Monthly Archives: November 2015

Ansigtsgenkendelse er efterhånden ved at have nogle år på bagen.

Efterhånden har ansigtsgenkendelse fået andre opgaver end at fokusere på dit smil på feriebilleder og scanne trafikknudepunkter for skumle personager.

Eksempelvis skal ansigtsgenkendelse også optimere din indlæring og forhindre dine kolleger i at kigge dig over skulderen.

Et vågent øje
Ciberoc er en startup-virksomhed i Silicon Valley, som vil udvide sikkerheden på din arbejdsplads med løbende sikkerhedskontrol.

I stedet for at logge ind med et password, skal du med Ciberocs sikkerhedssystem OCthenticator løbende sikkerhedsgodkendes på en række parametre.

Ud over at indtaste dit password, genkender OCthenticator også tilstedeværelsen af din smartphone og dit ansigt.

Hvis dit password bliver stjålet, kan tyven altså ikke komme ind på din arbejdscomputer uden din smartphone og dit ansigt. Og selv det er faktisk ikke engang nok.

For Octhenticator leder ikke kun efter dig, når du skal logge ind.

Programmet er også opmærksom på, om der er folk i nærheden af dig. Eksempelvis popper en advarsel op, hvis du bliver kigget over skulderen, eller andre smartphones kommer for tæt på computeren.

For at det ikke skal være løgn, opdager OCthenticator også, hvis du fotograferer skærmen – og advarer så brugeren.

OCthenticator råber vagt i gevær, hvis du fotograferer hemmeligt materiale. Foto: Joachim Selliken

Octhenticator er et pilotprojekt i samarbejde med Dell, der også har andre og sjovere projekter med ansigtsgenkendelse på blokken.

Bedre undervisning og sjovere spil
Et af de projekter går ud på at integrere en live-registrering af dit humør med dine aktiviteter på computeren. Algoritmer beregner dit humør i syv kategorier ud fra dine øjnes bevægelser og dit ansigts mimik.

Alt efter hvilke muskler du bruger i ansigtet, hvor du kigger hen, og om du hænger med hovedet eller er stivnakket, måles udslag i kategorierne neutral, glæde, overraskelse, vrede, væmmelse, frygt og tristhed.

Det registrerede humør kan så sammenholdes med, hvad du oplever på skærmen på det givne tidspunkt. Ideen er, at indholdet kan tilpasses på baggrund af dine reaktioner.

Eksempelvis nævner Dell’s forskningschef, Jai Menon, at projektet kan optimere fjernundervisning.

“Jeg har talt med flere universiteter, som tænker, at det kan bruges til at give professorer feedback på, hvordan deres undervisning bliver modtaget. Det er jo særligt relevant i forbindelse med online undervisning, hvor underviseren ikke kan se de studerendes ansigter,” fortalte Jai Menon, da Computerworld mødte ham til Dell World i sidste måned.

Men det er ikke kun undervisning, som kan blive peppet op. Jai Menon ser store muligheder for spilbranchen, som løbende kan tilpasse et spil på baggrund af dine reaktioner.

“Hvis du begynder at kede dig, mens du spiller et spil, kan sværhedsgraden blive skruet op, og hvis du er forvirret, kommer der måske flere instruktioner frem på skærmen.”

Bag det nydelige skæg gemmer der sig en angst og frygtsom journalist. Foto: Joachim Selliken

Hipstere er bange og ingeniører er glatbarberede
Projektet er som sagt stadig i udviklingsfasen, og det kan man godt mærke, når man prøver den prototype, som Dell havde med på Dell World.

Selvom stemningen var god og humøret højt, blev Computerworlds udsendte medarbejder konsekvent registreret som nærmest bævende af frygt.

“Vi har måske stadig et problem med skæggede ansigter,” lød forklaringen fra den venlige ingeniør, som passede prototypen. 

Det har nok den ganske naturlige forklaring, at ingen af ingeniørerne på projektet selv har anlæg for ansigtsbehåring, kunne man forstå. Muligheden foreligger selvfølgelig også, at skæggede hipstertyper gemmer et frygtsomt sind bag bartet.

Du kan læse mere om Dell’s forskningschef her

Facebook vil scanne dit ansigt. Det kan du læse om her

Google ruller i disse måder en række nye funktioner ud på Gmail, der skal sikre den populære webmail bedre mod diverse former for angreb og sikkerhedstrusler.

Google har allerede gjort en del i forhold til usikre, ikke-krypterede websider i selskabets søgemaskine, og nu rykker indsatsen videre til de ikke-krypterede emails.

Det meddeler Google i et blogindlæg.

Selvom Gmail allerede anvender krypterede forbindelser, HTTPS, som standard, så kan der stadig opstå problemer, når brugerne modtager mails fra andre mail-platforme, der ikke anvender kryptering.

“For at give vores brugere besked om potentielle farer, udvikler vi advarsler i selve produktet til Gmail-brugerne, der vil blive vist, når de modtager en en besked gennem en ikke-krypteret forbindelse.”

“Disse advarsler vil vi begynde at rulle ud i de kommende måneder,” skriver Google.

Stadig for mange usikre forbindelser
Google har i undersøgelser, der er foretaget sammen med University of Michigan og University of Illinois, dokumenteret, hvordan det generelt står til med mail-sikkerheden.

Her var en af konklusionerne, at visse aktører på internettet modarbejder en øget kryptering, og at de kriminelle også forsøger at udnytte de usikre forbindelser.

Generelt går det dog frem med krypteringerne.

I Googles blogindlæg fremgår det blandt andet, at mens det i december 2013 kun var 33 procent af de emails, Gmail-brugerne modtog fra eksterne mail-platforme, altså ikke fra andre Gmail-brugere, der var krypterede, så er det nu steget til 61 procent.

