Daily Archives: October 2, 2015

Otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Sådan lyder straffen for at have drevet en ulovlig streaming-tjeneste.

Det er danskeren bag streaming-tjenesten Floppi.org, der nu i 150 timer skal gøre sig nyttig for fællesskabet.

Dommen fik han efter en tur gennem retssystemet i Næstved, hvor han har tilstået at stå bag distributionen af indhold fra TV 2 Norge, TV4, Discovery Networks, TV 2 Danmark, C More, MTG/Viasat i en periode på otte måneder fra april til november i 2014.

Det skriver MediaWatch.

“Min klient har valgt at modtage dommen og ikke anke den, så han kan komme videre med sit liv” siger mandens forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen fra Bjerregaard Advokatfirma til MediaWatch.

Politiet banker på
I november sidste år bankede politiet på mandens dør med godkendelse til en ransagning, og etaten lukkede herefter ned for piratbutikken.

I løbet af den otte måneder lange periode, hvor tjenesten var i luften, har en halv million IP-adresser været en tur forbi for at se på det indhold, der er blevet sendt ud via Floppi-tjenesten.

Ingen brugere er dog blevet dømt for at se med.

Også den ulovlige streaming-tjeneste Popcorntime tiltrækker sig i øjeblikket en del overskrifter.

Det kan du læs mere om her:

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Otte måneders betinget fængsel og 150 timers samfundstjeneste.

Sådan lyder straffen for at have drevet en ulovlig streaming-tjeneste.

Det er danskeren bag streaming-tjenesten Floppi.org, der nu i 150 timer skal gøre sig nyttig for fællesskabet.

Dommen fik han efter en tur gennem retssystemet i Næstved, hvor han har tilstået at stå bag distributionen af indhold fra TV 2 Norge, TV4, Discovery Networks, TV 2 Danmark, C More, MTG/Viasat i en periode på otte måneder fra april til november i 2014.

Det skriver MediaWatch.

“Min klient har valgt at modtage dommen og ikke anke den, så han kan komme videre med sit liv” siger mandens forsvarsadvokat Morten Bjerregaard Nielsen fra Bjerregaard Advokatfirma til MediaWatch.

Politiet banker på
I november sidste år bankede politiet på mandens dør med godkendelse til en ransagning, og etaten lukkede herefter ned for piratbutikken.

I løbet af den otte måneder lange periode, hvor tjenesten var i luften, har en halv million IP-adresser været en tur forbi for at se på det indhold, der er blevet sendt ud via Floppi-tjenesten.

Ingen brugere er dog blevet dømt for at se med.

Også den ulovlige streaming-tjeneste Popcorntime tiltrækker sig i øjeblikket en del overskrifter.

Det kan du læs mere om her:

Masser af danskere fanget i Popcorn Time-fælde: Nu falder der krav om erstatning

Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Telekæmpen T-Mobile befinder sig i øjeblikket i en yderst presset situation, efter op imod 15 millioner af selskabets kunder kan være påvirket at et databrud.

Det er underleverandøren Experian, der står for T-Mobiles kreditvurderinger, er der er ramt af hackerangrebet, men T-Mobiles administrerende direktør må nu selv i et åbent brev informere tele-kunderne:

“Experian, der tager sig af vores kredit-ansøgninger, har givet os besked om, at man er blevet ramt af et databrud.”

“Efterforskningen er stadig i gang, men vi ved nu, at hackeren fik fat i data på cirka 15 millioner mennesker, inklusiv nye ansøgere af et kredittjek eller finansiering af et device fra den 1. september 2013 til 16. september 2015,” skriver John Legere fra T-Mobile.

Kan have brudt kryptering
“Disse data inkluderer informationer som navne, adresser, fødselsdatoer og krypterede felter med ‘social security’-numre og andet ID (som kørekort eller pas-numre),” forklarer CEO’en fra T-Mobile videre.

“Experian har slået fast, at denne kryptering kan være blevet kompromitteret. Vi arbejder sammen med Experian for at tage skridt til at beskytte alle disse kunder så hurtigt som muligt.”

