Daily Archives: October 29, 2015

I 1886 opfinder Gottlieb Daimler bilen, som vi kender den i dag. En vogn på fire hjul med noget der ligner et rat og drevet af den forbrændningsmotor, som han selv opfandt få år tidligere.

Men ny teknologi betyder, at vores forståelse af hvad en bil er, ser ud til at være på vej til at blive redefineret.

Både teknologisk og konceptuelt.

Det er virksomheder som Tesla og Uber på hver sin måde eksempler på.

Men hos nogle af verdens største bilproducenter er man fast besluttet på ikke overlade det til Silicon Valley at definere fremtidens bil. 

Car2go – et produkt af Daimlers innovation
Allerede i 2007 begynder Daimler at forberede sig på den konkurrence, som den teknologiske udvikling på sigt kan udsætte bilindustrien for.

Her stifter Daimler en ny innovations-enhed, der skal sikre, at Daimler ikke blot vedbliver med at være verdens ældste bilproducent, men også en af de mest innovative.

Det første og hidtil mest succesrige produkt, som innovationsenheden opfinder hedder Car2go. 

“Hos Daimler bragte vi ledere fra forskellige dele af koncernen sammen i én ny forretningsenhed med det formål at identificere nye trends, og herefter opbygge nye forretningsmodeller, teste dem i mindre skala og i sidste ende introducere dem på markedet som et selvstændigt produkt,” siger Andreas Leo, der er kommunikationsdirektør for Car2go i Europa. 

Car2go er i bund og grund bilernes svar på de københavnske bycykler, og konceptet bygger på en erkendelse af, at adgangen til en bil i fremtiden vil være vigtigere end selve ejerskabet. 

Ideen er derfor at  sprede hundredvis af biler udover et byområde, og herefter gøre det muligt at leje bilerne på minutbasis via en app. 

Dansk direktør hos bil-gigant
I dag – otte år efter – har Car2go én million brugere og tjenesten er aktiv i 30 storbyer over hele verden. Sidste år blev Car2go lanceret i København, som den første danske by, og inden årets udgang vil Car2go blive lanceret i Kina. 

En af dem der står i spidsen for Car2gos it-indsats er danske Erik Bak-Mikkelsen. Han bor til dagligt i Stuttgart, hvor han er cloud-direktør for Car2go.

I sidste uge talte han til IBM’s Business Connect Conference i Tivoli Conference Center i København. Her fortalte han, at Car2go og Daimlers jagt på nye forretningsmodeller er drevet af tre såkaldte megatrends.

- Den første er øget urbanisering. Flere og flere over hele verden flytter til storbyområder, hvor behovet for at have en bil bliver mindre.

- Samtidig betyder smartphone-revolutionen, at stadig flere borgere over hele verden har konstant adgang til internettet. 

- Og sidst men ikke mindst ser Daimler en fremtid, hvor selvkørende biler har potentiale til radikalt at ændre den ejerskabsform, vi kender i dag. I dag har en meget stor del af befolkningen deres egne biler parkeret i indkørslen. Den ejerform kan vise sig at blive mindre udpræget i en tid med selvkørende biler.

For nylig talte Erik Bak-Mikkelsen fra Car2go, til IBM’s Business Connect Conference i København. Foto: Henrik Petit. 

Efter foredraget havde Computerworld mulighed for at møde Erik Bak-Mikkelsen på to-mands-hånd til et interview. 

Her forklarer han, at den teknologiske udviklinger kommer til at betyde, at bilbranchen i løbet af de kommende år står overfor en gennemgribende forandring. 

“Den udvikling er ikke noget, der finder sted på et tidspunkt ude i fremtiden. Den finder sted lige nu, mens vi sidder her og taler. Det bliver et af de helt store skift. Den slags der kun sker sjældent, og sidste gang vi så et lignende skift var formodentligt, da smartphonen blev introduceret,” siger Erik Bak-Mikkelsen.

Basal teknologi med stort potentiale
Computerworld-læsere, der bor i København, genkender formodentligt Car2gos biler fra gadebilledet, hvor bil-flåden tæller 200 biler. 

Alle bilerne er mikro-biler af det Daimler-ejede mærke Smart, og de er lakerede i Car2gos blå-hvide signatur-farver. 

Smart-bilerne er blevet modificeret, så kunderne kan leje den på minutbasis via en app til deres smartphone. 

“Bilen er udstyret med ret basal teknologi. Det er en mobilforbindelse og en gps. Det er alt sammen samlet i en lille teknologikasse, der bliver installeret i bilen og som kommunikerer med vores datacenter,” forklarer Erik Bak-Mikkelsen. 

Vil definere fremtidens transportform
Car2go har dog i nogle byer også lanceret tjenesten Car2go Black, hvor teknologien er installeret i større og mere luksuriøse Mercedes-biler.

“Black-cars” er efterhånden den gængse betegnelse for de limousine-lignende køretøjer, og Uber har ligeledes et koncept med navnet Uber Black. 

Der er i det hele taget store lighedspunkter mellem det Car2go laver og så det en virksomhed, som Uber laver. Begge virksomheder forsøger give deres bud på et alternativ til privatbilismen. 

