Daily Archives: March 7, 2016

Lettelse.

Sådan er reaktionen fra formanden for Region Sjælland, Jens Stenbæk (V), efter at revisionsfirmaet PwC i dag har fremlagt sine konklusioner på en kulegravning af regionens it-indkøb for en snæver kreds af regionens toppolitikere.

PwC’s kulegravning kommer efter at en foreløbig undersøgelse fra Rambøll efteråret havde skabt frygt for, at regionen i forbindelse med den aktuelle bestikkelsessag har betalt overpris for sine it-indkøb og at store millionbeløb og varepartier var afregnet og leveret udenom de officielle kanaler.

Den mistanke har PwC nu aflivet, lyder det fra Jens Stenbæk.

“Rapporterne fra Rambøll i efteråret antydede, at vi havde et stort et manglende match mellem fakturaer og betalinger på 55 millioner kroner. Der var også nogle skæve leveringsadresser for levering af it-produkter til nogen, der ikke havde noget med Region Sjælland at gøre, og endelig at vi måske havde betalt for meget for varerne.”

“De tre anklager er nu frafaldet gennem rapporten fra PwC,” siger Jens Stenbæk.

Han oplyser, at man nu kun mangler at gøre rede for 7.000 kroner ud af samlede indkøb på cirka 700 millioner kroner. Desuden har undersøgelsen kun afsløret tre eksempler på levering til adresser udenfor regionen.

Desuden lyder meldingen fra PwC, at manglende udbud af it-ordrer ikke har ført til, at regionen har betalt mere for sit it-udstyr.

Rod siden 2009
PwC-undersøgelsen har dog afsløret et syndigt rod i regionen forretningsgange, når det gælder bogføring og kontrol med regionens it-indkøb. Roderiet går ifølge Jens Stenbæk helt tilbage 2009.

Han retter især søgelyset mod regionens eksterne revisionsfirma BDO, som han mener har ladt de ansvarlige politikerne i regionsrådet i stikken.

“Vi er lidt chokerede over, at det viser sig, at den eksterne revision ikke har sørget for, at der er ført tilsyn med it-området, fordi det er et højrisikoområder med mange indkøb og mange indkøbere.”

“BDO er politikernes garant for, at der er det nødvendige ledelsestilsyn. Efter i dag må vi stille spørgsmålstegn ved, om det er blevet trykprøvet tilstrækkeligt,” siger Jens Stenbæk, som understreger, at rodet i regionens it-afdeling ikke har ført til, at regionen har tabt penge.

“Men der er nok mere held end dygtighed. Når der ikke er lavet bogføring og registrering af de fysiske aktiver åbner man en mulighed for besvigelser. Men det ser ikke ud til at være tilfældet. Så det kan isoleres til det der vedrører selv bestikkelsessagen,” siger han.

Læs også:

Længe ventet rapport klar efter kulegravning af bestikkelsessag i Region Sjælland: Gjorde regionen noget forkert?

It-chef i Region Sjælland blev bortvist for bestikkelse

Det må have været sidste uges største efteruddannelseskursus, da mere end 2.000 danske it-folk torsdag og fredag mødte op i Bella Center ved København for at lære mere om, hvordan de flytter kunderne og deres it-løsninger op i Microsofts sky.

Når Microsoft kan samle så mange it-professionelle for at tale om cloud, er det en konkret demonstration af, at Microsoft er mere end godt på vej til at sætte handling bag visionerne om clouden.

Arrangementet i København er et ud af 16 såkaldte roadshows, som løber af stabelen i løbet af foråret. Her står et internationalt hold af Microsofts egne cloudeksperter klar til at tegne og fortælle om, hvordan Microsoft-skyen er skruet sammen.

I Bella Center kunne deltagerne vælge mellem mere end 80 workshops, oplæg og demonstrationer af Azure-platformen og de løsninger og applikationer, som Microsoft allerede har lanceret – og ikke mindst, hvad der er på vej – som eksempelvis de højt profilerede universal apps.

Udover de 2.000 deltagere i København, vil andre tusinder af it-udviklere, arkitekter og teknikere komme til at deltage rundt omkring på kloden.

