Daily Archives: March 4, 2016

IT-Branchen råber vagt i gevær med budskabet om, at sessionslogning vil give poltiiet direkte adgang til almindelige borgeres GPS-data fra mobilen.

Men det er mildt sagt ikke noget, som politiet kan genkende.

“Det er simpelthen ikke rigtigt,” lyder det fra Kim Aarenstrup, Centerchef for Nationalt Cyber Crime Center, da Computerworld fortæller ham om IT-Branchens advarsel til borgerne.

Læs også: IT-Branchen slår alarm om masseovervågning: Politiet vil GPS-tracke dig

“IT-branchen har jo selvfølgelig lov til at skrive, hvad de vil. Men lige det her er simpelthen forkert,” siger centerchefen, inden han forsøger at forklare, hvad sessionslogning faktisk betyder i politiets verden.

“Sessionslogning giver ikke adgang til andet historisk end de data, vi har nævnt tidligere.”

Det drejer sig om afsendende og modtagende IP-adresse, protokol og portnummer, volumental, tidspunkt og maste- og celleoplysninger for mobiler.

“Og det kan vi kun få adgang til på baggrund af en konkret mistanke om rigtig alvorlig kriminalitet og kun per retskendelse.”

Så IT-Branchen har misforstået noget?

“Nogle gange blander folk fremadrettede og bagudrettede informationer sammen og misforstår tingene. Sessionslogning handler kun om historisk internetadfærd. Vi har ikke direkte adgang til noget via sessionslogning.”

Så hvad skal der til, for at politiet kan få adgang til GPS-data fra en borgers mobiltelefon?

“Hvis vi skal have GPS-informationer ud af en mobiltelefon, så skal vi have hænderne på telefonen. Hvis vi eksempelvis via sessionsloggen finder frem til en rocker, som har skudt et andet menneske, så sparker vi døren ind og tager både ham og hans mobil, og så kan vi selvfølgelig se, hvad der ligger i den,” understreger Kim Aarenstrup.

Så hvis politiet skal have GPS-data fra en telefon, skal I have fat på selve telefonen?

“Vi kan ikke få adgang til GPS-data fra mobiltelefoner på anden måde. Vi skal ud og have fat i selve devicet.”

Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Inden Region Hovedstaden i samarbejde med Region Sjælland for alvor er begyndt at rulle den fællesindkøbte sundhedsplatform ud til sit kliniske personale, har Region Hovedstaden været på indkøb hos Citrix.

I den største enkeltstående aftale nogensinde for Citrix Danmark har Region Hovedstaden købt licenser til applikationsvirtualisering til 35.000 klinikere som sygeplejersker og læger på regionens hospitaler.

De tusindvis af klinikere vil dermed få serveret sundhedsplatformen på en vilkårlig maskine på hospitalet, hvorfra de nu vælger at logge på sundhedsplatformen.

For hele ideen med applikationsvirtualiseringen leveret via Citrix’ XenApp er, at klinikkernes applikationer bliver leveret virtualiseret på den computer, som de nu logger på.

“Vores virtualiseringsmiljø stod med udrulningen af sundhedsplatformen over for en relancering, og derfor har vi kigget på de muligheder, der er i markedet. På den baggrund har vi så valgt løsningen fra Citrix,” forklarer Region Hovedstadens infrastrukturchef, Allan Christiansen, til Computerworld.

Han ønsker ikke at gå i detaljer med de økonomiske aspekter af aftalen, men siger, at der er tale om ‘pænt tocifret millionbeløb’.

VMware på vej ud i kulden
I dag har Region Hovedstaden en stor virtualiseringsplatform baseret på VMware-teknologi, som siden 2011 har leveret virtuelle desktops (VDI) til klinikkerne.

Det kan du læse mere om her: Region H sparer dagligt 4.000 timer med virtualisering

Efter nogle indledende indkøringsvanskeligheder bedyrer Region Hovedstadens infrastrukturchef Allan Christiansen, at VMwares VDI’er kører fint i regionen.