Den afgørende forskel på Car2go og Uber er dog i øjeblikket, at du med Car2go selv sidder bag rattet på den vogn, som du bestiller, mens du med Uber er passager.

En anden forskel er, at Car2go i dag selv ejer vognparken, mens Uber-bilerne er ejet af chaufførerne. 

Men på sigt kan mange af disse forskelle blive udlignet.

Eksempelvis kan vi forestille os et fremtidsscenarie, hvor biler bliver født med teknologi som den Car2go bruger, eller hvor det bliver muligt at tilkøbe denne type teknologi til eksisterende biler.

“På denne måde vil det blive muligt for dig at slå din egen bil over i ‘delebilsmode’, når du er færdig med at benytte den. Det vil betyde, at den kan gøres tilgængelige som delebil i en periode, hvor du ikke selv bruger den,” siger Erik Bak-Mikkelsen, der dog understreger, at han udelukkende spekulerer i teknologiens fremtidige potentiale og ikke har kendskab til aktuelle planer på området.

De føreløse biler kommer
Ifølge Erik Bak-Mikkelsen bliver der hos Daimler i øjeblikket forsket i at udvikle selvkørende biler. 

“Når vi kigger længere ud i horisonten, er selvkørende biler jo helt klart noget, som er aktuelt i Car2go-biler. Her vil det kunne udgøre en mindre revolution. Men det kræver, at vi kommer langt flere sensorer i bilerne, og i det hele taget kræver det en mere fremskreden teknologisk udvikling, men på et tidspunkt vil autonome biler kommer til at eliminere behovet for en chauffør,” siger han.

Erik Bak-Mikkelsen forklarer, at den selvkørende teknologi eksempelvis vil kunne sikre, at Car2gos biler hele tiden bliver dirigeret derhen, hvor efterspørgslen er størst. 

En mulighed som Uber og traditionelle taxaer altid har haft, fordi en chauffører har en naturlig interesse i hele tiden at opsøge de områder, hvor kunderne befinder sig. 

Men ligesom Daimler forsker Uber også i selvkørende biler. Dermed kan det se ud som om at Daimler og Car2Go på den ene side, og Uber på den anden side jagter den samme bold, men med et udgangspunkt i to forskellige positioner på banen.

For nylig sagde Ubers stifter og administrerende direktør Travis Kalanick.

“Google, Tesla, Apple og en lang række andre er deltagere i det her spil. Vi kan derfor vælge, om vi vil være en del af fremtiden, eller ej. Som tech-virksomhed har vi valgt at være en del af fremtiden og engagere os i førerløse biler. I dag ruller innovation og teknologi hurtigere og hurtigere, og vi er derfor i den fascinerende situation, at en virksomhed som Uber, der blot er fem år gammel, risikerer at blive “disrupted”, hvis vi ikke håndterer denne udfordring på den rigtige måde, “siger Travis Kalanick, da han i sidste ugebliver interviewet til Wall Street Journals teknologi-konference, WSJD Live. 

Føreløse biler kræver at samfundet er parat
Erik Bak-Mikkelsen mener dog ikke udelukkende, at introduktionen af føreløser kommer til at afhænge af den teknologiske udvikling. Det vil også være nødvendigt, at der i samfundet opstår en ny forståelse af, hvad en bil er. 

“Samfundet ikke helt gearet til føreløse biler i dag, og der er stadigvæk en del lovgivningsmæssige udfordringer forbundet med det,” siger han og henviser til, at politikerne næppe slipper føreløsebiler løs på vejene, før de har sikkerhed for, at det er trafiksikkerhedsmæssigt forsvarligt,” siger han.

I er jo en del af en koncern, Daimler, hvor man om nogen kender til værdien af køreglæde. Det kan du ikke opnå, når du med føreløse biler kke selv sidder bag rattet. Kan den ikke trumfe den bekvemmelighed, som de føreløse biler tilbyder? 

“Transportbehovet vil formentligt blive løst af føreløse biler, men det betyder ikke at den underholdning, der er forbundet med at køre bil forsvinder. I fremtiden vil vi stadigvæk kunne udleve den gennem eksempelvis motorsport,” siger Erik Bak-Mikkelsen. 

Han sammenligner introduktionen af føreløse biler med det skift, der skete, da bilen blev det primære transportmiddel. Det betød, at hesten blev erstattet af bilen som transportmiddel, men i dag bliver hesten stadigvæk brugt til rekreative formål, hvor folk dyrker hestesport eller blot rider for fornøjelsens skyld. 

Et år efter lanceringen er Car2go dog ikke længere alene med sit bybils-koncept i København. Tidligere på året lancerede BMW og Arriva et lignende koncept  i København med navnet Drive Now.

Læs Computerworlds test af Drive Now her:

Vi har prøvet en dele-elbil – se her hvordan det gik

Læs også:
Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia 

Apple og Tesla i hård kamp: Er Apple på vej med en iCar?

