Daily Archives: October 16, 2015

Stort set alle danske virksomheder af en vis størrelse pumper massevis af kroner, hænder og hoveder i it-projekter for at øge produktiviteten, forbedre kundeservice og opfede bundlinjen.

Alligevel er det kun en mindretal af virksomhederne, som rent faktisk måler, om it-projekterne nu også giver de ønskede gevinster.

Det viser en ny undersøgelse, som it-interesseorganisationen Dansk IT har udarbejdet i samarbejde med konsulentvirksomheden Peak Consulting Group.

40 procent følger op
Undersøgelsen er baseret på 120 besvarelser fra ledere i både den offentlige og private sektor.

Og her fremgår det, at kun 40 procent måler, om et it-projekt har indfriet forventningerne.

27 procent svarer nej til, om de foretager målinger, mens 33 procent af de adspurgte ledere angiver, at de har planer om at følge op – men endnu ikke har gjort det.

Det vil sige, at op mod 60 procent ikke ved, om et projekt har været en succes eller ej. 

Aner intet om virkeligheden
Den manglende opfølgning på it-projekterne står i skærende kontrast til, at 87 procent af de adspurgte ledere arbejder med businesscases, inden de kaster sig ud i udviklings- og forandringsprojekterne.

“Når virksomhederne ikke måler, om der er gevinster som følge af projekterne, får de ganske enkelt ikke den viden, der er nødvendig for at kunne effektuere en planlagt økonomisk gevinst,” forklarer managementkonsulent Annette Assentoft fra Peak Consulting Group i en pressemeddelelse.

“Hvis man for eksempel skal afskedige medarbejdere som følge af et projekt, og man ikke har fået fulgt op på, om projektet har givet den forventede værdi, kan man risikere at stå med færre ressourcer til de samme opgaver. Og så taler vi altså om en besparelse, der intet har med gevinstrealisering at gøre,” fortsætter hun.

I undersøgelsen fra Dansk IT angives det desuden, at 83 procent af de danske virksomheder arbejder med it-projekter med besparelser for øje, mens 75 procent ønsker højere produktivitet.

Forslag: Indfør gevinstkultur
For at få mere styr på, om it-projekterne nu også realiserer de ønskede effekter, foreslår Dansk IT, at selskaberne indfører en gevinstkultur.

Denne gevinstkultur går i al sin enkelhed ud på, at inden projektet påbegyndes, så bliver gevinsterne tænkt ind i projekterne.

Herefter kan man løbende i projektets levetid kontrollere, hvordan projektudviklingen påvirker gevinsterne i positiv eller negativ retning, forklarer Jan Madsen, som er formand for Dansk IT’s fagråd for Projekt-, Program- og Porteføljeledelse.

“Når man har en gevinstkultur, arbejder man aktivt på at få skabt de nødvendige forandringer, der er en forudsætning for, at gevinsterne kan realiseres. Samtidig arbejder med dynamisk med business casen gennem hele projektet,” siger han om den manglende indsigt i it-projekterne.

Undersøgelsen indikerer i den sammenhæng, at business casen ofte kun bliver brugt som midlet til at få penge til et projekt, mens man altså glemmer at undersøge, hvor tæt på målet det reelle it-projekt rammer.

Læs også:
Trods ekstrem udvikling: Disse fire it-ting har aldrig ændret sig – og vil måske aldrig gøre det

Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Stort set alle danske virksomheder af en vis størrelse pumper massevis af kroner, hænder og hoveder i it-projekter for at øge produktiviteten, forbedre kundeservice og opfede bundlinjen.

Alligevel er det kun en mindretal af virksomhederne, som rent faktisk måler, om it-projekterne nu også giver de ønskede gevinster.

Det viser en ny undersøgelse, som it-interesseorganisationen Dansk IT har udarbejdet i samarbejde med konsulentvirksomheden Peak Consulting Group.

40 procent følger op
Undersøgelsen er baseret på 120 besvarelser fra ledere i både den offentlige og private sektor.

Og her fremgår det, at kun 40 procent måler, om et it-projekt har indfriet forventningerne.

27 procent svarer nej til, om de foretager målinger, mens 33 procent af de adspurgte ledere angiver, at de har planer om at følge op – men endnu ikke har gjort det.

Det vil sige, at op mod 60 procent ikke ved, om et projekt har været en succes eller ej. 

Aner intet om virkeligheden
Den manglende opfølgning på it-projekterne står i skærende kontrast til, at 87 procent af de adspurgte ledere arbejder med businesscases, inden de kaster sig ud i udviklings- og forandringsprojekterne.

