meget begejstrede over telefonen.

Vi har samlet et par citater og konkluderende kommentarer fra de medier, som allerede nu har testet telefonen.

Bedre end sidste år
Langt de fleste anmeldere, bloggere og journalister konkluderer meget hurtigt, at OnePlus 2 er en bedre telefon end sidste års model.

Telefonen har en bedre processor, et forbedret design og en bedre skærm – dog stadig “kun” med en 1.920 x 1.080 pixels opløsning. D

et påpeger flere dog som en god ting, da det er med til at holde batteriforbruget nede.

Ligeledes skriver flere også, at OnePlus 2 holder fast i det bedste ved første model: Nemlig prisen.

TheVerge skriver ligefrem, at “OnePlus 2 uden tvivl er det bedste bud på en smartphone i high end-klassen” – og dette alene på grund af prisen.

“Hvis den havde samme pris som en iPhone 6 eller Galaxy S6, så skulle du gå videre, men på grund af den ekstremt lave pris, så skal du være blind for ikke at se fordelen,” fortætter TheVerge.

Software ikke færdigbagt
Softwaren i OnePlus 2 er ikke den samme som i sidste års model.

Sidste år blev OnePlus One solgt på, at telefonen var udstyret med Cyanogen Mod – en modificeret version af Android. Og det fungerede godt.

Nu er det med Oxygen OS, OnePlus’ eget system.

Flere kritiserer systemet for ikke at være helt færdigudviklet.

Blandt andet skriver AndroidCentral, at der ofte er småproblemer, bugs og lignende at finde i forbindelse med Oxygen OS, hvor for eksempel Apps genstarter eller åbner forkert på grund af Oxygen OS.

Dog er der ros til telefonens fingerscanner fra selv samme. Den fungerer tilsyneladende 9 ud af 10 gange – og er mindst lige så god som fingerscanneren på Samsung S6 og iPhone 6. Det samme skriver Pocket-Link.

Også kameraet bliver rost.

AndroidCentral skriver, at det “uden tvivl er et af de tre bedste kameraer på en Android-telefon på markedet nu”, og Greenbot, Pcworld.coms Androidsøster, skriver også, at det er et overraskende godt kamera til under 3.000 kroner.

Hvis du er interesseret i telefonen, skal du se at få dig skrevet op til ventelisten: Ventelisten til en OnePlus 2-smartphone vokser hurtigt

Mangler
Dog er der også mangler på telefonen, for man kan ikke få alt for 3.000 kroner.

Greenbot efterspørger trådløs opladning, som er at finde på flere andre toptelefoner, og der er heller ikke nogen “fast-charging,” som du finder på for eksempel Samsung Galaxy S6.

Ligeledes kan du heller ikke skifte batteri eller isætte et større SD-kort. Det kunne du dog heller ikke på OnePlus One.

Ligeledes har Greenbot lavet en PCMark-test, som viser, at OnePlus 2 ligger i toppen af poppen i ren ydeevne.

Desværre bliver telefonen tilsyneladende meget varm, når den for alvor skal yde. Ligeledes sparker Greenbot, Android Central og AndroidPit ud efter batteriet.

Greenbot mener, at batteiret ikke er godt nok – og ringere end sidste års model, imens Android Central og Android Pit mangler muligheder for at tilpasse ydeevne, ligesom du kan på for eksempel Samsungs eller HTC’s telefoner.

Skal du have en OnePlus 2?

Læs også: Så kom OnePlus 2: Vilde specs – og til en lav pris

Ikke færre end fire lynnedslag i træk var for meget for et af Googles cloudcentre i Belgien, hvor der efterfølgende er sket skader på diske og datasæt i centret.

Tilsyneladende gik centrets nødsystemer i gang med det samme under uvejret, men enkelte kunder har permanent mistet adgangen deres data, mens andre efter et stykke tid igen har adgang til deres filer.

Det skriver BBC.

Fire lynnedslag samme sted?
Endnu er det uvist, hvor lynet har slået ned hele fire gange.

Google skriver selv i en opdatering, at lynet ramte det lokale forsyningsselskab, der driver selskabets europæiske datacenter i Belgien.

Projektchef Justin Gale hos Orion med lynbeskyttelsessystemer på menukortet fortæller til BBC, at lynnedslag ikke behøver at ramme det samme sted i en bygning, før det kan have en skadelig effekt.