15-årige Philip Damgaard Olsen skulle egentlig være i praktik som murer hos sin far i denne uge, men i stedet ligger han i et telt foran Elgiganten i københavner-forstaden Herlev sammen med godt hundrede andre mennesker og venter på at købe en iPhone til en krone lørdag morgen.

“Jeg gider ikke have en iPhone, men min kæreste vil godt have en. Jeg har en Samsung Galaxy S6 Edge+ liggende derhjemme,” forklarer Philip Damgaard Olsen, da han er trådt ud af teltet, som Elgiganten satte op søndag.

En kø med kø til
I teltet bag ham ligger 80 andre mennesker i en kø, som snor sig i fire rækker.

De ligger i soveposer og under dyner på alt fra luftmadrasser og liggeunderlag til sammenfoldede papkasser.

De ligger der for at få lov til at købe én vare til en krone, når butikken slår dørene op lørdag morgen.

Teltet er fyldt til bristepunktet, og der ligger andre i kø uden for med små kuppeltelte. Hvis de er heldige, slår Elgiganten endnu et stort telt op, som de kan få lov at ligge i.

De forreste 40 i køen kommer nok alle sammen til at købe en af de lige så mange iPhone 6S’ere, som er blandt tilbuddene, men Computerworld møder også tv-entusiaster og en enkelt mand, som ligger i køen for at spare 4.000 kroner på en af de kun 20 vaskemaskiner, som er en del af trækplasteret.

Artiklen fortsætter under billedet

Philip Damgaard Olsen ligger i kø efter en iPhone 6S til sin kæreste.

Væddemål og campingtoiletter
Men hvordan havner man på et liggeunderlag i et telt foran Elgiganten?

“Vi kørte min farmor op til Herlev Station i lørdags og så, at der allerede lå nogle folk i kø. Så blev det lidt et væddemål med min mor, om jeg kunne gøre det. Søndag pakkede jeg noget tøj, et liggeunderlag og en sovepose og sagde til mine forældre, at nu kunne de ikke stoppe mig. De grinede bare og sagde god fornøjelse.”

Philip Damgaard Olsen er nummer 16 på den liste, som kø-liggerne selv har startet for at holde styr på, hvem der har hvilken plads i køen. For når man ligger i kø i en uge, må man jo også forlade sin plads en gang i mellem.

Søndag og mandag brugte Philip og de andre i køen primært toiletterne hos Elgigantens konkurrent Power, som ligger et stenkast fra køen, men så satte Elgiganten campingtoiletter op tirsdag.

Men Powers toiletter er stadig det foretrukne sted for de tissetrængende kø-liggere.

“De campingtoiletter er simpelthen så ulækre allerede. Der er tis på gulvet, og man kan ikke vaske hænder derinde,” som en anden kø-ligger forklarer fra sin campingstol, imens han hælder kogende vand i sin pulverkaffe.

Elgiganten har nemlig lagt strøm ud til køen, og hvis man ikke passer på, kan man nemt snuble over elkogere og mobilopladere, når man går rundt uden for teltet.

Køkultur og fællesskab
I det hele taget skal man passe på med at gå rundt for længe.

Elgiganten har hyret et vagtværn til at holde styr på køen, og hvis man forlader køen for længe, mister man sin plads. Det er allerede sket for en af de forreste i køen.

Han holdt en behjertet tale for resten af teltet for at få lov til at komme ind på sin gamle plads igen.

Der var egentlig ikke den store modstand, men han blev afvist af nummer 41 i køen, som med den uheldiges afgang pludselig havde en iPhone inden for rækkevidde.

Philip Damgaard Olsens kæreste har ikke nogen krav til, hvilken farve hendes nye iPhone skal have, men han er fast besluttet på at købe en i nuancen rosegold.

“Det er en tjeneste for en anden pige i køen med et højere nummer. Hun har lavt nok nummer til at købe en iPhone, men det er ikke sikkert, at der er en i rosegold tilbage, når hun kommer til. Så køber hun bare en tilfældig til min kæreste, og så bytter vi bagefter.”

Philip og pigen kendte ikke hinanden, før de mødtes i teltet, men nu hjælper de hinanden.

Den slags lader til at være normen i køen, hvor man hjælper hinanden, når muligheden byder sig.

Esben Cowland på 28 år ankom tirsdag eftermiddag og er nummer 67 i køen.

Han frøs hele tirsdag nat, fordi han ikke har et liggeunderlag med, men nu har nogle af de andre i køen fundet nogle papkasser, som han kan bruge som underlag.

Esben Cowland havde egentlig spurgt sin far, om han ville køre forbi med et liggeunderlag, men nu regner han med, at der ikke bliver behov for det. Kø-liggernes fællesskab har hjulpet ham.

Og fællesskabet er en livlig blanding af røverhistorier, vittigheder og rygter.

Et faderløst rygte i teltet vil vide, at Power har tænkt sig at slå igen med tilbud, som skal matche Elgigantens, og allerede onsdag forbereder flere af køliggerne sig på, at lørdagen måske slet ikke slutter, når de har været i Elgiganten.