Samtidig får Microsoft sendt et stærkt signal til kunderne om, at der står en hær af it-professionelle klar til at levere bøffen og gøre visionerne om cloud til lavpraktisk virkelighed.

Det signal er der også brug for.

Selvom både de kunder og leverandører, som Computerworld talte med ved arrangementet i Bella Center, er klar over, at cloudfænomenet er kommet for at blive, er der stadig reservation og forbehold over for cloud.

Det første ord der dukker op i den slags samtaler er sikkerhed – sikkerhed for hvor ens data befinder sig, og hvordan der bliver passet på dem.

Annette Knudsen, it-driftschef, Silkeborg kommune

“Nu skal vi stole på nogle amerikanere”
Anette Knudsen er driftschef i Silkeborg kommunes it-afdeling. Sammen med fem kolleger har hun tage turen til hovedstaden for at lære med om skyen, som allerede sætter sit præg på hverdagen i kommunen.

“Vi går fra, at hovedparten af vores data og applikationer kører on premise, til at man skal kunne arbejde alle steder fra. Det betyder, at vi skal tænke på en helt anden måde om sikkerhed og personfølsomme data. Pludselig skal vi til at stole på nogle amerikanere,” siger Annette Knudsen.

“Vi er allerede i gang med cloudløsninger, men vi skal ikke i skyen bare for at være i skyen, så skal det være, fordi det giver mening,” siger hun.

For Microsoft er den gode nyhed, at budskabet om “hybride” cloud-løsninger, hvor der bruges en kombinationen af it on premise og private og public cloud, lader til at være hørt og forstået.

Steen Meyer, cloudarkitekt, JN Data.

Kunderne kan spare penge
Fokus på sikkerhed og hybride cloud-løsninger går igen hos JN Data, der leverer løsninger til en række banker og andre kunder i den finansielle sektor.

“De største udfordringer ved cloud er stadig sikkerhed og compliance. Det er i hvert fald der, vores kunder i den finansielle sektor har særlige udfordringer,” siger cloudarkitekt Steen Meyer fra JN Data.

“Vi tilbyder hybride løsninger med Office 365, CRM Online og andre applikationer, som kører i skyen.”

“De hybride cloud-løsninger, hvor vi potentielt kan lægge data i Microsofts sky er interessante for vores kunder. For de kan simpelthen spare nogle penge. Men der skal være styr på sikkerhed og compliance både i forhold til licenser og kundernes forretningsprocesser,” siger Steen Meyer.

Læs også:

Microsoft til bekymrede danske partnere: Bare rolig, der er cloud-forretning nok til alle

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Pia Kopke afviser sikkerhedsproblemer i Region Hovedstaden. Foto: Philip Elberling.

Interview: “Der er ingen, der har uautoriseret adgang til vores EPJ-system, OPUS, i Region Hovedstaden. Der er tale om en misforståelse,” lyder det fra vicedirektør i center for teknologivirksomhed It, Medico og Telefoni (IMT) i Region Hovedstaden, Pia Kopke.

Det slår hun fast, efter der har været kritik af Region Hovedstadens måde at håndtere brugernes konti på.

Problemerne er opstået på grund af dårlig disciplin i forbindelse med procedurerne for at lukke brugeradgange i EPJ’en, når medarbejdere har flyttet job indenfor regionen eller har forladt regionen. 

Godt 52.000 brugeradgange er identificeret i starten af 2015, og det forventes at onkring 20.000 af disse konti skal lukkes.  

Det kan du læse mere om her: Sikkerhedssjusk: 20.000 personer kan se patientdata i Region Hovedstaden

Ligeledes er der ikke blevet lukket ned for rettigheder til personer, der ikke længere arbejder i regionen. Til gengæld er der blevet lukket ned for personernes adgang til regionens infrastruktur.

Der har således været kritik omkring læger og sygeplejersker, der ikke har fået lukket for adgangen til OPUS, når de eksempelvis har skiftet job.

Pia Kopke afviser, at der er problemer med sikkerheden, men erkender at 20.000 konti dog blev håndteret forkert i Regionens it-afdeling og løbende skulle være lukket.

