Daily Archives: October 19, 2015

Den elastiske snor på bagsiden er markant mere brugbar end først antaget. Foto: Morten Sahl Madsen

Kabler er sÃ¥ passé for den almindelige musiklytter. I hvert fald sælger smÃ¥ og store bluetooth-høtalere som aldrig hør, og der er et hav af produkter pÃ¥ markedet lige fra billige kineserkopier til B&O Plays’ A6.

UE Roll er også en bluetooth-højtaler. En af de mindre af slagsen.

Den fylder ikke meget mere end en lille dyb tallerken, hvis overflade er dækket af et slidstærkt stykke stof.

Faktisk minder den meget om en lille pude, med sine påsyede plus- og minus-symboler, som selvfølgelig styrer lydstyrken.

Den findes i en række af forskellige farver og versioner – nogle mere skrigende end andre – og bagpÃ¥ sidder en tyk elastiksnor, som du kan bruge til at hænge Roll fast pÃ¥ en knage eller til at sætte fast pÃ¥ en stolpe. Det er en lille funktion, som fungerer godt.

I testperioden har Roll primært været at finde i mit køkken, men har også hængt på mit brusehoved under morgenbadet, og den har også haft en tur med i regnvejret. Bare for at prøve det af.

Og det virker. Den er så absolut vandtæt med en IPX7-certificering.

Porte ligger under et skærmende dæksel, hvilket fungerer udmærket. Her finder du et micro-USB til at oplade og et mini-jackstik. Foto: Morten Sahl Madsen

Lyden
Lyden i den lille højtaler er overraskende god, højttalerens størrelse tageet i betragtning.

Værende en lille bluetooth-højtaler er det ikke meningen, at en Roll skal spille op til en havefest alene, men er mere tiltænkt til at give baggrundsmusik.

Bassen er overraskende god og vokaler kommer klart og tydeligt igennem.

Den er forbundet via bluetooth og kan holde forbindelsen i op til 60 meter. Det er større end min lejlighed, hvilket betyder, at jeg kan have telefonen i lommen, uden at jeg skal tænke på, at forbindelsen ryger, hvis jeg går ind i et andet rum.

Der er faktisk kun få mangler på UE Roll. Der mangler en start/stop-knap. Alt interaktion med musikken skal ske via telefonen. Andre bluetooth-enheder har disse knapper. Ligeledes er prisen for en transportabel bluetooth-højtaler lidt høj. Vi ender på mindst 1.000 kroner.

Alligevel vil vi foreslå UE Roll som en god bluetooth-afspiller. Specielt hvis du kan se fordelen i at kunne tage bluetooth-afspilleren med i våde omgivelser, eller kan vaske den af for mel efter bagningen i køkkenet.

Læs også: Test af LG G4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Den elastiske snor på bagsiden er markant mere brugbar end først antaget. Foto: Morten Sahl Madsen

Kabler er sÃ¥ passé for den almindelige musiklytter. I hvert fald sælger smÃ¥ og store bluetooth-høtalere som aldrig hør, og der er et hav af produkter pÃ¥ markedet lige fra billige kineserkopier til B&O Plays’ A6.

UE Roll er også en bluetooth-højtaler. En af de mindre af slagsen.

Den fylder ikke meget mere end en lille dyb tallerken, hvis overflade er dækket af et slidstærkt stykke stof.

Faktisk minder den meget om en lille pude, med sine påsyede plus- og minus-symboler, som selvfølgelig styrer lydstyrken.

Den findes i en række af forskellige farver og versioner – nogle mere skrigende end andre – og bagpÃ¥ sidder en tyk elastiksnor, som du kan bruge til at hænge Roll fast pÃ¥ en knage eller til at sætte fast pÃ¥ en stolpe. Det er en lille funktion, som fungerer godt.

I testperioden har Roll primært været at finde i mit køkken, men har også hængt på mit brusehoved under morgenbadet, og den har også haft en tur med i regnvejret. Bare for at prøve det af.

Og det virker. Den er så absolut vandtæt med en IPX7-certificering.

Porte ligger under et skærmende dæksel, hvilket fungerer udmærket. Her finder du et micro-USB til at oplade og et mini-jackstik. Foto: Morten Sahl Madsen

Lyden
Lyden i den lille højtaler er overraskende god, højttalerens størrelse tageet i betragtning.

Værende en lille bluetooth-højtaler er det ikke meningen, at en Roll skal spille op til en havefest alene, men er mere tiltænkt til at give baggrundsmusik.

Bassen er overraskende god og vokaler kommer klart og tydeligt igennem.

Den er forbundet via bluetooth og kan holde forbindelsen i op til 60 meter. Det er større end min lejlighed, hvilket betyder, at jeg kan have telefonen i lommen, uden at jeg skal tænke på, at forbindelsen ryger, hvis jeg går ind i et andet rum.