Gode råd til nybegyndere
Esben Cowland er nummer 67 i køen og vil have et af de 30 fjernsyn, som er blandt tilbuddene lørdag morgen, men hvis han imod forventning ikke kan få et, har han en løsning.

“Hvis alle fjernsynene er solgt, bliver jeg selvfølgeligt skuffet, men så køber jeg en iPhone og sælger den. Så kan jeg købe et fjernsyn for pengene.”

Esben Cowland har før stået i kø fra morgenstunden, men aldrig ligget i flere dage før. Efter det første døgn er hans bedste råd til andre nybegyndere, at de skal være velforberedte.

“Når man gør det her, skal man være velforsynet med mad, mobiloplader, liggeunderlag, sovepose og en god bog eller noget andet underholdning. Der er mange, som blev glade for, at jeg har taget et yatzy-spil med.”

Elgiganten satte egentlig en varmekanon op i teltet allerede tirsdag, men den gik i stykker, og efter en nat med minusgrader er Philip Damgaard Olsen meget opmærksom på at holde varmen.

“Mit bedste råd er, at man skal lægge alt sit tøj ned i bunden af soveposen, så det kan hjælpe en med at holde varmen.

Men er det ikke lidt tumpet at ligge i et telt på en centerparkeringsplads i op til en uge for at spare nogle kroner?

“Det skriver folk i hver fald inde på Elgigantens hjemmeside, men de er jo bare misundelige. Det her er jo verdenshistorie,” lyder det straks fra Philip Damgaard Olsen.

Esben Cowland tænker sig lidt om, inden han svarer.

“Det afhænger nok af, hvem der ser på det. Det er selvfølgelig lang tid at ligge her, men vi ser nok næppe de samme varer til en krone en anden gang.”

Husk: Du er velkommen til at debattere artiklen nedenfor, men nedsættende kommentarer vil blive slettet og kan medføre udelukkelse fra Computerworlds debatter. På Computerworld er vi stolte af vores tone i debatten – vær med til at fastholde den.  

IBM’s supercomputer Watson har lige fået nyt foder, efter Big Blue har sat tænderne i hovedparten af Weather Company.

Vejr-selskabet står blandt bag Weather.com, der ifølge online-rangeringsselskabet Alexas målinger på popularitet ligger foran prominente domæner som Gmail.com, Ikea.com og Flickr.com på globale søgninger.

IBM har ikke ønsket at fortælle, hvor meget selskabet har betalt for de digitale dele af Weather Company.

Men The Wall Street Journal anslår, at købssummen ligger på mere end 13 milliarder kroner.

Det køber IBM
IBM får ikke den traditionelle Weather tv-kanal med i købet, som derimod tæller den digitale forretning, website, apps, intellektuelle rettigheder og infrastruktur.

Dermed udvider IBM sin i forvejen kæmpeforretning af it-services til nu også at indeholde forbrugerreklamer rettet mod omkring 82 millioner unikke brugere på Weather Company-apps plus websitet.

Den forretning vil it-giganten tilsyneladende forfølge sammen med 900 af Weather Companys medarbejdere – herunder selskabets direkør David Kenny – som også ryger med i købet.

De vigtige data
Måske allervigtigst får IBM også Weather Companys store mængder af data med i købet, som for alvor kan give supercomputeren Watson noget at tygge på.

For Weather Company indsamler 4 gibabyte data i sekundet fra 40 millioner mobiltelefoner, 147.000 sensorer placeret på fly og vejrstationer for at komponere den bedst mulige vejrudsigt i hele verden.

Disse data skal IBM knuse og levere tilbage i form af endnu mere præcise udsigter til folket og til firmaer, hvor viden om vejret er alfa og omega.

Fremover har selskaberne luftet planer om at kombinere vejrudsigterne med alle mulige andre typer data indsamlet fra eksempelvis Twitter og andre kilder i det, som IBM kalder cognitive computing. 

Det kan du læse mere om her: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”

Opkøbet af Weather Company kommer på et tidspunkt, hvor IBM har haft omsætnings-dyk flere år i træk, og derfor skal der findes nye digitale forretningsområder, der kan sikre væksten. 

Læs også: 
Fik jobbet i huj og hast: Sådan vil IBM Danmarks nye topchef gribe opgaven an

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi skal nu på jagt efter den eller de personer, der står bag et læk af et fortroligt notat om regionens indkøb hos it-firmaet Atea til pressen.

Region Sjælland har nemlig valgt at politianmelde lækket af notatet, der er udarbejdet af revisionsfirmaet Rambøll.

Ifølge notatet, har regionen betalt fakturaer fra Atea for op mod 40 millioner kroner.

Men i Ateas bogholderi kan man hverken finde de pågældende fakturaer eller de mange penge. Af notatet fremgår det også, at varer fra Atea er blevet leveret til adresser, som umiddelbart ikke har nogen tilknytning til regionen.

Læs også: Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

Politianmeldelsen sker, fordi Region Sjælland sammen med Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – bedre kendt som Bagmandspolitiet – har vurderet, at lækket “potentielt” kan være skadeligt for efterforskningen af den store bestikkelsessag, som udover Atea blandt andet også omfatter personer fra firmaet 3A-it og en stribe medarbejdere i Region Sjælland og hos Rigspolitiet.