“Der har primært været tale om dubletter. Altså personer, der eksempelvis har skiftet afdeling indenfor systemets rammer, men i forbindelse med skiftet er blevet tildelt de samme rettigheder igen. Der er også eksempler på, at folk helt har skiftet arbejdsplads, men ikke har fået nedlagt deres rettigheder til systemet. Det udgør dog ikke en sikkerhedsrisiko, fordi man kun kan tilgå systemerne indefra,” forklarer hun, og fortsætter:

“Medarbejdere, der er stoppet, har ikke haft uberettiget adgang.”

Så der er i dag ingen, der har uberettiget adgang til EPJ-systemet via en af de 20.000 konti, der er nævnt?

“Det er korrekt.”

Ingen it-fejl
Har I tidligere opdaget, at personer har haft adgang til oplysninger, som de ikke burde have adgang til?

“Der er ni medarbejdere, der enten er blevet fyret eller har fået en påtale i den forbindelse.”

Så der er ni eksempler på personer, der har set på informationer, som de ikke burde se på?

“Ja.”

Mener du, at omgangen med lukning af brugeradgange til OPUS har været sjusket i Region Hovedstaden?

“Ja, de procedurer, vi har haft, har ikke været tilstrækkelige og ikke overholdt vores politik på området. Den siger, at der skal tildeles rettigheder, når en person startet, og at de skal nedlægges igen, når vedkommende forlader os.”

Så der er tale om menneskelige fejl og ikke fejl i it-systemet?

“Der har ikke været svigt i it-systemerne. “

Region Hovedstaden har været opmærksom på rettighedsproblematikken siden 2015, hvor Datatilsynet rettede blikket mod problemerne. Det betyder, at der er ved at blive renset god og grundigt op i rettighederne.

“Vi skal nok ned på cirka 33.000 personer med adgang. Alle dubletter og lignede problemer er renset ud ved udgangen af marts.”

Læs også:

Millioner af patient-data forsvundet med bærbar pc

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

Psykiatrisk klinik begår kapitalbrøler: Afslører patient-navne i masse-mail

Sikkerhedssjusk: 20.000 personer kan se patientdata i Region Hovedstaden

Mac-brugerne er vant til at være med, når der lanceres nye især visuelt og grafisk tillokkende løsninger. Men når det gælder det kommende og længe ventede VR-headset Oculus Rift, vil de stå med en tom smag i munden: Der kommer nemlig ikke en version af Oculus Rift til Mac,

Sådan lyder det fra grundlæggeren af Oculus Rift VR, Palmer Lucky.

Får dårlige
Oculus Rift har truffet beslutningen om at holde Mac uden for det gode selskab af én grund: Mac-computere er for sløve og for ringe til at være med.

“Vi vil gøre det [lancere en version til Mac, red], hvis de [Apple, red] nogensinde lancerer en god computer,” lød det således fra Palmer Lucky, da han forleden blev interviewet af Shacknews.

Ifølge ham skyldes fravalget, at Apple ikke prioriterer high-end grafikkort i selskabets computere. Og de er nødvendige, hvis brugeren skal have udbytte af et VR-headset som Oculus Rift.

“Du kan købe en Mac Pro til 6.000 dollar med den bedste AMD FirePro D7000, og den vil stadig ikke leve op til vores anbefalede specs,” siger Palmer Lucky.

Ifølge ham er der ikke en eneste Mac i markedet, der reelt understøtter de krav, som Oculus Rift stiller til grafikkort.

Det er da også solide krav, der bliver stillet. Skal en computer kunne trække en Oculus Rift VR, kræver det som minimum en 3,7GHz quad-core Intel i5-4590 processor, 8GB RAM og et Nvidia Gforve GTX 97- grafikkort eller et AMD Radeon 290-grafikkort.

Bedre kan naturligvis også gøre det.

Der findes masser af Mac-computere, der lever op til minimumskravene for processor og RAM.

Problemet opstår på GPU-siden, hvor Mac-computerne kort og godt ikke kan følge med.

VR-headsettene har nemlig brug for en maskine, der kan levere 90 fps, for at fungere optimalt i eksempelvis spil. Ellers bliver billedsiden tung og hakkende.

