Daily Archives: October 20, 2015

IBM kæmper med næb og kløer for at omstille sig til de ændrede markedsvilkår, der i de seneste år for alvor er rullet gennem it-branchen og som har kastet selskabet, der engang var et verdens største og førende it-selskaber, ud i krise.

Det seneste kvartalsregnskab fra IBM understreger, at selskabet langt fra er i mål.

Det viser nemlig for 14. kvartal i træk – årets tredje regnskabskvartal – nedgang i det store selskabs omsætning, der i denne omgang er faldet med 14 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

IBM omsatte i kvartalet for 19,29 milliarder dollar – 127 milliarder kroner.

Markant fald
Det er selvfølgelig et meget stort beløb – men altså alligevel markant mindre end det sammenlignelige kvartal. Som igen var markant mindre end det samme kvartal året før igen.

IBM peger blandt andet på den stærke dollar som en af årsagerne til det faldende resultat, i det en stærk dollarkurs i regnskabet rammer indtjeningen fra lande uden for USA.

Grundlæggende er problemet dog det samme for IBM, som det har været i nu mere end tre år:

Selskabets transformation væk fra den traditonelle forretning baseret på salg af servere, software og services og over mod en ny verden baseret på cloud computing og intelligente, sammenbundne it-systemer, trækker ud.

Det er samme udfordringer, som andre af de store giganter står med – ikke mindst HP, Oracle og Dell. Sidstnævnte har netop købt server- og virtualiseringskæmpen EMC, hvilket du kan læse mere om her.

IBM’s topchefer har hele tiden fastholdt, at transformationen er på rette spor, men at den tager tid – og at det vil være et helt forandret og markant mindre IBM, der venter på den anden side.

Den udlægning er analytikerne ikke ubetinget enig i. Ganske vist vokser IBM’s cloud-forretning, men væksten er mindre end det samlede fald i forretningen.

Ifølge analytikerne er sagen kort og godt, at alt andet end meget kraftig vækst i de nye forretningsområder betyder, at IBM taber fodfæste til konkurrenterne.

IBM har alene i 2014 beskåret medarbejderstaben med mere end 51.000 mand eller omkring 12 procent.

Det kan du læse mere om her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej.

Herhjemme har IBM gennem de seneste år også været ramt af transformationen. Således er antallet af medarbejdere i den danske IBM-forretning faldet med mere end 1.000 mand fra 2010 til 2013.

Det kan du læse mere om her: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark.

[/b]

IBM, der ellers historisk har tjent styrtende med penge, er tvunget til omstillingen, som imidlertid trækker tænder ud på den gigantiske organisation med mange traditioner og veletablerede værdier, som gør den svær at dreje.

IBM søger samtidig masser af nye folk med nye kompetencer inden for vækstområder som cloud, analytics, sikkerhed, social og mobile.

Blandt andet søger IBM folk i en afdeling i Malmø, hvilket du kan læse mere om her: IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM var engang verdens mægtigste it-selskab, og derfor har selskabets nuværende kurs-ændring fået stor bevågenhed.

Stor nedskæring
Det anerkendte business-magasin Forbes mente i januar at vide, at IBM over tid ville fyre op mod 100.000 medarbejdere som led i kurs-ændringen.

Det afviste IBM blankt, og betegnede oplysningerne som ‘latterlige.’

Den nye opgørelser underbygger imidlertid påstanden om, at IBM er i gang med en stor nedskalering.

Du kan læse mere om, hvorfor der i IBM ikke er nogen vej uden om yderligere nedskæringer på medarbejdersiden her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læs også:

[b]IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi[/b]

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan.

[b]IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”[/b]

Kristine Dahl Steidel, nordisk partnerchef i VMware.

Lars-Bo Klausen, Direktør, VMware Danmark.

Virksomheder og brugere er blevet den afgørende magtfaktor på it-markedet.