“Region Sjælland ser med stor alvor på lækage af fortroligt materiale – ikke mindst når sådant materiale indgår i en politimæssig efterforskning,” skriver regionen i sin anmeldelse.

Se hele politianmeldelsen her.

Regionen valgte i første omgang at holde Rambøll-notatet hemmeligt, netop fordi man mente, at offentliggørelsen af oplysningerne kunne skade efterforskningen af den igangværende bestikkelsessag.

Det lækkede notat blev i først omgang sendt til Bagmandspolitiet. Desuden blev notatet den 8. oktober sendt til medlemmerne af Regionsrådet.

I sidste uge – den 23. oktober – kunne Weekendavisen så give et fyldigt referat af indholdet i det hemmelige notat.

Som en konsekvens af lækket har Region Sjælland valgt at lægge hele det følsomme notat offentligt frem på sin hjemmeside.

Læs også:

Hvor er de blevet af? Millioner af kroner forsvundet i Atea-sag

Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Vicedirektør og forskningschef hos Dell, Jai Menon

Hvad har dna-analyse, mobilsikkerhed og en computer, som genkender dit humør til fælles? 

De er alle sammen projekter under Dells forskningschef, Jai Menon, og de har alle sammen levet op til de delmål, som han har krævet.

For Jai Menon er en chef, som ved, hvad han vil have fra sine medarbejdere.

“Jeg er ret hård, når vi starter et projekt op. Før et projekt får lov til at gå i gang, skal der ligge en liste klar, som fortæller, hvornår hvilke kriterier skal være opfyldt, og hvilke kriterier der vil føre til lukning af projektet. For det er svært for forskere at indse, at deres projekt skal lukkes. Det er jo deres baby,” fortæller Jai Menon med et smil, som gør det klart, at han også selv kender den følelse.

Få folk har da også så stor erfaring med forskningsprojekter, som Dells forskningschef.

Han ejer selv mere end 50 patenter og har arbejdet med forskning, siden han blev ansat hos IBM i 1982.

I 2013 blev han så hentet til Dell, som en del af Michael Dells omstrukturering af firmaet.

Michael Dell ville have en ny forskningsafdeling, som skulle skyde bredt og levere nye idéer, og Jai Menon var lige, hvad han ledte efter.

Fejl skaber succes
“Jeg vil gerne have, at mellem 50 procent og 70 procent af vores projekter enten skal forbedre et produkt, skabe et nyt produkt eller skabe en ny forretning for Dell.”

Den målsætning opfylder ikke sig selv uden modet til at fejle, og det er Dells forskningschef helt på det rene med.

“Selvfølgelig er mit mål ikke 100 procent succes, for så tog mine folk ingen risici. Men vi skal heller ikke under 50 procent succes, så folk tror, at vi ikke laver noget brugbart. Det er en svær balance.”

Projekter og profetier
De projekter, som Jai Menon og hans forskere arbejder på, skal ikke bare være teknologi, for teknologiens skyld. De skal være med til at hjælpe både Dell og kunderne.

“Vi prøver på at se, hvad kunderne har brug for, og hvad teknologien faktisk kan og så bevæge os hen i skæringspunktet.”

Den opgave indebærer blandt andet at forholde sig til, hvad teknologien kommer til at kunne, så forskningen ikke løber bagefter udviklingen.

Derfor udgiver Dell Research nu årligt rapporten Dell Technology Outlook (DTO), hvor udviklerne sætter fokus på 10 udviklinger i it inden for de næste fem år og sætter dato på, hvornår de vil blive en del af vores verden.

“De projekter, som vi arbejder på, er udledt af vores DTO. Det er ikke en tilfældig proces. Hvis vi siger, at noget kommer til at ske, så skal vi have et projekt til at sikre, at det gør det.”

Men når I så vælger, hvad I gerne vil arbejde med, hvor meget er så jeres egne idéer, og hvor meget er Michael Dell og resten af topledelsen, som siger til jer, hvad de gerne vil have?

“Michael sender mig rigtigt mange e-mails. Han ser en masse startup firmaer og spørger så mig ‘Hvad synes du om det og det, Jai?’ Men jeg taler jo også meget med kunderne. For eksempel er der kunder, som har internet of things-produkter. De er vant til at få data tilbage fra måske 50.000 enheder, men de kan godt se, at om får år er det måske ni millioner enheder. De skal have hjælp til at skalere deres software op, så det kan håndtere meget større mængder af data. Den slags møder påvirker jo også hvilke projekter, vi arbejder på.”

Praktisk anvendelig forskning
Netop det praktisk anvendelige fokus i forskningen er hjørnestenen i Jai Menons arbejde.

For der er ikke penge i forskning, som ingen kommer til at bruge i deres produkter.

“Hvis du ikke har begge ben på jorden og tager udgangspunkt i verden rundt om dig i din forskning, risikerer du meget nemt, at du ikke har et anvendeligt produkt til sidst. Patenter er selvfølgelig en fin ting, men hvis de bare ligger på hylden og ikke bliver brugt til noget, er de ikke særligt spændende.”