Hertil kommer, at Oculus Rift især ventes at ville henvende sig til gamer-verdenen, der i dag i meget stor udstrækning er Windows-baseret.

Microsoft er også på trapperne med selskabets HoloLens, der er bygget til både spil og industrielle løsninger.

Du kan se vores galleri af nogle af muligheder i HoloLens her:  Her er de første vilde spil og apps til Microsofts Hololens

Se hele interviewet med Palmer Lucky herunder.

Det nye danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, har nu landet sin første aftale.

Det fortæller direktør og stifter Peter Mægbæk.

“Vi opererer på 3′s net, som efterhånden har fået en glimrende dækning, og som nu også deler data i udkantsområderne med Telia og Telenor på deres net.”

“Vi har fået nogle rigtig gode samarbejdsvilkår og en rigtig fornuftig løsning teknisk set. 3 bliver vores samarbejdspartner – vi har lavet en eksklusivitetsaftale for de første par år,” siger han til Computerworld.

Læs også: Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011. Han er også stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo.

Her er Plentis koncept
Uden at ville gå i detaljer, forklarer Peter Mægbæk her, hvad det er for et koncept, Plenti vil forsøge sig med på det danske telemarked.

“Jeg kommer selv fra et par år i tv-verdenen. Der er ikke så mange, der snakker om, om du har parabol, IP-tv eller kabel-tv. Man er interesseret i, hvilke pakker, der er, og hvilke kanaler, der er.”

“Efterhånden som båndbredden og udbredelsen af mobilt bredbånd vokser, ser vi en parallel til det: Det bliver ikke så interessant at spørge, hvem der dækker, men mere hvad indholdet er. Hvad er det, der differentierer dine pakker fra andre?”

“Den rå teleydelse er efterhånden så langt nede i pris, at den måske heller ikke er så spændende og interessant at konkurrere på. Ret beset får man meget for pengene.”

“Vi mener, at det næste er, at det bliver interessant at diskutere indholdet, og at aggregere og fremme nogle pakker, der er relevante for folk,” forklarer Peter Mægbæk.

“Det, synes vi, at tiden er moden til, og vi synes heller ikke, at de andre teleselskaber rigtig har gjort det – de har puttet det på toppen som en lille ekstra ting, man får på vej ud ad butikken. Vi synes, at det er essentielt, og at det er omdrejningspunktet.”

Det forudsætter jo så, at I kan lande aftaler med nogle indholdsleverandører. Hvordan griber I det an som en trods alt lille, lokal spiller i et stort globalt spil?

“Der er flere ting, der gør sig gældende. Først om fremmest er mange af de her mediehuse ved at være klar til det, og de begynder at have nogle produkter og vil gerne ud – så de savner noget distributionskraft.”

“Og hvis man snakker med dem, så ønsker de ikke bare at være noget, der bliver lagt ned i posen på vej ud ad butikken. De ønsker også at gøre deres produkt til omdrejningspunktet for det, man køber.”

“Vores approach til at bringe en ny bane i spil er det fundamentale i at bygge et produkt omkring indholdet kontra omkring minutter/gigabyte og alle mulige andre tele-tekniske termer,” siger Peter Mækbæk, der dog fortsat ikke er klar til at afsløre, hvad det så er for noget indhold, man får adgang til med Plenti.

Forventer flere investorer
Plentis selskabskapital er nu øget til 5,9 millioner kroner.

De penge er primært skudt ind af Peter Mægbæk og Morten Strunge, ligesom også Rasmus Busk – tidligere direktør i Telmore – har skudt penge i projektet.

Peter Mægbæk venter dog, at der kommer flere investorer.

“Vi har tilsagn fra nogle business angels, som jeg ikke kan sige navnet på nu, om at gå ind i selskabet. Det handler ikke alene om pengene, men også meget om deres viden.”

Plenti kommer dog ikke til at være ene om at tilbyde indholdspakker på det danske telemarked.

Det nye selskabs konceptet minder som udgangspunkt en del om Telmore Play hos TDC – et abonnements-koncept, hvor man også får adgang til en række digitale tjenester.

Det fremgår af Plentis hjemmeside, at selskabet går live om 25 dage.

