Daily Archives: October 12, 2015

IBM Danmark har i dag udnævnt Henrik Bodskov til ny administrerende direktør blot et halvt år efter, at selskabet ellers havde placeret Lars Clausen i direktørstolen.

I IBM’s pressemeddelelse i anledning af udnævnelsen af Henrik Bodskov til direktør angiver selskabet ingen forklaringer på, hvorfor der skal skiftes ud på direktørposten allerede nu.

I stedet bruger den internationale it-mastodont meddelelsen på at forklare, at Henrik Bodskov tiltræder, mens selskabet er på vej ind i en ny æra, som bliver kaldt for Cognitiv Business, som du kan læse mere om her.

Det har desværre ikke været muligt at få en kommentar fra IBM Danmark om baggrunden for, at Henrik Bodskov bliver selskabets nye administrerende direktør.

“Jeg kan ikke sige mere, end der står i pressemeddelelsen. For man laver jo sådan nogle aftaler, når man skilles, og de aftaler må vi overholde,” siger IBM Danmarks kommunikationschef Benedicte Strøm til Computerworld. 

En rigtig IBM’er
52-årige Henrik Bodskov kommer fra IBM’s egne rækker, hvor han siden 2011 har været en del af IBM Danmarks øverste ledelsesteam.

Han kom til IBM via selskabets opkøb af PwC Consulting i 2002. Indtil da havde han siden 1998 været ansat i PwC Consulting, hvor han blev partner i 1999.

Henrik Bodskov har en kandidatgrad i Strategy, Analytics og Management fra CBS (Copenhagen Business School) og et diplom i ledelse af it- og service-virksomheder fra SIMI (Scandinavian International Management Institute).

Henrik Bodskovs arbejdssted vil være på IBM Danmarks hovedkontor i Holte, hvor han vil erstatte Lars Clausen, skriver IBM i sin pressemeddelelse.

I følge kommunikationschef Benedikte Strøm vil den nyudnævnte direktør ikke tale med pressen, før han har været rundt i firmaet og præsentere sig selv. Det tyder på, at udnævnelsen er sket under et vist tidspres.

Læs også: 
IBM Danmarks nye direktør: Sådan skal IBM se ud i fremtiden

I fredags gik flere af Googles online-programmer i sort i op mod tre timer.

Nedbruddet ramte tilsyneladende Google Drive, Google Docs og selskabets Sheets- og Slides-services.

I løbet af ingen tid ramte nyheden om nedbruddet også det sociale medie Twitter, hvor Google senere var ude at kvidre om, at Google Docs var brudt sammen.

Det skriver The Wall Street Journal. 

“Det ser ud til, at der er noget galt med Docs – men fortvivl ej, vi er på sagen, så du kan redigere i løbet af ingen tid,” lød det i tweetet fra Google Docs.

Fejlramt kodeudrulning
Googles nye hovedselskab, Alphabet, var ikke ligefrem rundhåndet med informationer om nedbruddet.

Senere meldte Google sig på banen i en mail til The Wall Street Journal, hvor selskabet forklarede sammenbruddet på følgende måde:

“Vores foreløbige diagnose lyder på, at dette (nedbrud, red) skyldtes en kode-udrulning, som opførte sig anderledes, end den gjorde under vores tests”.

Flere Twitter-brugere udtrykte glæde over nedbruddet, da der deres weekend dermed startede noget tidligere, end de havde forventet.

Tidligere har Google været ramt af nedbrud, som har vist, hvor meget selskabet egentlig betyder for den samlede trafikmængder på nettet.

Det skete eksempelvis i 2013, som du kan læse mere om her.

Læs også:
Ups: Office 2016 får splinternyt Mac-styresystem til at crashe

Offentlige it-løsninger med bedre brugervenlighed, øget sikkerhed og bedre datadeling mellem myndigheder er nogle af overskrifterne for den offentlige it-udvikling i de kommende år.

Det fortæller vicedirektør Rikke Hougaard Zeberg fra Digitaliseringsstyrelsen til Computerworld, mens Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og staten er godt i gang med arbejdet omkring den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016 til 2020.

Mens de helt store numre i den nuværende strategi med udløb den 1. januar 2016 har været indførelsen af selvbetjeningsløsninger og digital post, er der i næste strategi sået frø til endnu større digitale armbevægelser og dertilhørende besparelser.