En af de udviklinger, som rapporten fokuserer på, er, at brugerflader vil forstå mere om brugernes hensigt.

Det er selvfølgeligt et område, som Dell også investerer både tid og penge i – blandt andet med udviklingen af software, der måler brugernes sindstilstand. Det skal gøre computere mere intuitive i forhold til brugerne.

“Vi arbejder på en humørsansende computer, som løbende skal aflæse din reaktion. På den måde kan din oplevelse tilpasses din sindstilstand. Hvis du begynder at kede dig, mens du spiller et spil, kan sværhedsgraden blive skruet op.”

Tanken om Dell som spiludvikler er måske lidt fremmed for de fleste, og der er da også andre tanker bag udviklingen.

“Folk i undervisningsbranchen er ret vilde med idéen. Mange universiteter vil gerne bruge det til at undersøge, hvordan de forskellige dele af forelæsninger bliver modtaget, ikke mindst med stigningen i online undervisning.”

Du kan læse mere om Michael Dell’s syn på it-branchen her
Du kan læse mere om Dell’s strategier her
Du kan læse mere om IoT her

Google – der nu hedder ‘Alphabet’ - har indgået aftale med Indonesiens tre største mobil-selskaber om levering af trådløs højhastigheds-internet til selskabets længe ventede Project Loon-balloner.

Med aftalerne med mobil-selskaberne Indosat, Telkomsel og XL Axiata er vejen banen for opsending af internet-balloner over Indonesien, der er et af verdens største lande.

Opsendelsen af de første internet-balloner er planlagt til næste år, og der vil i første omgang blive tale om stor-skala test af teknologier og lignende for at fange børnesygdomme og gøre sig praktiske erfaringer.

De skal give trådløs højhastigheds-internet til en væsentlig del af de mange fjerntliggende øer, som Indonesien består af.

Ifølge Project Loons beregninger vil ballonerne – der skal svæve i 20 kilometers højde – kunne sikre trådløs internet til helt op imod 100 millioner mennesker på de indonesiske øer, hvor der i dag er enten meget dårlig eller slet ingen internet-forbindelser.

Indonesien består af omkring 17.000 øer, hvoraf mange er dækket af bjerge og jungle, og kun omkring en tredjedel af indoneserne har for tiden internet-forbindelse.

Project Loon blev formuleret for et par år siden i det daværende Googles flippede udviklings-laboratorium, Google X.

Du kan tage med indenfor i Google X her: Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Den enkelte ballon skal kunne flyve i 100 dage og vil både kunne modtage og sende internet til enheder på jorden samt til nabo-ballonerne, der vil kunne transmittere signalerne videre.

Det betyder, at det vil være nødvendigt at opsende flere tusinder balloner for at skaffe stabilt internet til et område, hvor det enten ikke kan betale sig eller lade sig gøre (som på for eksempel klippegrund eller lignende) at nedgrave kablet internet.

Project Loon skal også testes i Australien, Latinamerika og New Zealand, hvor der er blevet indgået aftaler med store mobil-leverandører.

Også Facebook arbejder med planer om via luftbårne platforme at udbrede internet til verdens fjerne egne.

Facebook er langt fra så langt som Google i projektet og er for tiden i gang med at undersøge mulighederne for at anvende satelitter til at sikre internettet – måske via en slags laserbåret internet via højtflyvende, soldrevne droner, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Sådan virker Googles ballondrevne internet

Google X – hvor verdens vildeste ideer bliver til virkelighed

Zuckerbergs vilde (og dyre) plan: Laserbåret internet på vej

Computerviews: Dønningerne har endnu ikke lagt sig i den danske telebranche, efter at Telia og Telenor i september højst overraskende måtte kaste håndklædet i ringen og droppe den eller så stort anlagte fusion af de to selskaber.

For nok fik EU’s konkurrencemyndigheder sat en stopper for den danske fusion ved hjælp af en række krav, som de to selskaber ikke kunne imødekomme, men problemet i den danske telebranche eksisterer fortsat:

Fire store teleselskaber er ét for meget.

Læs også: Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Derfor venter de fleste i branchen også, at der vil ske noget – en fusion eller frasalg.

I forbindelse med Telenors netop aflagte kvartalsregnskab var koncernchefen hos den norske telegigant overraskende klar i mælet, da han skulle forholde sig til den danske forretning. 

“Telenor behøver ikke at være i Danmark. Danmark er ikke et strategisk marked for os,” udtalte koncernchef Sigve Brekke ifølge Total Telecom.

Han forholdt sig desuden til den kollapsede danske fusion, hvor Telenor og Telia endte med at gå hver til sit i stedet for at flytte sammen.

“Vi var skuffede over, at vi var nødt til at trække ansøgningen om et joint venture tilbage. Vi kigger nu på andre strategiske muligheder. Alle strategiske muligheder er i spil,” lød det fra Telenors koncernchef ifølge Total Telecom.