“Ekstremt vred”
Mens T-Mobile altså i øjeblikket arbejder sammen med underleverandøren om at få styr på data-skandalen, så lægger T-Mobiles direktør ikke skjul på, at samarbejdet vil skulle genovervejes, når der igen er faldet lidt ro på.

“Jeg er selvfølgelig ekstremt vred over dette datalæk, og vi vil foretage et gennemgribende eftersyn af vores forhold til Experian, men lige nu er min største bekymring og vigtigste fokus at hjælpe alle de ramte kunder,” skriver John Legere.

T-Mobile er et af USA’s absolut største teleselskaber med over 293 millioner kunder. Selskabets har 45.000 ansatte og ejes primært af Deutsche Telekom.

Experian, der har hovedkontor i Dublin, opererer i 40 lande, heriblandt Danmark.

Experian skriver i øjeblikket på sin hjemmeside, at hackeren trængte ind på en Experian-server, der indeholdt dataene fra T-Mobile.

“Den uautoriserede adgang var et isoleret tilfælde, der fandt sted i en afgrænset tidsperiode,” lyder det blandt andet fra Experian, der skriver, at der nu samarbejdes med nationale og internationale myndigheder om at afdække angrebets konsekvenser.

Læs også:

Danmark ramt af hundredvis af alvorlige hackerangreb

Telekæmpen T-Mobile befinder sig i øjeblikket i en yderst presset situation, efter op imod 15 millioner af selskabets kunder kan være påvirket at et databrud.

Det er underleverandøren Experian, der står for T-Mobiles kreditvurderinger, er der er ramt af hackerangrebet, men T-Mobiles administrerende direktør må nu selv i et åbent brev informere tele-kunderne:

“Experian, der tager sig af vores kredit-ansøgninger, har givet os besked om, at man er blevet ramt af et databrud.”

“Efterforskningen er stadig i gang, men vi ved nu, at hackeren fik fat i data på cirka 15 millioner mennesker, inklusiv nye ansøgere af et kredittjek eller finansiering af et device fra den 1. september 2013 til 16. september 2015,” skriver John Legere fra T-Mobile.

Kan have brudt kryptering
“Disse data inkluderer informationer som navne, adresser, fødselsdatoer og krypterede felter med ‘social security’-numre og andet ID (som kørekort eller pas-numre),” forklarer CEO’en fra T-Mobile videre.

“Experian har slået fast, at denne kryptering kan være blevet kompromitteret. Vi arbejder sammen med Experian for at tage skridt til at beskytte alle disse kunder så hurtigt som muligt.”

“Ekstremt vred”
Mens T-Mobile altså i øjeblikket arbejder sammen med underleverandøren om at få styr på data-skandalen, så lægger T-Mobiles direktør ikke skjul på, at samarbejdet vil skulle genovervejes, når der igen er faldet lidt ro på.

“Jeg er selvfølgelig ekstremt vred over dette datalæk, og vi vil foretage et gennemgribende eftersyn af vores forhold til Experian, men lige nu er min største bekymring og vigtigste fokus at hjælpe alle de ramte kunder,” skriver John Legere.

T-Mobile er et af USA’s absolut største teleselskaber med over 293 millioner kunder. Selskabets har 45.000 ansatte og ejes primært af Deutsche Telekom.

Experian, der har hovedkontor i Dublin, opererer i 40 lande, heriblandt Danmark.

Experian skriver i øjeblikket på sin hjemmeside, at hackeren trængte ind på en Experian-server, der indeholdt dataene fra T-Mobile.

“Den uautoriserede adgang var et isoleret tilfælde, der fandt sted i en afgrænset tidsperiode,” lyder det blandt andet fra Experian, der skriver, at der nu samarbejdes med nationale og internationale myndigheder om at afdække angrebets konsekvenser.

Læs også:

Danmark ramt af hundredvis af alvorlige hackerangreb

Jesper Bove-Nielsen er forfatter til bogen Den Nye Deleøkonomi. Læs en anmeldelse af bogen her.