“Når virksomhederne ikke måler, om der er gevinster som følge af projekterne, får de ganske enkelt ikke den viden, der er nødvendig for at kunne effektuere en planlagt økonomisk gevinst,” forklarer managementkonsulent Annette Assentoft fra Peak Consulting Group i en pressemeddelelse.

“Hvis man for eksempel skal afskedige medarbejdere som følge af et projekt, og man ikke har fået fulgt op på, om projektet har givet den forventede værdi, kan man risikere at stå med færre ressourcer til de samme opgaver. Og så taler vi altså om en besparelse, der intet har med gevinstrealisering at gøre,” fortsætter hun.

I undersøgelsen fra Dansk IT angives det desuden, at 83 procent af de danske virksomheder arbejder med it-projekter med besparelser for øje, mens 75 procent ønsker højere produktivitet.

Forslag: Indfør gevinstkultur
For at få mere styr på, om it-projekterne nu også realiserer de ønskede effekter, foreslår Dansk IT, at selskaberne indfører en gevinstkultur.

Denne gevinstkultur går i al sin enkelhed ud på, at inden projektet påbegyndes, så bliver gevinsterne tænkt ind i projekterne.

Herefter kan man løbende i projektets levetid kontrollere, hvordan projektudviklingen påvirker gevinsterne i positiv eller negativ retning, forklarer Jan Madsen, som er formand for Dansk IT’s fagråd for Projekt-, Program- og Porteføljeledelse.

“Når man har en gevinstkultur, arbejder man aktivt på at få skabt de nødvendige forandringer, der er en forudsætning for, at gevinsterne kan realiseres. Samtidig arbejder med dynamisk med business casen gennem hele projektet,” siger han om den manglende indsigt i it-projekterne.

Undersøgelsen indikerer i den sammenhæng, at business casen ofte kun bliver brugt som midlet til at få penge til et projekt, mens man altså glemmer at undersøge, hvor tæt på målet det reelle it-projekt rammer.

Læs også:
Trods ekstrem udvikling: Disse fire it-ting har aldrig ændret sig – og vil måske aldrig gøre det

Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om

Netcompany er Danmarks bedste sværvægter inden for it: Her er metoden bag successen

Et af tidens store buzz-words er IoT (Internet-of-Things), altså automatisering og it-ficering af blandt andet vores hjem.

Tankerne om, at alt i boligen taler sammen, virker jo ret besnærende. Tænk, hvis køleskabet automatisk kan tjekke mademballagen og fortælle os, at sidste anvendelsesdato er overskredet.

Eller en RFID-tag i tøjet kan fortælle vaskemaskinen, hvilket program det skal vaskes ved. Lys, lyd, temperaturer, der styres via apps og kontrolleres efter vores adfærd, er andre muligheder. Spændende tider er måske på vej.

Er du – som jeg – tech-interesseret, er det ikke blot fremtidsmusik. Der findes allerede en hel del løsninger til at opnå et ret højt automatiseringsniveau af hjemmet.

Jeg begyndte selv for godt otte år siden at bikse forskellige løsninger sammen på køkkenbordet – nogle mere gennemtænkte end andre, og visse udviklet efter devisen “fordi man kan”.

De bringer måske ikke så meget værdi for andre end mig, men som du kan læse i denne klumme, har familien også opnået brugbare resultater, som selv min kone synes om.

Men først lidt om de tekniske muligheder.

Sådan kommer du i gang
Faktisk kan man komme ret langt, hvis man er rimeligt teknisk velfunderet.

Noget af det første, man skal tage stilling til, er hvilken styringsplatform, der skal anvendes.

Der findes blandt andet færdige hardware- og softwareløsninger som Vera og Homeseer, som begge er ret avancerede platforme.

En anden mulighed er rene softwareløsninger som for eksempel DomotiGa, Domoticz og openHAB.

De kræver alle en vis teknisk indsigt. Nogle fungerer på for eksempel Rasberry PI og pc-hardware, og visse kan tilmed køre på NAS’er fra for eksempel Synology og Qnap.

Elmåleren er også udstyret med en føler.

Temperaturmåling og is-overvågning
Mit første eksperiment var en ret basal temperaturmåling af alle rum i huset, kontrol af varmtvandsbeholderen med mere

Det hele var baseret på 1-wire platformen fra Dallas (Nu Maxim) og BeyondMeasure-softwareplatformen. 1-wire er ret genial, da man (ideelt set) kan nøjes med to ledninger til hver sensor.

BeyondMeasure havde den fordel, at man selv kunne tegne sine regler med elektroniklignende komponenter. Den er desværre end-of-life nu, så jeg bliver nok nødt til at bide i det sure æble og starte forfra. Jeg overvejer OpenHAB.