Kunderne vil ikke længere finde sig i at blive lænket til bestemte leverandører og teknologier og stiller krav om, at gevinsterne fra cloud-løsninger, software og it-infrastruktur skal kunne omsættes direkte til større effektivitet og fleksibilitet i deres forretning.

Sådan lyder det fra softwareselskabet VMware, som er blandt de førende leverandører af software til virtualisering af servere, storage og netværk til drift af applikationer.

“Magten har flyttet sig fra it-afdelingerne til brugerne internt i virksomhederne,” siger VMwares nordiske partnerchef, nordmanden Kristine Dahl Steidel til Computerworld.

“Kunderne ønsker ikke at blive låst, og derfor ser vi, at vi er på vej væk fra siloopdelte it-løsninger. Både kunder og vi som leverandører ønsker at købe eller levere ydelser fra de platforme, der passer til kundernes behov, og vores ambition er, at vores software skal sætte kunderne i stand til at drive både legacy-applikationer og apps, der er født i skyen i et hvilket som helst miljø og på et hvilket som helst device,” siger Kristine Dahl Steidel.

Samme melding kommer fra Lars-Bo Klausen, direktør i VMwares danske afdeling.

Han siger, at VMwares ambitioner om at kombinere virtualisering af servere, storage og netværk med cloud-løsninger går hånd i hånd med de stadig større og præcise krav fra kunderne.

“It er blevet selve forretningsgrundlaget for kunderne. Og hos VMware går vi fra at være leverandør af en taktisk komponent i datacenteret til at være en strategisk løsning i kundens forretning. Det betyder, at vi sammen med vores forhandlere i dag har en langt mere forretningsorienteret dialog med kundernes CIO’s og andre fra ledelseslaget i virksomhederne,” siger Lars-Bo Klausen.

Både han og hans norske kollega understreger, at der derfor er al mulig grund til at VMware holder fast ved, at det forhandlere, der skruer kundernes løsninger sammen og står for leverancen.

De afkræfter også spekulationer om, at Dells kommende overtagelse af VMwares hovedaktionær EMC vil betyde ændringer i VMwares salgsmodel.

“Vi ser, at mange af traditionelle forhandlere, hjælper kunderne med at finde de services, som skal købes fra andre leverandører. Derfor er vores partnere stadig relevante,” siger Kristine Dahl Steidel,som samtidig er optaget af at få præciseret hvad cloud er – og ikke er:

“Cloud er en måde at konsumere it, og det handler ikke om, hvor dine data er, og blandt kunderne er der heldigvis en stigende bevidsthed om, hvad de skal bruge og hvordan,” siger hun.

Læs også:

VMwares topchef: Hver anden it-gigant er væk om 10 år

Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne

Politiet og lufthavnen i Københavns udkant er sammen gået i gang med at bygge en løsning til automatisk og digital paskontrol.

Den skal stå færdig til påske 2016.

Der opsættes således ni automatiske paskontroller, de såkaldte e-gates, i Kastrup Lufthavn.

Den automatiserede paskontrol kan anvendes af passagerer med et biometrisk pas, hvilket efterhånden er de fleste indenfor Europas grænser. I 2017 vil alle europæiske pas nemlig være e-pas.

Når passageren skanner sit pas i e-gaten, kontrolleres det automatisk i realtid i politiets databaser, og efterfølgende vil passageren gennemgå en automatisk ansigtsgenkendelse.

Læs mere: Simpel database-fejl banede vejen for stort terrorangreb

Efter godkendt paskontrol og ansigtsgenkendelse, kan passageren fortsætte rejsen. Hvis der ikke opnås en positiv tilbagemelding, må man i stedet tage en snak med politiet.

Hurtigere til gate
Den automatiserede paskontrol betyder i følge politiet højere sikkerhed, fordi alle pas automatisk bliver kontrolleret direkte i politiets databaser.

“Jeg er sikker på, at kontrollen vil blive forbedret, ligesom kapaciteten naturligvis forøges. Jeg håber dermed også, at denne delvise automatisering af paskontrollen vil bidrage til at løse de udfordringer, politiet har i lufthavnen med det stadigt stigende antal rejsende,” siger politiinspektør Steen Pedersen, der er politiets mand bag systemet.