I 1990′erne og 2000′erne forandrede internettet den måde, som virksomheder driver forretning på. I dette årti vil deleøkonomien gøre det samme.

Det er et af de budskaber, som den danske forfatter Jesper Bove-Nielsen har i sin bog “Den nye deleøkonomi“, der tidligere på året udkom på forlaget Libris.

Det er først i løbet af de seneste par år, at den brede offentlighed for alvor har fået kendskab til deleøkonomien.

Men alligevel har deleøkonomien allerede fået sat markante aftryk i vores samfund. Eksempelvis har Airbnb i dag flere værelser til udlejning end store hotelkæder som Hilton og Mariott, og Uber er vurderet til at være 330 milliarder kroner værd.

De nye deleøkonomiske virksomheder har derfor sat en skræk i livet på både taxabranchen og hotelbranchen.

For få måneder siden var de parisiske gader bogstaveligt talt i brand, da en demonstration mod Uber i den franske hovedstad udviklede sig til optøjer med brændte biler, smadrede ruder og kampklædt politi til følge.

Men uanset, hvor meget vi forsøger at bekæmpe deleøkonomien, vil den være umulig at dræbe, mener Jesper Bove-Nielsen, der til dagligt arbejder som seniorrådgiver hos ledelse- og rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi.  

“På den korte bane kan deleøkonomien måske bremses af denne type modstand, men på den lange bane vil den være umulig at stoppe. Jeg mener at folk, der tror, at deleøkonomien bare forsvinder er at sammenligne med dem, der også troede, at internettet bare var et forbigående fænomen. Selv lande der har forsøgt at blokere og censurere internettet har oplevet, at folk alligevel finder ud af at omgå censuren,” siger Jesper Bove-Nielsen til Computerworld.

Storbyer slår ned på deleøkonomi
Computerworld har sat ham stævne på Hotel Radisson i det indre København. Her vi er omgivet af turister og forretningsfolk fra hele verden.

Fælles for dem er, at de har valgt en traditionel hotel-indkvartering. Men alle dem, vi ikke ser, er de tusindvis af turister der i øjeblikket besøger København og overnatter hos almindelige privatpersoner.

I byer som London og Amsterdam har myndighederne valgt at lempe reglerne for tjenester som Airbnb, mens myndighederne i byer som Berlin og Barcelona har valgt at skærpe kursen overfor Airbnb, og i Frankrig gør myndighederne sig i øjeblikket de samme overvejelser. 

I følge den amerikanske avis Wall Street Journal har franskmændene især fokus på spekulanter, der opkøber lejligheder udelukkende med det formål at bruge dem udlejning, og det er ifølge kritikerne med til at drive lejlighedspriserne op og kan være med til at presse de faste beboer ud af byen. 

Mindre forbud, mere innovation
Herhjemme kan folk frit udleje deres hjem via tjenester som Airbnb, hvis udlejningstiden ikke overstiger mere end 6-7 uger årligt. Til gengæld er Uber blevet sigtet for at overtræde den danske taxilov

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bør vi i Danmark fokusere mindre på forbud, og i stedet bør vi sikre, at Danmark bliver et forgangsland inden for deleøkonomien. 

“Vi står med valget mellem at regulere og innovere, og der mener jeg helt klart, at brancher er bedst tjent med at bruge deres ressourcer på innovation fremfor lobbyarbejde, der skal forbyde eller begrænse virksomheder som Uber og Airbnb. For jeg er overbevist om, at selv hvis det lykkedes at forbyde virksomheder som Uber, så vil det før eller siden blive nødvendigt at lave en deregulering, der slipper det hele fri,” siger han.

Deleøkonomiens 3D-effekt
Ifølge Jesper Bove-Nielsen er deleøkonomien drevet af den digitalisering, der er væltet ind over os i løbet af de seneste år, som blandt har betydet, at størstedelen af befolkningen er blevet udstyret med avancerede smartphones. 

“Jeg taler om, at den nye deleøkonomi er resultatet af det, som jeg kalder for en 3D-effekt, hvor de tre D’er står for deling, digtialisering og disruption,” siger han. 