“Effektivisering skal gå hånd i hånd med brugervenlighed for borgere og virksomheder, mens de meget gerne skal opleve en højere kvalitet i den offentlige service,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg, som endnu ikke ønsker at sætte et konkret milliardbeløb på de kommende besparelser.

Hun siger dog, at effektiviseringsambitionerne er ‘betydeligt højere’ end i den snart færdige strategi for 2011-2015. Her var klokkeklare mål at digitalisere 80 procent af kommunikationen mellem virksomheder/borgere og offentlige myndigheder for at spare en milliard kroner alene på digital post.

Lovgivningen skal gøres it-lækker
Andre overskrifter for den kommende strategi, der på grund af forsinkelser omkring sommerens folketingsvalg først forventes klar i foråret 2016, går blandt andet på bedre digitalt samarbejde mellem myndigheder, vækst igennem digitalisering og nye satsninger på en række velfærdsområder.

Derudover er der lagt op til en række forslag omkring digitaliseringsparat lovgivning, som Computerworld har skrevet om i de seneste par dage.

Læs også: Politikerne banker hårdt i bordet: It-skandalerne skal føre til ændringer i den danske lovgivning

“Boligstøttelovgivningen er lige blevet lavet om, så man kan bruge data fra e-indkomst automatisk i sagsbehandlingen. Vi lægger i strategien op til, at der kommer mere af den slags lovgivning,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg.

I udarbejdelsen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi sidder Digitaliseringsstyrelsen for bordenden som formand for styregruppen bestående af blandt andre KL og Danske Regioner samt diverse ministerier.

Arbejdet består i at evaluere og bygge videre på den nuværende digitalisering af en af de mest digitaliseringsparate offentlige sektorer i verden og dermed sikre besparelser for myndigheder og vækst for erhvervslivet.

Bedre brugervenlighed og datadeling
I evalueringen af de nuværende 89 selvbetjeningsløsninger til borgerne har parterne erkendt, at alle løsninger ikke er lige brugervenlige.

Det betyder, at myndighederne årligt må svare borgerne 14 millioner gange i telefonen, på mail eller ved et personligt fremmmøde ved eksempelvis tvivlsspørgsmål om opskrivning til en daginstitution. 

Læs også: Danmarks tre store it-pejlemærker frem mod 2020 – det skal der satses på

Det tal skal sættes betydeligt ned, og her skal online-løsninger i højere grad være borgernes kontakt med den offentlige sektor.

“Vi har populært sagt sat strøm til flere eksisterende blanketter og processer, men det harmonerer ikke så godt med, at vi gerne vil tilbyde flere brugervenlige løsninger,” forklarer Rikke Hougaard Zeberg og peger på, at borgere og virksomheder derfor kan forvente en gevaldig opstramning af de digitale løsninger.

Opstramningen skal bestå af andet end at pøse flotte farver og lækre fonte på offentlige hjemmesider. Det skal blandt andet datadeling mellem myndighederne sørge for.

Et eksisterende eksempel på datadeling henvendt mod borgerne er sundhed.dk, hvor borgerne kan se deres sundhedshistorik.

Fremover vil vi igennem borger.dk ligeledes få muligheden for at følge med vores sager hos den offentlige sektor som eksempelvis opskrivning af børn i daginstitutioner og ansøgning om barselsdagpenge.

“Der skal også ske en øget datadeling mellem myndighederne, men alt dette skal naturligvis ske med respekt for borgernes privatliv,” lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.

Hun nævner, at datadelingen mellem kommunegrænserne også skal resultere i en bedre sagsbehandling i vurderinger af eksempelvis anbringelse af socialt udsatte børn.

En af de væsentligste forudsætninger for datadelingen bliver en standardisering af dataformater i de offentlige myndigheder. Hertil tilføjer Rikke Hougaard Zeberg, at de offentlige parter er opmærksomme på, at der ikke skal bygges et stort, bureaukratisk væsen op omkring data-standardiseringen.

Ny NemID og Digital post
I de kommende år kan borgere og virksomheder også se frem til en ny digital post og ikke mindst ny NemID.

Læs også: Sådan arbejder staten med dit næste NemID til nettet

Bag disse to og andre kommende løsninger har de offentlige parter fokus på at sikre den rette grad af sikkerhed, samtidig med at brugervenligheden skal sikres for den enkelte borger eller virksomhed. 

“Forudsætningen for, at vi kan have et digitalt samfund, er jo, at vi kan stole på løsningerne,” siger Rikke Hougaard Zeberg.