Alle måledata blev gemt i en Sqlite-database, og jeg kunne tegne diverse grafer og dermed sammenligne temperaturene i huset.

Den bedste ROI var nok, da jeg satte en føler i fryseren og konstaterede, at kompressoren kørte alt for ofte med meget store temperaturforskelle til følge – helt ned til -25 grader viste det sig.

Jeg fik justeret termostaten og sparede en del på elregningen. Som en positiv sideeffekt kunne jeg også følge med i, hvornår børnene tog sig en skub-op is, fordi det fik temperaturen til at stige lidt. Big Father? Tjo, det var da lidt sjovt.

Det behøver ikke være så high-tech
Næste skridt blev opgradering til en nyere platform og indførelse af trådløse enheder.

Teknologier som Z-wave og Zigbee er ret avancerede, men de koster også en hel del.

Derfor faldt jeg for det hollandske produkt RFXcom. RFXcom har en sender/modtager på 433.92MHz, som er kompatibel med størstedelen af de mest udbredte produkter, der anvender denne frekvens.

Produkter som Nexa, Oregon Scientific og Sartano, der herhjemme blandt andet forhandles af Harald Nyborg, fungerer fint med RFXcom. Et sæt med fjernbetjening og tre fjernbetjente stikkontakter koster cirka 130 kroner.

Det er måske ikke high-tech, men det fungerer. Sikkerhed? Nej, men hvad er risikoen?

Sådan er Rune Roed Schølers Smart Home skruet sammen.

Det gennemautomatiserede hjem
I dag er vi kommet mange skridt tættere på et automatiseret hjem end den spæde start for otte år siden.

Blandt andet tænder en stor del af vores lys automatisk, når det er ved at være mørkt, og det slukker, når vi går i seng, medmindre tv’et er tændt. Så slukker lyset først 10 minutter efter, det er slukket, eller hvis der er bevægelse i stuen efterfølgende.

Vi får også push-notifikationer, når postmand Per har været forbi, og et display i stuen viser, om der er post i postkassen eller ej.

Vaskemaskinen og tørretumbleren sender desuden pushbeskeder, når de er færdige, og strømforbruget derfor daler.

Så er der pumpen til vores hobbypool, som styres dels via tid, dels efter om temperaturen i solfangeren er høj nok til, at temperaturen øges.

Og endelig er der printeren, som også bliver overvåget. Den tænder automatisk, så snart et printjob dukker op, og den slukker igen, når køen har været tom i 15 minuter.

På den konto slipper vi for nogle ret opslidende “det var ikke mig, som glemte at slukke printeren”-diskussioner.

Det hele er indkøbt på et lille budget ved at sammenstykke forskellige platforme og produkter, men det kræver en hel del flere hobbytimer, end de fleste kan eller vil investere.

Platformene er også stadig meget regelbaserede og har derfor lidt svært ved at håndtere, at man ikke altid kan forudse, hvordan vi mennesker agerer.

Fruen bifalder – nogenlunde
Hvordan arter WAF-indexet (Wife Acceptance Factor) sig så i forhold til denne prægtige installation?

Heldigvis har jeg igennem årene oparbejdet et vis niveau af overbærenhed fra både min kone og den øvrige familie.

En del af installationerne glæder nok kun mig, må jeg indrømme, men flere funktioner har faktisk vundet indpas i hverdagen hos hele familien (når de virker!).

Showstopperen er klart, hvis der kræves for lange instruktioner. Og jeg kan da også godt selv se, at det er lidt overkill at skulle finde en tablet og starte en applikation for at tænde lyset.

Dér bruger vi ofte blot de fjernbetjeninger, der følger med Sartano-systemet.

Jeg husker dog én situation, hvor vi havde gæster til ud på natten, og alt lys pludselig begyndte at slukke-tænde-slukke-tænde. Der var nogen i stuen, tv’et havde været tændt og var slukket igen, men noget gik stik imod regelopsætningen – og det gav en utilsigtet sideeffekt.

Jeg er sikker på, at jeg hørte et lille suk fra min bedre halvdel. Og dér ligger måske en af de store udfordringer ved hjemmeautomatisering?

Den udfordrende uforudsigelighed
Vi mennesker er jo ikke så forudsigelige, og teknikken kan have svært ved at gennemskue, hvad det lige er, vi vil. Jovist, vi kan sætte en masse “hvis, hvis, så, ellers” op, men det er og bliver regler og ikke menneskelig intelligens.

Samtidigt bliver man utrolig afhængig af, at teknikken skal “arbejde sammen med vi mennesker”. Jeg er holdt op med at tælle antallet af gange, hvor jeg har måttet skælde et vist familiemedlem ud, fordi vedkommende blev ved at åbne postkassen for at se, om der var post.