Læs også:

Googles Gmail klar til kamp mod phishing og spoofing: Her er planen

På verdensplan flytter en million mennesker til byerne hver uge, og tæt på fire milliarder af jordens befolkning på syv milliarder bor i dag i byerne.

Dette antal forventes at stige til seks milliarder i 2050 ifølge en en rapport om potentialet i SmartCities, foretaget af Copenhagen Capacity.

En af de vigtigste årsager til denne tendens er, at byerne typisk danner rammerne for miljøer med højtuddannede, kreative folk og iværksættere. Denne koncentration af innovation og viden kan ikke undgå at danne basis for ny udvikling.

SmartCities er – kort fortalt – digitale og involverende byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum.

Der er tydeligvis et stort potentiale i at udvikle SmartCities – i små som store byer i Danmark. Og analytikere som IDC og Gartner har ret i, at det er nu, vi skal skabe smarte byer.

Men hvordan udnytter vi potentialet nu? Og hvorfor er leverandørerne ikke længere fremme med implementering af digitale løsninger i landets byer og kommuner? Det er der flere årsager til.

En visionær borgmester er ikke nok
Selv om mange kommuner har en visionær borgmester og en CIO, der kan sætte gang i den digitale udvikling, kan det være svært at overskue processen.

Hvordan kommer man i gang med at skabe en SmartCity? Og hvordan sikrer man politisk opbakning og at såvel kommune som borger får Return on Investment på løsningerne – økonomisk og socialt.

Faktum er, at mange it-leverandører allerede i dag udvikler løsninger inden for Big Data, Internet of Things, Cloud og Mobilitet. Løsninger, som kan være med til at forme smarte byer.

Men mange har berøringsangst ved at komme i gang med SmartCity-løsninger, da det ikke er deres kerneforretning og betyder, at de må udvikle nye forretningsområder i samarbejde med byerne, med andre leverandører og byens erhvervsliv og foreninger.

Dertil kommer, at mange danskere endnu ikke kender til fordelene ved en SmartCity, måske er bange for at teknologien tager over – frem for at fokuserer på, hvordan teknologi kan skabe tryghed, optimere fysiske rammer og gavne livskvalitet.

Intelligente skraldespande og fællesskabsfremmende apps
It-leverandørerne har en opgave i at gå forrest og vise vejen til både økonomiske, sociale og bæredygtige fordele ved SmartCity-løsninger.

• Intelligente lygtepæle kan skabe stemning og tryghed i et bymiljø – og samtidig spare energi og omkostninger. 

• Intelligente skraldespande med tags, der signalerer, hvornår spandene skal tømmes, kan sikre besparelser i ressourcer på op til 80 procent. 

• Sensorer kan måle indeklima på skolerne og være med til at sikre, at børn har de bedste forudsætninger for indlæring.

Men det handler ikke kun om gevinster i det fysiske rum. Også fællesskaber og sociale bånd kan styrkes via teknologi.

• En app med information om byens tilbud og aktiviteter, kan give borgerne idéer til sunde madindkøb og opskrifter, hjælp til at finde en makker til badminton eller en gruppe at løbe med. 

• Med tags på cyklerne kan skoleklasserne holde indbyrdes konkurrencer, hvor det handler om at cykle flest kilometer.

• De ældre kan få hjælp til indkøb, når naboen alligevel køber ind. 

Kun fantasien sætter grænser for mulighederne og for, hvad teknologien kan gøre for at skabe nye fællesskaber.

For virksomhederne ligger der et stort forretningspotentiale i at rådgive om og udvikle løsninger til SmartCity.

For kommunerne ligger den store gevinst i at tilbyde bedre faciliteter i byrummet for såvel arbejdspladser som borgere.

Der er store økonomiske gevinster at høste samtidig med, at man styrker bæredygtighed og sociale udfordringer. Men det kan være svært at overskue, hvordan man kommer i gang med at skabe en SmartCity. En SmartCity, hvor borgerne sparer skattekroner og lever som SmartCitizens.

En af de kommuner, der er langt fremme med SmartCity, er Vallensbæk Kommune på Sjælland. I Vallensbæk har man defineret en vision for, hvordan man ønsker at bruge teknologien til at løse udfordringer og nå drømme, hvor mennesket er i fokus.

Bedre veje, bygninger og belysning samt mindre støj gør det nemmere og mere trygt at færdes i byen. Smartere anvendelse af data og informationer vil give den enkelte borger skræddersyede tilbud. Og mobilitet giver større fleksibilitet og flere valgmuligheder i alle gøremål.

Den vision har fået politisk opbakning og er i fuld gang med at blive realiseret i samarbejde med erhvervslivet og borgerne.

Sådan kommer du i gang med SmartCity projekter
Så hvordan kommer man bedst i gang med at skabe en SmartCity, som Vallensbæk er på vej til at blive?

1. Det hele starter med en vision. En vision for hvordan byen kan blive smartere med digitale løsninger. En vision som både borgmester og politikere skal bakke op omkring. En vision som appellerer til borgerne og uddanner dem i mulighederne.

Visionen bør afdække om, digitale løsninger skal bruges til at styrke de fysiske rammer, som eksempelvis intelligent belysning, digitale skraldespande, sensorer i bygninger, osv. Eller skal teknologi bruges som en platform til at skabe nye mødesteder, styrke fællesskabet og mere livskvalitet? Ofte vil det være en kombination.