Tilliden til it-løsningerne vil blandt andet blive afprøvet på sundhedsområdet, hvor vi kan forvente flere telemedicinske løsninger som eksempelvis KOL-behandling på landsplan.

Skal finde tre milliarder til erhvervslivet
Sikkerheden skal også i top på en kommende brugerportal, der skal afløse Skoleintra i kommunikationen mellem forældre og skolelærere/-ledere samt understøtte læring, samarbejde og videndeling mellem lærerne.

Faktisk peger Digitaliseringsstyrelsen på, at projektet omkring Skoleintra-afløseren kan danne skole for nye initiativer i den kommende strategi.

For her er det meningen, at der skal bygges en central løsning, som de enkelte kommuner kan udbygge ved hjælp af flere moduler, der kan ‘klikkes’ på den eksisterende brugerportal.

Det betyder samtidig, at der i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er lagt op til, at staten, kommunerne og regionerne ønsker at lukke flere mindre modulbyggende leverandører ind i varmen, når der blandt andet skal tilføjes moduler til eksisterende web-løsninger.

Udover besparelser gennem færre opkald, bedre online-services og mere digitaliseringslækker lovgivning er der også tidligere lovet besparelser til det private erhvervsliv i form af færre administrative byrder.

Her er det en no-brainer, at digitaliseringen bliver et nøgle-omdrejningspunkt.

“Vi ser udbygningen af de digitale løsninger som en hjælp til virksomhederne, der dermed kan koncentrere sig om deres forretning. Vi har ikke planer om at tvinge selskaberne til at benytte specifikke digitale løsninger, som vil spilde deres tid,” lyder det fra Rikke Hougaard Zeberg.

Udover administrative lettelser for erhvervslivet sammenfatter Rikke Hougaard Zeberg den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for borgerne med, at de kan se frem til højere kvalitet og øget brugervenlighed.

Medarbejdere i den offentlige sektor kan fra indersiden af systemet derimod se frem til, at hverdagen bliver nemmere med bedre programmel, øget samarbejde og datadeling.

Hvordan den endelige fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ser ud, vil vi få svar på til foråret, når politikere fra kommunerne, regionerne og regeringen har givet deres endelige blåstempling af visionerne.

Næste vigtige skridt for strategien er diskussionen i Christiansborgs Økonomiudvalg, hvor politikerne i udvalget inden for den næste måneds tid vil lufte deres visioner for den kommende digitaliseringsstrategi. 

Læs også: 
Sådan arbejder Statens It med at stramme sikkerhedsskruen

Kina og USA har længe været på kollisionskurs på nettet, hvor beskyldningerne om især kinesisk cyber-spionage jævnligt har runget fra amerikanske toppolitikere og embedsmænd.

Men nu ser det ud til, at det anstrengte forhold har taget en overraskende kovending, da ordensmagten i Kina har pågrebet en større hackerbande efter tip fra den amerikanske regering.

De nu arresterede hackere er under mistanke for at have haft cybersnablen langt ned i forretningshemmeligheder hos flere amerikanske virksomheder.

Læs også: NSA anklager Kina: I har hacket vores virksomheder 600 gange

Herefter skulle de it-kriminelle have forsøgt at sælge hemmelighederne til højstbydende, hvilket også inkluderer virksomheder styret af den kinesiske stat.

Men så langt kom hackerne åbenbart ikke.

For en uge eller to før den kinesiske præsident Xi Jinpings for nyligt besøgte USA, havde amerikanske sikkerhedsfolk tippet de kineske myndigheder, der derefter skred til anholdelserne af de formodede hackere.

Det skriver The Washington Post.

En lille sensation
At forskellige lande hjælper hinanden med bekæmpelse af cyberkriminalitet på tværs af landegrænser er der sådan set ikke noget nyt i.

Men at USA og Kina ligefrem går hånd i hånd, når der skal pågribes hackere, er en lille sensation.

Sensationen skyldes, at de to lande aldrig før har samarbejdet om at bekæmpe cyberkriminalitet, trods de to supermagters enorme problemer med hackere.

Læs også: Kinas præsident i USA: Kina har aldrig hacket nogen som helst

Det manglende samarbejde har resulteret i heftige beskyldninger fra amerikansk side om, at Kinas regering ikke gør nok for slå ned på hacker-kriminaliteten i den folkerige republik.