Københavns Lufthavn oplever i disse år en markant passagervækst, og derfor kommer der også flere og flere passagerer, der skal paskontrolleres, og det skal helst gøres i en fart.

“Vi arbejder hele tiden på at gøre det nemt at komme igennem lufthavnen, og vores erfaringer med selvbetjening viser, at automatiseringer styrker passageroplevelsen, fordi passagererne får en øget kontrol over deres rejse,” siger siger Henrik Peter Jørgensen, Kommunikationsdirektør, Københavns Lufthavn, og han fortsætter: 

“Kort sagt kan man sige, at ‘gør-det-selv passagerer er glade passagerer.” 

Lufthavnen og Politiet påbegynder ombygningen af paskontrollen torsdag i denne uge, og den ombyggede, udvidede og automatiserede paskontrol i Finger C vil efter planen så småt blive taget i brug efter påsken i 2016.

Læs også:
Sådan kommer du hurtigt igennem Københavns Lufthavn med smart it

Sådan omdanner Københavns Lufthavn fly-data til målrettede reklamer: Afstemmes nøje efter dig

Enhver forbruger, der holder af at handle på nettet, kan nikke genkendende til, hvordan andre kunders anmeldelser af produktet og brandet er en vigtig del af researchen, før der trykkes ‘køb’.

Dels er antallet af stjerner, som produktet eller brandet har opnået en vigtig indikator, dels er de konkrete anmeldelser, som andre har skrevet, med til at sætte fokus på fordele og ulemper.

Desværre er der stadig alt for meget fusk med denne type brugeranmeldelser – blandt andet fordi virksomheden, der står bag produktet, også kan skrive anmeldelser, og fordi man visse steder på nettet kan bestille positive anmeldelser af ens produkter.

Problemet findes også hos en af verdens største onlinebutikker, Amazon, der derfor vil sagsøge op mod 1114 personer, der har skrevet falske anmeldelser mod en betaling på ned til blot fem dollars per anmeldelse.

Det skriver BBC, der kan fortælle, at søgsmålet er indgivet i Seattle.

Derfor giver det Amazon problemer
Sagens kerne er, at Amazon føler, at virksomhedens brand skades af de falske anmeldelser – og Amazon gik da også allerede i april i gang med at sagsøge nogle af de websider, hvor man kan bestille falske anmeldelser af ens produkter.

Det er blandt andet personerne, der står bag de falske anmeldelser, der nu også sagsøges af
Amazon ifølge BBC.

Det fremgår ikke helt, hvor mange reelle personer, der står bag de falske anmeldelser, men Amazons mission er ganske klar:

“Selvom det stadig er et lille antal, kan disse anmeldelser underminere den tillid forbrugere og de fleste virksomheder har til Amazon, hvilket skader Amazons brand,” lyder det blandt andet i søgsmålet.

Herhjemme har også Trustpilot tidligere haft problemer med falske og tvivlsomme anmeldelser – læs mere om det her.

For nylig har Trustpilot også været i vælten, fordi virksomheden har en service, hvor anmeldte virksomheder kan betale sig til, at de dårlige anmeldelser holdes skjult, når de viser Trustpilot-stjernerne på deres egne hjemmesider.

Kun ved at klikke ind på selve Trustpilot-siden kan forbrugerne således få det reelle overblik over anmeldelserne.

Læs også:

Fup med anmeldelser på Trustpilot

Anklage: Trustpilot lader betalende kunder skjule dårlige anmeldelser

It-giganten Apple er i gang med en større udrensning i flokken af de danske service- og reparationsværksteder, som hidtil har taget sig af opgaverne med at reparere defekte iPhones, iPads og Mac-computere.