2. Dernæst kommer engagement og input fra erhvervslivet, foreninger, unge, ældre og børnefamilier. Input som kan give idéer til, hvad borgerne egentlig efterspørger. Input som skal åbne op for nye former for innovationssamarbejde mellem kommune, erhvervsliv, borgere og foreninger. Samarbejder, der gør borgerne til SmartCitizens.

3. Derefter kommer implementeringsfasen. Start med at lave testmiljøer af løsningerne og evaluér gevinsterne, før man udruller i større stil. Dette kan eksempelvis være via sensorer på en skole til måling af indeklima, intelligente lygtepæle på bytorvet eller en ny app, hvor man finder information om byens tilbud. Når løsningen er testet, kan man udrulle i større stil.

Der er mange måder at skabe en SmartCity på. Og der er flere veje til målet. Faktum er, at der er store gevinster at høste – såvel økonomisk som socialt.

Danmark har alle forudsætninger for at være forgangsland for innovation på dette område. Vi har viden, teknologi og agiliteten til at teste i det små – med det resultat, at vi skaber noget stort.

Men vi skal turde springe ud i det – og vi skal turde leve og agere som SmartCitizens.

På verdensplan flytter en million mennesker til byerne hver uge, og tæt på fire milliarder af jordens befolkning på syv milliarder bor i dag i byerne.

Dette antal forventes at stige til seks milliarder i 2050 ifølge en en rapport om potentialet i SmartCities, foretaget af Copenhagen Capacity.

En af de vigtigste årsager til denne tendens er, at byerne typisk danner rammerne for miljøer med højtuddannede, kreative folk og iværksættere. Denne koncentration af innovation og viden kan ikke undgå at danne basis for ny udvikling.

SmartCities er – kort fortalt – digitale og involverende byer, der optimerer byen ved at kombinere det fysiske og sociale med det digitale rum.

Der er tydeligvis et stort potentiale i at udvikle SmartCities – i små som store byer i Danmark. Og analytikere som IDC og Gartner har ret i, at det er nu, vi skal skabe smarte byer.

Men hvordan udnytter vi potentialet nu? Og hvorfor er leverandørerne ikke længere fremme med implementering af digitale løsninger i landets byer og kommuner? Det er der flere årsager til.

En visionær borgmester er ikke nok
Selv om mange kommuner har en visionær borgmester og en CIO, der kan sætte gang i den digitale udvikling, kan det være svært at overskue processen.

Hvordan kommer man i gang med at skabe en SmartCity? Og hvordan sikrer man politisk opbakning og at såvel kommune som borger får Return on Investment på løsningerne – økonomisk og socialt.

Faktum er, at mange it-leverandører allerede i dag udvikler løsninger inden for Big Data, Internet of Things, Cloud og Mobilitet. Løsninger, som kan være med til at forme smarte byer.

Men mange har berøringsangst ved at komme i gang med SmartCity-løsninger, da det ikke er deres kerneforretning og betyder, at de må udvikle nye forretningsområder i samarbejde med byerne, med andre leverandører og byens erhvervsliv og foreninger.

Dertil kommer, at mange danskere endnu ikke kender til fordelene ved en SmartCity, måske er bange for at teknologien tager over – frem for at fokuserer på, hvordan teknologi kan skabe tryghed, optimere fysiske rammer og gavne livskvalitet.

Intelligente skraldespande og fællesskabsfremmende apps
It-leverandørerne har en opgave i at gå forrest og vise vejen til både økonomiske, sociale og bæredygtige fordele ved SmartCity-løsninger.

• Intelligente lygtepæle kan skabe stemning og tryghed i et bymiljø – og samtidig spare energi og omkostninger. 

• Intelligente skraldespande med tags, der signalerer, hvornår spandene skal tømmes, kan sikre besparelser i ressourcer på op til 80 procent. 

• Sensorer kan måle indeklima på skolerne og være med til at sikre, at børn har de bedste forudsætninger for indlæring.

Men det handler ikke kun om gevinster i det fysiske rum. Også fællesskaber og sociale bånd kan styrkes via teknologi.

• En app med information om byens tilbud og aktiviteter, kan give borgerne idéer til sunde madindkøb og opskrifter, hjælp til at finde en makker til badminton eller en gruppe at løbe med. 

• Med tags på cyklerne kan skoleklasserne holde indbyrdes konkurrencer, hvor det handler om at cykle flest kilometer.

• De ældre kan få hjælp til indkøb, når naboen alligevel køber ind. 

Kun fantasien sætter grænser for mulighederne og for, hvad teknologien kan gøre for at skabe nye fællesskaber.

For virksomhederne ligger der et stort forretningspotentiale i at rådgive om og udvikle løsninger til SmartCity.

For kommunerne ligger den store gevinst i at tilbyde bedre faciliteter i byrummet for såvel arbejdspladser som borgere.

Der er store økonomiske gevinster at høste samtidig med, at man styrker bæredygtighed og sociale udfordringer. Men det kan være svært at overskue, hvordan man kommer i gang med at skabe en SmartCity. En SmartCity, hvor borgerne sparer skattekroner og lever som SmartCitizens.

En af de kommuner, der er langt fremme med SmartCity, er Vallensbæk Kommune på Sjælland. I Vallensbæk har man defineret en vision for, hvordan man ønsker at bruge teknologien til at løse udfordringer og nå drømme, hvor mennesket er i fokus.

Bedre veje, bygninger og belysning samt mindre støj gør det nemmere og mere trygt at færdes i byen. Smartere anvendelse af data og informationer vil give den enkelte borger skræddersyede tilbud. Og mobilitet giver større fleksibilitet og flere valgmuligheder i alle gøremål.

Den vision har fået politisk opbakning og er i fuld gang med at blive realiseret i samarbejde med erhvervslivet og borgerne.