Tidligere er det blevet anslået, at de kinesiske hackere årligt koster amerikanske virksomheder et beløb på den helt forkerte side 65 milliarder kroner.

USA sendte en liste
Op til pågribelsen af de formodede hackere havde amerikanske efterretningstjeneste opsamlet en lille liste med mistænkte folk, som amerikanerne ville have foran en dommer.

Den liste blev sendt til de kinesiske myndigheder med en lille opsang.

“Vi er nødt til at vide, at I er seriøse,” lød det blandt andet i beskeden fra amerikanerne til kineserne, inden navnene på de formodede gerningsmænd blev nævnt, skriver The Washington Post.

Læs også: Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

Efter arrestationen i Kina forlyder det fra amerikansk side, at man gerne vil se hackerne blive retsforfulgte – og meget gerne i en offentlig retssag, da sådan en sag muligvis kan afskrække andre potentielle hackere fra at begå samme forbrydelser.

Dermed ser det ud til, at den kinesiske præsidents løfter på amerikansk grund om at etablere et tættere cyber-samarbejde med USA, allerede har en effekt en halv måned efter, at løftet blev afgivet.

Læs også:
Her er de kinesiske stats-hackeres yndlingsmål

For en uges tid siden siden overraskede Microsoft resten af verden ved at fremvise den første bærbare computer udviklet af Redmond-fabrikken.

En laptop fra Microsofts egen hånd.

Og den ser ganske lovende ud ved første øjekast.

Du kan læse mere om Surface Book her: Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Den lækre lille hardware sag kan forekomme som en våd klud i ansigtet på de mere etablerede pc-producenter, hvilket faktisk også er en del af projektet, forklarer en ekspert.

“Der er helt sikkert nogen af pc-producenterne, der vil føle sig pressede, når en stor virksomhed som Microsoft begynder at producere produkter inden for deres produktkategori. Alt andet vil vær unaturligt,” siger Anders Elbak, der er it-analytiker i IDC.

Men han anser ikke kun Microsofts nye laptop som en konkurrent til produkterne fra HP, Acer, Lenovo eller Dell.

“Microsoft vil gerne vise, hvad deres softwareprodukter kan, og derfor bygger de en enhed, der virkelig kan vise Windows 10-potentialet. Det er derfor lige så meget til inspiration, en våd klud i ansigtet eller en provokation, der skal få de etablerede laptop-producenter til at udvikle produkter, der kan præstere på en Microsoft-platform. Et lille spark bagi for at få dem til at komme i gang.”

Så det handler mere om at få gang i innovationen i resten af branchen end om at sælge produkter fra Redmond?

“Denne bærbare computer fra Microsoft skal skærpe konkurrencen, så de andre producenter gør sig mere umage med at tilbyde bedre Microsoft-produkter,” siger Anders Elbak, og tilføjer:

“Men det gode Surface Pro-salg har da også givet Microsoft blod på tanden. Det er der ingen tvivl om. Ligeledes vil Microsoft gerne se high end-produkter fra andre end Apple,” lyder hans analyse.

Ikke bange
Pc-producenten Dell er dog ikke bange for konkurrencen.

“Microsoft er en samarbejdspartner, som vi sætter stor pris på. Vi arbejder sammen på en lang række områder, og på andre felter er vi konkurrenter. Sådan er verden i dag. Vi er på vej ind i en verden af Windows 10, og en øget opmærksomhed på fordelene ved Windows 10 er godt for både vores kunder, Microsoft og for os,” siger Lars Baun, general manager Dell Danmark.

Han giver også udtryk for, at der allerede nu er udvikling på Windows 10-fronten.

“Vi har lige lanceret en række nye Dell-produkter, der er designet til Windows 10. Så sent som i dag er der blevet annonceret nye bærbare modeller, hvor porteføljen er blevet optimeret med de nyeste teknologier, som understøtter Windows 10.”

Læs også:
Her er Surface Pro 4 og Surface Book – Microsofts første bærbare computer

Det koster en Surface Pro 3 – og dens nærmeste konkurrenter

Der bliver grublet, diskuteret, regnet og råbt af glæde og i afmagt.

Deltager-holdene ved DM i Programmering på det gamle bibliotek hos Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sidder næsten albue mod albue og dyster mod hinanden på programmeringsevner.

Tiden tikker.

Og efter fem timers intense tanker og tasterier kan holdet Lambdabamserne fra DIKU med en sen opgaveaflevering kalde sig danmarksmestre i programmering.