Ikke desto mindre kan VMware stå til at blive fyret, da overlappet mellem selskabets VDI-løsning og applikationsvirtualiseringen fra Citrix kan blive for stort.

“Vi ønsker sandsynligvis ikke at have to næsten ens virtualiseringsløsninger kørende ved siden af hinanden. Derfor skal vi have analyseret brugsmønstret i den kommende tid, og så tager vi bestik af situationen til sommer,” forklarer Allan Christiansen.

Såfremt VMware ryger på porten med VDI’erne, vil Region H spare omkring 20 millioner kroner over de fem år, som regionen har tegnet kontrakt med Citrix i.

“Vi har sammenlignet applikationsløsninger fra blandt andre VMware og Citrix, og i dette arbejde har vi informeret VMware om vores beslutninger, hvilket selskabet har taget meget professionelt. Vi har jo også stadig en serveraftale kørende med VMware på andre fronter,” lyder det fra Allan Christiansen.

Ingen tid til eksperimenter
De tre bærende elementer i Region Hovedstadens valg af en applikationsvirtualisering har været funktionalitet, pris og krav fra it-selskabet Epic, som leverer den store sundhedsplatform til regionen. 

Allan Christiansen fortæller, at omkring 75 procent af alle sundhedssystemer fra it-selskabet Epic kører via Citrix’ applikationsvirtualisering, og den erfaring er han rigtig glad for.

“Det har skullet gå stærkt, da sundhedsplatformen skulle stå klar til test i starten af januar og stå helt færdig i 2017, så der har ikke været tid til eksperimenter,” siger Region Hovedstadens infrastrukturchef.

Undervejs i implementeringen har Citrix fløjet eksperter ind fra Dubai, da det er selskabet selv uden hjælp fra danske konsulenthuse, der står for udrulningen af virtualiseringsteknologien sammen med it-folk fra Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden har allerede rullet den nyindkøbte applikationsvirtualisering ud til de klinikere, der i disse måneder bliver undervist i sundhedsplatformen.

Den første store implementering sker dog først den 21. maj, når sundhedsplatformen bliver taget i brug hospitalerne i Herlev og Gentofte.

Hele sundhedsplatformen til cirka en milliard kroner forventes at være færdigudrullet for både Region Hovedstaden og Region Sjælland i 2017.

Du kan læse mere om regionernes store sundhedsplatform her: Gigantisk it-projekt: Skal bruge “betydeligt” antal medarbejdere

Læs også: 
Her er vinderen af dansk milliardudbud

Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

Forbrugerombudsmanden Christina Toftegaard Nielsen har politianmeldt det tyskbaserede online-tøjfirma Zalando med en global omsætning på godt 22 milliarder kroner for spam i Danmark.

Konkret skulle Zalando have udsendt 173 spammails – uopfordrede reklamemails – til 18 personer, hvoraf hovedparten af de elektroniske breve indeholdt personlige anbefalinger af tøjselskabets produkter.

Det skriver Forbrugerombudsmanden på sin hjemmeside.

Her fremgår det også, at 16 af klagerne har oplyst, at de aldrig har givet samtykke til at modtage de omtalte reklamemails fra Zalando.

To af klagerne angiver, at de har modtaget tøjfirmaets reklamer, selvom de har trukket deres samtykke til dette tilbage.

Zalando beklager
Zalando har forklaret miseren med, at der har været tale om anbefalingsmails, hvor selskabet gjorde kunderne bekendte med lignende produkter til dem, der allerede havde købt.

Selskabet erkender dog også, at der har været systemfejl, så brugerne i visse tilfælde ikke har kunnet fravælge muligheden for reklamemails.

Den systemfejl har selskabet beklaget, mens tøjgiganten også ifølge Forbrugerombudsmanden har været behjælpelig med at få belyst sagerne, ligesom udsendelse af mails til de berørte kunder er stoppet.

I ét tilfælde har tøjselskabet dog helt afvist, at der skulle være tale om reklamemails, men at mailen i dette konkrete tilfælde var nødvendig kommunikation i forbindelse med køb og returnering af en vare.