Der er faktisk kun få mangler på UE Roll. Der mangler en start/stop-knap. Alt interaktion med musikken skal ske via telefonen. Andre bluetooth-enheder har disse knapper. Ligeledes er prisen for en transportabel bluetooth-højtaler lidt høj. Vi ender på mindst 1.000 kroner.

Alligevel vil vi foreslå UE Roll som en god bluetooth-afspiller. Specielt hvis du kan se fordelen i at kunne tage bluetooth-afspilleren med i våde omgivelser, eller kan vaske den af for mel efter bagningen i køkkenet.

Læs også: Test af LG G4: Det her kan en læderindbundet supertelefon

Du kender det godt.

Et eller andet stykke it vil ikke, som du vil.

En genstart, eventuelt ctlr+alt+del til de helt stædige systemer, er den eneste vej fremad.

Selv Metro-tog har undertegnede oplevet blive genstartet af en tekniker med et træt ansigtsudtryk.

To minutter efter kørte vi igen.

Siden 2007 har flere skatteministre, end vi orker at tælle, trykket ctrl+alt+del på Skats skandaleramte EFI-system.

Uden held. Og uden effekt.

I stedet er de komplicerede it-systemer blevet et møllehjul om halsen på Skat og endte senest med dels at koste Skats it-direktør en hjemsendelse og dels skatteyderne så mange penge, at det ikke engang er sjovt at lave sjov med.

Det er med andre ord blevet tid til drastiske midler. Ikke bare hos Skat, men i hele den offentlige sektor. Det er tid til at slukke, skifte styresystem og starte på en frisk.

For komplekst til digitalisering?
Nok kan man undre sig over leverandørernes, topledelsens og politikernes manglende reaktion, men erkendelsen må først og fremmest være, at det ikke nytter noget at digitalisere områder, der er så komplekse, at der er flere undtagelser end regler.

Det burde leverandørerne have påpeget undervejs i stedet for blot at udstede nye fakturaer.

Det burde cheferne have indset, for det er dem, som til dagligt administrerer de processor, der skal digitaliseres.

Og det må og skal politikerne indse i stedet for blindt at tro på tåbelige planer, hvor besparelserne opstår, og fyringer kan ske, længe inden systemerne træder i kraft.

Det er kort sagt på tide at stoppe med at behandle it som tryllestøv.

Politikerne må taget et opgør med to-statsløsningen for it
I snart 25 år har den digitale virkelighed og det analoge tankegods eksistereret i en slags parallelle virkeligheder.

En to-statsløsning som giver fejlslagne kæmpeprojekter og holder den digitale udvikling tilbage.

Det er derfor, at rejsekortet arbejder med zoner fra klippekortets tid, og hvert amt i sin tid betalte for sin egen digitale patientjournal.

Det kan du læse mere om her: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter.

Derfor fortjener skatteminister Karsten Lauritzen (V) ros, når han i et interview med Computerworld fortæller, at nu skal udviklingen vendes på hovedet.

Ifølge ministeren skal de jurister, som skriver lovgivningen, have en forståelse for, hvordan lovparagrafferne kan omsættes til et it-system.

En holdning, han i øvrigt deler med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Alternativet og de fleste andre partier, som Computerworld har været i kontakt med. Tilsammen repræsenterer de mindst 149 ud af de 179 folketingsmedlemmer.

Nu er det bare at komme i gang. Der er ikke hverken plads eller råd til flere undskyldninger.

Læs ogsÃ¥: Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Du kender det godt.

Et eller andet stykke it vil ikke, som du vil.

En genstart, eventuelt ctlr+alt+del til de helt stædige systemer, er den eneste vej fremad.

Selv Metro-tog har undertegnede oplevet blive genstartet af en tekniker med et træt ansigtsudtryk.

To minutter efter kørte vi igen.

Siden 2007 har flere skatteministre, end vi orker at tælle, trykket ctrl+alt+del på Skats skandaleramte EFI-system.

Uden held. Og uden effekt.

I stedet er de komplicerede it-systemer blevet et møllehjul om halsen på Skat og endte senest med dels at koste Skats it-direktør en hjemsendelse og dels skatteyderne så mange penge, at det ikke engang er sjovt at lave sjov med.

Det er med andre ord blevet tid til drastiske midler. Ikke bare hos Skat, men i hele den offentlige sektor. Det er tid til at slukke, skifte styresystem og starte på en frisk.

For komplekst til digitalisering?
Nok kan man undre sig over leverandørernes, topledelsens og politikernes manglende reaktion, men erkendelsen må først og fremmest være, at det ikke nytter noget at digitalisere områder, der er så komplekse, at der er flere undtagelser end regler.