Eksempelvis kan lynnedslag ramme strøm- og telekommunikationskabler tilknyttet Googles datacenter og stadig gøre skade, bliver det forklaret.

“Alene kablingen kan blive ramt op til en kilometer væk, hvor effekten så ryger tilbage tilbage til datacentret og ødelægge, hvad der er i det,” siger han til BBC.

0,000001 procent datatab
Så galt er det på ingen måder gået for Google i Belgien, som dog i skrivende stund ikke helt har overblik over, hvad der er tabt, og hvilke kunder som har mistet data.

I sin opdatering skriver Google, at i perioden fra torsdag i sidste uge til i mandags har datacentret været ramt af fejl. Op mod fem procent af diskene i centret har været udsat for I/O-fejl.

“I en meget lille del af tilfældene (mindre end 0.000001 procent af diskene i Europe-West1-b-zonen) har der været permanente datatab,” lyder det fraGoogle. 

Google benytter samtidig lejligheden til at undskylde for uheldet og oplyse om, at selskabet samtidig er gået i gang med at analysere sig frem til, hvordan det kan modgås en anden gang.

“Vi har identificeret flere medvirkende årsager set over hele hardware- og software-stakken, og vi arbejder på at forbedre disse for at maksimere pålideligheden i hele Google Compute Enginess storage-lag,” skriver selskabet på sin blog.

Du kan læse hele Googles forklaring på selskabets opdatering omkring uvejret. 

Læs også:

DMI vælger overraskende placering af ny supercomputer – flyttes ud af Danmark

Den gamle forretningsmodel i telebranchen er ved at falde fra hinanden.

Sådan beskriver Forrester-rådgiver Dan Bieler i
en kommentar udviklingen på telemarkedet.

“Teleselskaberne befinder sig ved en korsvej, hvor én vej fører til, at de bliver rene forsyningsvirksomheder, en anden til en transformation, hvor de bliver vigtige medlemmer i digitale økosystemer, og en tredje til deres død.”

Dan Bieler skriver, at selvom telebranchen har haft mange år til at forberede sig på det nye marked, så er det alt for få, der har benyttet tiden effektivt.

Læs også: Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Her i Danmark er teleselskaberne generelt relativt langt fremme med at nytænke forretningsmodellerne, men udfordringen er den samme:

Det er sværere og sværere at tjene penge på basale tele-ydelser som telefoni og sms, og selv data bliver efterhånden også blot endnu en standardvare, som kunderne ikke vil betale ret meget for.

Dan Bieler fra Forrester skriver i sin analyse af udviklingen på markedet, at teleselskaberne har tabt meget til andre spillere på markedet, eksempelvis smartphoneproducenter og indholdsleverandører, og at der ikke specielt meget grund til at tro, at de kan vinde det tilbage.

Teleselskabet er blevet sekundært
Det skyldes blandt andet, at forbrugerne i dag går langt mere op i deres smartphones og apps end i, hvilket netværk de er sluttet til.

“Tele-brands brænder bare ikke igennem, som de gjorde for år tilbage.”

For konservative og selvtilfredse
På erhvervssiden er situationen ikke meget bedre.

Undersøgelser fra Forrester viser, at virksomheder og it-brugere har større tiltro til system-integratorer og løsnings-leverandører end teleselskaber inden for et bredt spektrum af services.

“En af grundene er, at virksomheder og it-brugere ikke føler, at teleoperatør forstår deres specifikke forretningsbehov godt nok.”

Derfor er de selv skyld i det
“I løbet af de seneste 15 år har størstedelen af teleoperatørerne klaret sig på bedste beskub i et IKT-miljø, der ændrer sig stadig hurtigere. En blanding af arrogance, selvtilfredshed og inkompetence i forhold til at reagere på nye trusler fra ikke-teleselskaber har bragt teleselskaberne på bagkant,” lyder svadaen fra Forresters Dan Bieler.

For at kunne slippe ud af dette dødvande, anbefaler Dan Bieler, at teleoperatørerne blandt andet gør kundeservice til en topprioritet, opbygger nye partnerskaber til levering af digitale løsninger og satser stort på at sikre endnu bedre netværk – blandt andet ved at opgradere til softwaredefinerede netværksarkitekturer, hvor man kan få et mere agilt setup.