Står til 17.300 kroner i bøde
Hvis alle anklagepunkter går igennem, står Zalando til en bøde på i alt 17.300 kroner.

Det skyldes, at spamregnskabet bliver udarbejdet med 10.000 kroner for de første 100 udsendte mails, mens alle spammails herefter bliver takseret til 100 kroner per mail.

Forbrugerombudsmandens presseafdelingen forklarer til Computerworld, at sagen nu ligger til efterforskning hos politiet, hvorefter det formodentlig kommer en afgørelse på sagen i løbet af 2016.

Læs også:

Stort smæk: Kendt dansk webbutik betaler danmarkshistoriens største spam-bøde

Posten udnyttes groft i spambølger: Derfor er det så svært at få styr på problemerne

Interview: Som en 22-årig knægt satte Stefan Bruun sig ind i en flyver med kurs mod Japan for at udforske iværksættertilværelsen på nærmeste hold.

Og den beslutning skulle vise sig at være god for karrieren, selv om han smuttede fra kandidatstudierne, der ellers lå som den naturlige del af studieplanen.

“Igennem en ven fik jeg mulighed for at være med i det team, der skulle skabe vækst for internetforretningen Groupon i Kina, og det blev en ret vild oplevelse, Vi var heldige med at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, og over en periode på små fem måneder ansatte vi 3.000 nye medarbejdere. Det var som at ride på en bølge af adrenalin, der ikke stoppede igen,” fortæller Stefan Bruun til Computerworld.

Hvordan kan man nå at ansætte 3.000 folk på så kort tid?

“Arbejdet i Kina har været et parløb med mine nuværende partnere i Nova Founders Capital, så vi var flere om opgaven. Men det var ret vildt. Det handlede om at finde nogle gode folk, der kunne hjælpe. Andet ville være helt umuligt. I en periode åbnede vi i Kina mellem fem og ti kontorer hver eneste uge. Det gik rigtig stærkt.”

Er det ikke svært at bygge en virksomhed op i Kina?

“For nogle virksomheder er det nok svært. Men for internetvirksomheder hopper man uden om mange forhindringer. Vi er eksempelvis aldrig stødt på korruption eller lignende. Når der kommer en blond fyr hele vejen fra Europa, så tænkte mange nok også, at så måtte det være et spændende projekt,” griner han.

Stefan Bruun er netop blevet sat på magasinet
Forbes liste over de mest håbefulde erhvervsfolk i Asien under 30 år.

Hvad kan du bruge anderkendelse til?

“Anerkendelse er dejlig. Men det er også blevet lettere at finde folk og få opmærksomhed fra andre.”

Finansmagasinet Forbes har sat Stefan Bruun på listen over de mest håbefulde erhvervspersoner under 30 år i Asien. Dump: Forbes.

Finansplanerne bliver skrinlagt
Det var ellers slet ikke it-iværksætteri, der stod øverst på listen over jobønsker for den ambitiøse CBS-studerende.

Han havde nemlig et defineret ønske om at indtage Londons finansunivers og gerne fra et skrivebord placeret bag murene i en af de store investeringsbanker. For at komme forrest i jobkøen og nå frem til de rigtige folk fik Stefan Bruun en lys ide.

I stedet for at støde hovedet mod muren i bankernes HR-afdelinger i jagten på jobbet, så vendte han sammen med en partner tingene på hovedet og arrangerede i stedet en konference om finans-emnet og inviterede på den måde de potentielle arbejdsgivere til at komme til ham.

Og held skulle vise sig at være noget, som han selv opsøger.

“Vi havde den bagtanke, at konferencen kunne være en vej ind i finansbranchen. Men ideen udviklede sig til at blive ret omfattende. I starten var det svært at få folk til at komme og tale men da, der først gik hul på bylden, så gik det pludselig stærkt.”

Hvordan fik I stablet den på benene?

“Vi var heldig, at et par gode navne sagde ja til at komme. Da den første havde sagt ja, så var det straks lettere, at få den næste med ind i folden, og så gik det slag i slag.”