Læs også:

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live på nettet – her er tidsplanen

Læs også: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer

For første gang nogensinde har Apple registreret et storstilet ransomware-angreb mod Mac-computere.

Ransomwaren befandt sig inde i en lovlig og godkendt BitTorrent-applikation med navnet Transmission.

Selskabet fik i samarbejde med sikkerheds-eksperter blokeret for ransomware-angrebet, som angiveligt er det allerførste af slagsen, der alene har fokuseret på Mac-computere.

I den senere tid er antallet af ransomware-angreb taget til. Modellen er, at hackerne via ransomwaren blokerer for tilgang til de inficerede systemer og forlanger løsepenge for at overdrage kontrollen til dem til de retmæssige brugere igen.

Du kan læse et eksempel på sådan et angreb her: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Hidtil har det primært været Windows-baserede systemer, der har været ramt af ransomware.

Ifølge sikkerhedsselskabet Palo Alto Networks har hackerne inficeret Transmission-klienten med et ransomware-program, der hedder KeRanger.

Ifølge sikkerhedselskabet bør alle Mac-brugere, der har downloadet version 2.90 af Transmission omgående opgradere til version 2.92.

Det er uklart, hvordan hackerne præcist har inficeret klienten. Palo Alto Networks spekulerer i, at det kan være via klientens officielle website.

KeRanger ligger stille i tre dage efter, at den er blevet installeret på en computer.

Dernæst forbinder den til en såkaldt command-and-control-server via Tor-netværket, hvorefter den begynder at kryptere de forskellige filer på computeren.

KeRanger er i stand til at kryptere mere end 300 forskellige fil-typer.

Løsesummen er angiveligt sat til én bitcoin, hvilket svarer til knap 2.800 kroner.

Er skaden først sket – og hackerne er lykkedes med at kryptere data – er det næsten umuligt at få åbnet filerne uden at betale løsesummen, som hackerne ofte prissætter så lavt, at det bedst kan betale sig at betale.

En af de få effektive metoder er ganske enkelt altid at sørge for altid at have sikkerhedskopier af data – og at sikkerheds-kopien kører isoleret fra hovedsystemet.

Du kan læse om en succesrig håndtering af denne model her:  Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet på en smart og enkel måde

Palo Alto Network meddeler dog, at KeRanger er bygget til også at forsøge at kryptere filerne i Apples backup-tjeneste, Time Machine.

Læs også:

Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: Sådan fungerer det – og sådan beskytter du dig

Ransomware spøger stadig: Arbejdsskadestyrelsen lukker it-systemerne ned igen-igen

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Joomla og WordPress under angreb: Rammes af ransomware

Her er arbejdsmetoden: Sådan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Mandag formiddag får politikerne i Region Sjælland forelagt en rapport fra revisionsfirmaet PwC, som skal kaste nyt lys over, om nuværende og tidligere medarbejdere i it-firmaet Atea og Region Sjællands it-afdeling stod bag bestikkelse.

Det er politikerne i Regionsrådet, der har bedt PwC om at kulegrave sagen, som kan ende med at være Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse af offentlige ansatte.

Udover dyre udlandsrejser og middage handler sagen også om millionordrer, der angiveligt aldrig har været i udbud samt it-varer, som er leveret til privatadresser uden for regionen.

Har regionen betalt overpris?
PwC har blandt andet undersøgt, om regionen har betalt overpris for it-leverancer for flere hundrede millioner kroner fra Atea.

Desuden kigger revisionen på, om regionens it-afdeling har svigtet sit tilsyn med it-indkøb.

Sagen begyndte i juni i fjor, hvor i alt 13 personer blev anholdt og sigtet i forbindelse af politiet.

Læs også: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Seks af de anholdte endte med at blive varetægtsfængslet i flere uger.

Statsadvokaten for Økonomisk og Internationalt Kriminalitet (SØIK) har siden sagen start efterforsket sagen, men har indtil videre ikke rejst tiltale mod nogle af de involverede personer eller firmaer.

Efterforskningen handler blandt andet om, hvorvidt ansatte i regionen har givet Atea oplysninger om andre it-leverandørers priser, så Atea på den måde kunne sikre sig ordrer ved at underbyde konkurrenterne.