De mange nye tjenester eksisterer, fordi digitalisering har gjort det muligt at lave nye digitale markedspladser, hvor mennesker fra hele verden kan kommunikere og dele med hinanden. 

Noget der ikke tidligere har været teknologisk muligt, og den kendsgerning vil uundgåeligt føre til en “disruption”, hvor gamle brancher bliver tvunget til at indrette sig på de nye vilkår eller blive overflødiggjort. 

“Problemet handler om, hvordan it anvendes i henholdsvis de eksisterende brancher og virksomhederne i den nye deleøkonomi. Forskellen på Uber og et tradtionelt taxaselskab er, at Uber er en rendyrket it-virksomhed og det er et taxaselskab ikke. I taxaselskabet er omdrejningspunktet bilerne og ikke teknologien,” siger han. 

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bliver de eksisterende brancher nød til at se it som kernen i deres forretning, hvis de vil overleve. 

“De fleste virksomheder har en it-afdeling, men der er forskel på om en it-afdeling groft sagt bare skal installere Office-pakken på medarbejdernes computere, eller om de er optaget af udvikle fremtidens forretning. Hos Uber sidder it-folkene ikke i en it-afdeling. Nej de sidder over alt, og i Danske Bank har de samlet it-folkene ude i Project X,” siger han, og henviser til Danske Banks særlige udviklingsafdeling, der blandt andet står bag udviklingen af Mobilepay.

Opråb til politikerne
Ifølge Jesper Bove-Nielsen vil deleøkonomien kunne løse en lang række af de problemer, som vi som samfund står overfor i fremtiden. 

Men det kræver, at politikerne tør give deleøkonomien et større spillerum. Eksempelvis forestiller Jesper Bove-Nielsen sig, at deleøkonomien vil kunne spille en væsentlig rolle i ældreplejen. 

“Min mor bor i Jylland, og når hun en dag bliver plejekrævende, skal hun have udbragt mad, der er lavet i et storkøkken, som måske ligge 100 km fra, hvor hun bor,” siger han. 

Jesper Bove-Nielsen forestiller sig i stedet en fremtid, hvor maden bliver lavet og bragt ud af af privatpersoner i nærområdet. Men en sådan tjeneste vil formodentligt komme karambolage med de gældende regler på fødevareområdet. 

“Men det er jo ikke rocket science at lave mad. Det gør vi alle sammen. Så hvorfor skal vi have folk til at stå i stort industrikøkken mange kilometer væk, når nabokonen kan gøre det for en skilling. Når jeg nævner sådan et eksempel for politikerne siger de altid, at det aldrig kommer til at ske. Men hvis det tilfældet, så er der altså noget galt,” mener han. 

Udfordringen for deleøkonomien er ifølge Jesper Bove-Nielsen, at den er fanget i en to-frontskrig, hvor virksomheder i deleøkonomien på den ene fløj møder modstand fra de brancheorganisationer, der repræsenterer de etablerede virksomheden i branchen og på den anden side også møder modstand fra fagbevægelsen, der frygter at deleøkonomien kan føre til social dumping. 

“Men teknologi har altid skabt både muligheder og trusler. Sådan var det da internettet kom, og det samme gælder for kunstig intelligens, algoritmer og deleøkonomien. Det forsvinder ikke, fordi vi ignorerer det. Vi bør i stedet udnytte det til at få et bedre samfund,” siger han. 

Men risikerer vi ikke, at deleøkonomien skaber et splittet samfund, hvor der en stor gruppe af mennekser, der for en relativt ringe løn kommer til at leve af at gøre rent, være chauffører og løbe ærinder for eliten? 

“Jeg mener, at det handler om, at det bør være en menneskeret at have et job. Det er muligt at nogle af de her job er, hvad man kan kalde for ‘dele-deltidsjob’. Det betyder at folk måske arbejder to dage om ugen som Uber-chauffør og tre dage om ugen med et andet job.” 