Det er femte gang i træk, at bamse-holdet vinder DM i Programmering.

Imponerende, også selvom der denne gang næsten skulle et målfoto til for at kunne hylde DIKU-holdet.

Her bliver DM i Programmering afgjort: Lambdabamse-holdet får på hjemmebane afleveret og godkendt sin sjette opgave i en heftig slutspurt ved DM i Programmering. Holdets medlemmer er fra venstre: Jakob Tejs Knudsen, Nikolaj Simling og Nicolai Nebel Jørgensen.

Vandt på slutspurt
Ved lørdagens DM i Programmering skulle de deltagende universitetsstuderende foran computere i København, Aarhus og Aalborg løse 10 opgaver på fem timer.

De forsvarende mestre fra Lambdabamserne sad på første stolerække på hjemmebanen i det gamle bibliotek hos DIKU. Herfra fik bamserne afsendt og godkendt sin sjette og afgørende opgave med knap et kvarter igen.

“Vi står med en rigtig fed fornemmelse, fordi det hele blev afgjort i slutspurten,” fortæller Jakob Tejs Knudsen fra Lambdabamserne, efter at sejren er i hus.

Han er dermed med til at vinde sit andet danmarksmesterskab med bamse-holdet, hvor han er den eneste genganger fra sidste års triumf.

Holdet er løbende blevet udskiftet siden den første sejr i 2011 på grund af regelsættet, der blandt andet foreskriver, at årets deltagere skal være født i 1992 eller senere.

Århusianere pressede københavnere
Langt inde i 2015-versionen af DM i Programmering virkede Lambdabamsernes femte succes i træk dog ikke særlig sandsynlig. 

Holdet lå efter et par timer langt efter førerfeltet, som blev anført af flere hold fra Aarhus Universitets Institut for Datalogi.

Især Aarhus-holdet Beyond Balmer’s Peak lå længe til sejren efter have løst fem opgaver på tre timer.

Teamet gik dog i stå i de sidste to timer, og så kunne Lambdabamserne overhale indenom med sin sjette godkendte opgave.

“Da vi afleverer den sidste opgave, har vi en god fornemmelse omkring det hele, selvom vi ikke kunne nå at løse flere opgaver med et kvarter tilbage,” siger Jakob Tejs Knudsen fra Lambdabamse-holdet til Computerworld.

DIKU dominerede feltet ved at have 29 hold tilmeldt konkurrencen, hvor i alt knap 200 programmører fik presset evnerne på tid.

Svenskere var allerbedst
Mens de danske hold sad med bøjede ryggen og masserede de små grå hjerneceller for at løse opgaverne af varierende sværhedsgrad, udspillede lignende scener sig i andre nordiske lande.

For universitetsstuderende i Sverige, Norge, Finland og Island var også til deres respektive landes nationale mesterskaber i programmering. I alt 351 nordiske hold svedte således over de samme opgaver på samme tid.

Skulle man kåre en nordisk mester på tværs af resultaterne i de forskellige lande, så måtte Lambdabamserne tage til takke med en 8.plads.

Bedst i Norden var svenske Omogen Heap, som løste ni opgaver inden for de udstukne fem timer.

Derudover deltog også flere old-boyshold og firmahold såsom Octoshape og Jobindex i Danmark, som dog hverken kunne vinde eller komme videre i konkurrencen, men som deltog for ‘motionens’ skyld.

Det skyldes konkurrencereglerne, der blandt andet dikterer, at man skal være studerende og under 24 år for at kunne deltage officielt ved nationale og internationale mesterskaber.

Store udfordringer forude
Videre kom derimod Lambdabamserne, der som sin næste opgave skal deltage i de nordvesteuropæiske mesterskaber.

Hvis holder koder sig blandt de bedste her, kvalificerer det sig videre til VM-finalen i Thailand.

Sidste år lykkedes det Lambdabamse-holdet at kvalificere sig til VM i Marokko med en feberaflevering fem minutter før tid.

Læs også: Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Det var for øvrigt første gang nogensinde, at det lykkedes et dansk hold at komme helt til VM, hvor blandt andre de bedste hold fra stormagter som Rusland, Kina og USA venter.

“Det bliver svært, men vi tror naturligvis på det,” lyder det fra Jakob Tejs Knudsen.