Sådan kommer du i gang med SmartCity projekter
Så hvordan kommer man bedst i gang med at skabe en SmartCity, som Vallensbæk er på vej til at blive?

1. Det hele starter med en vision. En vision for hvordan byen kan blive smartere med digitale løsninger. En vision som både borgmester og politikere skal bakke op omkring. En vision som appellerer til borgerne og uddanner dem i mulighederne.

Visionen bør afdække om, digitale løsninger skal bruges til at styrke de fysiske rammer, som eksempelvis intelligent belysning, digitale skraldespande, sensorer i bygninger, osv. Eller skal teknologi bruges som en platform til at skabe nye mødesteder, styrke fællesskabet og mere livskvalitet? Ofte vil det være en kombination.

2. Dernæst kommer engagement og input fra erhvervslivet, foreninger, unge, ældre og børnefamilier. Input som kan give idéer til, hvad borgerne egentlig efterspørger. Input som skal åbne op for nye former for innovationssamarbejde mellem kommune, erhvervsliv, borgere og foreninger. Samarbejder, der gør borgerne til SmartCitizens.

3. Derefter kommer implementeringsfasen. Start med at lave testmiljøer af løsningerne og evaluér gevinsterne, før man udruller i større stil. Dette kan eksempelvis være via sensorer på en skole til måling af indeklima, intelligente lygtepæle på bytorvet eller en ny app, hvor man finder information om byens tilbud. Når løsningen er testet, kan man udrulle i større stil.

Der er mange måder at skabe en SmartCity på. Og der er flere veje til målet. Faktum er, at der er store gevinster at høste – såvel økonomisk som socialt.

Danmark har alle forudsætninger for at være forgangsland for innovation på dette område. Vi har viden, teknologi og agiliteten til at teste i det små – med det resultat, at vi skaber noget stort.

Men vi skal turde springe ud i det – og vi skal turde leve og agere som SmartCitizens.

Den første udgave blev bygget af lister fra Silvan.Hver elev har en plads markeret med navn. Står telefonen ikke i holderen ved timens start, så uddeler Alexander Strand en fraværsmarkering. Klik for stort foto. Foto: Nicolai Devantier.

Alexander Strand underviser i historie og engelsk på gymnasiet i Himmelev tæt på Roskilde.

På overfladen ligner han et klassisk eksemplar af lærerstanden med et velvoksent fuldskæg og en ternet flonelskjorte.

Men under overfladen er Alexander Strand ikke helt almindelig.

Han har nemlig fået en god idé og hævet lidt af sin friværdi for at gøre den til virkelighed.

I dag efterspørges hans opfindelse af skoler og undervisningsinstitutioner over hele landet.

Han har opfundet en holder, hvor mobiltelefoner kan parkeres, mens der er undervisning.

Nul telefoner i timerne
I hans timer er der således ingen elever, der har en mobiltelefon indenfor rækkevidde. Og den opfindelse er blevet lidt af et tilløbsstykke.

“Jeg nåede frem til et punkt, hvor telefonerne forstyrrede undervisningen for meget. Da der ikke var en færdig løsning på problemet, så måtte jeg finde på noget selv,” fortæller Alexander Strand, efter vi har fundet os tilrette i et stille depotrum på den travle skole, der ligger hyggeligt klemt inde mellem træer og buske i udkanten af Domkirkebyen.

“Vi lavede vores egen Facebook-undersøgelse, der viste, at det slet ikke er usædvanligt, at vores elever modtager 100 beskeder fra forskellige digitale platforme per time. Det er der ingen, der kan håndtere samtidig med, at der skal læres noget fagligt.”

Derfor satte han gang i sit helt eget eksperiment.

“Jeg havde altså en plan om at tage telefonerne fra mine elever som et forsøg. Derfor tog jeg ned i Silvan, og købte en håndfuld ni-millimeter lister. Efter et par timer havde jeg flækket en mobilholder sammen. Jeg skrev elevernes navne på, og hvis mobilen ikke blev stillet i holderen før timen, udløste det fravær. En lidt hård sanktion, men det er det våben, der er.”

Sådan kom den endelige version til at se ud. Foto: Telefonrammen.

Hvordan tog eleverne den handling?

“I starten var der ballade. Det blev nærmest opfattet som et overgreb. Men efter lidt tid var de faktisk med på den. “

Gik elevernes utilfredshed ikke ud over undervisningen?

“Jeg forklarede meget tydeligt, hvad min hensigt var. Det handlede ikke om, at tage noget fra dem, men om at give dem noget faglighed. Det var et udtryk for noget godt, og det fandt de hurtigt ud af.”

Bedre karakterer end de andre
Efter endt skoleår har Himmelev Gymnasium evalueret forsøget i HF-klassen, der fik plantet en telefonholder i lokalet.

“Ud af tre HF-klasser fik denne klasse 0,8 og 1,1 point højere karakterer en de to øvrige. Ligeledes var de sociale relationer langt stærkere i denne klasse. Det var dem, der sang højest til dimissionsfesten. Det er vist aldrig set før af HF-elever, der typisk er mere stille end almindelige gymnasieklasser,” fortæller han.

Eksperimentet peger altså på højere karaktergennemsnit ved eksamen og bedre socialt miljø i klassen.

Herefter spurgte kollegaerne, om Alexander Strand ikke kunne lave en til dem. Sådan opstod ideen til at bygge en model i plastik.

“Min svoger arbejder med plastik, og han synes det var en god idé. Så jeg tog lidt af friværdien, og gik i gang med at masseproducerer den.”

Foto: Nicolai Devantier.

Har det været en god forretning?

