Daily Archives: October 28, 2015

Word er det mest benyttede skriveprogram på de danske kontorer, på trods af en stigning af brugen af Google Docs.

Programmet er årtier gammelt, men ikke desto mindre er der mange, som ikke kender de utallige genveje, som bruges til at manøvrere rundt i programmet.

Vi bruger vores programmer på en bestemt måde, så her er 15 genvejstaster, som kan hjælpe dig med at ændre dit workflow en smule i Word, og måske hjælpe dig med at arbejde hurtigere.

De 15 genvejstaster fungerer både til Word (Windows) 2013 og 2016 (og dermed også Office 365).

• Vis genvejstaster i topfanen: Ligesom i Excel kan du ved at klikke på “Alt” eller F10 se alle genvejstaster til topfanen (Ribbon-området). Efter du har klikket Alt, kan du trykke på et givent bogstav for at aktivere en genvej. For at fjerne bogstavsgenvejene, tryk Esc. 
• Ctrl + F1: Vis eller fjern topfanen (Ribbon).
• Ctrl + K: Indsæt et hyberlink på den markerede tekst.
• Ctrl + F: Fed (dansk version) / Åben et søgefelt (engelsk version). Ctrl + B er søgefeltet på dansk. 
• Alt + Ctrl + 5: Split eller fjern split i et dokumentvindue.
• Ctrl + Backspace: Slet ét ord mod venstre. 
• Shift + F3: ændre bogstavstørrelse (R –> r) på de markerede ord. 
• Alt + Shift + W: Understreg de valgte ord, men ikke mellemrum, som også er markerede.
• Ctrl + 1: Sæt linjeafstand til en linje.
• Ctrl + 2: Sæt linjeafstand til dobbelt linje.
• Ctrl + 5: sæt linjeafstand til 1,5 linje. 
• Ctrl + Y: Gentag sidste handling. 
• Ctrl + Enter: Indsæt sideskift. 
• Ctrl + W: Luk det aktive dokument.
• Alt + F4: Luk Word-programmet.

Tips er lånt fra vores amerikanske søstersite, pcworld.com.

Vi har tidligere lavet en serie af genveje og smarte funktioner til Excel, som du herunder kan finde.

Her har vi brugt gif’er til at illustrere de gode råd, så det er nemt at forstå, hvad genvejene gør.

Excel-tip 1, Excel-tip 2, Excel-tip 3, Excel-tip 4

Hvilket Word-tip vil du dele med os og de andre læsere?

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer de 

Word er det mest benyttede skriveprogram på de danske kontorer, på trods af en stigning af brugen af Google Docs.

Programmet er årtier gammelt, men ikke desto mindre er der mange, som ikke kender de utallige genveje, som bruges til at manøvrere rundt i programmet.

Vi bruger vores programmer på en bestemt måde, så her er 15 genvejstaster, som kan hjælpe dig med at ændre dit workflow en smule i Word, og måske hjælpe dig med at arbejde hurtigere.

De 15 genvejstaster fungerer både til Word (Windows) 2013 og 2016 (og dermed også Office 365).

• Vis genvejstaster i topfanen: Ligesom i Excel kan du ved at klikke på “Alt” eller F10 se alle genvejstaster til topfanen (Ribbon-området). Efter du har klikket Alt, kan du trykke på et givent bogstav for at aktivere en genvej. For at fjerne bogstavsgenvejene, tryk Esc. 
• Ctrl + F1: Vis eller fjern topfanen (Ribbon).
• Ctrl + K: Indsæt et hyberlink på den markerede tekst.
• Ctrl + F: Fed (dansk version) / Åben et søgefelt (engelsk version). Ctrl + B er søgefeltet på dansk. 
• Alt + Ctrl + 5: Split eller fjern split i et dokumentvindue.
• Ctrl + Backspace: Slet ét ord mod venstre. 
• Shift + F3: ændre bogstavstørrelse (R –> r) på de markerede ord. 
• Alt + Shift + W: Understreg de valgte ord, men ikke mellemrum, som også er markerede.
• Ctrl + 1: Sæt linjeafstand til en linje.
• Ctrl + 2: Sæt linjeafstand til dobbelt linje.
• Ctrl + 5: sæt linjeafstand til 1,5 linje. 
• Ctrl + Y: Gentag sidste handling. 
• Ctrl + Enter: Indsæt sideskift. 
• Ctrl + W: Luk det aktive dokument.
• Alt + F4: Luk Word-programmet.