Læs også: Apple, Google og Microsoft i benhård kamp om udviklerne – og Microsoft har fat i noget helt rigtigt

For 15 år siden hørte jeg et foredrag af en gut fra Institut for Fremtidsforskning.

Han sagde mange sjove ting, som senere har vist sig at være ret præcise forudsigelser.

Han beskrev blandt andet, hvordan Danmark var den nation i verden, der hurtigst adopterer noget nyt, når først vi, sådan lidt kollektiv-agtigt, bliver enige om det som folk betragtet.

Eksemplerne var blandt andet mail til de ældre, mobiltelefoner, GPS’er i bilerne. Jeg kan selv tilføje mikrobryggerier.

Det første nye mikrobryggeri blev anlagt i Hillerød i 1999 – i 2006 var der omkring 130 i hele landet.

Det var også derfor, forklarede han, at Ericsson og Nokia havde udviklingsafdelinger i København – de kunne teste nye modeller hurtigere her.

Kun Californien (der ikke engang er et land) har en lige så hurtig adoptionsrate som Danmark, men så flader den ellers kraftigt ud for resten af USA, forklarede han også.

Det var også derovre, de begyndte at lave mikrobryggerier omkring 1990 og pludselig havde tæt på 1.000. Det må være bevis nok på teorien .

Om det stadig forholder sig sådan, ved jeg ikke. Men man kan sammenholde det med en iagttagelse fra en engelsk sociolog, der er dansk gift og bor her, nemlig at danskerne ikke er et folk, men en stamme.

Høj grad af tillid
Det kan være derfor, Leif Davidsen i sine romaner flere steder fremhæver, at danskerne ikke er specielt racistiske – vi kan bare ikke udholde tanken om, at andre mennesker ikke vil være medlemmer af stammen.

Vi er jo også kendt for (anekdotisk) at have en højere grad af tillid til hinanden og kan derfor ofte handle hurtigere – en konsekvens af stammeopfattelsen, hvor man i tilfælde af, at tilliden bliver misbrugt, kan fortælle det til nogen omkring svindleren, der så vil lade det gå videre.

Vi har brug for gensidig tillid i højere grad end andre folk, og det er svært, når folk ikke gider at være medlemmer af stammen eller har svært ved at blive inviteret indenfor.

Det aspekt af “hurtigst adopterende nation” – som jeg ikke havde overvejet før – det er tiden, FØR kurven pludselig bevæger sig eksponentielt deropa’.

Den tid er ikke specielt sjov i den danske stamme – alle ved godt, at “det nye” findes, men gør lidt grin med det, ignorerer det, nægter endog at arbejde med det, selvom de gør det og så videre.

Man vil åbenbart nødigt stikke for meget ud eller op. Der kunne måske være lidt Jante over det.

Det har vi set med Big Data. Det får sin eksponentielkurve om 6-12 måneder her i landet, men selv om andre lande (USA først, nu UK og Sverige med flere) har arbejdet med det i årevis, så har ingen danske bikse rigtigt turdet binde an med det.

De er allesammen i Sverige
Der er ikke mange Big Data-kyndige i Danmark, men de fleste af dem arbejder lige nu på spændende projekter i Sydsverige.

Når jeg siden midt i 2013 har haft møder med offentlige og private bikse, har de typisk bedt om en reference her fra Danmark, der laver cirka det samme som dem – altså:

Frem for en mulig konkurrencefordel vil man foretrække ikke at være alene i branchen. Det er en meget forsigtig adfærd, ja – men også typisk stammeopførsel, ikke?

En sjov detalje er, at dette ønske også udstrækker sig til monopoler og dominerende spillere – selv de vil gerne besøge en hjemlig kollega/konkurrent, før de kaster sig ud i noget nyt.

Det er da ganske morsomt. Og lidt svært at opfylde.

De store banker har set lyset nu og er i fuld gang med at indarbejde de nye muligheder i deres it-systemer.

Snart følger flere med, og så er det pludselig noget, “alle” gør, noget som “alle” leverandører kan levere og generelt noget, som alle i branchen egentlig har interesseret sig for og arbejdet med i rigtigt mange år … Så rider vi danskere igen på eksponentialkurven.

Som altid vil de store leverandører (Oracle, Microsoft, IBM og så videre) stå for størsteparten af projekterne og pengene i Big Data.