Så tror systemet jo, at postbuddet har været forbi, hvorefter resten af familien flintrer ud til fortorvet for at tjekke postkassen.

Det bliver spændende at se om IoT kan skabe den sammenhæng, som er nødvendig for at opnå generel udbredelse hos de ikke-tekniske.

For inspiration til den totale overvågning og styring kan jeg anbefale at besøge Bwired.nl. Det er mest for de teknisk velfunderede og måske er det også lidt ekstremt at publicere så meget, men inspirerende er det.

Et af tidens store buzz-words er IoT (Internet-of-Things), altså automatisering og it-ficering af blandt andet vores hjem.

Tankerne om, at alt i boligen taler sammen, virker jo ret besnærende. Tænk, hvis køleskabet automatisk kan tjekke mademballagen og fortælle os, at sidste anvendelsesdato er overskredet.

Eller en RFID-tag i tøjet kan fortælle vaskemaskinen, hvilket program det skal vaskes ved. Lys, lyd, temperaturer, der styres via apps og kontrolleres efter vores adfærd, er andre muligheder. Spændende tider er måske på vej.

Er du – som jeg – tech-interesseret, er det ikke blot fremtidsmusik. Der findes allerede en hel del løsninger til at opnå et ret højt automatiseringsniveau af hjemmet.

Jeg begyndte selv for godt otte år siden at bikse forskellige løsninger sammen på køkkenbordet – nogle mere gennemtænkte end andre, og visse udviklet efter devisen “fordi man kan”.

De bringer måske ikke så meget værdi for andre end mig, men som du kan læse i denne klumme, har familien også opnået brugbare resultater, som selv min kone synes om.

Men først lidt om de tekniske muligheder.

Sådan kommer du i gang
Faktisk kan man komme ret langt, hvis man er rimeligt teknisk velfunderet.

Noget af det første, man skal tage stilling til, er hvilken styringsplatform, der skal anvendes.

Der findes blandt andet færdige hardware- og softwareløsninger som Vera og Homeseer, som begge er ret avancerede platforme.

En anden mulighed er rene softwareløsninger som for eksempel DomotiGa, Domoticz og openHAB.

De kræver alle en vis teknisk indsigt. Nogle fungerer på for eksempel Rasberry PI og pc-hardware, og visse kan tilmed køre på NAS’er fra for eksempel Synology og Qnap.

Elmåleren er også udstyret med en føler.

Temperaturmåling og is-overvågning
Mit første eksperiment var en ret basal temperaturmåling af alle rum i huset, kontrol af varmtvandsbeholderen med mere

Det hele var baseret på 1-wire platformen fra Dallas (Nu Maxim) og BeyondMeasure-softwareplatformen. 1-wire er ret genial, da man (ideelt set) kan nøjes med to ledninger til hver sensor.

BeyondMeasure havde den fordel, at man selv kunne tegne sine regler med elektroniklignende komponenter. Den er desværre end-of-life nu, så jeg bliver nok nødt til at bide i det sure æble og starte forfra. Jeg overvejer OpenHAB.

Alle måledata blev gemt i en Sqlite-database, og jeg kunne tegne diverse grafer og dermed sammenligne temperaturene i huset.

Den bedste ROI var nok, da jeg satte en føler i fryseren og konstaterede, at kompressoren kørte alt for ofte med meget store temperaturforskelle til følge – helt ned til -25 grader viste det sig.

Jeg fik justeret termostaten og sparede en del på elregningen. Som en positiv sideeffekt kunne jeg også følge med i, hvornår børnene tog sig en skub-op is, fordi det fik temperaturen til at stige lidt. Big Father? Tjo, det var da lidt sjovt.

Det behøver ikke være så high-tech
Næste skridt blev opgradering til en nyere platform og indførelse af trådløse enheder.

Teknologier som Z-wave og Zigbee er ret avancerede, men de koster også en hel del.

Derfor faldt jeg for det hollandske produkt RFXcom. RFXcom har en sender/modtager på 433.92MHz, som er kompatibel med størstedelen af de mest udbredte produkter, der anvender denne frekvens.

Produkter som Nexa, Oregon Scientific og Sartano, der herhjemme blandt andet forhandles af Harald Nyborg, fungerer fint med RFXcom. Et sæt med fjernbetjening og tre fjernbetjente stikkontakter koster cirka 130 kroner.

Det er måske ikke high-tech, men det fungerer. Sikkerhed? Nej, men hvad er risikoen?

Sådan er Rune Roed Schølers Smart Home skruet sammen.

Det gennemautomatiserede hjem
I dag er vi kommet mange skridt tættere på et automatiseret hjem end den spæde start for otte år siden.

Blandt andet tænder en stor del af vores lys automatisk, når det er ved at være mørkt, og det slukker, når vi går i seng, medmindre tv’et er tændt. Så slukker lyset først 10 minutter efter, det er slukket, eller hvis der er bevægelse i stuen efterfølgende.

Vi får også push-notifikationer, når postmand Per har været forbi, og et display i stuen viser, om der er post i postkassen eller ej.

Vaskemaskinen og tørretumbleren sender desuden pushbeskeder, når de er færdige, og strømforbruget derfor daler.

Så er der pumpen til vores hobbypool, som styres dels via tid, dels efter om temperaturen i solfangeren er høj nok til, at temperaturen øges.

Og endelig er der printeren, som også bliver overvåget. Den tænder automatisk, så snart et printjob dukker op, og den slukker igen, når køen har været tom i 15 minuter.

På den konto slipper vi for nogle ret opslidende “det var ikke mig, som glemte at slukke printeren”-diskussioner.

Det hele er indkøbt på et lille budget ved at sammenstykke forskellige platforme og produkter, men det kræver en hel del flere hobbytimer, end de fleste kan eller vil investere.

Platformene er også stadig meget regelbaserede og har derfor lidt svært ved at håndtere, at man ikke altid kan forudse, hvordan vi mennesker agerer.

Fruen bifalder – nogenlunde
Hvordan arter WAF-indexet (Wife Acceptance Factor) sig så i forhold til denne prægtige installation?

Heldigvis har jeg igennem årene oparbejdet et vis niveau af overbærenhed fra både min kone og den øvrige familie.

En del af installationerne glæder nok kun mig, må jeg indrømme, men flere funktioner har faktisk vundet indpas i hverdagen hos hele familien (når de virker!).

Showstopperen er klart, hvis der kræves for lange instruktioner. Og jeg kan da også godt selv se, at det er lidt overkill at skulle finde en tablet og starte en applikation for at tænde lyset.

Dér bruger vi ofte blot de fjernbetjeninger, der følger med Sartano-systemet.

Jeg husker dog én situation, hvor vi havde gæster til ud på natten, og alt lys pludselig begyndte at slukke-tænde-slukke-tænde. Der var nogen i stuen, tv’et havde været tændt og var slukket igen, men noget gik stik imod regelopsætningen – og det gav en utilsigtet sideeffekt.

Jeg er sikker på, at jeg hørte et lille suk fra min bedre halvdel. Og dér ligger måske en af de store udfordringer ved hjemmeautomatisering?

Den udfordrende uforudsigelighed
Vi mennesker er jo ikke så forudsigelige, og teknikken kan have svært ved at gennemskue, hvad det lige er, vi vil. Jovist, vi kan sætte en masse “hvis, hvis, så, ellers” op, men det er og bliver regler og ikke menneskelig intelligens.

Samtidigt bliver man utrolig afhængig af, at teknikken skal “arbejde sammen med vi mennesker”. Jeg er holdt op med at tælle antallet af gange, hvor jeg har måttet skælde et vist familiemedlem ud, fordi vedkommende blev ved at åbne postkassen for at se, om der var post.

Så tror systemet jo, at postbuddet har været forbi, hvorefter resten af familien flintrer ud til fortorvet for at tjekke postkassen.

Det bliver spændende at se om IoT kan skabe den sammenhæng, som er nødvendig for at opnå generel udbredelse hos de ikke-tekniske.

For inspiration til den totale overvågning og styring kan jeg anbefale at besøge Bwired.nl. Det er mest for de teknisk velfunderede og måske er det også lidt ekstremt at publicere så meget, men inspirerende er det.

It-selskabet Oracle med alt fra servere til databaser på hylderne har flere gange i de seneste år været i modvind over anklager om, at selskabets software-licenser var noget af en jungle at finde rundt i.

I den seneste bølge af beskyldninger om mudret vande i licens-junglen får it-giganten et rap over nallerne fra it-advokatfirmaet Scott & Scott.

På selskabets Oracle Audit-blog opfordrer advokat Christopher Barnett virksomheder med Oracle-ønsker på serverne om at medregne bekostelige software-auditeringer som følge af uigennemsigtige regler.

“Oracles software-licensering er fuld af fælder. Virksomhederne er nødt til at forstå risici forbundet med disse fælder og træde varsomt,” skriver it-advokat Christopher Barnett på bloggen.

Betal for ubrugte funktioner
Christopher Barnett gennemgår med udgangspunkt i en Business Insider-artikel først, hvordan VMware-kunder kan få sig nogle ubehagelige overraskelser ved software-auditering.

Læs også: VMware: Oracle er en virtualiserings-showstopper

Herefter beskriver it-advokaten, at Oracle også tager sig betalt for særskilt funktionalitet, der kun bliver taget brug ved installation af eksempelvis database-software.

“Ikke desto mindre bliver brugen af noteret i softwarens brugs-log, og denne brugs-log er normalvis blandt de informationer, som Oracles License Management Services efterspørger ved et audit,” lyder det fra Christopher Barnett.

Han anbefaler derfor, at man inden et Oracle-køb gør sig det klokkeklart, hvordan ens it-infrastruktur påvirker Oracles licensberegning.

Læs også: Coop mødt af licens-krav på trecifret millionbeløb

Såfremt ens virksomhed arbejder med en Oracle-partner, foreslår it-advokaten, at virksomheden lægger så meget af licensansvaret som muligt over på partneren, så man kun betaler for det, som man har bedt om.

88 procent klør sig i nakken
Advarslerne fra it-advokatfirmaet bliver bakket op omkring en brugerundersøgelsen blandt Oracle-kunder fra sidste år, som Computerworlds amerikanske søstersite Inforworld har rapporteret om.

Ud fra denne undersøgelsen bliver det konkluderet, at it-gigantens licensregler fører til mistillid og et fjendtlig forhold til kunderne.

Eksempelvis var 44 procent af de adspurgte ‘uenige’ i, at Oracles audit-forespørgsler var nemme at svare på, mens 44 procent var ‘meget uenige’ i dette udsagn.

Oracle har ingen kommentarer
Computerworld har spurgt Oracle, om det nu også kan være rigtigt, at selskabets software-licenser er en jungle at navigere rundt i.

Det har Oracle ingen kommentarer til lige nu.

Selskabet henviser i stedet til en såkaldt uafhængig Oracle-brugergruppe, som finder det mærkværdigt, at der stadig er Oracle-kunder, der har et fjendtligt forhold til Oracle og især it-selskabets licensregler.

Derudover fremhæver it-giganten over for Computerworld flere virksomhedscases fra sin egen hjemmeside med blandt andre Nordea, der storroser Oracles licensservices.

Men heller ikke i denne omgang fik vi et klart svar fra Oracle om, hvorvidt selskabet rent faktisk er på vej med mere simple licensregler, som der ellers har været rygter om.

Læs også:
Advarsel fra dansk it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Oracle: Her er den reelle grund til at licens-audits kan ramme så tungt

It-selskabet Oracle med alt fra servere til databaser på hylderne har flere gange i de seneste år været i modvind over anklager om, at selskabets software-licenser var noget af en jungle at finde rundt i.

I den seneste bølge af beskyldninger om mudret vande i licens-junglen får it-giganten et rap over nallerne fra it-advokatfirmaet Scott & Scott.

På selskabets Oracle Audit-blog opfordrer advokat Christopher Barnett virksomheder med Oracle-ønsker på serverne om at medregne bekostelige software-auditeringer som følge af uigennemsigtige regler.

“Oracles software-licensering er fuld af fælder. Virksomhederne er nødt til at forstå risici forbundet med disse fælder og træde varsomt,” skriver it-advokat Christopher Barnett på bloggen.

Betal for ubrugte funktioner
Christopher Barnett gennemgår med udgangspunkt i en Business Insider-artikel først, hvordan VMware-kunder kan få sig nogle ubehagelige overraskelser ved software-auditering.

Læs også: VMware: Oracle er en virtualiserings-showstopper

Herefter beskriver it-advokaten, at Oracle også tager sig betalt for særskilt funktionalitet, der kun bliver taget brug ved installation af eksempelvis database-software.

“Ikke desto mindre bliver brugen af noteret i softwarens brugs-log, og denne brugs-log er normalvis blandt de informationer, som Oracles License Management Services efterspørger ved et audit,” lyder det fra Christopher Barnett.

Han anbefaler derfor, at man inden et Oracle-køb gør sig det klokkeklart, hvordan ens it-infrastruktur påvirker Oracles licensberegning.

Læs også: Coop mødt af licens-krav på trecifret millionbeløb

Såfremt ens virksomhed arbejder med en Oracle-partner, foreslår it-advokaten, at virksomheden lægger så meget af licensansvaret som muligt over på partneren, så man kun betaler for det, som man har bedt om.

88 procent klør sig i nakken
Advarslerne fra it-advokatfirmaet bliver bakket op omkring en brugerundersøgelsen blandt Oracle-kunder fra sidste år, som Computerworlds amerikanske søstersite Inforworld har rapporteret om.

Ud fra denne undersøgelsen bliver det konkluderet, at it-gigantens licensregler fører til mistillid og et fjendtlig forhold til kunderne.

Eksempelvis var 44 procent af de adspurgte ‘uenige’ i, at Oracles audit-forespørgsler var nemme at svare på, mens 44 procent var ‘meget uenige’ i dette udsagn.

Oracle har ingen kommentarer
Computerworld har spurgt Oracle, om det nu også kan være rigtigt, at selskabets software-licenser er en jungle at navigere rundt i.

Det har Oracle ingen kommentarer til lige nu.

Selskabet henviser i stedet til en såkaldt uafhængig Oracle-brugergruppe, som finder det mærkværdigt, at der stadig er Oracle-kunder, der har et fjendtligt forhold til Oracle og især it-selskabets licensregler.

Derudover fremhæver it-giganten over for Computerworld flere virksomhedscases fra sin egen hjemmeside med blandt andre Nordea, der storroser Oracles licensservices.

Men heller ikke i denne omgang fik vi et klart svar fra Oracle om, hvorvidt selskabet rent faktisk er på vej med mere simple licensregler, som der ellers har været rygter om.

Læs også:
Advarsel fra dansk it-advokat: Sådan forsøger software-firmaerne at malke dine licenser

Oracle: Her er den reelle grund til at licens-audits kan ramme så tungt

Uret bygges af de ønskede enheder. Klik for stort foto. Foto: Blocks.

Blocks er det meget sigende navn til et helt nyt smart watch.

Navnet fortæller nemlig præcis, hvad det handler om: Et ur hvor du selv vælger de funktioner, som uret skal udstyres med ved at klikke blokke med teknologi sammen.

Blocks består et en hovedenhed i form af selve urkassen, der så kan kombineres med en række forskellige moduler/blokke, der tilføjer uret forskellige egenskaber.

Der er eksempelvis et GPS-modul, et EKG-modul, et kamera eller et modul, der rummer ekstra strøm eller lagerplads.

Modulerne kommer i form at led, der klikkes sammen i urkæden, fæstnes til urkassen og tilføjer de ønskede funktioner.

klar om otte måneder
Det er ikke første gang, at byg-selv-ideen rammer it-industrien.

Se eksempelvis: Google-projekt: Byg din egen smartphone

Men det er første gang, at det modulære koncept anvendes i forbindelse med et smart watch.

Uret er ikke sat til salg endnu, men ligger på folkefinansieringssiden Kickstarter.

Det ønskede beløb er dog allerede indsamlet flere gange, selv om der stadig er over en måned tilbage af indsamlingen. Derfor skal produktet altså sættes på skinner.

Selve urkassen er (nok) forsynet med en Snapdragon 400-prosessor, Bluetooth, WiFi, bevægelsessensor og en mikrofon til talegenkendelse.

Operativsystemet er baseret på Android Lollipop, og de forskellige enheder eller blocks er kompatible med både Abdroid og iOS-baserede telefoner.

Det er planen at Windows Phone også skal inkluderes i den pakke.

Hvis tidsplanen holder, så er uret klar til at blive solgt om otte måneder.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Nu kører spilklassikeren Doom på Apple Watch

Nu har vi set det med: Verdens vildeste sokker er proppet med it

I dag kommer Apple Watch til Danmark. Her er fire grunde til at købe det – og fire grunde til at lade være

Uret bygges af de ønskede enheder. Klik for stort foto. Foto: Blocks.

Blocks er det meget sigende navn til et helt nyt smart watch.

Navnet fortæller nemlig præcis, hvad det handler om: Et ur hvor du selv vælger de funktioner, som uret skal udstyres med ved at klikke blokke med teknologi sammen.

Blocks består et en hovedenhed i form af selve urkassen, der så kan kombineres med en række forskellige moduler/blokke, der tilføjer uret forskellige egenskaber.

Der er eksempelvis et GPS-modul, et EKG-modul, et kamera eller et modul, der rummer ekstra strøm eller lagerplads.

Modulerne kommer i form at led, der klikkes sammen i urkæden, fæstnes til urkassen og tilføjer de ønskede funktioner.

klar om otte måneder
Det er ikke første gang, at byg-selv-ideen rammer it-industrien.

Se eksempelvis: Google-projekt: Byg din egen smartphone

Men det er første gang, at det modulære koncept anvendes i forbindelse med et smart watch.

Uret er ikke sat til salg endnu, men ligger på folkefinansieringssiden Kickstarter.

Det ønskede beløb er dog allerede indsamlet flere gange, selv om der stadig er over en måned tilbage af indsamlingen. Derfor skal produktet altså sættes på skinner.

Selve urkassen er (nok) forsynet med en Snapdragon 400-prosessor, Bluetooth, WiFi, bevægelsessensor og en mikrofon til talegenkendelse.

Operativsystemet er baseret på Android Lollipop, og de forskellige enheder eller blocks er kompatible med både Abdroid og iOS-baserede telefoner.

Det er planen at Windows Phone også skal inkluderes i den pakke.

Hvis tidsplanen holder, så er uret klar til at blive solgt om otte måneder.

Du kan læse mere om projektet her.

Læs også:
Nu kører spilklassikeren Doom på Apple Watch

Nu har vi set det med: Verdens vildeste sokker er proppet med it

I dag kommer Apple Watch til Danmark. Her er fire grunde til at købe det – og fire grunde til at lade være

Der er gået mindre end en uge, siden musiktjenesten Aurous blev lanceret.

En tjeneste, der allerede beskrives som Popcorntime for musik, en pirattjeneste for musik-streaming og som en lyssky variant af Spotify.

Og det har musikbranchens store selskaber lagt mærke til.

Advokaterne fra Universal Music Group, Sony Music Entertainment og Warner Music Group har således allerede stævnet appens skaber, der hedder Andrew Sampson.

Det skriver Billboard.

Et skrigende eksempel på pirateri
Pladeselskaberne kalder Aurous for et solidt brud på ophavsretten, og de har derfor indgivet en stævning ved U.S. District Court of Southern Florida.

“Denne tjeneste er et skrigende eksempel på en forretningsmodel, der bygger på tyveri af copyright-beskyttet materiale i stor stil, skriver Recording Industry Association of America (RIAA), der er pladeindustriens brancheorganisation i en pressebesked.

RIAA hiver for alvor skræmmekampagnen frem og sammenligner Aurous med tjenester som Limewire og Grooveshark.

To eksempler på musikdelingstjenester, der tidligere har fået pladeselskabernes vrede at føle.

Læs også: Kæmpe pirat-tjeneste sænket i amerikansk retssal

I stævningen hævder pladefirmaerne blandt andet at Aurous henter sit musikbibliotek fra illegale kilder.

En påstand, der ifølge Andrew Sampson ikke er korrekt.

Han siger derimod at musikmaterialet hentes fra helt legale kilder som Soundcloud og Youtube.

De to parter skal nu finde et kompromis eller i gang med en retssag, hvor det amerikanske retssystem skal finde ud af, om Andrew Sampson skal frikendes eller om han skal betale en bunke penge til musikindustrien.

Læs også:
Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime

Der er gået mindre end en uge, siden musiktjenesten Aurous blev lanceret.

En tjeneste, der allerede beskrives som Popcorntime for musik, en pirattjeneste for musik-streaming og som en lyssky variant af Spotify.

Og det har musikbranchens store selskaber lagt mærke til.

Advokaterne fra Universal Music Group, Sony Music Entertainment og Warner Music Group har således allerede stævnet appens skaber, der hedder Andrew Sampson.

Det skriver Billboard.

Et skrigende eksempel på pirateri
Pladeselskaberne kalder Aurous for et solidt brud på ophavsretten, og de har derfor indgivet en stævning ved U.S. District Court of Southern Florida.

“Denne tjeneste er et skrigende eksempel på en forretningsmodel, der bygger på tyveri af copyright-beskyttet materiale i stor stil, skriver Recording Industry Association of America (RIAA), der er pladeindustriens brancheorganisation i en pressebesked.

RIAA hiver for alvor skræmmekampagnen frem og sammenligner Aurous med tjenester som Limewire og Grooveshark.

To eksempler på musikdelingstjenester, der tidligere har fået pladeselskabernes vrede at føle.

Læs også: Kæmpe pirat-tjeneste sænket i amerikansk retssal

I stævningen hævder pladefirmaerne blandt andet at Aurous henter sit musikbibliotek fra illegale kilder.

En påstand, der ifølge Andrew Sampson ikke er korrekt.

Han siger derimod at musikmaterialet hentes fra helt legale kilder som Soundcloud og Youtube.

De to parter skal nu finde et kompromis eller i gang med en retssag, hvor det amerikanske retssystem skal finde ud af, om Andrew Sampson skal frikendes eller om han skal betale en bunke penge til musikindustrien.

Læs også:
Advokat: Her er konsekvenserne hvis ikke du betaler Popcorntime-opkrævningen

Computerworlds læsere: Derfor bruger vi pirat-tjenester

Netflix’ masterplan er filmverdenens værste mareridt – men kunderne jubler

To fynboer anholdt af politiet for streaming-info på website

Popcorn Time-grundlægger: Vi blev tilbudt millioner for at sprede malware til brugerne

Skyldig eller ikke-skyldig: Sådan håndterer du advokatkrav om brug af Popcorntime