En stribe kilder i branchen, som Computerworld har talt med, fortæller, at Apple indenfor den seneste måned opsagt sine aftaler med 10-20 certificerede Apple-værksteder, som indtil nu har udført reparationer og service til både private og offentlige kunder og detailhandelskæder.

De opsagte kontrakter løber frem til marts næste år.

Derefter bliver opgaverne så overladt til kun tre udvalgte Apple-partnere.

“Apples servicechef har direkte sagt til os, at alle service-kontrakter er opsagt fra marts næste år. Apple har så udpeget tre partnere, der kommer til at stå for logistikken fremover,” lyder det fra direktør Svend Erik Fuglsang fra firmaet EasyRep i Frederikshavn, som er blandt de firmaer, som Apple har vraget.

Skærer ned til tre værksteder
Ifølge Computerworlds oplysninger vil det fremover være firmaerne Admire i Glostrup, Servicepartner Danmark A/S i Hørsholm, og det amerikansk-ejede Ingram Micro, som fremover får eneret på at håndtere Apples reparationer og service-opgaver.

Ingram Micro er helt ny Apple-partner og har allerede udsendt en orientering til Apple-kunderne om de nye tider for Apples service.

Her fremgår det, at der rundt om i landet skal oprettes lokale serviceshops, hvor kunder fremover kan aflevere de produkter, som skal til service.

En stor del af opgaverne vil dog blive sendt til Ingram Micros værksted i Flensburg i Tyskland.

Desuden er der rygter i branchen om, at en stor del af opgaverne vil blive sendt til Apples eget servicecenter i Holland.

Omlægning af Apples danske service kan i sidste ende føre til at Apples nuværende servicepartnere må skrue ned for blusset og fyre folk.

Flere håber dog på, at få aftaler som underleverandører til de tre udvalgte Apple-værkstedet.

Men frygten er også, at det nye setup og udflytning af serviceopgaver vil føre til dårligere og langsommere service for kunderne.

Endnu et problem er, at mange af de nuværende serviceværksteder har flerårige kontrakter med blandt andet forsikringsselskaber, teleselskaber, regioner og kommuner plus store kunder i detailhandlen og nogle af de større hardwareforhandlere.

Hvordan de skal serviceres fremover, svæver i det uvisse.

Computerworld har gennem mere end en uge forsøgt at få en kommentar fra Apple, men firmaet har trods flere henvendelser ikke svaret på vores henvendelser.

Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Ingram Micro, Admire eller Servicepartner Danmark.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Limet og loddet sammen: Så svært er det at reparere den nye Macbook

Netcompany er tæt på at blive solgt. Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har selskabet hyret Handelsbanken samt advokatfirmaet Accura til at bistå med at afsøge markedet for mulige købere.

Ifølge avisen har Handelsbanken i første omgang udsendt en ‘teaser’ – altså en præsentation af virksomheden på nogle få sider.- til en række selskaber, der kan forestilles at være interesseret i Netcompany.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten har flere fonde allerede vist interesse for selskabet, som vurderes til at være omkring to milliarder kroner værd.

Tidligere i denne måned sagde Netcompanys koncerndirektør André Rogacsewski til Computerworld, at man løbende får henvendelser fra interesserede investorer, men afviste, at der skulle være en ‘konkret proces’ i gang.

Den forklaring fastholder han i dag.

“Der er fortsat ikke konkrete planer om et salg. I dagens marked findes der mange typer af investorer. Udover kapitalfonde er der også store industrivirksomheder, som gerne vil investere deres penge i virksomheder, der går godt,” siger André Rogaczewski til Computerworld.

Andre Rogaczewski peger samtidig på muligheden for at Netcompany allierer sig med en ekstern investor for at finansiere, at Netcompany selv køber op uden for landets grænser.

Læs også: Netcompany-chef afviser salgsrygter: Det er smigrende, men vi har altså travlt med at udvikle vores firma.

Netcompany blev i 2011 købt tilbage af de tre stiftere, Carsten Gomard, Claus Jørgensen og André Rogacsewski fra kapitalfonden Axcel, der købte Netcompany af de tre stiftere i 2006.