De leverer som regel noget, der ikke er særligt spektakulært eller giver en afgørende konkurrencefordel – men de er trygge at anvende (igen), og de har med statsgaranti nogle referencer i samme branche, ofte i samme land, og det føles trygt og godt, også selv om man så får noget, der ikke er lige så godt, men nok dyrere og langsommere, end hvis man brugte de virkelige specialister.

Det bliver bare en rapport-generator
Vi kommer delvist til at se samme udvikling, som dengang BI afløste DW som det nye og hotte: Det havde en masse potentiale, men blev bare til endnu en rapportgenerator, hvor ledelsen blev spurgt, hvad de gerne ville se og meget naturligt kiggede bagud for at få nogle idéer.

Alle har BI, og meget få har fået eller vil få en konkurrencefordel ud af det. Der er ikke megen rorgængerinformation i en rapport, der viser omsætningen per afdeling i går.

Men det er jo heller ikke data i sig selv, der er afgørende. Det er anvendelsen.

De nye teknologier med Hadoop og Spark og så videre gør det muligt at få supercomputing-kræfter ud af en masse billige computere, og det udnyttes nu mange steder – både privat, offentligt og delt i skyen.

Det muliggør både gratis, uendelig storage (næsten) og uendelig CPU-kraft, så man kan køre selv de vildeste beregninger flere gange i døgnet. Vi har billig web-scale supercomputing to go.

Hvad skal man så konkurrere på?
Min bekendte Peter Søndergaard, som er ypperstepræst i Gartner International, har sidste år og i år forudsagt, at næste bølge – efter Big Data – bliver kampen om algoritmerne.

I første omgang vil de store banker – fulgt af de andre store bikse, dernæst de mellemstore og til sidst måske også de mindste – anvende relativt nemme, udbredte og simple Machine Learning-algoritmer til at finde ud af ting i deres data, som mennesker ikke kan få øje på.

(Machine Learning (ML) er reelt en slags AI fra 60′erne, der nu har fået stillet tilstrækkeligt kraft og storage til rådighed til virkelig at kunne udfolde sig.)

Men når alle gør det samme, er det ikke en konkurrencefordel. Så de, der kan få udviklet de bedste algoritmer til at traske igennem de enorme mængder af data, som vi nu har råd til og mulighed for at opbevare, vil få den næste fordel.

Peter Søndergaard siger altså, at kampen står om de bedste algoritmefolk.

Big Data i sig selv er en infrastruktur, der muliggør alt dette, og den er på plads eller kan nemt anskaffes for dem, der ønsker det. Totalt mainstream.

Men hvor skal vi få tilstrækkeligt med algoritmekyndige fra, der er skrappe til både matematik, statistik og kodning? Jeg aner det ærligt talt ikke.

Gør I?

It-giganten Apple har fjernet flere apps i sin App Store, da de nu fjernede apps blev vurderet til at udgøre en sikkerhedsfare for brugere af iPads og iPhones.

Meldingen fra Apple går på, at nogle ‘få’ apps er blevet ryddet af vejen, fordi disse apps har udgjort en sikkerhedsrisiko for brugen af personlige data på iBrugernes enheder.

Mere konkret har Apple forklaret, at de omtalte apps var under mistanke for at tillade installering af rod-certifikater, der senere kunne bruges til at sende personlige data i hænderne på udefrakommende bagmænd.

Det skriver Reuters.

“Apple er dybt engageret i at beskytte kundernes privatliv og sikkerhed. Vi arbejder derfor sammen med udviklerne af disse apps for at få programmerne tilbage i App Store. Samtidig vil vi kunne berolige kunderne med, at deres privatliv og sikkerhed ikke er i fare,” lyder meldingen fra Apple ifølge Reuters.

Sendt i skammekrogen
Æbleselskabet har ikke afsløret hvilke og hvor mange apps, der er blevet fjernet.

Ifølge tech-sitet Techcrunch drejer det sig blandt andet om flere adblocker-apps, som har været under mistanke for at kigge på en iPhones trafik og samtidig undgå krypteringen i Apples enheder.

Ifølge flere it-medier er sårbarhederne ikke superkritiske i sig selv.

Men da de nu karantæneramte apps potentielt kunne give en tredjepart indsigt i ukrypteret trafik, har sikkerhedsbristen været slem nok til at sende de nu fjernede apps i skammekrogen, indtil de ikke længere giver udefrakommende øjne adgang til nogen form for trafik.

Læs også: Massevis af iOS-apps inficeret via bagdør i udviklingsværktøj: Dette bør Apple gøre nu