“Men alternativet er, at de ikke har et job. Den første Uber-chauffør, som jeg kørte med var en sympatisk fyr, der havde været på kontanthjælp og det ene aktiveringsprojekt efter det andet. Men han var stolt over, at han nu kunne kalde sig selv for selvstændig. Jeg har sgu svært ved at se, at det er et problem. Jeg tror det er en større ulykke ikke at have et job og ikke at blive anerkendt,” siger han. 

Hvad vil du sige til folk, der frygter, at deleøkonomien fører til et lønpres?

“Jeg vil sige, at Danmark kommer til at stå med en kæmpe udfordring, hvor især øget automatisering og ny robotteknologi betyder, at der kommer til at forsvinde mange job. Et godt eksempel er de føreløse biler, der på et tidspunkt vil komme til at fjerne masser af job. Jeg mener, at vi bør fokusere på, at der bliver skabt flere nye job end der forsvinder.

Men kan vi med sikkerhed sige, at deleøkonomien kommer til at skabe flere nye job? 

“Nej, det ved vi ikke med sikkerhed. Men vi ved med ret stor sikkerhed, at digitaliseringen vil komme til at tage en masse job, og jeg har svært ved at se, hvad der er for nogle ting udover deleøkonomien, der kan skabe den næste store jobbølge,” siger han.

Læs også:
Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Den nye deleøkonomi er enhver lean-eksperts våde drøm 

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

Jesper Bove-Nielsen er forfatter til bogen Den Nye Deleøkonomi. Læs en anmeldelse af bogen her.

I 1990′erne og 2000′erne forandrede internettet den måde, som virksomheder driver forretning på. I dette årti vil deleøkonomien gøre det samme.

Det er et af de budskaber, som den danske forfatter Jesper Bove-Nielsen har i sin bog “Den nye deleøkonomi“, der tidligere på året udkom på forlaget Libris.

Det er først i løbet af de seneste par år, at den brede offentlighed for alvor har fået kendskab til deleøkonomien.

Men alligevel har deleøkonomien allerede fået sat markante aftryk i vores samfund. Eksempelvis har Airbnb i dag flere værelser til udlejning end store hotelkæder som Hilton og Mariott, og Uber er vurderet til at være 330 milliarder kroner værd.

De nye deleøkonomiske virksomheder har derfor sat en skræk i livet på både taxabranchen og hotelbranchen.

For få måneder siden var de parisiske gader bogstaveligt talt i brand, da en demonstration mod Uber i den franske hovedstad udviklede sig til optøjer med brændte biler, smadrede ruder og kampklædt politi til følge.

Men uanset, hvor meget vi forsøger at bekæmpe deleøkonomien, vil den være umulig at dræbe, mener Jesper Bove-Nielsen, der til dagligt arbejder som seniorrådgiver hos ledelse- og rådgivningsvirksomheden Hildebrandt & Brandi.  

“På den korte bane kan deleøkonomien måske bremses af denne type modstand, men på den lange bane vil den være umulig at stoppe. Jeg mener at folk, der tror, at deleøkonomien bare forsvinder er at sammenligne med dem, der også troede, at internettet bare var et forbigående fænomen. Selv lande der har forsøgt at blokere og censurere internettet har oplevet, at folk alligevel finder ud af at omgå censuren,” siger Jesper Bove-Nielsen til Computerworld.

Storbyer slår ned på deleøkonomi
Computerworld har sat ham stævne på Hotel Radisson i det indre København. Her vi er omgivet af turister og forretningsfolk fra hele verden.

Fælles for dem er, at de har valgt en traditionel hotel-indkvartering. Men alle dem, vi ikke ser, er de tusindvis af turister der i øjeblikket besøger København og overnatter hos almindelige privatpersoner.

I byer som London og Amsterdam har myndighederne valgt at lempe reglerne for tjenester som Airbnb, mens myndighederne i byer som Berlin og Barcelona har valgt at skærpe kursen overfor Airbnb, og i Frankrig gør myndighederne sig i øjeblikket de samme overvejelser. 

I følge den amerikanske avis Wall Street Journal har franskmændene især fokus på spekulanter, der opkøber lejligheder udelukkende med det formål at bruge dem udlejning, og det er ifølge kritikerne med til at drive lejlighedspriserne op og kan være med til at presse de faste beboer ud af byen. 

Mindre forbud, mere innovation
Herhjemme kan folk frit udleje deres hjem via tjenester som Airbnb, hvis udlejningstiden ikke overstiger mere end 6-7 uger årligt. Til gengæld er Uber blevet sigtet for at overtræde den danske taxilov

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bør vi i Danmark fokusere mindre på forbud, og i stedet bør vi sikre, at Danmark bliver et forgangsland inden for deleøkonomien. 

“Vi står med valget mellem at regulere og innovere, og der mener jeg helt klart, at brancher er bedst tjent med at bruge deres ressourcer på innovation fremfor lobbyarbejde, der skal forbyde eller begrænse virksomheder som Uber og Airbnb. For jeg er overbevist om, at selv hvis det lykkedes at forbyde virksomheder som Uber, så vil det før eller siden blive nødvendigt at lave en deregulering, der slipper det hele fri,” siger han.

Deleøkonomiens 3D-effekt
Ifølge Jesper Bove-Nielsen er deleøkonomien drevet af den digitalisering, der er væltet ind over os i løbet af de seneste år, som blandt har betydet, at størstedelen af befolkningen er blevet udstyret med avancerede smartphones. 

“Jeg taler om, at den nye deleøkonomi er resultatet af det, som jeg kalder for en 3D-effekt, hvor de tre D’er står for deling, digtialisering og disruption,” siger han. 

De mange nye tjenester eksisterer, fordi digitalisering har gjort det muligt at lave nye digitale markedspladser, hvor mennesker fra hele verden kan kommunikere og dele med hinanden. 

Noget der ikke tidligere har været teknologisk muligt, og den kendsgerning vil uundgåeligt føre til en “disruption”, hvor gamle brancher bliver tvunget til at indrette sig på de nye vilkår eller blive overflødiggjort. 

“Problemet handler om, hvordan it anvendes i henholdsvis de eksisterende brancher og virksomhederne i den nye deleøkonomi. Forskellen på Uber og et tradtionelt taxaselskab er, at Uber er en rendyrket it-virksomhed og det er et taxaselskab ikke. I taxaselskabet er omdrejningspunktet bilerne og ikke teknologien,” siger han. 

Men ifølge Jesper Bove-Nielsen bliver de eksisterende brancher nød til at se it som kernen i deres forretning, hvis de vil overleve. 

“De fleste virksomheder har en it-afdeling, men der er forskel på om en it-afdeling groft sagt bare skal installere Office-pakken på medarbejdernes computere, eller om de er optaget af udvikle fremtidens forretning. Hos Uber sidder it-folkene ikke i en it-afdeling. Nej de sidder over alt, og i Danske Bank har de samlet it-folkene ude i Project X,” siger han, og henviser til Danske Banks særlige udviklingsafdeling, der blandt andet står bag udviklingen af Mobilepay.

Opråb til politikerne
Ifølge Jesper Bove-Nielsen vil deleøkonomien kunne løse en lang række af de problemer, som vi som samfund står overfor i fremtiden. 

Men det kræver, at politikerne tør give deleøkonomien et større spillerum. Eksempelvis forestiller Jesper Bove-Nielsen sig, at deleøkonomien vil kunne spille en væsentlig rolle i ældreplejen. 

“Min mor bor i Jylland, og når hun en dag bliver plejekrævende, skal hun have udbragt mad, der er lavet i et storkøkken, som måske ligge 100 km fra, hvor hun bor,” siger han. 

Jesper Bove-Nielsen forestiller sig i stedet en fremtid, hvor maden bliver lavet og bragt ud af af privatpersoner i nærområdet. Men en sådan tjeneste vil formodentligt komme karambolage med de gældende regler på fødevareområdet. 

“Men det er jo ikke rocket science at lave mad. Det gør vi alle sammen. Så hvorfor skal vi have folk til at stå i stort industrikøkken mange kilometer væk, når nabokonen kan gøre det for en skilling. Når jeg nævner sådan et eksempel for politikerne siger de altid, at det aldrig kommer til at ske. Men hvis det tilfældet, så er der altså noget galt,” mener han. 

Udfordringen for deleøkonomien er ifølge Jesper Bove-Nielsen, at den er fanget i en to-frontskrig, hvor virksomheder i deleøkonomien på den ene fløj møder modstand fra de brancheorganisationer, der repræsenterer de etablerede virksomheden i branchen og på den anden side også møder modstand fra fagbevægelsen, der frygter at deleøkonomien kan føre til social dumping. 

“Men teknologi har altid skabt både muligheder og trusler. Sådan var det da internettet kom, og det samme gælder for kunstig intelligens, algoritmer og deleøkonomien. Det forsvinder ikke, fordi vi ignorerer det. Vi bør i stedet udnytte det til at få et bedre samfund,” siger han. 

Men risikerer vi ikke, at deleøkonomien skaber et splittet samfund, hvor der en stor gruppe af mennekser, der for en relativt ringe løn kommer til at leve af at gøre rent, være chauffører og løbe ærinder for eliten? 

“Jeg mener, at det handler om, at det bør være en menneskeret at have et job. Det er muligt at nogle af de her job er, hvad man kan kalde for ‘dele-deltidsjob’. Det betyder at folk måske arbejder to dage om ugen som Uber-chauffør og tre dage om ugen med et andet job.” 

“Men alternativet er, at de ikke har et job. Den første Uber-chauffør, som jeg kørte med var en sympatisk fyr, der havde været på kontanthjælp og det ene aktiveringsprojekt efter det andet. Men han var stolt over, at han nu kunne kalde sig selv for selvstændig. Jeg har sgu svært ved at se, at det er et problem. Jeg tror det er en større ulykke ikke at have et job og ikke at blive anerkendt,” siger han. 

Hvad vil du sige til folk, der frygter, at deleøkonomien fører til et lønpres?

“Jeg vil sige, at Danmark kommer til at stå med en kæmpe udfordring, hvor især øget automatisering og ny robotteknologi betyder, at der kommer til at forsvinde mange job. Et godt eksempel er de føreløse biler, der på et tidspunkt vil komme til at fjerne masser af job. Jeg mener, at vi bør fokusere på, at der bliver skabt flere nye job end der forsvinder.

Men kan vi med sikkerhed sige, at deleøkonomien kommer til at skabe flere nye job? 

“Nej, det ved vi ikke med sikkerhed. Men vi ved med ret stor sikkerhed, at digitaliseringen vil komme til at tage en masse job, og jeg har svært ved at se, hvad der er for nogle ting udover deleøkonomien, der kan skabe den næste store jobbølge,” siger han.

Læs også:
Taxa-direktør: Uber kan ikke noget, som taxabranchen ikke har været i stand til i fem år

Den nye deleøkonomi er enhver lean-eksperts våde drøm 

Danske startups lærer af Airbnb: Nu skal du sende pakker og leje biler på en helt ny måde

50 procents rabat på Navision-licenser, hvis du til gengæld lægger dine data over på vores cloud-platform.

Sådan lyder et tilbud fra Microsoft, som har fået Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, BFIH, til at reagere.

Microsofts gode tilbud tager nemlig brødet ud af munden på hosting-selskaber, som i deres datacentre leverer de samme ydelser som Microsoft, lyder det fra BFIH, som mener, at Microsoft overtræder konkurrencelovgivningen.

BFIH har derfor indbragt sagen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Microsoft giver rabat, hvis kunderne vælger at lægge deres Navision-system på Azure, men hvis man læger det på sin egen server eller i et datacenter hos et af vores medlemmer, så får man ikke rabat. Det er en bundling af produkter, hvor man udnytter sin dominerende position i strid med konkurrencelovgivningen,” siger direktør i BFIH, Lennart Meiniche til Computerworld

Han anslår, at Microsoft i Danmark sidder på mindst 50 procent af markedet for ERP-systemer som Navision. Og på den del af markedet, der består af mellemstore virksomheder er andelen endnu højere.