Det burde leverandørerne have påpeget undervejs i stedet for blot at udstede nye fakturaer.

Det burde cheferne have indset, for det er dem, som til dagligt administrerer de processor, der skal digitaliseres.

Og det må og skal politikerne indse i stedet for blindt at tro på tåbelige planer, hvor besparelserne opstår, og fyringer kan ske, længe inden systemerne træder i kraft.

Det er kort sagt på tide at stoppe med at behandle it som tryllestøv.

Politikerne må taget et opgør med to-statsløsningen for it
I snart 25 år har den digitale virkelighed og det analoge tankegods eksistereret i en slags parallelle virkeligheder.

En to-statsløsning som giver fejlslagne kæmpeprojekter og holder den digitale udvikling tilbage.

Det er derfor, at rejsekortet arbejder med zoner fra klippekortets tid, og hvert amt i sin tid betalte for sin egen digitale patientjournal.

Det kan du læse mere om her: Efter endnu en it-skandale: Her kan staten tage ved lære af private firmaers it-projekter.

Derfor fortjener skatteminister Karsten Lauritzen (V) ros, når han i et interview med Computerworld fortæller, at nu skal udviklingen vendes på hovedet.

Ifølge ministeren skal de jurister, som skriver lovgivningen, have en forståelse for, hvordan lovparagrafferne kan omsættes til et it-system.

En holdning, han i øvrigt deler med Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Alternativet og de fleste andre partier, som Computerworld har været i kontakt med. Tilsammen repræsenterer de mindst 149 ud af de 179 folketingsmedlemmer.

Nu er det bare at komme i gang. Der er ikke hverken plads eller råd til flere undskyldninger.

Læs ogsÃ¥: Skats it-problem kan ikke løses ved at fyre chefer – det stikker langt dybere

Det var rabatter, der var til at føle pÃ¥, som Dustin.dk præsenterede kunderne for i løbet af weekenden, hvor virksomheden afholdt sin ‘Weekend Rush-kampagne.’Â

Men rabatterne, der var på op til 93 procent, var desværre for gode til at være sande, lyder det nu fra Dustin.

Læs ogsÃ¥: Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

“Der skete en manuel fejl, og den er nu blevet rettet,” siger Eva Ernfors, der er pressechef i Dustin, til Computerworld.

“Der skete det, at nogle fÃ¥ produkter havde alt, alt for høje rabatter. De var ikke en del af vores Weekend Rush-kampagne.”

Vil de kunder, der har bestilt disse produkter, få produkterne leveret?

“Nej, de (bestillingerne, red.) er blevet annulleret, og kunderne bør have modtaget information om det. Vi trækker ikke beløbet, før vi sender produkterne, sÃ¥ ingen har betalt noget.”

Nogle af kunderne vil formentlig være noget skuffede, fordi de troede, at de havde gjort en god handel. Hvad er jeres besked til dem?

“Vi er selvfølgelig kede af fejlen, men rabatterne var sÃ¥ store, at det var tydeligt, at det var en fejl.”

Du kalder det en manuel fejl. Kan du udbyde det?

“Det var en, der lavede en opdatering, og sÃ¥ blev fejlen begÃ¥et.”

Men hvis det er en rabat på 93 procent på et specifikt produkt, må nogen vel have skrevet det?

“Jeg har ikke de fulde detaljer om, præcis hvordan det skete, men det var en manuel fejl. Vi har foretaget handlinger for at sikre, at det ikke sker igen – men vi kan selvfølgelig aldrig garantere.”

Hvor mange produkter drejede det sig om? 

“Det var et sted mellem 15 og 20 produkter.”

Og det stod på fra fredag til søndag?

“Ja… Jeg har ikke lige de specifikke tidspunkter, men det blev trukket tilbage i løbet af weekenden.”

En del af jeres kunder, der skriver om det her pÃ¥ Facebook, føler, at I var for lang tid om at reagere – og at I allerede burde have gjort det lørdag?

“Det er en noget, vi er nødt til at undersøge nærmere.”

“Vi skal evaluere processen og se, om der er noget, vi kan gøre bedre næste gang,” lyder det fra Eva Ernfors.

Læs også:

Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

Det var rabatter, der var til at føle pÃ¥, som Dustin.dk præsenterede kunderne for i løbet af weekenden, hvor virksomheden afholdt sin ‘Weekend Rush-kampagne.’Â

Men rabatterne, der var på op til 93 procent, var desværre for gode til at være sande, lyder det nu fra Dustin.

Læs ogsÃ¥: Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

“Der skete en manuel fejl, og den er nu blevet rettet,” siger Eva Ernfors, der er pressechef i Dustin, til Computerworld.

“Der skete det, at nogle fÃ¥ produkter havde alt, alt for høje rabatter. De var ikke en del af vores Weekend Rush-kampagne.”