Da de rigtige talere kunne præsenteres, så kom deltagerne også.

“Deltagere og talere kom fra hele Europa og Financial Times kom og dækkede den. Det gik en del over forventning.”

Men det var vel et selvpromoveringsprojekt?

“Både og. Det gav mulighed for, at en 20-årig dansker kunne komme i direkte kontakt med relevante personer. Men deltagerne fik også en oplevelse.”

Hele projektet skulle dog være medvirkende til, at Stefan Bruuns plan om et finansjob i London blev ændret. Arbejdet med at sætte nye ting i gang havde givet blod på tanden til i stedet at rette blikket mod iværksætteri.

“Arbejdet med konferencen åbnede virkelig mine øjne for iværksætteriet. Bagefter var der ikke tvivl om, at det i stedet var den vej jeg skulle gå.”

Ligeledes lå it og teknologien også i kortene, selv om emnerne heller ikke befandt sig længst fremme i hukommelsen.

“Jeg har altid været teknologiinteresseret, men det var ikke planen, at gøre det til en levevej. I forbindelse med iværksætter-tilværelsen kom det dog helt naturligt ind i planerne igen,” fortæller han.

Rejste rundt med to tolke
Efter flyet var landet i Japan, begyndte arbejdet med at få vækst i Grupon.

“Jeg rejste rundt med to tolke, for jeg kunne ikke et eneste af de sprog, der bliver talt i regionen. Den ene oversatte tale mens den anden oversatte mine e-mail. Det var sjovt og skørt, men det virkede.”

Efter et par år forlod han Groupon.

Først for at arbejde i Rocket Internet, der er en platform til online spartups og siden som partner i Nova Founders Capital, der investerer i, køber og opbygger online virksomheder fra bunden.

I øvrigt sammen med den danske kammerat Mads Faurholt-Jørgensen.

Læs mere her: Manden med 300 millioner it-investeringskroner i lommen: Her er markedet for den næste store online-succes

Virksomheden har i øjeblikket investeret i mere end 30 projekter i Asien og i Europa.

I Danmark har man blandt andet penge i projektet samlino.dk, der sammenligner finansielle produkter som bank eller forsikring.

Et koncept, som udbydes i rigtig mange regioner.

Læs også: Dansk prissammenlignings-site får 15 millioner kroner: Sådan skal pengene bruges

Et år i en kuffert
Hvor meget rejser du?

“Meget. Når man starter noget, så er det vigtigt, at man er på stedet. Man kan ikke sidde i Hong Kong og etablere en forretning i Taiwan. Da det gik hurtigst, var der et år, hvor jeg kun boede på hoteller. I dag har jeg base i Hong Kong, og jeg har da også en kæreste, selv om jeg ikke sidder hjemme og ser tv hver aften,” griner han.

Er du rig?

“Vores penge er bundet i vores projekter. Men jeg håber da, at jeg bliver rig en dag. Det er dog ikke pengene, der driver mig. Det er projekterne.”

Vender du tilbage til Danmark igen

“Næppe Danmark, men jeg vender nok tilbage til Europa.”

Den planlagte sessionslogning lader nu til at blive endnu mere omsiggribende end tidligere antaget.

For det er tilsyneladende ikke ‘bare’ et spørgsmål om at spore befolkningens bevægelser på internettet.

IT-Branchen advarer nu direkte om, at Justitsministeriets planer om sessionslogning også inkluderer sporing af dine bevægelser i den fysiske verden.

Skærmdump: Twitter

GPS-tracking af befolkningen
I en underskriftsindsamling på It-Branchens hjemmeside skriver brancheforeningen, at lovforslaget giver politiet lov til at hente “GPS-koordinater direkte fra mobilen” hos borgere, som ikke er under mistanke for en forbrydelse.

I undeskriftsindsamlingen, som IT-Branchen vil sende til både Justitsminister Søren Pind og samtlige partiers retsordførere, understreger IT-Branchen, at det planlagte indgreb “slet ikke [vil] have den ønskede effekt, da kriminelle med simple værktøjer nemt kan komme uden om det.”