Sagen er ekstra pikant fordi mange hosting-firmaer i forvejen arbejder tæt sammen med Microsoft og lægger serverplads og netværk til en stribe af Microsofts produkter og services.

“Virksomhederne i BFIH har i øvrigt et godt og konstruktivt samarbejde med Microsoft, som er en af deres væsentligste samarbejdspartnere. Derfor er det en torn i øjet, når Microsoft laver prisdumping på et produkt som Navision, hvor de efter vores opfattelse har en dominerende markedsposition for at promovere deres egen hosting-service på Azure-platformen. Og så må vi selvfølgelig reagere,” lyder det fra Lennart Meiniche.

Han erkender, at hostingmarkedet er under forvandling i takt med, at virksomheder i stigende grad outsourcer deres data og drift af software til cloud-løsninger.

“Vi piver ikke. Vi er helt enige i, at der sker en udvikling, hvor flere og flere kunder lægger deres data i skyen eller i et datacenter. Nogle kunder vil vælge det ene og andre vil vælge noget andet. Men konkurrencen skal foregå indenfor lovens rammer. Det mener vi ikke, er tilfældet her,” siger Lennart Meiniche.

Hos Microsoft siger kommunikationsdirektør Anders Adelhorst, at man er “uforstående” over for klagerne fra hostingbranchen.

Læs også:

EU på trapperne med ny bøde til Microsoft

Margrethe [b]Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne[/b]

50 procents rabat på Navision-licenser, hvis du til gengæld lægger dine data over på vores cloud-platform.

Sådan lyder et tilbud fra Microsoft, som har fået Brancheforeningen for it-hostingvirksomheder i Danmark, BFIH, til at reagere.

Microsofts gode tilbud tager nemlig brødet ud af munden på hosting-selskaber, som i deres datacentre leverer de samme ydelser som Microsoft, lyder det fra BFIH, som mener, at Microsoft overtræder konkurrencelovgivningen.

BFIH har derfor indbragt sagen for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

“Microsoft giver rabat, hvis kunderne vælger at lægge deres Navision-system på Azure, men hvis man læger det på sin egen server eller i et datacenter hos et af vores medlemmer, så får man ikke rabat. Det er en bundling af produkter, hvor man udnytter sin dominerende position i strid med konkurrencelovgivningen,” siger direktør i BFIH, Lennart Meiniche til Computerworld

Han anslår, at Microsoft i Danmark sidder på mindst 50 procent af markedet for ERP-systemer som Navision. Og på den del af markedet, der består af mellemstore virksomheder er andelen endnu højere.

Sagen er ekstra pikant fordi mange hosting-firmaer i forvejen arbejder tæt sammen med Microsoft og lægger serverplads og netværk til en stribe af Microsofts produkter og services.

“Virksomhederne i BFIH har i øvrigt et godt og konstruktivt samarbejde med Microsoft, som er en af deres væsentligste samarbejdspartnere. Derfor er det en torn i øjet, når Microsoft laver prisdumping på et produkt som Navision, hvor de efter vores opfattelse har en dominerende markedsposition for at promovere deres egen hosting-service på Azure-platformen. Og så må vi selvfølgelig reagere,” lyder det fra Lennart Meiniche.

Han erkender, at hostingmarkedet er under forvandling i takt med, at virksomheder i stigende grad outsourcer deres data og drift af software til cloud-løsninger.

“Vi piver ikke. Vi er helt enige i, at der sker en udvikling, hvor flere og flere kunder lægger deres data i skyen eller i et datacenter. Nogle kunder vil vælge det ene og andre vil vælge noget andet. Men konkurrencen skal foregå indenfor lovens rammer. Det mener vi ikke, er tilfældet her,” siger Lennart Meiniche.

Hos Microsoft siger kommunikationsdirektør Anders Adelhorst, at man er “uforstående” over for klagerne fra hostingbranchen.

Læs også:

EU på trapperne med ny bøde til Microsoft

Margrethe [b]Vestager: Telia-Telenor-fusion ville gå ud over kunderne[/b]