Det kan du læse mere om her: Kapitalfond sælger Netcompany: Scorer kvart milliard.

Netcompany har de seneste par år udvidet bemandingen voldsomt samtidig med, at selskabet har afleveret et trecifret millionoverskud.

Computerworld har netop efter et år med voldsom vækst og solid indtjening kåret Netcompany til Danmarks bedste store it-virksomhed i den såkaldte Top 100 Sværvægter-kategori.

Læs også: Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Hvorfor synes jeg, at det er så fedt, hvorfor har det taget så lang tid, og hvorfor skulle du som kunde overhovedet interessere dig for IPv6?

Det synes jeg er tilstrækkeligt interessante emner til, at jeg vil brænde en klumme af på at snakke lidt om det.

Jeg vil ikke spilde læsernes tid på en komplet gennemgang af IPv6 – der er masser af udmærkede artikler at finde på nettet, for eksempel http://en.wikipedia.org/wiki/IPv6 og direkte fra kilden https://tools.ietf.org/html/rfc2460

Vi går jo ellers og praler med, at det der internet er på forkanten af den teknologiske udvikling, og så kommer jeg her og forsøger at puste mig op om, at jeg er med på beatet med introduktionen af en 17 år gammel teknologi (RFC2460 er fra 1998).

Hvordan kan implementeringen af noget så gammelt betragtes som en nyhed?

Tudsegammel teknologi
Sandheden er, at IPv6 er tudsegammel, og at teknologien da også allerede er implementeret mange steder – bare ikke for særlig mange slutbrugere.

Det er der mange forklaringer på, og jeg vil prøve at beskrive nogle af de udfordringer, jeg selv har måtte kæmpe med.

Men lad os først bruge fem minutter på en ultrakort forklaring på, hvad IPv6 er, og hvorfor det overhovedet er en relevant teknologi for Internettet.

Den nuværende teknologi hedder IPv4 og er den protokol, som benyttes til transport af data på internettet.

Alle entiteter på internettet har en IPv4 adresse, som består af fire bytes, for eksempel 89.150.129.91.

For at sikre, at pakkerne med data kommer frem til rette modtager, må enheder på internettet ikke have samme IP adresse.

Derfor giver IPv4 mulighed for maksimalt $2^{4\cdot 8} \approx 4$ milliarder unikke hosts på Internettet.

Slut med ledige adresser
Og her har vi faktisk grunden til at IPv4 ikke er en holdbar teknologi – vi er simpelthen løbet tør for ledige adresser på verdensplan.

Fire milliarder lyder af meget, men man skal være opmærksom på, at det ikke bare er en spand adresser, hvorfra man kan vælge løst og fast.

Adresserne er splittet op i logiske grupper (classes/subnets), så det reelle antal er i praksis væsentlig lavere.

Det har heller ikke hjulpet, at man i sin tid (hvor udbredelsen af internettet ikke var forudset) uddelte hele A-klasser til enkelte virksomheder (En A-klasse indeholder 16 millioner adresser), for eksempel til IBM, HP og Apple.

Hæmmer udbygningen af netværk
Hvad betyder det for vores kunder? Ikke noget umiddelbart – hvis du er kunde, så har du en IP-adresse.

Men det betyder for min hverdag som ISP, at vi spenderer en del tid og ressourcer på at renummerere adresser i vores netværk.

Det hæmmer os i udbygningen af vores netværk, og det forhindrer os i at udvide vores kundebase (til eventuelle kommende kunder kan jeg berolige: Vi kan nok finde en IP-adresse eller to i skuffen til jer også).

Problemet er ikke akut og det er en meget væsentlig del af årsagen til, at udrulningen af IPv6 har taget så mange år.

IPv6 løser kapacitetsproblemet ved at tilbyde “lidt” flere adresser.

En IPv6 adresse består af 16 bytes, og kan derfor tilbyde $2^{128} \approx 34.028.370.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000$ forskellige adresser.

Vi er dermed i en situation, hvor det ikke længere er antallet af ledige adresser der forhindrer Fullrate i at tilbyde DSL i hele galaksen.

For de nysgerrige kan jeg sige, at vi har implementeret IPv6 ved at uddele et /56 net til hver enkelt kunde.

Det vil sige, at du som kunde har 256 subnets, som du kan bruge i dit LAN. Det giver dig fantasillioner af adresser ($4,72 \cdot 10^{21}$) som du kan rutte med derhjemme, så det kræver et mere end bare almindeligt antal wifi-dimser at løbe tør.

Hvorfor først nu?
Jamen, hvorfor har det så taget så lang tid?

En samtale med hustruen gik nogenlunde sådan, da jeg fik hul igennem til IPv6 på min linje derhjemme:

Steen: “Skat, vi kører nu IPv6 herhjemme! Er det ikke bare fedt?”

Hun kiggede op og sagde noget i retning af: “Dejligt. Hvad kan jeg så gøre nu?”.

Steen: “Øh…klikke-ti-klik… Se skilpadden danser nu, er det ikke sejt?”

Hvorefter jeg fik et af de høfligt interesserede, men kærligt overbærende blikke, min hustru har reserveret til de lejligheder, hvor hun inviteres ned i kælderen til præsentation af en eller anden (vildt sej) dims, jeg har loddet og kodet sammen.

“Den er da flot, skat, men hvad kan den bruges til?”

Pffh … bruges til … fuldstændig irrelevant spørgsmål. Dimsen er jo sej!

Sagens kerne
Fullrate har et nogenlunde repræsentativt udsnit af danskerne som kunder og dermed en NTA-ratio på mindst 1:1000 (NTA = Nørd-til-Almindelig kunde)

Og her nærmer vi os sagen i en nøddekerne: Jeg garanterer, at der findes ikke en net-afdeling i nogen ISP, hvor folkene ikke selv synes, at IPv6 er noget, der skal implementeres og stilles til rådighed omgående.

Problemet er, at når jeg skal lokke ressourcer ud af direktionen, har jeg to håndtag: Brændende platform og salgsmuligheder.

Brændende platform: Manglen på IPv4 er skam ganske reel, men vi er i Danmark ikke i dag ramt særlig hårdt.

Vi HAR stadig ledige adresser, og med passende jonglering af ranges går der et stykke tid, før det bliver kritisk.

Salgsmuligheder: Man kan ikke (og bør efter min mening heller ikke) sælge IPv6. Det er et så marginalt produkt, at indtægten slet ikke står mål med implementeringsomkostningerne.

99 procent af vores kunder har absolut ingen glæde af IPv6 og dermed ingen grund til at ville betale for det.

Så det, vi i Fullrates netafdeling har gjort, er at implementere IPv6 som et “skuffeprojekt”, og så med passende fedteri og plagen fået implementeret den minimalt nødvendige kode i de kundevendte systemer til, at det kan provisioneres.

Status idag er, at man som kunde kan gå ind på sin “mit.fullrate side” og enable IPv6. Det er gratis.

Det med småt
Der er nogle begrænsninger:

Din linje skal være eBSA (vores rå-kobberplatform understøtter ikke umiddelbart IPv6 – og det arbejde, der i givet fald skal til, for at få det til at virke, svarer ikke overens med midlerne, jvnf. ovenstående).

Det skal også være VDSL, og din router skal være P2812HNU-F1.

Vores nye VDSL-router, VMG8924-B10A, vil selvfølgelig understøtte det også, (det er den, jeg kører IPv6 igennem lige nu) men der var lige et par småting i firmwaren, som skulle på plads først. ETA: Snart.

Så hvis der skulle være nogle Fullrate-kunder med tilstrækkelig nørd-gen til at ville lege med IPv6, så giv den bare gas.

Sidder du på en rå-kobberlinje og tænker: Snyyd! Fat knoglen og ring til supporten, så vi kan få dig centralomlagt til eBSA.