Læs også: Overvågningsekspert skærer igennem: Selvfølgelig skal Danmark have sessionslogning

Kommunale it-chefer om sessionslogningen: Op til halvanden million devices  sejler udenom Søren Pind hver eneste uge

Mens sagen raser om, hvorvidt Apple skal hjælpe FBI med at åbne en krypteret iPhone vedrørende San Bernardino-massemordet i december, har en anden it-gigant truffet et højst overraskende valg.

For det er kommet frem, at Amazon for nogle måneder siden har besluttet at fjerne krypteringen fra sin Fire Tablets, som kører på styresystemet Fire OS 5.

Det betyder kort og godt, at data lokalt gemt på Fire-maskinen med OS 5 ikke længere er krypterede.

Den beslutning går stik mod den generelle krypteringstendens, som Google og ikke mindst Apple med den verserende sag fra San Bernardino in mente har praktiseret i de foregående år.

Læs også: Apple vil stramme kryptering til nye højder i kølvandet på spionsag: Glemmer du din kode, er der nul hjælp at hente

Det skriver Fortune.

Amazon: Ikke populært nok
Til Fortune forklarer Amazons talskvinde Robin Handaly, at beslutningen blev truffet tilbage i efteråret 2015, da Fire OS 5 blev lanceret.

“Det var en feature, som kun få kunder benyttede sig af,” forklarer hun selskabets beslutning med.

Fjernelsen af krypteringen har i de seneste uger været diskuteret heftigt på blandt andet Amazons eget forum, hvor flere brugere har luftet bekymringer om, at fjernelse af krypteringen svækker sikkerheden.

Også sikkerhedseksperten Bruce Schneier har givet sig besyv med i sagen, hvor han ifølge Fortune kalder beslutningen for ‘dum’, mens han opfordrer selskabet til at genintroducere krypteringen.

“Forhåbentligt vil markedet fortælle dem (Amazon, red.), at de skal gå i den modsatte retning,” siger Bruce Schneier ifølge finansmediet.

Beslutningen om krypteringsfjernelsen møder også skarp kritik fra blandt andre it-organisationen Electronic Frontier Foundation, som mener, at Amazon bør tilbyde kunderne kryptering som en standardløsning. 

Ifølge mediet The Daily Dot vil fjernelse af krypteringen kun ramme tablet-brugere, selvom andre Amazon-produkter som Kindle Fire, Fire Phone, og Fire TV devices også kører på samme Fire OS-styrestystem. 

Læs også:

Kryptering er et kæmpe-problem for danskerne: Så alvorlig er situationen

Forbyd kryptering, del al information og lad os sammen overvåge hinanden – så vinder vi

Han er egentlig uddannet svagsstrømselektroingeniør og troede, at han efter studierne skulle bygge synthesizere. En interesse som gik fint i spænd med bijobbet som trommeslager.

Men en ven fik Thomas Grane ind i Matas, hvor han næste år kan fejre noget, som it-branchen sjældent ser: 25 år i samme virksomhed.

Undervejs er Thomas Grane gået fra konsulent til at blive Matas første it-direktør, blevet drevet af en kapitalfond, gået på børsen, fem-doblet it-afdelingen og oplevet, hvordan holdningen til it-afdelingen er skiftet.

Computerworld tog til Matas hovedsæde i Allerød nord for København for at høre Thomas Granes historie om, hvad der skal til for at blive Matas første it-direktør, hvad det betyder at arbejde for en kapitalfond, hvordan man holder på de rigtige folk – og hvor meget holdningen til it-afdelingen er skiftet de sidste 24 år.

Om at blive Matas første it-direktør
Thomas Grane, hvordan blev du it-direktør for Matas?

“Jeg blev it-direktør for cirka halvandet år siden og blev en del af den 10-personer store topledelse hos Matas. Inden da havde jeg i en del år været it-chef med reference til vores CFO. Og før det var jeg i 15 år ansvarlig for it-drift hos Matas.