PwC’s undersøgelse er en opfølgning på en tidligere undersøgelse fra Rambøll, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet sine indkøb hos Atea

Atea kørte salg for mere end 300 millioner kroner uden om SKI-systemet

Region Hovedstades elektroniske patient-journalsystem er ude i et ekstremt hårdt blæsevejr på grund af dårlig sikkerhed. Det ligner grov sjusk med følsomme informationer.

Dårlig disciplin omkring adgang til indholdet i Region Hovedstadens patientjournaler får nu panderynkerne frem hos Datatilsynet.

Datatilsynet har i første omgang henvendt sig til Regionen i forbindelse med huller i et bookingsystem på Rigshospitalet. Men det viser nu, at problemerne angiveligt stikker langt dybere.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Avisen beretter om store huller datasikkerheden omkring de elektroniske patientjournaler i Region Hovedstaden. Huller, der har stået åbne i flere år.

Patientjournaler indeholder strengt fortrolige oplysninger om alle undersøgelser, diagnoser eller behandlinger af borgerne i Regionen.

Læs også: Psykiatrisk klinik begår kapitalbrøler: Afslører patient-navne i masse-mail

Dårlig adgangsdiciplin
Problemerne er opstået i forbindelse med dårlig disciplin i forbindelse med tildeling af rettigheder til personer, der ikke burde have adgang til følsomme oplysninger, eksempelvis portører og økonomifolk.

Ligeledes er der ikke blevet lukket ned for rettigheder til personer, der ikke længere arbejder i regionen. Der udtales blandt andet kritik omkring læger og sygeplejersker, der ikke har fået lukket for adgangen når de eksempelvis har skiftet job.

Læs også: Rigsrevisionen giver tørre tæsk til EPJ: Halter fortsat langt bagefter

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten handler det om lige godt 20.000 brugere, så der er tale om et gabende hul ind i systemerne.

Der er i alt godt 52.000, der har adgang til systemerne, hvoraf altså godt 40 procent ikke burde have det.

Datatilsynet er i gang med at se på sagen og har ikke ønsket at kommentere den overfor avisen.

I Region Hovedstaden har man kendt til problemerne i en rum tid og der er igangsat et projekt, der skal lukke adgangen til patientjournalerne.

Læs også: Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Men håndteringen af sikkerheden bliver kritiseret.

“Det er helt ufatteligt. Systemet virker pivåbent, og kontrollen mangelfuld. Regionen har tilsyneladende i årevis forsømt sin pligt til at sikre, at kun de ansatte, der lovligt kan indhente patientoplysninger,” siger sundhedsjurist Kent Kristensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs også:
Millioner af patient-data forsvundet med bærbar pc

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

Psykiatrisk klinik begår kapitalbrøler: Afslører patient-navne i masse-mail

Når man kan skrive to ph.d’er, en MBA og har en nøglerolle i den danske BI-verdenssucces Targit på cv’et i en alder af 45 år, kunne man måske finde det fristende at slappe lidt af.

Ikke mindst, når man befinder sig i det solbeskinnede Florida.

Det er dog ikke tilfældet for Morten Middelfart, der oprindeligt kommer fra Hjørring, men nu har adresse i Tampa Bay.

Han udviklede den software, der i 1996 blev købt af Targit og blev til selskabets BI-løsning.

Morten Middelfart var udviklingsdirektør i selskabet i en årrække, før han i efteråret 2014 valgte at forlade Targit for at prøve noget nyt.

“Jeg har programmeret computere, lige siden jeg var 12 år gammel, og jeg havde mit første professionelle arbejde som programmør som 14-årig. Jeg har altid været fascineret af kunstig intelligens – helt tilbage fra barnsben af,” forklarer Morten Middelfart til Computerworld fra hjemmet i Florida.

Har gang i tre virksomheder
Dermed afslører han også, at det bestemt ikke nogen tilfældighed, at det netop er kunstig intelligens og algoritmer, hans nye virksomheder kredser omkring.

For ja, Morten Middelfart har masser af se til: 

Han er stifter af virksomheden Social Quant og medstifter af Lumina Analytics.

Og så er han også lige CIO i Genomic Expression, hvor han er hevet ind som algoritme-eksperten.

Den store forandring
Morten Middelfart tager os med tilbage til dengang, hvor hans it-karriere for alvor begyndte at tage fart:

“Der sker det for mig, at efter jeg har været officer i militæret, kommer jeg til A.P. Møller og bliver i 1992 involveret i et af danmarkshistoriens største business intelligence-projekter – det vi dengang kaldte data warehousing.”

“Der fik jeg idéerne om at lave brugervenlig adgang til data. Det var derfor, jeg startede mit eget firma i 1996, der så blev til teknologien i Targit, da jeg blev købt op.”

Morten Middelfarts karriere i it-branchen har således hele tiden kredset omkring data og analyser af data.

Men alligevel er noget ved at forandre sig, forklarer han:

“Der, hvor jeg ser et enormt skifte i branchen, er, at fremtidens konkurrence kommer til at foregå på ydersiden af virksomheden.”

“Det er din evne til at bruge eksterne datakilder til at få flere kunder i butikken. Det kunne være data fra Google, data fra sociale medier og alle mulige andre data – men grundlæggende handler det om at få flere kunder i butikken ved hjælp af eksterne data,” siger Morten Middelfart.

“Det, der skal til, for at man kan gøre det, er fundamentalt anderledes end det, man har gjort tidligere. Der har det handlet om at se på, hvilke data jeg har i min virksomhed, hvordan de kan give den bedste værdi, og hvordan jeg kan kommunikere det rundt i min organisation.”

Kræver ny teknologi
Det er her, at Morten Middelfarts viden om algoritmer og kunstig intelligens kommer ind i billedet.

Anvendelsen af eksterne data er nemlig ikke bare lig med en masse muligheder – det kræver også ny teknologi.

“Det er fundamentalt anderledes, når man skal arbejde med de eksterne data. Du har ikke alle data, så derfor skal koblingen mellem de eksterne data og dine interne data være statistisk.”

“Du er nødt til at lave nogle statistiske sammenhænge, og så kommer du mere over i det, der hedder advanced analytics,” forklarer han.

Læs også: Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgå alvorlige problemer

Morten Middelfart uddyber, hvad udfordringen med de eksterne data præcis er:

“Lad os bare sige, at kun en procent af alle eksterne data er vigtige for dig. Så tænk på, hvor hurtigt de eksterne data vokser i forhold til de interne. De vil overhale dine interne data ufatteligt hurtigt.”

“For at håndtere det problem, er du nødt til at bearbejde de data algoritmisk.”

“Du er nødt til at bruge en helt anden form for computersystemer, hvor systemerne arbejder meget mere autonomt.”

“Amazon er skoleeksemplet på, hvordan man begyndt at bruge datamining til at skabe mersalg. Det er i virkeligheden bare den generation af computersystemer, der nu er blevet mainstream,” forklarer Morten Middelfart til Computerworld og tilføjer:

“Med sytten års erfaring med at lave data warehouse er det i min verden det skifte, der er kolossalt.”

“Det er et skifte, der betyder, at der er meget mere usikkerhed i data, at data har en anden form, at data er statistisk relateret, og derudover at data er i så store volumener, at du er nødt til at anvende autonome algoritmer.”

Morten Middelfart er tidigere CTO i Targit.

Software dengang og nu
Hvordan er det anderledes at skrive de her algoritmer i forhold til det, du udviklede i 90′erne?

“En af mine ph.d’er er jo i datamining, hvor jeg har udviklet algoritmer og nye data mining-metoder, så i virkeligheden er det måske det her, jeg er uddannet til.”

“I den gamle verden, hvor det handlede om at lave grafer til alle, ville du formentlig bruge under 20 procent af din tid på at lave kernen, hvor computeren reelt forædler data, og så ville du bruge 80 procent på at lave brugerinterfacet.”

“Hvis du tager en autonom algoritme, så er det nærmest helt omvendt.”

“Algoritmen gør alt muligt spændende og mere effektivt, men omvendt tager den også dig ud af beslutningscirklen. Når du arbejder med algoritmer, kan du være ekstremt mere effektiv i det forretningsmæssige impact, du har, fordi du fokuserer på at skabe forretningsmæssig værdi og tager brugeren lidt ud.”

“Der skal stadig tegnes en graf en gang imellem, men for mig er de grafer, der bliver tegnet i dag, nogen, der fortæller, hvad det så var, at algoritmen gjorde – i stedet for at sige: ‘Hvad er det, jeg skal gøre?’”

De nye virksomheder
Vi spoler igen frem til Morten Middelfarts nye virksomheder og projekter, som han driver fra Tampa i Florida, hvor han både bor og har kontor.

Social Quant, som han selv har stiftet, har mange Twitter-brugere måske bemærket – for det er nemlig i høj grad det sociale medie, der er udgangspunktet.

“Det fundamentale ved Social Quant er, at det er algoritmisk lavet, og produktet er, at man køber tid på en algoritme – det er subscription-based,” forklarer Morten Middelfart.

“Det er der rigtig mange mennesker, der gerne vil betale for. Jeg ser et tydeligt mønster i, hvem der er interesseret i det her. Det er typisk marketingfolk og folk, der arbejder med at drive trafik til websites.”

Læs også: Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: Sådan er det at arbejde i Amerika

“Vi gør dybest set det, at vi introducerer rigtig mange til hinanden på sociale medier og ser på, hvilke relationer der holder.”

“Social Quant har indtil videre introduceret mere end halvanden procent af alle Twitters brugere til hinanden og koblet dem sammen. Halvanden procent af hele Twitter er der ikke nogen andre i verden, der har gjort,” lyder det fra Morten Middelfart.

Han afslører samtidig en anden vigtig pointe omkring Social Quant og hans andre projekter:

“Vi ejer alle data om, hvorfor de connectede. Med andre ord ejer vi ikke bare værktøjet længere. Nu ejer vi også data.”

Opskriften på en moderne softwarevirksomhed
Morten Middelfart beskriver sin grundopskrift på, hvordan en softwarevirksomhed skal laves i dag sammenlignet med, da han startede det, der endte med at blive til Targits BI-løsning:

“Dengang var det bare et værktøj. I dag er det en service, der er drevet af autonome algoritmer og computere – kunstig intelligens, om du vil – der så ejer sine egne data. Det er min idealvirksomhed i dag,” lyder det fra Morten Middelfart, der altså også står bag Lumina Analytics og er CIO i Genomic Expression.

“Det er alle tre seriøse projekter. Det er levende og store projekter. Det er virksomheder, der ejer egne data, og hvor værdiskabelsen er algoritme-baseret.”

Læs også: Dansk it-direktør får sin anden ph.d. – om algoritmer

Om Social Quant og Lumina Analytics, som han selv er stifter og medstifter af, uddyber Morten Middelfart:

“Det er begge virksomheder i størrelsesordenen 10 ansatte. Men det er væsentligt at forstå, at det er virksomheder, hvor effekten af den enkelte medarbejder er helt anderledes.”

“Når vi sælger Social Quant, er det jo bare et website, hvor du signer ind på, og det er heller ikke noget, der skal implementeres. Så du skal ikke have folk på jorden og ind og lave et stort projekt med konsulenter, som man skulle i den gamle verden.”

“Social Quant er en supercomputer bestående af mere end 100 servere, der kører parallelt. Forestil dig hvor stor en it-afdeling, du normalt ville skulle have for at drive 100 servere. Den slags er vi i stand til at outsource i dag.”

Dermed vender vi tilbage til det med, at det ikke er nogen tilfældighed, at Morten Middelfart er havnet, hvor han er.

“Jeg vægter aller mest, at jeg har lov til at lave det, der passer mig – det, jeg synes, er mest spændende.”

“Udover at min ene ph.d. er på det her felt, så har jeg også en stor interesse i det, og synes, at det er sjovt at arbejde med.”

Læs anden del af interviewet med Morten Middelfart senere på Computerworld.

Læs også:

Dansk it-direktør får sin anden ph.d. – om algoritmer

Få styr på det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgå alvorlige problemer

Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: Sådan er det at arbejde i Amerika