Derfor er det Telenor, der starter ud
Der er da heller ingen tvivl om, at den danske forretning er lidt af en udfordring for Telenor-koncernen, der nu har sænket forventningerne til både til omsætningen og resultatet i dette årsregnskab som følge af situationen i Danmark.

“Det danske marked udvikler sig ikke i den rigtige retning,” lød det fra Telenor, hvor den danske del af koncernen står for cirka fire procent af den samlede omsætning i følge Total Telecom.

Når koncernchefens udmelding er ganske overraskende skyldes det først og fremmest, at de første udmeldinger efter den kollapsede fusion gik på, at Telenor nu igen ville satse fuldt ud på det danske marked.

“Vi har umiddelbart ingen planer om at sælge eller købe, men vi kan sagtens indgå partnerskaber, som vi eksempelvis har med Microsoft på Office 365. Om fem år vil vi også være på det danske marked i en eller anden konstellation,” udtalte den danske direktør i Telenor, Jesper Hansen – læs om det her.

Alt tyder dog på, at han enten har tolket hovedkoncernens intentioner forkert, eller at selskabet simpelthen har ændret holdning siden – for de nye udmeldinger er det svært at tolke som meget andet end, at Telenor meget gerne vil sælge fra eller fusionere i Danmark.

Koncernchefen sender et signal til de mulige opkøbere og fusionspartnere om, at det er her Telenor står nu.

De mest oplagte scenarier
Eftersom fusionen med Telia ikke lod sig gøre, kunne det være fristende helt at afskrive Telia nu – men Telenor har som bekendt et omfattende netværkssamarbejde med Telia, og derfor er det heller ikke utænkeligt, at Telia kan komme ind i billedet igen, hvis Telenor vælger at sælge hele eller dele af den danske forretning fra.

Samtidig har 3′s danske direktør Morten Christiansen nu ved flere lejligheder markeret, at 3′s bagland både har viljen og pengene til at købe op eller fusionere på det danske marked.

Læs også: Total kollaps hos Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt

I forbindelse med den droppede fusion hos Telia og Telenor, forholdt Morten Christiansen sig i Computerworld til, om det ikke var nu, at den rigitge mulighed for at købe op på det danske marked opstod?

“Det er muligt. Det kan jeg jo ikke svare på, for jeg ved ikke, hvad der bliver tænkt rundt omkring, men det er rigtigt, at det har jeg sagt tidligere – og det er 3′s holdning som gruppe, at vi gerne vil tage del i konsolideringer, hvor vi har mulighed for det.”

“Vi mener, at vi er den rigtige partner at have med i en konsolidering, fordi vi typisk er den mindste og den senest tilkomne. Det gør, at vi som lille spiller kan komme ind og få den skala, som vi i forhold til nogle markeder mangler,” lød det fra Morten Christiansen.

Med den seneste udmelding fra Telenors koncernchef ved både 3′s direktør og de øvrige danske teleselskaber, hvad Telenors standpunkt er: “Telenor behøver ikke at være i Danmark. Danmark er ikke et strategisk marked for os.”

Læs også:

Efter havareret fusion mellem Telenor og Telia: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Telenor-direktør efter kikset Telia-fusion: Her er vores planer i Danmark

3-direktør efter fusions-kollaps hos konkurrenter: 3 klar til at fusionere med

Total kollaps hos Telia og Telenor: Hvordan kunne det gå så galt

Du er heldig: Netop dit teleselskab har (også) Danmarks bedste mobilnetværk

Bredbåndshastighed er slet ikke alt: Derfor er latency og stabilitet afgørende

For første gang i lang tid vokser Samsungs indtjening, og det er godt nyt for det sydkoreanske selskab, der længe har kæmpet med at holde nøgletallene i vejret og konkurrenterne på især smartphone-markedet stangen.

Selskabets seneste regnskabskvartal viser imidlertid en vækst i omsætningen på ni procent (til 303,5 milliarder kroner) i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor for hele koncernen.

Netto-indtjeningen er vokset hele 29 procent (til 32,4 milliarder kroner) i forhold til samme kvartal i fjor.

Vækst på andre områder end smartphone
Samsung har for længst fået etableret sig som en af verdens førende smartphone-producenter, men har i de senere år haft svært ved at de fremadstormende konkurrenter bag sig i takt med, at de er blevet bedre til at bygge gode og attraktive telefoner.

Det er da også værd at bide mærke i, at væksten i Samsungs samlede resultat i al væesentlighed ikke kommer fra smartphone-salget, men fra stærkt øget efterspørgsel efter især selskabets chip og flad-skærme, der anvendes i både Samsungs egne produkter samt til videresalg til konkurrenter.

De to områder står samlet for godt og vel en tredjedel af den samlede Samsung-forretning, og det har især været øget efterspørgsel fra selskabets rivaler, der har trukket læsset.

Samtidig – og det er ikke uvæsentligt – bliver Samsungs kvartals-resultat hjulpet godt på vej af en for tiden ret svag won, der har betydet, at selskabet alt andet lige har hentet større indtjening hjem på samme omsætning for al salg i lande uden for Sydkorea.