Vil de kunder, der har bestilt disse produkter, få produkterne leveret?

“Nej, de (bestillingerne, red.) er blevet annulleret, og kunderne bør have modtaget information om det. Vi trækker ikke beløbet, før vi sender produkterne, sÃ¥ ingen har betalt noget.”

Nogle af kunderne vil formentlig være noget skuffede, fordi de troede, at de havde gjort en god handel. Hvad er jeres besked til dem?

“Vi er selvfølgelig kede af fejlen, men rabatterne var sÃ¥ store, at det var tydeligt, at det var en fejl.”

Du kalder det en manuel fejl. Kan du udbyde det?

“Det var en, der lavede en opdatering, og sÃ¥ blev fejlen begÃ¥et.”

Men hvis det er en rabat på 93 procent på et specifikt produkt, må nogen vel have skrevet det?

“Jeg har ikke de fulde detaljer om, præcis hvordan det skete, men det var en manuel fejl. Vi har foretaget handlinger for at sikre, at det ikke sker igen – men vi kan selvfølgelig aldrig garantere.”

Hvor mange produkter drejede det sig om? 

“Det var et sted mellem 15 og 20 produkter.”

Og det stod på fra fredag til søndag?

“Ja… Jeg har ikke lige de specifikke tidspunkter, men det blev trukket tilbage i løbet af weekenden.”

En del af jeres kunder, der skriver om det her pÃ¥ Facebook, føler, at I var for lang tid om at reagere – og at I allerede burde have gjort det lørdag?

“Det er en noget, vi er nødt til at undersøge nærmere.”

“Vi skal evaluere processen og se, om der er noget, vi kan gøre bedre næste gang,” lyder det fra Eva Ernfors.

Læs også:

Vilde rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

Gamle og fejlbehæftede diske fra producenten Seagate er blevet udskiftet med nye. Det har sendt fejlprocenten ned. Kilde: Backblaze.

Samlet set er antallet af fejl gået ned. Kilde: Backblaze.

Firmaet Backblaze leverer backup-tjenester og for at holde styr på de mange data, er serverrummet forsynet med ikke mindre end 50.000 harddiske.

Der er forskellige mærker og modeller, men fælles for dem er, at virksomheden anvender forbruger-diske fremfor erhvervs-diskene, der er mere bekostelige.

Med jævne mellemrum sender Backblaze så sine statistikker over diskene ud til dig og mig for at vise hvilke erfaringer, firmaet har med de forskellige mærker og udgaver.

Primært kan man vurdere pålideligheden af en disk i et hårdt brugsmiljø.

49.056 diske i datacentret
Nu er der offentliggjort en spritny statistik med info om 49.056 harddiske.

For at gøre informationerne sammenlignelige har man fjernet informationer om diske, der er færre en 45 af, bootdiske og diske i testsystemer.

Statistikken indeholder data helt tilbage fra 2013 og frem til tredje kvartal 2015.

Som det også har været tilfældet i tidligere statistikker fra Backblaze, så er Seagates diske blandt dem med flest problemer.

Seagate Barracuda Green ST1500DL003 har således en fejlrate på 222 procent i 2015.

Årsagen til at der kan opstå en procentsats over 100 procent er, at en disk kan fejle mere end en gang i løbet af et år.

Backblaze peger dog på, at der kun er tale om 51 diske, hvilket er for lidt til at drage en sikker konklusion.

Læs også: Fem tegn på din harddisk er døende

Normalt skal der være mindst 270 diske i mindst seks forskellige lageringsenheder for at opnå en pålidelig måling, skriver Backblaze i statistikken.

En anden konklussion er, at der er ganske få problemer med fire terabyte-diske uafhængigt af producenterne.

Flere af diskene havde en meget lav fejlprocent og totalt set har fire terabyte-diskene en fejlrate på bare 2,1 procent i testperioden.

Også seks terabyte-diskene klarer sig samlet set godt.

Seagate gør det bedre
Både i 2013 og 2014 lå producenten Seagate i toppen over flest fejl. Men i 2015 er antallet af fejl styrtdykket.

Årsagen er ifølge Backblaze, at en række fejlbehæftede diske fra producenten er blevet udskiftet med nye modeller.

Specielt Segates seks terabyte-model klarer sig godt i dette kvartal.

De mærker, der har klaret sig godt gennem både 2013, 2014 og 2015 er Hitachi og HGST.

Her er ovesigten over alle diskene.

Du kan finde flere oplysninger og forklaringer på BackBlazes webside.

læs også:

Statistik over 42.213 diske: Her er de værste og de bedste

Kilde: Backblaze.

Gamle og fejlbehæftede diske fra producenten Seagate er blevet udskiftet med nye. Det har sendt fejlprocenten ned. Kilde: Backblaze.