At jeg er blevet Matas første it-direktør har selvfølgelig handlet om min ambition. Men det handler lige så meget om, at virksomheden har bevæget sig i en retning, hvor de digitale platforme styrer mere og mere af forretningen helt ud til kunden på alle kanaler og med en ambition om ægte omnichannel, så er det relevant at få det digitale helt tæt på beslutningerne.

Topledelsen er dog ikke et sted, du kommer med i, hvis I stadig har en debat om, hvordan driften kører.

Kører den ikke, så bliver du i stedet hurtigt trukket i næsen med alt det, som ikke virker. Og så havner man som it-mand alt for ofte i nogle enormt komplekse forklaringer, hvor man forklarer og forklarer til en direktør, hvis verden er, at lampen enten lyser grønt eller rødt.

Pak bare teknologibegejstringen væk
Det er så vigtigt at have stærke mellemledere, der kan give dig rygdækning og  sikre dig ro. Derfor er organisationsopbygning så centralt for en god it-chef.

Så jeg vil sige, at jeg kom i betragtning, da ledelsen kunne se, at jeg kunne forstå organisationen, tænke strategisk og tale forretning. For der er ingen vej uden om at kunne tale sproget og beherske forretningens begrebsverden.

Entusiasmen for teknologi kan du godt gemme væk. For på det plan handler det ikke om hvad der er spændende, det handler om at skabe værdi. Teknologibegejstringen kommer du ingen vegne med.”

(Artiklen fortsætter under billedet)

Om at arbejde for en kapitalfond
Matas har haft flere ejere: De enkelte butiksejere i en kæde, en kapitalfond og nu som aktieselskab. På det seneste er flere danske virksomheder også blevet opkøbt af kapitalfonde – hvordan oplevede du ejerskabet?

“Da jeg kom til Matas var vi en frivillig kæde, så blev vi ejet af en kapitalfond, og siden 2013 har vi været en børsnoteret virksomhed. Det er virkeligt tre forskellige verdener.

Det største skifte var dog, da vi gik fra at være en frivillig kæde til at være drevet af en kapitalfond.

Man kan sige meget om kapitalfonde, men for os på hovedkontoret gjorde det beslutningsprocesserne langt mindre omstændige at skifte til den type ejer.

Vi gik fra at have en kæmpe ejerkreds med cirka 170 butiksejere, som skulle være enige, og så til en kapitalfond, hvor alt det, som vi gerne ville, blev sluppet fri, men for os på hovedkontoret gjorde det beslutningsprocesser langt mindre omstændige at skifte til den type.

Bagsiden var, at det alt sammen skulle forløses på kort tid.

Reelt set blev der lynhurtigt igangsat 20 it-projekter – og inden vi nåede at komme i mål med dem, så skulle der endnu mere ud.

For Matas og for it-afdelingen var det var udvikling på speed i de i alt seks år, som ejerskabet hos kapitalfonden varede.

Omdrejningspunkterne var effektivisering, indsourcing og centralisering – og alene første år kom der 75 mennesker til.

På mange områder var det i begyndelsen sådan, at havde man lavet noget i tre måneder, så var man pludselig eksperten på området.

For it-afdelingen var der en masse processer, der skulle sættes strøm til, som man ikke havde haft it systemer til før. Samtidig skulle alt lige fra et centralt lønkontor til en drift og salgsorganisation bygges op.

Vi lavede blandt andet et HR-systemer som kunne styre timeplanlægning, kørte et kæmpe ERP-projekt og etablerede en regnskabsafdeling, som skulle stå for regnskab for over 250 butikker.

Det var samtidig en kæmpe personlig rejse at skulle gå fra at have ansvar for drift til at være inde over beslutninger om stort set alt.”

Om at holde på de rigtigt folk – og hvem Matas ansætter nu
Du har været i Matas i 24 år, mange af dem med de samme kollegaer. Hvad skal der til for at holde på folk inden for it, hvor konkurrencen om folk er hård?