Tips er lånt fra vores amerikanske søstersite, pcworld.com.

Vi har tidligere lavet en serie af genveje og smarte funktioner til Excel, som du herunder kan finde.

Her har vi brugt gif’er til at illustrere de gode råd, så det er nemt at forstå, hvad genvejene gør.

Excel-tip 1, Excel-tip 2, Excel-tip 3, Excel-tip 4

Hvilket Word-tip vil du dele med os og de andre læsere?

Læs også: Microsofts nye Office-apps til Windows 10: Sådan fungerer de 

Alle vil vælge en vinder. Men af og til er det taberen som har noget at fortælle os.

Spørg bare Japan.

Fra 70′erne og til de tidlige 90′ere var Japan den gode historie. I lighed med det tyske wirtschaftswunder, den hurtige økonomiske genopbygning af det gennembombede Vesttyskland efter anden verdenskrig, havde Japan sejret.

Så meget at Japan også var den bøhmand som man skræmte erhvervsledere og politikere med i historier og i bøger om den opgående sols land.

Lidt lige som når Kina i dag bruges som målestok til alt fra industriproduktion til kvaliteten af folkeskolen.

Toldmure og tekniske handelshindringer havde ikke stoppet japanerne. Tværtimod, de blev bare ved med at vinde markedsandele.

Fortjente markedsandele
Men det var fortjente markedsandele. For ingen historie illustrerer det bedre end den som Paul Ingrassia fortæller i  bogen “Crash Course – The American Automobile Industry’s Road from Glory to Disaster”: For da de japanske konkurrenter i 1970′erne under politisk pres vil til at samle biler i USA, bliver det hilst velkommen af de amerikanske firmaer – ud fra en idé om, at deres kvalitet også vil falde, når deres egne uduelige amerikanske arbejdere skal samle Hondaer og Toyotaer.

Men sådan går det ikke helt, for japanerne havde ikke bare overlegen teknologi med – men også nye ideer om lean-produktion og kvalitet.

Derfor endte Japan med at ride hen over ur-industrien, elektronikindustrien og bilfabrikanterne fra både Europa og USA: Casio-ure, Toyota Corolla, Sonys Playstation og Walkman var overalt.

Altså lige indtil det stoppede. Og nu kommer softwaren kommer fra Silicon Valley, bilerne fra Korea og elektronikken fra Kina.

Det er her vi kan lære noget af Japans dårlige eksempel.

Galapagos-effekten ramte Japan
For mens Japans udfordringer er talrige, så kan starten til dem opsummeres i den såkaldte Galapagos-effekt. For Japans succes fik ikke virksomhederne til at tænke nyt. I stedet lukkede de sig om sig selv, satte kun japanere i ledelsen, fejrede fortidens successer, fokuserede på at forfine hardwaren – og lod så softwaren og brugeroplevelsen være en finurlig eftertanke. Eller en kilde til flammende frustration.

Bare tænk på hvor mange ældre familiemedlemmer som havde 00:00 blinkende på frontpanelet af deres VHS-maskine – et sikkert tegn på at selv uret i den ellers banebrydende videooptager var for besværligt at stille.

Uden ur, ingen timet optagelse. Uden timet optagelse, så ryger 80 procent af funktionaliteten i en videoafspiller.

Når du har grinet færdig over de dumme brugere, kan du så overveje hvordan din løsning klarer sig – uanset om det er en intern service eller et eksternt produkt.

Lukketheden for nye ideer har kostet Japan 20 år uden nævneværdig økonomisk vækst.

Den fejl behøver vi andre ikke at begå.