Samlet set er antallet af fejl gået ned. Kilde: Backblaze.

Firmaet Backblaze leverer backup-tjenester og for at holde styr på de mange data, er serverrummet forsynet med ikke mindre end 50.000 harddiske.

Der er forskellige mærker og modeller, men fælles for dem er, at virksomheden anvender forbruger-diske fremfor erhvervs-diskene, der er mere bekostelige.

Med jævne mellemrum sender Backblaze så sine statistikker over diskene ud til dig og mig for at vise hvilke erfaringer, firmaet har med de forskellige mærker og udgaver.

Primært kan man vurdere pålideligheden af en disk i et hårdt brugsmiljø.

49.056 diske i datacentret
Nu er der offentliggjort en spritny statistik med info om 49.056 harddiske.

For at gøre informationerne sammenlignelige har man fjernet informationer om diske, der er færre en 45 af, bootdiske og diske i testsystemer.

Statistikken indeholder data helt tilbage fra 2013 og frem til tredje kvartal 2015.

Som det også har været tilfældet i tidligere statistikker fra Backblaze, så er Seagates diske blandt dem med flest problemer.

Seagate Barracuda Green ST1500DL003 har således en fejlrate på 222 procent i 2015.

Årsagen til at der kan opstå en procentsats over 100 procent er, at en disk kan fejle mere end en gang i løbet af et år.

Backblaze peger dog på, at der kun er tale om 51 diske, hvilket er for lidt til at drage en sikker konklusion.

Læs også: Fem tegn på din harddisk er døende

Normalt skal der være mindst 270 diske i mindst seks forskellige lageringsenheder for at opnå en pålidelig måling, skriver Backblaze i statistikken.

En anden konklussion er, at der er ganske få problemer med fire terabyte-diske uafhængigt af producenterne.

Flere af diskene havde en meget lav fejlprocent og totalt set har fire terabyte-diskene en fejlrate på bare 2,1 procent i testperioden.

Også seks terabyte-diskene klarer sig samlet set godt.

Seagate gør det bedre
Både i 2013 og 2014 lå producenten Seagate i toppen over flest fejl. Men i 2015 er antallet af fejl styrtdykket.

Årsagen er ifølge Backblaze, at en række fejlbehæftede diske fra producenten er blevet udskiftet med nye modeller.

Specielt Segates seks terabyte-model klarer sig godt i dette kvartal.

De mærker, der har klaret sig godt gennem både 2013, 2014 og 2015 er Hitachi og HGST.

Her er ovesigten over alle diskene.

Du kan finde flere oplysninger og forklaringer på BackBlazes webside.

læs også:

Statistik over 42.213 diske: Her er de værste og de bedste

Kilde: Backblaze.

Foto: Steve Jennings/Getty Images for TechCrunch, CC BY 2.0

En opsigtsvækkende sag er under opsejling i Silicon Valley i disse dage.

Sagen involverer: En ung kvindelig milliardær, et firma, der er 58 milliarder kroner værd, samt en ny, banebrydende teknologi, der måske slet ikke er så banebrydende alligevel.

Tilsæt dertil it-millardæren Larry Ellison og en tidligere amerikansk udenrigsminister og pludselig har du opskriften på noget, der har potentiale til at blive en saftig skandalesag.

Det hele begynderi 2003, da den blot 19-årige Elizabeth Holmes får en god ide, mens hun studerer på eliteuniversitetet Stanford University i Californien.

Hun vil etablere et firma, der skal udvikle et intelligent plaster, som løbende kan måle patienternes blodværdier.

Plasteret skal kunne sende oplysningerne direkte til patienternes læge via en mobilforbindelse.

Ideen rummer så stort et potentiale, at hendes daværende professor på Stanford efterfølgende fortæller til det amerikanske magasin Fortune, at han følte, at han kiggede ind i øjnene på en ung Bill Gates eller en ung Steve Jobs, da hun fremlagde sin vision for ham.  

Plaster bliver til blodprøve-teknologi
Holmes får dog aldrig udviklet plasteret.

Men efter mange års forskning ender hendes firma, der får navnet Theranos, med at udvikle en helt ny teknologi, der kan revolutionere måden, som vi tager blodprøver på.

I stedet for en traditionel blodprøve hævder Theranos, at den kan udføre de samme test med en enkelt dråbe blod, der bliver hentet via et lille prik i fingeren. Angiveligt kan Theranos med blot én bloddråbe udføre intet mindre end 30 forskellige laboratorietest.

Theranos’ teknologi rummer et enormt potentiale, fordi det kan gøre det markant billigere og mindre skræmmende at fÃ¥ taget en blodprøve. “Ikke flere store, grimme nÃ¥le,” lyder virksomhedens slogan.