“Da jeg begyndte i 1992 var vi fem ansatte i it-afdelingen. Nu vi 25 mand. Det store ryk kom, da vi satte strøm til processerne. Der havde vi brug for folk. Vi har en ret lav medarbejderomsætning. Og det er på trods af, at mange af mine folk er specialister, som lige så godt kunne være konsulenter frem for at sidde på indersiden.

Det sætter virkelig fokus på lønspørgsmålet. For hverken det private eller det offentlige kan matche lønniveauet for specialister, som arbejder som konsulenter. De kan jo reelt få en direktørløn, hvis de gider knokle.

Skal man holde på de gode folk, så handler det om kultur og de rette frihedsgrader. Min rolle er derfor at skabe et attraktivt miljø, hvor begejstringen for den fælles mission er tydelig, så folk har lyst til at blive.

Ansættelser viser, hvor tæt it er på forretningen
Og så skal man beslutte sig for, hvad der er strategien. For hvis jeg for eksempel har en konstant udskiftning af AX-arkitekter, så er det svært af forankre viden internt og levere et stabilt udviklings flow – så kan jeg lige så godt droppe det område inhouse og lægge det ud i byen.

Men de seneste ansættelser viser, hvor tæt it er på forretningen.

Jeg ansatte senest en digital omnichannel projektleder, Det er reelt en mand i marken, som skal sikre, at arkitekturen på tværs af salgs- og kommunikations kanaler ikke stikker af. Så ClubMatas data ikke fjerner sig fra eksempelvis webshoppen.

Det er et job man bare ikke kan være for indadvendt og dybt nørdet i. For man skal kunne tale med hele forretningen lige fra marketing til indkøbschefer, altså folk som ikke taler it-sprog.

Derfor er vi også begyndt at bruge ordet digital meget mere end it. Nye folk er digitale projektledere, ikke it-projektledere. For i sidste ende handler det, vi foretager os, om platforme og understøttelse af processer.

Lidt i samme genre, så er en af mine stærkeste relationer i virksomheden til vores marketingsdirektør.

Vi er nået så langt, at jeg drømmer marketing, og hun drømmer it. Det er en stærk og vigtig relation, og havde vi det ikke sådan, så kunne vi ikke lykkes lige så godt med det her kæmpe projekt med vores store Matas-kundeklub.

Så hvis man ikke opbygger et succesfuldt it-marketings-team, så lykkes man bare ikke med sine omnichannel projekter i en moderne detail virksomhed. Det er min vigtigste erfaring fra de seneste par års hurtige udvikling.”

Om resten af virksomhedens holdning til it-afdelingen
Teknikken har udviklet sig voldsomt de sidste par årtier – og det samme har virksomhedernes fortrolighed med og forventninger til teknologien. Hvordan har du oplevet holdningen til it-afdelingen ændre sig? 

“Jeg kan ikke huske, at der var nogen i 1990′erne, som talte forretning med os. For udeforstående var vi nok edb-mænd i en edb-afdelingen, som man kun kunne tale edb med.

Dengang var der nok mange, der syntes, at en it-afdeling ikke havde gjort andet end at introducere problemer.

Og havde man gjort det godt, så kunne man sidde på sit kontor og glæde sig over, at ingen kom. Stilheden betød, at det, man havde opbygget, virkede.

Så var der en mellemfase i begyndelsen af 00′erne hvor ledelsen opfattede, at it var en forretnings-enabler. Så man kunne dengang opleve, at direktionen vovede sig ned til os i it-afdelingen for at snakke med os.

Der begyndte afhængighedsforholdet så småt at være klart for ledelsen. Måske også fordi omkostningerne til it begyndte at stige i takt med, at processerne blev digitale.

Vil digitalisere sig til vækst
I den nye fase, hvor jeg er nu, er vi en helt klar forretnings-enabler. Vores administrerende direktør har direkte udtalt, at vi vil digitalisere os til vækst.

Det er ikke et punkt på dagsordenen, som er “it”, det er selve basis for Matas langt hen af vejen.