“Men den største hindring for en ægte fornyelse forbliver teleselskabernes selvtilfredse og konservative natur,” lyder det i kommentaren.

Læs også: Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Den danske telebranche mister omsætning
Selvom de danske teleselskaber formentlig alle vil argumentere for, at de innoverer på livet løs og allerede er i fuld gang med at indtage en ny og mere tidssvarende rolle i forhold til både forbrugere og erhvervskunder, så lyver tal for det danske telemarked ikke.

En rapport fra Erhvervsstyrelsen om situationen i den danske telebranche har konkluderet, at både omsætningen og beskæftigelsen bevæger sig i den forkerte retning.

Tager man branchens samlede omsætning fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, mobilt bredbånd, internet, kabel-tv, udlejning af infrastruktur og de øvrige aktiviteter, så var den i 2011 på 39,5 milliarder kroner.

I 2013 var omsætningen faldet til 34,8 milliarder kroner, og alene fra 2012 til 2013 var der tale om et fald i den samlede omsætning på 6,7 procent.

Læs også:

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC’s tre store udfordringer

Fem grunde til at dit teleselskab snart vil være totalt forandret

Nu begynder næste slag i den danske telekrig: Fri data i udlandet

Udgave nummer 12 af Apples Mac OS X er så småt ved at være klar til lancering. 

OS X El Capitan 10.11 beta 7 er netop frigivet.

Det meddeler Apple udviklerne.

Samtidig er puclic beta version fem også klar til de almindelige forbrugere, der har meldt sig til at betateste El Capitan forud for lanceringen.

Styresystemet afløser sidste års Yosemite, og El Capitan er da også navnet på en af klipperne i den amerikanske nationalpark. 

Den endelige udgave af El Capitan bliver frigivet “i løbet af efteråret” – hvilket jo så potentielt kan betyde om ganske få dage.

Opgraderingen bliver gratis Selvom der er flere spændende nyheder i El Capitan, må det overordnet betegnes som en af de mindre OS X-opdateringer.

“OS X El Capitan bygger på de banebrydende funktioner og det smukke design, som OS X Yosemite introducerede. Både oplevelsen og ydeevnen er forbedret på en masse små områder, der tilsammen gør en stor forskel,” skriver Apple selv.

Her er de nye funktioner
Blandt de nye funktioner er muligheden for automatisk at splitte billedet på skærmen op, så man kan se to programmer på samme tid.

Der er også større forbedringer af Mission Control, nye funktioner til Mail og Kalender og en hel ny version af appen Noter.

Vanen tro lægger Apple meget vægt på den tætte integration til iOS, og El Capitan byder i øvrigt også på endnu flere ‘swipe’-muligheder med Mac’ens trackpad.

Netop det med de mange forskellige swipe-muligheder er Apple for nylig blevet kritiseret for af en brugervenlighedsekspert, der mener, at det er blevet for svært at anvende Apples produkter – læs mere om den kritik her.    

Bedre ydeevne i sigte
Apple lover, at ydeevnen i Mac OS X får et nøk i vejret med El Capitan:

“Ting, du gør hver dag, vil blive udført hurtigere og mere effektivt – som f.eks. at åbne PDF’er, tjekke mails, starte programmer og skifte mellem dem.OS X El Capitan får din Mac til at reagere hurtigere, og arbejdsgangen vil føles helt ubesværet.”

Systemkravene til El Capitan lyder:
- iMac (Mid 2007 or newer)
- MacBook Air (Late 2008 or newer)
- MacBook (Late 2008 Aluminum, or Early 2009 or newer)
- Mac mini (Early 2009 or newer)
- MacBook Pro (Mid/Late 2007 or newer)
- Mac Pro (Early 2008 or newer)
- Xserve (Early 2009)

Selvom de fleste Mac-brugere altså vil kunne opgradere til det nye styresystem fra Apple, skal man være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis får adgang til alle nye funktioner fra ældre maskiner.

Vi har endnu ikke testet El Capitan, men vender tilbage med en anmeldelse, når den endelige udgave er klar.

Se videoer
Indtil da kan du se nærmere på nogle af de nye funktioner i disse videoer:

Læs også:

Design-guru og tidligere Apples-topchef: Designet og brugervenligheden halter gevaldigt hos Apple