“Det kan man ikke sige. Jeg skulle sælge 400 før det gik i nul. Nu har jeg solgt mere end det dobbelte, så det er ok, men jeg kan langt fra leve af det, og jeg elsker i øvrigt også mit job, så det forlader jeg ikke.”

Telefonholderen er i løbet af sit etårige liv blevet solgt til over 70 skoler i landet, hvilket viser, at der er et behov og ønske om at fjerne mobilen fra børn og unge og herigennem styrke nærvær i undervisningen.

Det handlerom fokus
I dag er der en telefonramme i alle klasserne på gymnasiet. Har det givet et højere gennemsnit for alle?

“Det er lidt for tidligt at sige. Det er kun i dette skoleår, at alle klasser har haft en. Desuden er det ikke alle undervisere, der anvender løsningen. Skolen tvinger ikke underviserne til at fravælge telefoner i timerne, og nogen mener måske også, at det er et overgreb mod elevernes frihed. Det er et område, som vi diskuterer med jævne mellemrum.”

Nogen vil måske sige, at du går mod strømmen. Burde du ikke inkludere telefonen i undervisningen i stedet for at sparke den ud?

“Skolerne er digitale i dag. Materialer, opgaver og tekster er i mange tilfælde digitale. Det handler slet ikke om at dræbe det digitale. Det handler alene om fokus. En telefon er for mange elever en stor fristelse, mens en computer kan lukkes ned, når opgaven er løst. Det er telefonen, der forstyrrer.”

Hvad er de pædagogiske begrundelser?

“Det er et simpelt spørgsmål om opmærksomhed. Telefonerne hiver hele tiden eleverne ud af undervisningssituationen. Det var heller ikke ualmindeligt, at eleverne forlod timerne med telefonen i hånden. Begrundelsen for at gå i gang var at få opmærksomheden tilbage til faget og væk fra telefonen. Det er altså lykkedes.

Den første udgave blev bygget af lister fra Silvan.Hver elev har en plads markeret med navn. Står telefonen ikke i holderen ved timens start, så uddeler Alexander Strand en fraværsmarkering. Klik for stort foto. Foto: Nicolai Devantier.

Alexander Strand underviser i historie og engelsk på gymnasiet i Himmelev tæt på Roskilde.

På overfladen ligner han et klassisk eksemplar af lærerstanden med et velvoksent fuldskæg og en ternet flonelskjorte.

Men under overfladen er Alexander Strand ikke helt almindelig.

Han har nemlig fået en god idé og hævet lidt af sin friværdi for at gøre den til virkelighed.

I dag efterspørges hans opfindelse af skoler og undervisningsinstitutioner over hele landet.

Han har opfundet en holder, hvor mobiltelefoner kan parkeres, mens der er undervisning.

Nul telefoner i timerne
I hans timer er der således ingen elever, der har en mobiltelefon indenfor rækkevidde. Og den opfindelse er blevet lidt af et tilløbsstykke.

“Jeg nåede frem til et punkt, hvor telefonerne forstyrrede undervisningen for meget. Da der ikke var en færdig løsning på problemet, så måtte jeg finde på noget selv,” fortæller Alexander Strand, efter vi har fundet os tilrette i et stille depotrum på den travle skole, der ligger hyggeligt klemt inde mellem træer og buske i udkanten af Domkirkebyen.

“Vi lavede vores egen Facebook-undersøgelse, der viste, at det slet ikke er usædvanligt, at vores elever modtager 100 beskeder fra forskellige digitale platforme per time. Det er der ingen, der kan håndtere samtidig med, at der skal læres noget fagligt.”

Derfor satte han gang i sit helt eget eksperiment.

“Jeg havde altså en plan om at tage telefonerne fra mine elever som et forsøg. Derfor tog jeg ned i Silvan, og købte en håndfuld ni-millimeter lister. Efter et par timer havde jeg flækket en mobilholder sammen. Jeg skrev elevernes navne på, og hvis mobilen ikke blev stillet i holderen før timen, udløste det fravær. En lidt hård sanktion, men det er det våben, der er.”

Sådan kom den endelige version til at se ud. Foto: Telefonrammen.

Hvordan tog eleverne den handling?

“I starten var der ballade. Det blev nærmest opfattet som et overgreb. Men efter lidt tid var de faktisk med på den. “

Gik elevernes utilfredshed ikke ud over undervisningen?

“Jeg forklarede meget tydeligt, hvad min hensigt var. Det handlede ikke om, at tage noget fra dem, men om at give dem noget faglighed. Det var et udtryk for noget godt, og det fandt de hurtigt ud af.”

Bedre karakterer end de andre
Efter endt skoleår har Himmelev Gymnasium evalueret forsøget i HF-klassen, der fik plantet en telefonholder i lokalet.

“Ud af tre HF-klasser fik denne klasse 0,8 og 1,1 point højere karakterer en de to øvrige. Ligeledes var de sociale relationer langt stærkere i denne klasse. Det var dem, der sang højest til dimissionsfesten. Det er vist aldrig set før af HF-elever, der typisk er mere stille end almindelige gymnasieklasser,” fortæller han.

Eksperimentet peger altså på højere karaktergennemsnit ved eksamen og bedre socialt miljø i klassen.

Herefter spurgte kollegaerne, om Alexander Strand ikke kunne lave en til dem. Sådan opstod ideen til at bygge en model i plastik.

“Min svoger arbejder med plastik, og han synes det var en god idé. Så jeg tog lidt af friværdien, og gik i gang med at masseproducerer den.”

Foto: Nicolai Devantier.

Har det været en god forretning?