Forhåbningen er at teknologien betyder, at flere mennesker får taget blodprøver oftere og, at sygdomstilfælde derfor bliver diagnosticeret tidligere. Noget der i sidste ende kan redde mange menneskeliv.

Denne vision får investorerne til at flokkes om Theranos og virksomhedens unge karismastiske stifter.

Virksomheden har gennem årene formået at indhente 2,5 milliarder kroner i venturekapital, og virksomhedens samlede værdi lyder på intet mindre end 58 milliarder kroner.

Det betyder, at magasinet Forbes har udråbt den i dag 31-årige Elizabeth Holmes til at være verdens yngste selvgjorte kvindelige milliardær.

Blandt investorerne er Oracle-stifteren Larry Ellison. Og virksomhedens bestyrelse er fyldt med politisk indflydelsesrige personer – blandt andet den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger.

Noget stemmer ikke
Det hele lyder, som noget vi har hørt før. Endnu en succeshistorie fra Silicon Valley, hvor en ung amerikansk iværksætter stifter en milliardvirksomhed fra sit kollegieværelse.Â

Problemet er bare: Der er bare noget, der ikke stemmer. 

For den amerikansk avis Wall Street Journal har gennem de seneste dage kunne fortælle en række historier, der sår alvorlig tvivl om Theranos teknologi. 

Virksomheden testmetoder baserer sig på en helt særlig, egen-udviklet maskine, der bliver kaldt for Edison. Det er den, der gør det muligt at analysere de ultra små blodprøver. 

Men ifølge Wall Street Journal bruger virksomheden kun i meget få tilfælde sin egen Edison-maskine, og ifølge avisens oplysninger var det ved udgangen af 2014 kun 10 procent af virksomhedens test, der blev udført på Edison-maskinerne.

I stedet bliver langt de fleste test udført af traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens. Maskiner der kræver en blodprøve af almindelig størrelse. 

Hvis dette står til troende betyder det, at Theranos i praksis blot driver et helt konventionelt blodprøve-laboratorium. 

Et faktum, som ifølge Wall Street Journal ikke stemmer overens med den historie, som virksomheden har fortalt til offentligheden. 

Ifølge Wall Street Journal har interne tests hos Theranos vist, at virksomhedens egen test-metode har alt for store afvigelser.

Wall Street Journals kilder hævder desuden, at virksomheden bevidst har forsøgt at skjule dette for de amerikanske sundhedsmyndigheder. 

Theranos udfordring er, at blodprøver fra fingeren er mindre rene end traditionelle blodprøver, der kommer fra en vene. 

Det skyldes at finger-prik-prøver ofte er blandet op med væske og celler, der sidder i huden.

Det betyder at Theranos ifølge Wall Street Journals oplysninger i nogle tilfælde kommer frem til testresultater, der viser så store afvigelser fra normalværdierne, at patienten ville have været død, hvis testresultatet var korrekt. 

“Først tror de, at du er skør” 
Til Wall Street Journal bekræfter en talsmand for Theranos, at virksomheden endnu ikke udfører alle tests med sine egne maskiner, men at det på sigt er virksomhedens ambition, at alle tests skal udføres med egen teknologi.

Grundlæggeren af Oracle, Larry Ellison, er en af dem, der har investeret i Theranos.

I et interview med den amerikanske tv-station CNBC gÃ¥r Theranos stifter Elizabeth Holmes nu til angreb pÃ¥ anklagerne, og sÃ¥r tvivl om Wall Street Journals kilders troværdighed.Â

Hun siger samtidig, at virksomheden er i stand til at udføre alle tests på sit eget udstyr. Men Elizabeth Holmes oplyser dog ikke i hvilket omfang, at virksomheden rent også gør det i praksis. 

Hun påpeger dog, at Theranos har oplyst, at virksomheden i forbindelse med enkelte typer test, kan være nød til at foretage traditionelle tests med helt almindelige blodprøver.

“Det her er, hvad der sker, nÃ¥r du arbejder for at ændre ting. Først tror de, at du er skør, derefter bekæmper de dig og til sidst ændrer du verden,” siger Elizabeth Holmes til CNBC og bruger den velkendte højstemte jargon, der har fÃ¥et folk til at sammenligne hende med Steve Jobs og andre visionære Silicon Valley-iværksættere.

En kulturelt blandingsprodukt
I kølvandet pÃ¥ Wall Street Journals artikler melder et stort spørgsmÃ¥l sig:Â

Hvordan kan der være så stor uklarhed om teknologien hos en virksomhed, der er vurderet til astronomiske 58 milliarder kroner. 

Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at Elizabeth Holmes kun har afsløret ganske lidt om den teknologi og den forskning, som Theranos bygger på.