Alle vil vælge en vinder. Men af og til er det taberen som har noget at fortælle os.

Spørg bare Japan.

Fra 70′erne og til de tidlige 90′ere var Japan den gode historie. I lighed med det tyske wirtschaftswunder, den hurtige økonomiske genopbygning af det gennembombede Vesttyskland efter anden verdenskrig, havde Japan sejret.

Så meget at Japan også var den bøhmand som man skræmte erhvervsledere og politikere med i historier og i bøger om den opgående sols land.

Lidt lige som når Kina i dag bruges som målestok til alt fra industriproduktion til kvaliteten af folkeskolen.

Toldmure og tekniske handelshindringer havde ikke stoppet japanerne. Tværtimod, de blev bare ved med at vinde markedsandele.

Fortjente markedsandele
Men det var fortjente markedsandele. For ingen historie illustrerer det bedre end den som Paul Ingrassia fortæller i  bogen “Crash Course – The American Automobile Industry’s Road from Glory to Disaster”: For da de japanske konkurrenter i 1970′erne under politisk pres vil til at samle biler i USA, bliver det hilst velkommen af de amerikanske firmaer – ud fra en idé om, at deres kvalitet også vil falde, når deres egne uduelige amerikanske arbejdere skal samle Hondaer og Toyotaer.

Men sådan går det ikke helt, for japanerne havde ikke bare overlegen teknologi med – men også nye ideer om lean-produktion og kvalitet.

Derfor endte Japan med at ride hen over ur-industrien, elektronikindustrien og bilfabrikanterne fra både Europa og USA: Casio-ure, Toyota Corolla, Sonys Playstation og Walkman var overalt.

Altså lige indtil det stoppede. Og nu kommer softwaren kommer fra Silicon Valley, bilerne fra Korea og elektronikken fra Kina.

Det er her vi kan lære noget af Japans dårlige eksempel.

Galapagos-effekten ramte Japan
For mens Japans udfordringer er talrige, så kan starten til dem opsummeres i den såkaldte Galapagos-effekt. For Japans succes fik ikke virksomhederne til at tænke nyt. I stedet lukkede de sig om sig selv, satte kun japanere i ledelsen, fejrede fortidens successer, fokuserede på at forfine hardwaren – og lod så softwaren og brugeroplevelsen være en finurlig eftertanke. Eller en kilde til flammende frustration.

Bare tænk på hvor mange ældre familiemedlemmer som havde 00:00 blinkende på frontpanelet af deres VHS-maskine – et sikkert tegn på at selv uret i den ellers banebrydende videooptager var for besværligt at stille.

Uden ur, ingen timet optagelse. Uden timet optagelse, så ryger 80 procent af funktionaliteten i en videoafspiller.

Når du har grinet færdig over de dumme brugere, kan du så overveje hvordan din løsning klarer sig – uanset om det er en intern service eller et eksternt produkt.

Lukketheden for nye ideer har kostet Japan 20 år uden nævneværdig økonomisk vækst.

Den fejl behøver vi andre ikke at begå.

Boomet i IoT og maskine-til-maskine-teknologier øger behovet for netværk, der understøtter langsommere datahastigheder, der samtidig er strømbesparende.

For de sensorer, der drives af batteri, har strømforbruget nemlig stor betydning for, at de er billige og praktiske at anvende.

“Det handler om at vi skal fange behovet for at understøtte de mange opkoblede enheder, der vil dukke frem i de kommende år,” siger Ericssons Per Narvinger, som har ansvaret for LTE-produkterne i virksomheden, til Computerworld i Sverige.

Nye netværk vil åbne for at flere produkter kan komme online eksempelvis fra hjemmet eller fra bilflåden.

Tilpasningen af 4G-netværket til disse behov er dog langt fra klar endnu.

LTE kategori 1 er klar, men flere versioner er under udvikling, fortæller Per Narvinger.

1 Mbit/s til 450 Mbit/s
Et stort skridt for sensorerne bliver introduktionen af LTE kategori 0 til næste år.

Ligeledes kommer en kategori M og narrow-band LTE, der er udviklet i et samarbejde mellem Nokia, Ericsson og Intel.