“Det kan man ikke sige. Jeg skulle sælge 400 før det gik i nul. Nu har jeg solgt mere end det dobbelte, så det er ok, men jeg kan langt fra leve af det, og jeg elsker i øvrigt også mit job, så det forlader jeg ikke.”

Telefonholderen er i løbet af sit etårige liv blevet solgt til over 70 skoler i landet, hvilket viser, at der er et behov og ønske om at fjerne mobilen fra børn og unge og herigennem styrke nærvær i undervisningen.

Det handlerom fokus
I dag er der en telefonramme i alle klasserne på gymnasiet. Har det givet et højere gennemsnit for alle?

“Det er lidt for tidligt at sige. Det er kun i dette skoleår, at alle klasser har haft en. Desuden er det ikke alle undervisere, der anvender løsningen. Skolen tvinger ikke underviserne til at fravælge telefoner i timerne, og nogen mener måske også, at det er et overgreb mod elevernes frihed. Det er et område, som vi diskuterer med jævne mellemrum.”

Nogen vil måske sige, at du går mod strømmen. Burde du ikke inkludere telefonen i undervisningen i stedet for at sparke den ud?

“Skolerne er digitale i dag. Materialer, opgaver og tekster er i mange tilfælde digitale. Det handler slet ikke om at dræbe det digitale. Det handler alene om fokus. En telefon er for mange elever en stor fristelse, mens en computer kan lukkes ned, når opgaven er løst. Det er telefonen, der forstyrrer.”

Hvad er de pædagogiske begrundelser?

“Det er et simpelt spørgsmål om opmærksomhed. Telefonerne hiver hele tiden eleverne ud af undervisningssituationen. Det var heller ikke ualmindeligt, at eleverne forlod timerne med telefonen i hånden. Begrundelsen for at gå i gang var at få opmærksomheden tilbage til faget og væk fra telefonen. Det er altså lykkedes.

Der har i de senere år været talt og skrevet meget om CIO’erne og it-cheferne, der mister magt, fordi nye stillinger oprettes i virksomhederne – eksempelvis chief digital officer og chief data officer.

Og fordi marketingchefer, salgschefer og HR-chefer i dag også indkøber it-løsninger og sætter gang i digitale satsninger, ofte uden at CIO’en inddrages.

Peter Søndergaard, der er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan, ser CIO-rollen gennemgå en betydelig udvikling i disse år.

Han forklarer her, hvad det reelt er, der sker:

“Vi har over de sidste par år set en eksplosion af forskellige roller, som er det, vi har kaldt ‘change agent-roller’.”

“Det er roller, der eksisterer sideløbende med en CIO-funktion. Ofte er det en reaktion på, at tingene bevæger sig for langsomt, og at man ikke kan integrere hastighed, robusthed og sikkerhed i samme organisation, så man så beslutter sig for at have en anden organisation.”

“Det er roller, der ikke nødvendigvis kommer til at eksistere i al evighed, for det at håndtere ændringer, der opstår med teknologi – de digitale ændringer – er et element af, hvad enhver leder bør have af viden i fremtiden,” forklarer Peter Søndergaard til Computerworld.

Læs også: Det store algoritme-boom: Sådan udnytter du mulighederne og undgår alvorlige problemer

Gartner-topchefen drager en række paralleller:

“Det er på lige fod med, at der er en antagelse om, at man forstår lidt om finanser og salg. Og i en produktionsvirksomhed forstår man også lidt af produktion og logistik – uafhængigt af hvilken leder, det er.”

“På et eller andet tidspunkt kommer det også til at være antaget, at man forstår, hvad det er, teknologi gør rent strategisk og taktisk,” siger Gartner-rådgiveren.

“Så at sige, at én person er ansvarlig for det, er en situation, der kommer til at eksistere i måske de næste fem år – indtil det er sådan, at vi har foretaget den rigtige udvikling af vores ledere generelt set.”

Læs første del af interviewet med Peter Søndergaard her.

Peter Søndergaard er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan.

Foto: Kim Stensdal

Her er fremtidens it-chef
Men mens noget af it-chefens historiske ansvarsområde dermed deles ud på hele ledelsen i virksomheden, bliver der ikke mindre behov for en CIO i virksomheden af den grund.

Rollen og de nødvendige kompetencer ændrer sig dog ganske markant.

Peter Søndergaard giver her sit bud på, hvordan en CIO-rolle se ud om fem år:

“Jeg er altid af den holdning, at det er vigtigt ikke at se på de eksisterende roller, men at se på de kompetencer, der er nødvendige i en organisation.”

“Det er helt sikkert, at alt det, CIO’er er ansvarlige for i dag, ikke er alt det, de er ansvarlige for om fem år.”

“Alt det her er ikke et spørgsmål om at sige, at der er en CIO, eller at der ikke er det. Det handler mere om at se på, hvad det er for nogle kompetencer, der er fundamentale for en virksomhed, og som man heller ikke bør lægge ud eksternt.”

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Peter Søndergaard mener, at en grundlæggende kompetence i fremtiden er koordineringen af information- og data-strategien i en virksomhed, ligesom der også skal tages hånd om risikovurderinger og sikkerhed.

“Der skal også være nogen, der koordinerer integrationspunktet mellem teknologi – det vil sige produktet eller servicen – og så kunden. Og så skal der være nogen, der er ansvarlig for, hvordan teknologiarkitekturer integreres. Og så den sidste: Koordineringen af digital innovation i firmaet.”

“Men det vigtige ord her er, at man koordinerer. På intet tidspunkt har jeg her sagt, at man skal eje it-infrastrukturen, eller at man eksempelvis ejer alt, der har med applikationsudvikling at gøre. Det er noget, traditionelle CIO’er gør i dag,” lyder det fra Peter Søndergaard.

