Daily Archives: October 13, 2015

I weekenden kunne programmeringsholdet Lambdabamserne fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sætte en tyk streg under sin dominans udi programmeringens ædle kunst.

Det skete ved DM i Programmering 2015, hvor bamseholdet blev kåret som danmarksmestre for femte gang i træk, selvom det denne gang holdt hårdere end normalt.

Det kan du læse mere om her: De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

Sejren kom i hus, efter Lambdabamserne i lighed med sine kombattanter i København, Aarhus og i Aalborg skulle løse 10 matematiske programmeringsopgaver på fem timer.

Lambdabamserne lykkedes med løsningen af seks opgaver inden for tidsgrænsen.

Prøv opgaverne her
På nordisk plan måtte de danske mestre dog se sig distanceret klart af det svenske Omogen Heap-hold fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stocholm, som klarede ni opgaver på de tilladte fem timer.

Hvis du har fem timers tid i overskud henover efterårsferien, kan du selv prøve kræfter med opgavesættet, som omkring 351 nordiske hold svedte over i Weekenden.

Du kan finde opgavesættet her, hvor der også er vejledende løsninger til de enkelte opgaver.

Herfra skal der lyde et pøj pøj med at overgå de danske mestre fra DIKU og de nordiske mestre fra Stockholm.

Læs også: 
Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

I weekenden kunne programmeringsholdet Lambdabamserne fra Datalogisk Institut ved Københavns Universitet (DIKU) sætte en tyk streg under sin dominans udi programmeringens ædle kunst.

Det skete ved DM i Programmering 2015, hvor bamseholdet blev kåret som danmarksmestre for femte gang i træk, selvom det denne gang holdt hårdere end normalt.

Det kan du læse mere om her: De vinder igen-igen: Danmarks bedste programmører kommer fra København

Sejren kom i hus, efter Lambdabamserne i lighed med sine kombattanter i København, Aarhus og i Aalborg skulle løse 10 matematiske programmeringsopgaver på fem timer.

Lambdabamserne lykkedes med løsningen af seks opgaver inden for tidsgrænsen.

Prøv opgaverne her
På nordisk plan måtte de danske mestre dog se sig distanceret klart af det svenske Omogen Heap-hold fra Kungliga Tekniska Högskolan (KTH) i Stocholm, som klarede ni opgaver på de tilladte fem timer.

Hvis du har fem timers tid i overskud henover efterårsferien, kan du selv prøve kræfter med opgavesættet, som omkring 351 nordiske hold svedte over i Weekenden.

Du kan finde opgavesættet her, hvor der også er vejledende løsninger til de enkelte opgaver.

Herfra skal der lyde et pøj pøj med at overgå de danske mestre fra DIKU og de nordiske mestre fra Stockholm.

Læs også: 
Med landsholdet i programmering til VM: Kodesport gør dig mere præcis

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Scor.dk sender mails som denne ud til folk, som er sprunget fra inden de færdiggjorde datingsites tilmeldingsformular.

Du kan stadig være med
Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som “Du kan stadig være med!” og “Det koster ikke noget at prøve lykken” opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven
Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

“En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.”

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

“Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen.”

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet
Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

” § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.”

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

“Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse,” vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld’s henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?
Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

“Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele,” lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis “den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,” eller det er nødvendigt for, “at den dataansvarlige… …kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.”

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

“Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne,” afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Scor.dk sender mails som denne ud til folk, som er sprunget fra inden de færdiggjorde datingsites tilmeldingsformular.

Du kan stadig være med
Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som “Du kan stadig være med!” og “Det koster ikke noget at prøve lykken” opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven
Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

“En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.”

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

“Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen.”

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet
Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

” § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer.”

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

“Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse,” vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld’s henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?
Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

“Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele,” lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis “den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil,” eller det er nødvendigt for, “at den dataansvarlige… …kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.”

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

“Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne,” afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.