Muneesh Tewari, der professor ved University of Michigans afdeling for hæmatologi og onkologi fortæller til det amerikanske magasin Wired, at det er yderst usædvanligt, at en medicinalvirksomhed kan opnå Theranos størrelse uden i større omfang at have fremlagt dokumentation for at teknologien virker.

Ifølge Wired er en del af forklaringen, at Theranos er et ret specielt kulturelt blandingsprodukt. 

For virksomheden står med et ben i Silicon Valleys hype-kultur og med et andet ben i medicinalindustrien. 

Eksempelvis har Elizabeth Holmes valgt at finansiere sin virksomhed på samme måde, som Silicon Valleys andre tech-virksomheder gør:

Først har hun solgt en vision til investorerne, der har fyldt kapital i virksomheden, og bagefter bruger hun så kapitalen på at realisere visionen. 

På mange måder står denne tilgang i kontrast til kulturen i medicinalindustrien. Her er der ifølge Wired langt højere krav til, at iværksætterne kan dokumentere, at deres ideer virker før de får kapital, hvilket tilgengæld også betyder, at det er sværere at stifte nye virksomheder.  

Med andre ord kommer resultater og facts før hype i medicinalindustrien, mens det modsatte ofte lader til at være tilfældet i tech-verdenen. 

Læs også:
SÃ¥dan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

Foto: Steve Jennings/Getty Images for TechCrunch, CC BY 2.0

En opsigtsvækkende sag er under opsejling i Silicon Valley i disse dage.

Sagen involverer: En ung kvindelig milliardær, et firma, der er 58 milliarder kroner værd, samt en ny, banebrydende teknologi, der måske slet ikke er så banebrydende alligevel.

Tilsæt dertil it-millardæren Larry Ellison og en tidligere amerikansk udenrigsminister og pludselig har du opskriften på noget, der har potentiale til at blive en saftig skandalesag.

Det hele begynderi 2003, da den blot 19-årige Elizabeth Holmes får en god ide, mens hun studerer på eliteuniversitetet Stanford University i Californien.

Hun vil etablere et firma, der skal udvikle et intelligent plaster, som løbende kan måle patienternes blodværdier.

Plasteret skal kunne sende oplysningerne direkte til patienternes læge via en mobilforbindelse.

Ideen rummer så stort et potentiale, at hendes daværende professor på Stanford efterfølgende fortæller til det amerikanske magasin Fortune, at han følte, at han kiggede ind i øjnene på en ung Bill Gates eller en ung Steve Jobs, da hun fremlagde sin vision for ham.  

Plaster bliver til blodprøve-teknologi
Holmes får dog aldrig udviklet plasteret.

Men efter mange års forskning ender hendes firma, der får navnet Theranos, med at udvikle en helt ny teknologi, der kan revolutionere måden, som vi tager blodprøver på.

I stedet for en traditionel blodprøve hævder Theranos, at den kan udføre de samme test med en enkelt dråbe blod, der bliver hentet via et lille prik i fingeren. Angiveligt kan Theranos med blot én bloddråbe udføre intet mindre end 30 forskellige laboratorietest.

Theranos’ teknologi rummer et enormt potentiale, fordi det kan gøre det markant billigere og mindre skræmmende at fÃ¥ taget en blodprøve. “Ikke flere store, grimme nÃ¥le,” lyder virksomhedens slogan.

Forhåbningen er at teknologien betyder, at flere mennesker får taget blodprøver oftere og, at sygdomstilfælde derfor bliver diagnosticeret tidligere. Noget der i sidste ende kan redde mange menneskeliv.

Denne vision får investorerne til at flokkes om Theranos og virksomhedens unge karismastiske stifter.

Virksomheden har gennem årene formået at indhente 2,5 milliarder kroner i venturekapital, og virksomhedens samlede værdi lyder på intet mindre end 58 milliarder kroner.

Det betyder, at magasinet Forbes har udråbt den i dag 31-årige Elizabeth Holmes til at være verdens yngste selvgjorte kvindelige milliardær.

Blandt investorerne er Oracle-stifteren Larry Ellison. Og virksomhedens bestyrelse er fyldt med politisk indflydelsesrige personer – blandt andet den tidligere amerikanske udenrigsminister, Henry Kissinger.

Noget stemmer ikke
Det hele lyder, som noget vi har hørt før. Endnu en succeshistorie fra Silicon Valley, hvor en ung amerikansk iværksætter stifter en milliardvirksomhed fra sit kollegieværelse.Â

Problemet er bare: Der er bare noget, der ikke stemmer. 

For den amerikansk avis Wall Street Journal har gennem de seneste dage kunne fortælle en række historier, der sår alvorlig tvivl om Theranos teknologi. 

Virksomheden testmetoder baserer sig på en helt særlig, egen-udviklet maskine, der bliver kaldt for Edison. Det er den, der gør det muligt at analysere de ultra små blodprøver. 