Smartphone-forretning er under pres
Værre står det til i Samsungs smartphone-forretning, hvor indtjeningen er faldet en smule i forhold til det foregående kvartal, efter selskabet har sænket priserne på Galaxy S6 og S6 Edge for at få gang i salget.

Samsung lancerede i august to nye topmodeller – S6 Edge+ samt Galaxy Note 5 – med den klare ambition at kunne nå på omgangshøjde med ærkerivalen Apple.

Du kan læse vores test fornylig af S6 Edge+ her: Test: Samsung S6 Edge er en gigantisk version af en allerede opsigtsvækkende telefon.

Kigger man på Samsungs samlede telefon-salg, vokser andelen af prisbillige telefoner med meget lille margen i forhold til salget af de dyrere smartphones, hvor indtjeningsmarginerne er større.

Analysehuset IDC vurderer, at Samsung i kvartalet har solgt i alt 84,5 millioner smartphones.

Det gør selskabets markant større end Apple, der har solgt omkring 48 millioner iPhones i kvartalet.

Til gengæld tjener Apple meget mere per solgt telefon end Samsung.

Det kan du læse mere om her: Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende

Samsung meddeler, at selskabet forventer vækst på smartphone-området, hvor blandt andet det nyligt lancerede Samsung Pay ifølge selskabet vil kunne blive en motor for øget salg.

Samtidig vil selskabet fokusere på at holde omkostningerne nede samt forbedre sin software, lyder det.

Apples øverste chef, Tim Cook, taler nu åbent om, at partnerskaber med forhandlere er en vigtig del af Apples planer om at erobre en plads på erhvervsmarkedet. Det skriver det amerikanske medie CRN.

I forbindelse med offentliggørelsen af Apple seneste kvartalsregnskab fortalte Tim Cook til en gruppe analytikere, at Apples salg til erhvervskunder i det seneste år nåede op på 25 milliarder dollar – en stigning på 40 procent sammenlignet med året før.

En del af fremgangen skyldes ifølge Cook de store aftaler med IBM og netværksfirmaet Cisco om stærkere integration af de to firmaers produkter og services med iPhones, iPads og Mac-computere.

Læs også: Apple skovler penge ind på iPhone – men salg af iPad falder faretruende

Men Apples indirekte salg gennem forhandlere spiller en stor rolle for Apples ambitioner om at få en stærkere position på erhvervsmarkedet, lød det fra Tim Cook.

“Vi samarbejder med IBM og Cisco som et led i den måde, vi går til markedet, og i USA arbejder vi med 75 mobility-partnere. Samtidig har vi en stor indirekte kanal, hvor mange kunder forventer at kunne få adgang til flere services,” sagde han.

Apple har i mange år været både berømt og berygtet både for sit direkte salg til slutkunder og de hårde betingelser, som forhandlere skal leve op til for at få lov til at sælge selskabets produkter.

Men hos Cisco spår CEO Chuck Robbins, at Apple med tiden vil tillempe sin salgsstrategi, så den bliver mere venligtsindet over for forhandlere og andre kanal-partnere.

“Jeg tror, vi vil smitte af på Apple,” siger Chuck Robbins, som tror på, at Apple vil forstå, at succes på erhvervsmarkedet kræver, at der i langt højere grad skal være plads til forhandlere i Apples strategi.

Læs også:

Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover

Rigtigt mange Windows-brugere forsømmer at opdatere Apple-applikationer på deres computere.

Det betyder, at netop Apple-programmer hører blandt de mest udsatte på Windows-maskinerne, viser en ny stor sikkerhedsundersøgelse fra sikkerhedsselskabet Secunia.

Mange Windows-brugere enten har anvendt eller anvender i dag iPhone-telefoner.

Det har været medvirkende til, at de har installeret især iTunes og QuickTime på deres Windows-maskiner.

Problemet er så alvorligt, at Secunia faktisk placerer iTunes blandt de mest udsatte applikationer overhovedet på Windows-baserede computere.

Ifølge Secunia er helt op til 54 procent af QuickTime-installationerne på danske Windows-maskiner ikke seneste version, mens 46 procent af iTunes-installationerne på danske maskiner er ældre versioner.

Tallene er blevet indsamlet via den såkaldte Personal Software Inspector, der er installeret på omkring otte millioner computere og løbende tjekker, om installationerne på computerne er fuldt opdaterede eller ej.

Sikkerhedniveau falder markant
Software-leverandørerne udsender som bekendt med jævne mellemrum opdateringer til deres software, som primært består af løsninger på sikkerhedstrusler samt – i mindre målestok – nye funktionaliteter og forbedringer.

Manglende opdateringer fører derfor hurtigt til, at sikkerhedsniveauet falder ganske markant og at hackere og andre får betydeligt nemmere ved at trænge ind via de pågældende applikationer.

Der er således blevet fundet – og lappet -18 sikkerhedshuller i QuickTime alene i det seneste år.

Disse 18 huller står dermed fuldt åbne, hvis ikke QuickTime i løbet af denne periode er blevet opdateret.

Du kan læse mere om den store undersøgelse her: Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere.