Daily Archives: October 21, 2015

Lidt tilbagetrukket fra Kongevejen i Holte nord for København holder ledelsen i en af Danmarks allerstørste it-virksomheder til i sine relativt nye bygninger.

Ved indkørslen står der IBM på skiltet, og det er denne it-gigant, der har inviteret Computerworld på besøg for at fortælle om selskabets fremtidsvisioner og ikke mindst præsentere sin nye administrerende direktør her i Danmark.

Læs også: Mystisk vagtskifte: IBM Danmark får ny administrerende direktør

Direktørskiftet blev en realitet i sidste uge, og udskiftningen kommer blot et halvt år efter, at den tidligere direktør Lars Clausen i Computerworlds spalter øsede ud af sine fremtidsvisioner for IBM her i Danmark.

Skiftet gik meget hurtigt
Den nye mand i direktørstolen hedder Henrik Bodskov. 

Han har været i skiftende roller hos IBM siden 2002, inden det i sidste uge blev meldt ud, at han nu er selskabets nye administrerende direktør.

Han inviterer på kaffe i de lyse lokaler på en trist gråvejrsdag i oktober, og vi sætter os til rette over for hinanden i selskabets nordiske konferencelokale.

Båndoptageren bliver tændt. Interviewet er i gang.

Henrik Bodskov, direktørskiftet kom meget pludseligt. Hvor længe har du egentlig selv vidst, at du skulle være IBM Danmark-direktør?

“Jeg har ikke vidst det i særlig lang tid.”

Hvor længe er det? Et par dage, et par uger, flere måneder?

“Ikke særlig lang tid.”

Hvor længe betænkningstid skulle du så bruge, før du sagde ja til jobbet?

“Jeg ville jo rigtig gerne have jobbet, så det var ikke særlig lang tid.”

Hvor hurtigt er hurtigt?

“Det gik hurtigt.”

Jeg synes, at ‘hurtigt’ er noget diffust. Mange – ikke mindst dine egne medarbejdere – er sikkert interesserede i at høre, hvordan og hvorfor du fik jobbet. Hvad er dit svar til dem?

“Altså, vi vil meget gerne tænke fremad. Lars (Clausen, red.) gik efter nye udfordringer, og jeg har taget over. Det er gået stærkt, og det er fint nok, fordi det er et job, jeg rigtig gerne vil have.”

Læs også: Her er to mulige forklaringer på IBM Danmarks pludselige direktør-exit

Sådan er direktørens ledelsesstil
Nu sidder du som direktør for IBM. Hvad kan du bidrage med som leder?

“Min ledelsesstil er lyttende. Jeg kan sammensætte de rigtige teams, som jeg selv har erfaring med at deltage i. Jeg tror, at man kan kalde mig en social leder, som kan lide at handle – gerne tilsat lidt humor.

Ja, du har jo også en længere fortid hos IBM. Hvordan kan du nu bruge den erfaring som direktør?

“Jeg kender organisationen, jeg kender de forskellige folk og teams rigtig godt, og så kender jeg ikke mindst kunderne. Mange kunder vil derfor nok kende mig fra andre positioner, jeg har haft hos IBM lige fra consulting over outsourcing samt en masse software-elementer.”

Hvad kan du biddrage med, som Lars Clausen ikke kunne?

“Jeg vil hellere sige, at jeg har et specielt forhold til transformation, som kan komme i spil nu, hvor IBM står over for vores kommercialisering af cognitive business solutions, som kan blive større end selve internettet.”

Læs også: IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden

Hvordan det?

“Siden jeg startede i IBM i 2002, har jeg arbejdet meget med kunde-transformation i specielt den offentlige sektor. Jeg har i årenes løb derfor også været med i en del transformationsprojekter i både den offentlige og private sektor.”

Står IBM Danmark i dag over for en større transformationsrejse, siden du skal lede med din transformationserfaring?

“IBM er altid på transformationsrejse. Det er derfor, at vi er mere end 100 år gamle i dag. Vi er hele tiden ude og skabe nye forretningsområder, og det er blandt andet også derfor, at vi har så mange patenter, som vi har.”

Din forgænger Lars Clausen nævnte vækst som den helt store driver. Hvad er dine personligt største mål med IBM Danmark?

“Jeg skal sikre, at vi har tilfredse kunder, fordi vi er med til at skabe deres agenda – og gerne være lidt foran udviklingen. Hvis du for eksempel kigger på internettets udvikling, så var det uheldigt, hvis du ikke var med. Det samme gør sig gældende med cognitive business. Hvis du ikke er med her, så får du det svært.”

Lars Clausen nævnte også, at åbenhed var et af hans varemærker. Det har jo ikke ligefrem præget den seneste uges tid omkring direktørskiftet. Kan vi også forvente åbenhed fra dig?

“Du sidder jo og interviewer mig lige nu.”

Okay, hvad skete der så omkring direktørskiftet?

“Nu gider jeg ikke svare på det mere. Det gik stærkt.”

Er offentlig udvikling en udfordring for IBM?
Du nævner din erfaring fra blandt andet offentlige forandringsprojekter. Staten, kommunerne og regionerne vil i den kommende fællesoffentlige digitaliseringsstrategi blandt andet satse mere på modulær it-opbygning og herunder lukke mindre modulbyggende leverandører ind i varmen. Er det en trussel mod IBM?

“Jeg står i spidsen for en virksomhed, der kan tilbyde alle former for moduler og helt op til fuld levering af en service. Vi har en klar interesse i, at offentlige it-projekter og it-projekter i det hele taget kommer til at spille.”

Læs også: Kom med til snigpremiere: Sådan bliver den offentlige it-udvikling frem til 2020

Eksempelvis skal Skat skal til bygge sit eget it-projekt. Er denne tendens med, at det offentlige tager mere ansvar for sine projekter noget, der kan gå ud over IBM’s forretning?

“Nej, jeg ser det som en rigtig god ting, fordi det skaber mere it-viden og -forståelse hos kunderne. Så både det at tænke i mindre moduler og indføre mere dialog i projekterne mellem os som leverandør og den offentlige sektor, er noget, som jeg synes, er en god ide.”

Læs også: Skatteministeriets nye it-projekt kan komme til at ramme KMD, IBM og CSC hårdt

IBM er ikke ligefrem kendt for at være den billigste leverandør på markedet. Kan jeres kunder herunder den offentlige sektor forvente lavere priser fremover?

“Vi er heller ikke kendte for at være de dyreste, så vi leverer høj kvalitet til den rigtige pris.”

Som direktør i IBM Danmark har du egentlig meget at skulle have sagt på strategifronten, eller handler det mest om at parere ordrer fra hovedsædet i USA?

“Jeg ved ikke, om parere ordre er den korrekte formulering. Men jeg kommer ind som direktør i Danmark på et tidspunkt, hvor vi satser stort på cognitive business solutions, og strategien omkring cognitive business skal jo tilpasses til lokale forhold, hvor jeg som nævnt har en solid erfaring fra transformationsprojekter.”

Det handler om at forudsige fremtiden
Kan du nævne nogle konkrete cognitive business-projekter?

“Vi har mange projekter kørende i USA inden for sundhedsindustrien, i finansverdenen og medicinalbranchen, og den slags projekter kan man godt overføre til danske forhold, hvor vi har mange af de samme slags virksomheder.”

Hvad sker der omkring cognitive business i Danmark, som du skal stå i spidsen for?

“IBM Danmark har sikret sig, at der på DTU som ét af de første steder i hele verden sidder studerende og bliver klogere på (IBM-supercomputeren red.) Watson, som er et af flere elementer i cognitive business. Den slags initiativer skal jeg stå for, så viden kommer tilbage til os alle sammen; IBM, vores kunder og i høj grad hele samfundet inden for eksempelvis kræftforskning.”

“Jeg tror som sagt på, at cognitive business kan blive større end internettet. For med vores mange systemer og Watson kan vi eksempelvis opsamle data fra en lang række enheder som smartphones, sociale medier, video og transformere disse oftest ustrukturerede data til værdifuld viden for kunderne.”

Kan du komme med et eksempel på at gøre ustrukturerede data til værdifuld viden?

“Et eksempel kunne være et hold læger, der en morgen skal igennem behandlingen af 30 patienter. Den slags kræver mange ekspertiser, og her har (IBM-supercomputeren, red.) Watson en evne til at gå på tværs af ekspertiserne og opsamle data mange steder fra.”

Det lyder næsten helt Minority Report’agtigt, at I kan indsamle viden og nærmest forudsige sygdomme og behandlingsformer. Er det rigtigt forstået?

“Ja, det handler blandt andet meget om forudsigelighed. For når en supercomputer kan indsamle al viden på tværs af mange læger og inputkilder, får man en mere præcis analyse. Derfor får patienten også en mere præcis behandling. Og dermed får lægerne også frigivet tid til den mere bløde del af lægegerningen, som jeg synes, er interessant.”

Transformationer og forandringer kan jo helt jornært også ske på medarbejdersiden. Nu er det heller ingen hemmelighed, at der har været en del fyringer i IBM Danmark i de seneste par år. Kan vi forvente mere af den slags i den kommende tid med dig som direktør?

“Vi er en virksomhed, der tilpasser os markedet. Når man tilpasser sig markedets hurtige udvikling, så er det helt naturligt, at nogle arbejdspladser flytter andre steder hen, mens vi på andre områder måske også har brug for andre evner. Den proces sker hos IBM, og den sker hos andre virksomheder, der er med på beatet.”

Betyder det, at der kommer fyringer eller ej hos IBM Danmark?

“Jeg har ingen forudsigelser lige på det område.”

Læs også: 
IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

For enhver it-organisation er support-behovet på medarbejdernes computere, smartphones og applikationer et interessant emne.

Én ting er som bekendt prisen på en given computer eller et stykke software – noget andet er, hvor mange ressourcer it-organisationen efterfølgende skal bruge på at yde support hos medarbejderne i virksomheden.

Det siger sig selv, at jo mindre support-behovet er, jo mere kan it-afdelingens medarbejdere fokusere på andre opgaver – eksempelvis at optimere og effektivisere it-driften eller udvikle nye it-løsninger til virksomheden.

Windows versus Mac
Det er efterhånden en velkendt diskussion, om Windows-pc’er eller Mac-computere kræver mest support.

Sjældent ser man dog så konkrete tal i den debat, som det er tilfældet i en artikel hos Apple Insider.

Her oplyser en Fletcher Previn, der bærer titlen vice president for Workplace-as-a-Service hos IBM, at der nu er 130.000 iOS- og Mac-enheder i brug internt i IBM, og at virksomheden hver uge ruller yderligere 1.900 Macs ud til medarbejdere.

Læs også: Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter

Det mest interessante ved den historie er dog, at Fletcher Previn samtidig hævder, at kun fem procent af Mac-brugerne ringer til IBM’s interne help desk for at få hjælpe til maskinerne – og at der med pc-brugerne er tale om hele 40 procent, der har behov for support.

Holder påstanden?
IBM-chefen begrunder blandt andet den situation med, at det er lettere at levere en helt køreklar Mac til brugerne, og at der også efterfølgende er et mindre behov for support.

Det betyder, at den højere indkøbspris hurtigt er tjent ind igen, lader han læserne hos Apple Insider forstå.

IBM er imidlertid en partskilde i denne sammenhæng, da selskabet har et ganske omfattende samarbejde med Apple om at levere løsninger til og sammen med Apple-produkter til andre virksomheder.

IBM’s interne tal kan således ikke ses som et uvildigt overblik over support-behovet ved henholdsvis Mac- og Windows-maskiner.

Dermed ikke sagt, at der ikke kan være noget om snakken om, at Mac er lettere at have med at gøre med for help desk-medarbejderne – det er i hvert fald ikke første gang, at argumentet fremføres.

Dine erfaringer
Vi vil rigtig gerne høre om dine erfaringer med de to platforme.

Hvor let/svært er det at udrulle Windows pc’er versus Mac-maskiner, og hvordan ser support-behovet i virksomheden ud efterfølgende?

Husk at holde den gode tone i debatten.

Læs også:

Fire grunde til at virksomheder ikke bør vælge Apple-produkter: Er du enig?

Microsofts Surface 3 versus Apples iPad Pro: Hvad vælger du?

Mac i virksomheden? Her er dine vigtige overvejelser

Dansk it-chef: Derfor har jeg skiftet fra Windows til Mac

Apple-kæden Humac skal nu samarbejde med med det amerikanske it-firma Ingram Micro om reparationer og service på Apple-produkter.

Det nye samarbejde er kommet i stand, efter at Apple har fyret en stribe autoriserede service- og reparationsværksteder.

Det kan du læse mere om her: Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover.

Sammen vil de to firmaer opbygge “et udvidet service setup gennem Humac-butikkerne”, hvor en del af serviceopgaverne vil blive løst af Ingram Micro. Men ifølge Humacs direktør, Michael Bech, vil samarbejdet også give mere arbejde til Humacs serviceværksteder.

“Vi forventer, at volumen på vores reparationer kommer til at stige, når Apple indleder sin nye servicestrategi, og derfor har vi allerede ansat flere teknikere til vores fire serviceværkssteder,” siger Michael Bech.

Han understreger samtidig, at Humac ikke er ramt af Apples nedskæringer i antallet af autoriserede servicepartnere, som Computerworld tidligere har fortalt om.

“Og Humac har stadig status som autoriseret Apple-værksted,” lyder det fra Humac-direktøren.

“Vi fortsætter som serviceprovider for Apple, og fordi Apple har reduceret antallet af serviceprovidere, har vi allieret os med Ingram Micro, så vi har kapacitet til at servicere kunderne,” siger han.

Med Ingram Micro i baghånden vil det betyde, at Humac gennem sine 20 butikker rundt om i landet nu også vil tilbyde udskiftning af smadrede glas og skærme på iPhones.

Computerworld har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Apple og Ingram Micro.

Apple indenfor den seneste måned opsagt sine aftaler med 10-20 certificerede Apple-værksteder, som indtil nu har udført reparationer og service til både private og offentlige kunder og detailhandelskæder.

De opsagte kontrakter udløber til marts næste år.

Læs også:

Apple opsiger næsten alle sine danske service-værksteder – kun tre værksteder i Danmark fremover

Røde tal hos Humac: Så svært er det at tjene penge på Apples produkter

Dump: malwarebytes.org

En ny type adware, der hedder eFast Browser, har set dagens lys.

eFast Browser er en aggressiv snyde-applikation, hvor reklamer vises, mens applikationen afvikles.

I stedet for at lede efter sikkerhedshuller i Google Chrome for at snige sig igennem til brugeren, forsøger koden i stedet at udskifte søgegigantens browser med sig selv. 

Der er altså tale om adware, som forsøger at fjerne Chrome fra din maskine og i stedet udgiver sig for at være din Google-webbrowser.

Programmet erstatter alle genveje til Chrome med genveje til eFast Browseren og logoet, der skal klikkes på, ligner til forveksling det, som Googles designere har valgt til Chrome.

Når programmet er installeret på din maskine sender det pop-op-reklamer, placerer reklamer på din internet-vej og sender dig i retning af andre websider med endnu mere malware og reklame.

Logo og farvevalg minder til forveksling om Google Chrome. Dump: malwarebytes.org

Du kan fjerne problemet igen via kontrolpanelet i Windows. Dump; pcrisk.com.

Ved at bruge de samme grafiske virkemidler som Chrome er det sandsynligt, at denne browser vil være i stand til at arbejde på computeren uden at blive bemærket.

Programmet kan korrumpere startsiden og søgemaskinen, installere værktøjslinjer, vise annoncer og iværksætte så mange irriterende aktiviteter, at det efter noget tid vil være umuligt ikke at lægge mærke til eksistensen.

Det skriver sikkerhedsfirmaet Malwarebytes.

Desuden associerer eFast Browser sig som standardprogram til et hav af filendelser som jpg, gif, pdf og html.

Når du åbner et foto, vil det altså åbnes i eFast Browser i stedet for dit normale fotogengivelsesprogram.

Nemt at få – nemt at fjerne
Browser-delen af eFast fungerer, som en browser skal.

På overfladen ligner det en Chrome-klon, men hvis du bruger den til at surfe med, bliver dine aktiviteter solgt til tredjepart, og du bliver overdænget med reklamer.

Bag eFast stå Clara Labs, der er et foretagende, som har udgivet flere ‘browsere’, som du helt sikkert ikke ønsker på din maskine.

De hedder blandt andet Bobrowser, Tortuga og Uniko og arbejder efter samme principper som eFast, altså ved at fodre ofret med reklamer.

Den irriterende adware kommer sammen med andre freeware-programmer, som du henter fra tvivlsomme kilder.

Det kan være sammen med en download-manager, PDF-programmer, medieafspillere eller spil.

Heldigvis er det også nemt at fjerne det irriterende program igen via kontrolpanelet i Windows eller ved at fjerne ikonet fra applikationsmappen på Mac.

Læs mere på PCRisk, hvor du også finder en guide til at fjerne programmet igen.

Læs også:
Din mobil angribes af nye aggressive reklamer

Lenovo går bodsgang efter Superfish: Giver et halvt års gratis antivirus til alle kunder

Microsoft klar med nye regler: Vil blokere for denne software

I tredje kvartal 2014 jublede pc-forhandlerne, men det gør de absolut ikke i 2015.

Det fortæller analysehuset IDC, der holder styr på masser af forskellige tal og statistikker.

I en ny rapport beretter firmaet, at pc-markedet i Europe, Mellemøsten og Afrika (også kaldet EMEA) er på noget nær katastrofekurs, hvis man alene ser på tallene.

Det samlede salg i tredje kvartal i denne del af verden blev på 18,4 millioner enheder, hvilket er en nedgang på 23 procent i forhold til samme periode i fjor.

“Sidste år var der en stigning i pc-salget på godt 25 procent fordi, de sidste XP-maskiner skulle udskiftes efter Microsofts support-stop,” fortæller Anders Elbak, der er IDC-analytiker i Danmark.

“Det kan forklare noget af nedgangen. Men de salgstal vi ser nu, er nok dem, vi skal vænne os til at se i fremtiden,” lyder hans vurdering.

Læs også: XP-stop får kunderne til at gå pc-amok

IDC peger også på at valutasvingninger i en række lande samt politisk ustabilitet i Østeuropa, Mellemøsten og Afrika bærer en del af skylden.

Ligeledes er forhandlerne også en del af forklaringen.

De sælge ud af de lagerførte varer for at gøre plads til nye produkter til den julehandel, der altså skal redde det tynde tredje kvartal.

31,3 procent tilbagegang
IDC har opdelt EMEA i tre underregioner, og der er nedgang i alle regioner i forhold til tredje kvartal sidste år.

I Vesteuropa faldt tallet med 18,4 procent, Mellemøsten og Afrika med 28,4 procent mens Mellem- og Østeuropa måtte sendes på en nedtur på ikke mindre end 31,3 procent.

Det er en så solid tilbagegang, at det også overrasker analysefolkene selv.

“IDC havde forudset, at disse markeder ville opleve en ganske brat tilbagegang, men disse tal viser sig at være endnu mere dystre end hidtil antaget,” skriver Malini Paul, der er analytiker i IDC, i en gennemgang af tallene.

Læs også: Windows XP spøger stadig i kulissen: Her er årsagen til det faldende pc-salg

Nedgangen i Mellem- og Østeuropa er eksempelvis den værste i 13 kvartaler.

Det er kun landene Polen, Tjekkiet, Rumænien og Ungarn, der kan berette om nedgangstal på mindre end to cifre. Det skyldes nogle få men store projekter i landenes offentlige sektor.

I vores del af verden var faldet en smule mindre.

Gratis software
Totalt havde Vesteuropa en nedgang på 18,4 procent med 11,8 millioner solgte enheder i tredje kvartal.

I denne region er det forbrugermarkedet, der svigtede mest med hele 24 procents tilbagegang.

“Folk køber simpelthen færre pc’er. Ligeledes anvendes pc’erne længere, fordi software stadig kan afvikles på dem. Microsoft har også gjort Windows 10 gratis for mange, hvilket igen betyder, at brugerne ikke behøver at skifte pc for at få det nye styresystem,” siger Anders Elbak.

Alle de store EU-lande rapporterer da også om fald i salget.

Tyskland gik tilbage med 23,3 procent i forhold til samme periode sidste år, mens Frankrig havde et minus på 21,2 procent.

Helt galt er det i Grækenland, der efter de store økonomiske problemer i landet har fået halveret salget.

Spanien og England er ‘solstrålehistorierne’ med et mindre fald på henholdsvis 11 og 3 procent.

I alle de nordiske lande er faldet på cirka 25 procent.

Kilde: IDC.

HP er størst i EMEA
Når det kommer til de firmaer, der skal levere maskinerne, er det kategorien “andre”, som er størst med en markedsandel på 28,2 procent i tredje kvartal.

Den største enkeltleverandør er HP, der har en markedsandel på 23,7 procent i kvartalet.

Antallet af enheder er dog faldet hos HP med 17 procent i samme tidsrum.

Læs også: Historien om slagen pc-kæmpe: Derfor gik det så galt for os

Og der er bare negative tal hele linjen igennem.

Værst ser det ud for Acer med minus 38 procent og Asus med 25,5 procents nedgang.

Læs også:
Pc-salget falder og falder – men måske er det knapt så slemt som man skulle tro

Faldende pc-salg rammer hårdt: Toshiba sætter masser af folk på porten

Det kan blive en kompliceret sag at finde ud af, om det er Dustins kunder eller Dustin selv, der har lovgivningen på sin side efter weekendens store rabat-kaos.

15 til 20 forskellige it-varer på Dustin.dk blev solgt med rabatter på op til 93 procent.

Dustin hævder, at der var tale om en fejl med de høje rabatter og har derfor annulleret kundernes køb.

Læs om det her: Efter vilde it-rabatter hos Dustin.dk: Nu annullerer Dustin kundernes køb

Men så simpelt er det ikke, forklarer Henrik Sedenmark, der er chefkonsulent i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og her ridser reglerne på området op:

Her er reglerne
“Udgangspunktet er, at når man har en netbutik, og man sætter nogle varer til salg, som køberne kan putte i en kurv og købe, så er der indgået en bindende aftale for begge parter.”

Henrik Sedenmark forklarer dog, at der er en undtagelse:

“Hvis den erhvervsdrivende har begået en fejl, er han ikke bundet af fejlen, hvis køberen indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl.”

Dermed er vi ved sagens kerne, forklarer Henrik Sendenmark til Computerworld:

“Det er det, det hele drejer sig om: Om de her købere i de konkrete tilfælde indså eller burde have indset, at der var tale om en fejl.”

En kompliceret afgørelse
Hvem afgør, om de burde have indset, at det var en fejl?

“Det er meget interessant, for i virkeligheden er der jo kun en eneste, der kan afgøre det – det er køberen selv.”

“Der er ikke nogen andre, der kan træde ind i køberens hoved og finde ud af, om han vidste eller burde at have indset, at der var tale om en fejl. Det kan man ikke.”

“Derfor handler det meget om, om man stoler på køberen.”

Hvad så hvis køberen siger én ting og forretningen noget andet?

“Forretningen vil jo typisk sige, at det burde du have indset, og køberen siger: ‘Det indså jeg ikke, og jeg burde heller ikke have indset det.’”

“Så har køberen mulighed for at gå videre til det, der hedder Center for Klageløsning, der ligger her i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor man i første omgang prøver at finde en løsning mellem parterne,” fortæller Henrik Sedenmark. 

“Det behøver ikke at være den juridisk rigtige løsning – det er sådan set bare, at man får parterne til at mødes og blive enige om noget, som de begge er tilfredse med.”

“Lykkes det ikke, har forbrugeren mulighed for at gå videre til Forbrugerklagenævnet med sin klage, hvor Forbrugerklagenævnet så træffer en afgørelse.”

Dette afgør en klage
Forbrugerklagenævnet vil ifølge Henrik Sedenmark blandt andet lægge vægt på:

- Hvad det er for en vare, der er købt?
- Hvad den har kostet, og hvor stor er besparelsen er?
- Om det er en vare, som en almindelig forbruger normalt kender prisniveauet på?

“Og mere konkret: Er det en vare, som den konkrete forbruger kender prisniveauet på. Det er altid en konkret afgørelse,” uddyber chefkonsulenten og fortsætter.

“Det vil sige, at hvis den pågældende har købt en harddisk, nogle RAM og et motherboard og i øvrigt i sin fritid går og samler computere, så ved han nok godt, hvad det koster.”

“Situationen vil være en anden hos en anden person, der aldrig har købt en sådan vare før og ikke ved noget om det.”

“Man ser på den konkrete persons viden,” forklarer Henrik Sedenmark.

Læs også: Vilde it-rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

Det lyder som om, at det kan blive en kæmpe sag at få afklaret det, hvis alle kunder indbringer en sag?

“Ja, det kan det blive.”

“Man ser dog også på, hvor mange eksemplarer af varen den enkelte forbruger har købt – har man købt 10 harddiske eller kun én? Og man ser på, om der har været kampagner eller slagtilbud eller lignende.”

Har du købt en vare for under 1.000 kroner?
Dustins rabat-kaos fandt netop sted i en weekend, hvor virksomheden i forvejen kørte en større tilbuds-kampagne.

Men selvom nogle forbrugere dermed måske vil argumentere for, at de rent faktisk var i god tro, fremhæver Henrik Sendenmark en anden regel, som man skal være opmærksom på, hvis man ønsker at klage over, at Dustin har annulleret købet:

“For at man kan klage til Center for Klageløsning, skal den enkelte vare som udgangspunkt have kostet mere end 1.000 kroner. Så hvis rabatterne har været så store, at man er kommet ned under 1.000 kroner, er man afskåret alene af den grund.”

Så hvis man har købt en ekstern harddisk til 200 kroner, der normalt koster 700 kroner, og det køb nu er blevet annulleret af Dustin …?

“Så kan vi ikke behandle det. Så må man gå til domstolene, hvis man vil have det afklaret.”

Henrik Sedenmark oplyser, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerhotline siden mandag har fået omkring 50 henvendelser fra borgere om Dustin via chat, telefon og Facebook.

“Det er ret mange på en erhvervsdrivende på et døgn,” lyder det fra chefkonsulenten.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har offentliggjort en artikel om, hvordan reglerne på området er med udgangspunkt i Dustin-sagen. Den finder du her.

Læs også:

Efter vilde it-rabatter hos Dustin.dk: Nu annullerer Dustin kundernes køb

Vilde it-rabatter hos Dustin: Kunderne kunne spare op til 93 procent – men det var en fejl

Markedet for kontorpakker har i årevis været domineret af Microsoft med den klassiske Office-pakke og senere Office 365.

Google har dog gjort et ihærdigt forsøg på at rokke ved denne dominans med Google Apps og Google for Work – en cloud-baseret kontorpakke og samarbejdsværktøjer.

Nu sætter Google det tunge skyts ind for at få flere virksomheder til at droppe Microsofts Office og i stedet satse på Googles pendant.

Konkret lyder tilbuddet til virksomhederne: Dropper I Microsoft, får I vores løsning gratis.

Så meget er der at spare
Normalt koster Googles cloud-kontorpakke i virksomhedsudgaven, Google for Work, fem til 10 dollars per bruger per måned.

Denne pris vil Google nu helt droppe, så det er gratis for virksomhederne at benytte Google for Work lige så længe, som den eksisterende kontrakt med eksempelvis Microsoft løber.

Nyhedsbureauet AP skriver, at tilbuddet gælder de næste seks måneder i USA og senere vil blive udvidet til andre lande også.

Ifølge AP er Googles eneste begrænsning, at det maksimalt kan være 3.000 brugere per virksomhed, der benytter løsningen gratis.

Hvis man antager, at en virksomhed med 3.000 vælger at satse på Googles gratis cloud-software, mens tilbuddet står på, betyder det, at Google vil gå glip af 180.000 til 350.000 dollars fra den pågældende kunde – og samtidig vil Google ifølge AP yderligere betale op til 75.000 dollars til hver virksomhed for at foretage skiftet.

Derfor er Googles mission svær
Som det altid er med de gode tilbud, er der naturligvis en plan med det fra leverandørens side.

Her må man da også gå ud fra, at Google regner med at kunne tjene penge på kunderne på sigt, når gratis-perioden udløber, og de månedlige betalinger begynder at strømme ind.

Samtidig befinder Google sig som bekendt i den situation, at selskabets cloud-kontorløsninger endnu er den lille dreng i klassen i forhold til Microsofts Office.

Derfor er det ganske afgørende for Google at booste antallet af virksomheder og brugere på løsningen.

Det er imiderltid lettere sagt end gjort at få virksomhederne til at skifte kontorpakke og samarbejdssoftware. Det skyldes ikke mindst, at denne type løsninger typisk er noget, der er integreret med andre it-systemer i virksomheden. 

I USA har Googles løsninger allerede haft god medvind, men her i Europa har udbredelsen endnu ikke for alvor fået fart på på virksomhedskunderne.

På globalt plan oplyser Google, at der i dag er fem millioner virksomheder, der anvender Google for Work.  

Læs også:

Glem alt om Surface og iPad: “Chromebooks er bedst til undervisning i skolerne”

Microsofts nye Office 2016 tager form: Her er de nye funktioner

Stor cloud-test: Office 365 versus Google Apps

IBM kæmper med næb og kløer for at omstille sig til de ændrede markedsvilkår, der i de seneste år for alvor er rullet gennem it-branchen og som har kastet selskabet, der engang var et verdens største og førende it-selskaber, ud i krise.

Det seneste kvartalsregnskab fra IBM understreger, at selskabet langt fra er i mål.

Det viser nemlig for 14. kvartal i træk – årets tredje regnskabskvartal – nedgang i det store selskabs omsætning, der i denne omgang er faldet med 14 procent i forhold til det tilsvarende kvartal i fjor.

IBM omsatte i kvartalet for 19,29 milliarder dollar – 127 milliarder kroner.

Markant fald
Det er selvfølgelig et meget stort beløb – men altså alligevel markant mindre end det sammenlignelige kvartal. Som igen var markant mindre end det samme kvartal året før igen.

IBM peger blandt andet på den stærke dollar som en af årsagerne til det faldende resultat, i det en stærk dollarkurs i regnskabet rammer indtjeningen fra lande uden for USA.

Grundlæggende er problemet dog det samme for IBM, som det har været i nu mere end tre år:

Selskabets transformation væk fra den traditonelle forretning baseret på salg af servere, software og services og over mod en ny verden baseret på cloud computing og intelligente, sammenbundne it-systemer, trækker ud.

Det er samme udfordringer, som andre af de store giganter står med – ikke mindst HP, Oracle og Dell. Sidstnævnte har netop købt server- og virtualiseringskæmpen EMC, hvilket du kan læse mere om her.

IBM’s topchefer har hele tiden fastholdt, at transformationen er på rette spor, men at den tager tid – og at det vil være et helt forandret og markant mindre IBM, der venter på den anden side.

Den udlægning er analytikerne ikke ubetinget enig i. Ganske vist vokser IBM’s cloud-forretning, men væksten er mindre end det samlede fald i forretningen.

Ifølge analytikerne er sagen kort og godt, at alt andet end meget kraftig vækst i de nye forretningsområder betyder, at IBM taber fodfæste til konkurrenterne.

IBM har alene i 2014 beskåret medarbejderstaben med mere end 51.000 mand eller omkring 12 procent.

Det kan du læse mere om her: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være på vej.

Herhjemme har IBM gennem de seneste år også været ramt af transformationen. Således er antallet af medarbejdere i den danske IBM-forretning faldet med mere end 1.000 mand fra 2010 til 2013.

Det kan du læse mere om her: Derfor er der blevet 1.000 færre ansatte i IBM Danmark.

IBM, der ellers historisk har tjent styrtende med penge, er tvunget til omstillingen, som imidlertid trækker tænder ud på den gigantiske organisation med mange traditioner og veletablerede værdier, som gør den svær at dreje.

IBM søger samtidig masser af nye folk med nye kompetencer inden for vækstområder som cloud, analytics, sikkerhed, social og mobile.

Blandt andet søger IBM folk i en afdeling i Malmø, hvilket du kan læse mere om her: IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM var engang verdens mægtigste it-selskab, og derfor har selskabets nuværende kurs-ændring fået stor bevågenhed.

Stor nedskæring
Det anerkendte business-magasin Forbes mente i januar at vide, at IBM over tid ville fyre op mod 100.000 medarbejdere som led i kurs-ændringen.

Det afviste IBM blankt, og betegnede oplysningerne som ‘latterlige.’

Den nye opgørelser underbygger imidlertid påstanden om, at IBM er i gang med en stor nedskalering.

Du kan læse mere om, hvorfor der i IBM ikke er nogen vej uden om yderligere nedskæringer på medarbejdersiden her: Derfor er der ingen vej uden om gigantisk fyringsrunde i IBM

Læs også:

IBM klar med ny storsatsning: 2.000 konsulenter skal arbejde med vild fremtidsteknologi

IBM kaster milliarder af kroner ind i stor redningsplan.

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: “Vi mener, at vi har knækket koden”