For hvert af disse nye trin på LTE-stigen kan sensorenhederne forenkles, hvilket gør det muligt at udvikle billigere produkter og samtidig forlænge batterilevetiden.

Kategori 0 har eksempelvis en kapacitet på op til 1 Mbit/s, den er energieffektiv og takket være den såkaldte duplex-tilstand kan data sendes og modtages samtidig.

Ifølge Altair Semiconductor kan det give batterilevetider på op til ti år for enheder, der ikke behøver den store tunge kommunikation, men blot skal sende en besked i ny og næ.

Forspil til 5G
Arbejdet med LTE er også forspil til udviklingen af det kommende 5G-netværk.

Med 5G sigter netværksleverandørerne og teleoperatørerne på at udvikle et netværk, der er meget potent med hensyn til hastighed, men også skræddersyet til IoT-løsningerne.

5G-standarderne forventes dog først at være parate i 2020.

Herefter skal netværksinfrastrukturen bygges op. Så indtil da, vil udviklingen af LTE sker på to fronter.

Hurtige versioner til eksempelvis streaming af HD-video og langsomme samt mere energieffektive versioner, der henvender sig til loT og maskine-til-maskine, vurderer Ericsson.

Læs også:
5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres

Boomet i IoT og maskine-til-maskine-teknologier øger behovet for netværk, der understøtter langsommere datahastigheder, der samtidig er strømbesparende.

For de sensorer, der drives af batteri, har strømforbruget nemlig stor betydning for, at de er billige og praktiske at anvende.

“Det handler om at vi skal fange behovet for at understøtte de mange opkoblede enheder, der vil dukke frem i de kommende år,” siger Ericssons Per Narvinger, som har ansvaret for LTE-produkterne i virksomheden, til Computerworld i Sverige.

Nye netværk vil åbne for at flere produkter kan komme online eksempelvis fra hjemmet eller fra bilflåden.

Tilpasningen af 4G-netværket til disse behov er dog langt fra klar endnu.

LTE kategori 1 er klar, men flere versioner er under udvikling, fortæller Per Narvinger.

1 Mbit/s til 450 Mbit/s
Et stort skridt for sensorerne bliver introduktionen af LTE kategori 0 til næste år.

Ligeledes kommer en kategori M og narrow-band LTE, der er udviklet i et samarbejde mellem Nokia, Ericsson og Intel.

For hvert af disse nye trin på LTE-stigen kan sensorenhederne forenkles, hvilket gør det muligt at udvikle billigere produkter og samtidig forlænge batterilevetiden.

Kategori 0 har eksempelvis en kapacitet på op til 1 Mbit/s, den er energieffektiv og takket være den såkaldte duplex-tilstand kan data sendes og modtages samtidig.

Ifølge Altair Semiconductor kan det give batterilevetider på op til ti år for enheder, der ikke behøver den store tunge kommunikation, men blot skal sende en besked i ny og næ.

Forspil til 5G
Arbejdet med LTE er også forspil til udviklingen af det kommende 5G-netværk.

Med 5G sigter netværksleverandørerne og teleoperatørerne på at udvikle et netværk, der er meget potent med hensyn til hastighed, men også skræddersyet til IoT-løsningerne.

5G-standarderne forventes dog først at være parate i 2020.

Herefter skal netværksinfrastrukturen bygges op. Så indtil da, vil udviklingen af LTE sker på to fronter.

Hurtige versioner til eksempelvis streaming af HD-video og langsomme samt mere energieffektive versioner, der henvender sig til loT og maskine-til-maskine, vurderer Ericsson.

Læs også:
5G bliver så potent og anderledes at it-sikkerhed skal tænkes helt om

5G forandrer alt: Sådan arbejder telegiganterne med det lynhurtige internet

Huawei: Sådan bliver fremtidens 5G-netværk

5G-auktionerne kan blive helt anderledes: Sådan skal fremtidens mobilnet sikres