Pengene er ikke længere kun hos it-chefen
Gartners undersøgelser viser, at det i 2017 vil være under halvdelen af de penge, virksomhederne investerer i it på globalt plan, der vil komme fra CIO’ens budget.

Den udvikling vil mange formentlig tolke som et tegn på, at CIO’erne mister indflydelse.

“Jeg vil sige, at man mister kontrol, men ikke nødvendigvis indflydelse,” lyder analysen fra Peter Søndergaard.

“Hvis man ser på kompetencerne, der er vigtige i en virksomhed, så er de vigtige, uanset om man kontrollerer alt eller blot koordinerer.”

Læs også: De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Peter Søndergaard fremhæver, at det eksempelvis er ganske afgørende, at der er en i virksomheden, der koordinerer valget af teknologi-arkitekturer og de forskellige services, der anvendes, så det ikke bare overlades til leverandører og eksterne partnere.

“Hvis ikke der er nogen, ser på, hvad det betyder for hele arkitekturen i virksomheden, så har man i princippet outsourcet et af de vigtigste strategiske aspekter af digitaliseringen,” forklarer han til Computerworld. 

“Der bliver nødt til at være nogen, der koordinerer og også har et ansvar for at sige, hvad der er rigtigt og forkert – og det er det, jeg tror kan blive den fremtidige rolle for en CIO.”

Sådan træder du selv i karakter
Har du et godt råd til, hvordan man som it-chef i en helt almindelige mellemstor dansk virksomhed kan positionere sig selv til at blive en fremtidens CIO?

“Der er i princippet ikke så stor forskel på store virksomheder og mellemstore virksomheder. Forskellen ligger i, at det daglige ansvar for en it-chef ofte involverer både en strategisk involvering med virksomheden og en teknisk involvering med it-organisationen.”

“Det er, fordi man ikke i det ledelsesteam, man har under sig, nødvendigvis har denne her dedikerede kompetence på de forskellige områder, som man vil se i Danfoss, Grundfos, Lego, Mærsk eller Danske Bank.” 

“Det betyder, at chefen faktisk skal kunne spænde over mere. Personen skal kunne forstå de tekniske problemstillinger plus skulle hjælpe med udviklingen af selve virksomheden.”

Du skal bevise, at du kan levere værdi
Peter Søndergaard erkender, at det nogle gange kan være svært for en it-chef i en mindre virksomhed at få ledelsens opmærksomhed til de mere fremadskuende, innovative it-projekter.

Men han har samtidig et godt råd til, hvordan man sikrer sig mere opmærksomhed fra den øverste ledelse:

“Ofte er det de it-chefer, der gennem små projekter demonstrerer, at man kan arbejde med forretningssiden og levere på innovationsområdet, der får lov til sidde ved et ledelsesbord.”

Peter Søndergaard sætter nogle ord på, hvad en typisk it-chef især skal fokusere på at blive bedre til i fremtiden:

“At forstå hvad det er for en virksomhed og en forretningsmodel, man arbejder med, og at være ekstremt god til at kommunikere – til det, vi kalder storytelling: At fortælle historier og at linke det til forretningen.”

“Og så selvfølgelig til at inspirere sin egen organisation,” siger Peter Søndergaard til Computerworld, da vi møder ham i forbindelse med Gartner Symposium i Barcelona.

Læs mere fra Gartner Symposium her:

Det store algoritme-boom: Sådan udnytter du mulighederne og undgår alvorlige problemer

Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed

Der har i de senere år været talt og skrevet meget om CIO’erne og it-cheferne, der mister magt, fordi nye stillinger oprettes i virksomhederne – eksempelvis chief digital officer og chief data officer.

Og fordi marketingchefer, salgschefer og HR-chefer i dag også indkøber it-løsninger og sætter gang i digitale satsninger, ofte uden at CIO’en inddrages.

Peter Søndergaard, der er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan, ser CIO-rollen gennemgå en betydelig udvikling i disse år.

Han forklarer her, hvad det reelt er, der sker:

“Vi har over de sidste par år set en eksplosion af forskellige roller, som er det, vi har kaldt ‘change agent-roller’.”

“Det er roller, der eksisterer sideløbende med en CIO-funktion. Ofte er det en reaktion på, at tingene bevæger sig for langsomt, og at man ikke kan integrere hastighed, robusthed og sikkerhed i samme organisation, så man så beslutter sig for at have en anden organisation.”

“Det er roller, der ikke nødvendigvis kommer til at eksistere i al evighed, for det at håndtere ændringer, der opstår med teknologi – de digitale ændringer – er et element af, hvad enhver leder bør have af viden i fremtiden,” forklarer Peter Søndergaard til Computerworld.

Læs også: Det store algoritme-boom: Sådan udnytter du mulighederne og undgår alvorlige problemer

Gartner-topchefen drager en række paralleller:

“Det er på lige fod med, at der er en antagelse om, at man forstår lidt om finanser og salg. Og i en produktionsvirksomhed forstår man også lidt af produktion og logistik – uafhængigt af hvilken leder, det er.”

“På et eller andet tidspunkt kommer det også til at være antaget, at man forstår, hvad det er, teknologi gør rent strategisk og taktisk,” siger Gartner-rådgiveren.

“Så at sige, at én person er ansvarlig for det, er en situation, der kommer til at eksistere i måske de næste fem år – indtil det er sådan, at vi har foretaget den rigtige udvikling af vores ledere generelt set.”

Læs første del af interviewet med Peter Søndergaard her.

Peter Søndergaard er senior vice president og står i spidsen for Gartner Research på globalt plan.

Foto: Kim Stensdal

Her er fremtidens it-chef
Men mens noget af it-chefens historiske ansvarsområde dermed deles ud på hele ledelsen i virksomheden, bliver der ikke mindre behov for en CIO i virksomheden af den grund.

Rollen og de nødvendige kompetencer ændrer sig dog ganske markant.

Peter Søndergaard giver her sit bud på, hvordan en CIO-rolle se ud om fem år:

“Jeg er altid af den holdning, at det er vigtigt ikke at se på de eksisterende roller, men at se på de kompetencer, der er nødvendige i en organisation.”

“Det er helt sikkert, at alt det, CIO’er er ansvarlige for i dag, ikke er alt det, de er ansvarlige for om fem år.”

“Alt det her er ikke et spørgsmål om at sige, at der er en CIO, eller at der ikke er det. Det handler mere om at se på, hvad det er for nogle kompetencer, der er fundamentale for en virksomhed, og som man heller ikke bør lægge ud eksternt.”

Læs også: Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Peter Søndergaard mener, at en grundlæggende kompetence i fremtiden er koordineringen af information- og data-strategien i en virksomhed, ligesom der også skal tages hånd om risikovurderinger og sikkerhed.

“Der skal også være nogen, der koordinerer integrationspunktet mellem teknologi – det vil sige produktet eller servicen – og så kunden. Og så skal der være nogen, der er ansvarlig for, hvordan teknologiarkitekturer integreres. Og så den sidste: Koordineringen af digital innovation i firmaet.”

“Men det vigtige ord her er, at man koordinerer. På intet tidspunkt har jeg her sagt, at man skal eje it-infrastrukturen, eller at man eksempelvis ejer alt, der har med applikationsudvikling at gøre. Det er noget, traditionelle CIO’er gør i dag,” lyder det fra Peter Søndergaard.

Pengene er ikke længere kun hos it-chefen
Gartners undersøgelser viser, at det i 2017 vil være under halvdelen af de penge, virksomhederne investerer i it på globalt plan, der vil komme fra CIO’ens budget.

Den udvikling vil mange formentlig tolke som et tegn på, at CIO’erne mister indflydelse.

“Jeg vil sige, at man mister kontrol, men ikke nødvendigvis indflydelse,” lyder analysen fra Peter Søndergaard.

“Hvis man ser på kompetencerne, der er vigtige i en virksomhed, så er de vigtige, uanset om man kontrollerer alt eller blot koordinerer.”

Læs også: De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Peter Søndergaard fremhæver, at det eksempelvis er ganske afgørende, at der er en i virksomheden, der koordinerer valget af teknologi-arkitekturer og de forskellige services, der anvendes, så det ikke bare overlades til leverandører og eksterne partnere.

“Hvis ikke der er nogen, ser på, hvad det betyder for hele arkitekturen i virksomheden, så har man i princippet outsourcet et af de vigtigste strategiske aspekter af digitaliseringen,” forklarer han til Computerworld. 

“Der bliver nødt til at være nogen, der koordinerer og også har et ansvar for at sige, hvad der er rigtigt og forkert – og det er det, jeg tror kan blive den fremtidige rolle for en CIO.”

Sådan træder du selv i karakter
Har du et godt råd til, hvordan man som it-chef i en helt almindelige mellemstor dansk virksomhed kan positionere sig selv til at blive en fremtidens CIO?

“Der er i princippet ikke så stor forskel på store virksomheder og mellemstore virksomheder. Forskellen ligger i, at det daglige ansvar for en it-chef ofte involverer både en strategisk involvering med virksomheden og en teknisk involvering med it-organisationen.”

“Det er, fordi man ikke i det ledelsesteam, man har under sig, nødvendigvis har denne her dedikerede kompetence på de forskellige områder, som man vil se i Danfoss, Grundfos, Lego, Mærsk eller Danske Bank.” 

“Det betyder, at chefen faktisk skal kunne spænde over mere. Personen skal kunne forstå de tekniske problemstillinger plus skulle hjælpe med udviklingen af selve virksomheden.”

Du skal bevise, at du kan levere værdi
Peter Søndergaard erkender, at det nogle gange kan være svært for en it-chef i en mindre virksomhed at få ledelsens opmærksomhed til de mere fremadskuende, innovative it-projekter.

Men han har samtidig et godt råd til, hvordan man sikrer sig mere opmærksomhed fra den øverste ledelse:

“Ofte er det de it-chefer, der gennem små projekter demonstrerer, at man kan arbejde med forretningssiden og levere på innovationsområdet, der får lov til sidde ved et ledelsesbord.”

Peter Søndergaard sætter nogle ord på, hvad en typisk it-chef især skal fokusere på at blive bedre til i fremtiden:

“At forstå hvad det er for en virksomhed og en forretningsmodel, man arbejder med, og at være ekstremt god til at kommunikere – til det, vi kalder storytelling: At fortælle historier og at linke det til forretningen.”

“Og så selvfølgelig til at inspirere sin egen organisation,” siger Peter Søndergaard til Computerworld, da vi møder ham i forbindelse med Gartner Symposium i Barcelona.

Læs mere fra Gartner Symposium her:

Det store algoritme-boom: Sådan udnytter du mulighederne og undgår alvorlige problemer

Fire rødglødende trends presser internettet: Derfor har det svært ved at følge med

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

De mobile platforme storhitter – men vi begår en fejl med gamle data og applikationer

Seks vigtige principper: Her er den nye måde at arbejde med it-sikkerhed på

Derfor er du tvunget til at dele dine data og algoritmer med resten af verden

Algoritmernes tid er kommet – snart vil de ændre alt for din virksomhed