Selvfølgelig får jeg stadig lidt host af og til med en pc, som ikke virker, men det fylder generelt ikke noget i virksomheden.

Et kæmpe skift er, at det var en afgrænset verden, da jeg begyndte her i 1992. Integration mellem ting var ikke et begreb, som vi brugte. Størstedelen af virksomheden var jo analog, så vi printede pluklister på lageret. De havde jo ikke systemer, de havde bare en printer.

Jeg kalder det lim, det er det, som it skal være for at få ting til at hænge sammen. Og hold op, hvor limede vi meget i vores it i gamle dage.

Det hang nok også sammen med, at robustheden ikke var imponerende på alt andet udstyr end de store mainframes. Men utroligt nok accepterede man den gang, at det tog 15 minutter at boote ind i Windows 3.1. Det får jeg ikke nogen til købe i dag”

Formand for Foreneingen for Kommunale it-chefer (KRITA), Henrix Brix

Hele idéen bag planerne om sessionslogning af alle danske internetbesøg er, at man registrerer alt om alle.

Men det er der bare ikke noget, der tyder på, at man faktisk kommer til, fortæller formanden for Foreningen for Kommunale it-chefer (KITA), Henrik Brix.

“Som det ser ud nu er kommunerne jo undtaget, og det er vi som udgangspunkt glade for, men logningen bliver væsentligt mindre værd. For alt i vores netværk går jo udenom logningen,” forklarer han.

1.200.000 devices om ugen
Det er ikke så få devices, der vil snige sig udenom sessionslogningen.

For eksempel bliver Favrskov kommunes offentligt tilgængelige internetforbindelser benyttet af ikke mindre end 15.000 unikke devices om ugen, fortæller Henrik Brix.

“3000 af dem er kommunens egne, men de 12.000 devices tilhører almindelige borgere.”

Mange af de devices tilhører skoleelever, men nettet står frit til rådighed for alle, og det er et kæmpe hul i planerne om sessionslogning, mener Henrik Brix.

Læs også: Overvågningsekspert skærer igennem: Selvfølgelig skal Danmark have sessionslogning

“Der er 12.000 unikke borgerejede devices på Favrskov Kommunes net om ugen. Ganger man det op, er det omkring 1,2 millioner devices på landsplan. De kriminelle kan bare gå på bibliotek eller ældrecenter og browse alt, hvad de vil, på vores IP-adresse.”

Derfor mener KITA-formanden da også, at hele planen om sessionslogning er mildt sagt uheldig og nytteløs.

“Det er en urimelig overvågning af os alle for at fange en enkelt slyngel. Det er bevidstløs masseovervågning, der er nytteløs.”

Læs også: Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Er det offentlige virkelig undtaget?
Kita-formandens kritik hviler på formodningen om, at den nye sessionslogning vil gå uden om det offentliges netværk, ganske som den forrige model gjorde. Men kan man nu også være sikker på det?

Der har i hvert fald ikke været en eneste stemme, som har sagt andet endnu.

Sidst Computerworld spurgte Justitsministeriet, lød svaret, at det kunne vi få at vide, når loven kom i høring.

Men selv om Folketinget skal stemme om loven sidst i marts, er den stadig ikke sendt i høring.

Indtil videre læner Henrik Brix sig op ad, hvad han hører på vandrørene, og det peger alt sammen på, at det offentliges net går fri af sessionslogningen igen.

“Det, jeg hører, er, at det her rammer den samme kreds, som blev ramt sidst. Dem, der lever af at sælge ydelserne.”

Hellere hul i nettet end hul i lommen
Som udgangspunkt kan det virke halvbagt med så stort et hul i logningsnettet, men formanden for de kommunale it-chefer har et bud på, hvorfor Justitsministeriet ikke vil pålægge kommunerne at logge deres nettrafik.

“Hvis kommunerne skulle betale for at kunne sessionslogge, ville vi jo gå til staten og bede om pengene. Vi har ikke den logning i dag, og det ville jo koste.”

Læs også: Overvågningsekspert skærer igennem: Selvfølgelig skal Danmark have sessionslogning