Men ifølge Wall Street Journal bruger virksomheden kun i meget få tilfælde sin egen Edison-maskine, og ifølge avisens oplysninger var det ved udgangen af 2014 kun 10 procent af virksomhedens test, der blev udført på Edison-maskinerne.

I stedet bliver langt de fleste test udført af traditionelle maskiner fra blandt andet Siemens. Maskiner der kræver en blodprøve af almindelig størrelse. 

Hvis dette står til troende betyder det, at Theranos i praksis blot driver et helt konventionelt blodprøve-laboratorium. 

Et faktum, som ifølge Wall Street Journal ikke stemmer overens med den historie, som virksomheden har fortalt til offentligheden. 

Ifølge Wall Street Journal har interne tests hos Theranos vist, at virksomhedens egen test-metode har alt for store afvigelser.

Wall Street Journals kilder hævder desuden, at virksomheden bevidst har forsøgt at skjule dette for de amerikanske sundhedsmyndigheder. 

Theranos udfordring er, at blodprøver fra fingeren er mindre rene end traditionelle blodprøver, der kommer fra en vene. 

Det skyldes at finger-prik-prøver ofte er blandet op med væske og celler, der sidder i huden.

Det betyder at Theranos ifølge Wall Street Journals oplysninger i nogle tilfælde kommer frem til testresultater, der viser så store afvigelser fra normalværdierne, at patienten ville have været død, hvis testresultatet var korrekt. 

“Først tror de, at du er skør” 
Til Wall Street Journal bekræfter en talsmand for Theranos, at virksomheden endnu ikke udfører alle tests med sine egne maskiner, men at det på sigt er virksomhedens ambition, at alle tests skal udføres med egen teknologi.

Grundlæggeren af Oracle, Larry Ellison, er en af dem, der har investeret i Theranos.

I et interview med den amerikanske tv-station CNBC gÃ¥r Theranos stifter Elizabeth Holmes nu til angreb pÃ¥ anklagerne, og sÃ¥r tvivl om Wall Street Journals kilders troværdighed.Â

Hun siger samtidig, at virksomheden er i stand til at udføre alle tests på sit eget udstyr. Men Elizabeth Holmes oplyser dog ikke i hvilket omfang, at virksomheden rent også gør det i praksis. 

Hun påpeger dog, at Theranos har oplyst, at virksomheden i forbindelse med enkelte typer test, kan være nød til at foretage traditionelle tests med helt almindelige blodprøver.

“Det her er, hvad der sker, nÃ¥r du arbejder for at ændre ting. Først tror de, at du er skør, derefter bekæmper de dig og til sidst ændrer du verden,” siger Elizabeth Holmes til CNBC og bruger den velkendte højstemte jargon, der har fÃ¥et folk til at sammenligne hende med Steve Jobs og andre visionære Silicon Valley-iværksættere.

En kulturelt blandingsprodukt
I kølvandet pÃ¥ Wall Street Journals artikler melder et stort spørgsmÃ¥l sig:Â

Hvordan kan der være så stor uklarhed om teknologien hos en virksomhed, der er vurderet til astronomiske 58 milliarder kroner. 

Eksempelvis er det bemærkelsesværdigt, at Elizabeth Holmes kun har afsløret ganske lidt om den teknologi og den forskning, som Theranos bygger på.

Muneesh Tewari, der professor ved University of Michigans afdeling for hæmatologi og onkologi fortæller til det amerikanske magasin Wired, at det er yderst usædvanligt, at en medicinalvirksomhed kan opnå Theranos størrelse uden i større omfang at have fremlagt dokumentation for at teknologien virker.

Ifølge Wired er en del af forklaringen, at Theranos er et ret specielt kulturelt blandingsprodukt. 

For virksomheden står med et ben i Silicon Valleys hype-kultur og med et andet ben i medicinalindustrien. 

Eksempelvis har Elizabeth Holmes valgt at finansiere sin virksomhed på samme måde, som Silicon Valleys andre tech-virksomheder gør:

Først har hun solgt en vision til investorerne, der har fyldt kapital i virksomheden, og bagefter bruger hun så kapitalen på at realisere visionen. 

På mange måder står denne tilgang i kontrast til kulturen i medicinalindustrien. Her er der ifølge Wired langt højere krav til, at iværksætterne kan dokumentere, at deres ideer virker før de får kapital, hvilket tilgengæld også betyder, at det er sværere at stifte nye virksomheder.  

Med andre ord kommer resultater og facts før hype i medicinalindustrien, mens det modsatte ofte lader til at være tilfældet i tech-verdenen. 

Læs også:
SÃ¥dan vil medicinbranchen udnytte dine sundhedsdata

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne