Daily Archives: March 8, 2016

Der er mange fordele ved at vælge en SSD frem for en HDD til din computer, men prisen har tidligere absolut ikke været en af dem.

Du har altid kunne få flere gigabyte per kroner i en klassisk harddisk (HDD) end med en Solid State Disk (SSD), men til gengæld giver SSD’er hurtigere skrive- og læsehastigheder.

Men efter længere tids udvikling i prisen for en SSD-enhed, er priserne på SSD’er placeret meget tættere på sine mekaniske fætre.

Alene i sidste kvartal faldt prisen for en SSD for PC-producenterne med 12 procent, hvilket i fremtiden kan betyde enten billigere computere eller computere med mere lagerplads til en lavere pris.

Det skriver PCworld.com, som bygger tallene på en rapport fra DRAMeXchange, der er en afdeling hos analyseselskabet TrendForce.

Foto: DRAMeXchange

Vildt prisfald på et år
Baseret på DRAMeXchanges analyse, vil forbrugere snart kunne betale det samme for en 128 GB SSD som de vil betale for en 500 GB HDD.

Et hurtigt kig på Pricerunner og EDBpriser viser, at vi allerede er meget tæt på en matchende pris. Her koster både en 128 GB SSD og en HDD med 500 GB lagerplads mellem 250 og 350 kroner.

Der er dog stadig stor forskel mellem en 500 GB HDD og en 500 GB SSD. Imens du kan købe en 500GB HDD fra WD til 280 kroner, koster den billigste SSD på 500 GB cirka 1.100 kroner. 

Det er dog stadig en stor udvikling i forhold til, hvad 500 GB SSD kostede for bare et år siden. 

Dengang kostede samme Smasung Evo 850 på 500 GB 1.700 kroner, og er altså faldet med næsten en tredjedel af prisen. 

Ligeledes er SanDisk Extreme Pro-SSD faldet med 400 kroner fra 1.200 til 800 kroner i 240GB-størrelsen.

Hvis du vil have en SSD til dit Windows-system på din stationære computer, så koster en 120GB-model fra Kingston omkring 350 kroner i stedet for 500 kroner for et år siden.

Ifølge rapporten fra DRAMeXchange vil det specielt være SSD’er med 250 til 500 GB lagerplads, som i de kommende år vil se den største vækst. Ligeledes vil mængden af SSD’er i bærbare computere stige med 30 procent i løbet af i år.

Dog skal du være forberedt på, at der inden for det kommende år kommer til at ske store ændringer på SSD-markedet, da den nye generation af SSD’er begynder at komme på markedet. Det kan du læse mere om her: 

Store omvæltninger på storagemarkedet: SSD står til at vinde det hele

Læs også: Dyr og dejlig: Her er verdens største SSD-disk

“Da jeg for et par år siden prøvede et par virtual reality-briller for første gang, begyndte mit hjerte at banke afsted. Jeg blev meget bange, og jeg fik klaustrofobi. Aldrig før har jeg oplevet, at et medie har haft så voldsom fysisk indvirkning på mig.”

Ordene kommer fra den canadiske virtual-reality-ekspert Ana Serrano.

Computerworld møder hende til teknologikonference NextM, der i den forgangne uge løb af stablen i Københavns Nordhavn. 

Lod sig ikke afskrække 
Her fortæller hun, at den voldsomme fysiske reaktion ikke afskrækkede hende.

Tværtimod gjorde oplevelsen hende endnu mere nysgerrig på det nye medie.

For et medie så kraftfuldt må også rumme et enormt potentiale.  

Ana Serrano arbejder i dag som digital direktør på den canadiske filmskole Canadia Film Centre, hvor hun står i spidsen for skolens omstilling fra analoge medier til nye digital fortælleformer som virtual reality.

Her har hun blandt udviklet en virtual reality-oplevelse ved navn Body. Mind. Change Redux sammen med den prisbelønnede canadiske filminstruktør David Cronenberg.

Fik internettet til at gå i selvsving
Interviewet finder sted blot en uge efter, at et billede fra Mobile World Conference i Barcelona fik internettet til at gå i selvsving.

Billedet viser Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der spadserer ned gennem midtergangen i en konferencesal fyldt med tilskuere, der alle er iført virtual reality-brille.

Billedet giver os et forurolignende indblik i en dystotopisk fremtid, der venter lige om hjørnet, lød det blandt andet på sociale medier. 

Læs også: Læren af Mobile World Congress 2016: Her er de vigtigste nyheder fra verdens største mobilmesse

Sjældent har en ny teknologi været i stand til at vække så stærke følelse, som det er tilfældet med virtual reality. Men hvorfor er det tilfældet?

Det spørgsmål stiller vi til Ana Serrano. 

Hendes forklaring er, at virtual reality i højere grad end nogen anden teknologi har været en del af dystre romaner og science fiction-film.

“Når vi ser på alle de store teknologier, der er blevet udviklet gennem de seneste år, er virtual reality formodentligt den, der mest grundigt er blevet udforsket i populærkulturen.”

“Her har vi i bøger og i film som The Matrix fået fortalt historien om mennesker, der ufrivilligt er blevet fanget i et teknisk univers, som de ikke selv har skabt. Derfor er det meget nærliggende for folk at associere virtual reality med denne type fremtidsdystopier,” siger Ana Serrano, hvis egen søn i øvrigt opkaldt efter helten i The Matrix, Neo.

Frygter virtual reality vil tage magten
Herhjemme har vi gennem de seneste år set en tiltagende offentlig debat om, hvor stor en rolle smartphones og sociale medier skal spille i vores liv.

Eksempelvis viste TV2 tidligere på året dokumentar-filmen “Når mobilen ta’r magten”.

Den udsendelse skabte stor, offentlig debat, fordi vi så, hvordan nybagte forældre få minutter efter fødslen lod sig opsluge af deres smartphones og Facebook-opdateringer.

Virtual reality giver os i højere grad en den eksisterende teknologi følelsen af, at brugerne bliver fjernet fra den virkelige verden og transporteret ind i en ny, virtuel verden. 

Derfor vil diskussioner som disse formodentligt tage markant til i styrke i løbet af de kommende år, hvis virtual reality får sit gennembrud, mener Ana Serrano 

“Virtual reality kommer på et tidspunkt, hvor andre, nye teknologier har skabt massive adfærdsændringer hos helt almindelige mennesker. Adfærdsændringer som ofte har ganske store effekter på vores familieliv.”

“Netop fordi virtual reality kommer på toppen af alle de forandringer, så tror jeg, at vi vil opleve, at teknologien vil blive oplevet som ekstrem kontroversiel,” siger hun

Allerede i min barndom i 1980′erne var forældre bekymrede, fordi deres børn sad foran computere og spillekonsoller. Bør forældre i dag også være bekymrede for den effekt, som virtual reality vil få på deres børn?

“Ja, det mener jeg. Vi ved allerede, at virtual reality kan give bivirkninger i form af blandt svimmelhed. Vi ved også, at det kan udløse epilepsi, og vi ved endnu ikke, hvilke neurologiske effekter, som det kan få på lang sigt. Samtidig må vi også forudse, at det kan have sociale effekter, hvor vi risikerer øget social isolering blandt brugerne.”

“I dag ved vi, at sociale medier er designet med henblik på at have en afhængighedsskabende effekt på brugerne, og vi ved endnu ikke, om virtual reality-oplevelserne vil udløse samme form for afhængighed blandt brugerne. 

“Det er alt samme noget, som jeg mener, at vi bør bekymre os om.”

Men hvad skal vi gøre ved det? 

“Det er vigtigt at understrege, at jeg ikke mener, at vi skal lade os afskrække. For vi skal naturligvis fortsætte med udforske og udvikle virtual reality-området.”

“For virtual reality kan give os mange smukke oplevelser. Vi kan blive transporteret ind i nye verdener, og vi kan få adgang til dybe, sociale oplevelser med venner, der befinder sig langt væk fra os. 

“Men jeg mener, at vi skal bygge disse nye oplevelser med omtanke. Jeg mener, at vi i højere grad end tidligere skal tænke den sociale kontekst med ind i brugeroplevelsen.” 

Men vil de virksomheder, der udvikler disse løsninger, ikke have et incitament til at skabe løsninger, der eksempelvis er stærkt vanedannende? 

“Jo, men jeg tror også, at dagens forbrugerne i løbet af bare de sidste år er blevet meget mere bevidst om de negative sociale effekter, som nye medie kan føre med sig. Derfor er det muligt, at forbrugerne vil stille andre krav til de løsninger, der bliver udviklet. “

Computerspil er i dag en af de mest oplagte anvendelsesmuligheder for virtual reality. Hvilke andre anvendelsesmuligheder kan du forestille dig? 

“Jeg tror der er nogle ekstremt spændende anvendelsesmuligheder inden for uddannelsesektoren. Jeg forestiller mig eksempelvis, at eleverne kan tage på virtuelle skoleudflugter, hvor de kan udforske historiske steder, og i bioloigtimerne kan du give eleverne et helt andet indblik i kroppens funktioner. Eleverne kan bogstaveligt talt gå på opdagelse inde i kroppen og dermed få en langt større foståelse for, hvordan kroppen fungerer,” siger Ana Serrano.

Læs også:  
Inden 2020 vil én af disse teknologier forandre dit liv totalt

Goldman Sachs: Virtual reality-markedet overgår pc-salget om 10 år

Der er intet, der er gratis.

Det gamle ordsprog gælder også Windows 10. Mens det ikke kostede en rød reje at opgradere fra Windows 7 eller 8,1 til Windows 10, skal du nu betale med din opmærksomhed.

Windows 10 indeholder nemlig reklamer.

Det er ikke mange, og indtil videre reklameres der hovedsageligt for Microsofts egne tjenester såsom Skype, Office eller foreslåede apps fra Windows Store, men hvis du gerne vil slippe for dem, er der heldigvis en løsning.

En løsning kunne være at blive på Windows 7 eller 8,1, men når du først har fjernet reklamerne, så anser vi stadig Windows 10 for at være den bedste Windows-version til dato.

Sådan her fjerner du Windows 10′s indbyggede reklamer.

Reklamer på startskærmen
Når du tænder din computer, bliver du mødt af et billede, inden du kan skrive dine login-oplysninger ind.

Måske har du selv valgt et billede til formålet, men det kan også være, at du er blevet forført at de flotte, naturskønne billeder fra den opsatte Bing-tjeneste, og har ladet den stå.

Men for nylig begyndte Microsoft at udsende reklamer via startskærmen.

Det har indtil videre kun handlet om en reklame for det nye Tomb Raider-spil, som med et flot karakterfyldt billede lige så godt kunne være en baggrund blandt alle de andre, men det var en reklame for spillet, der kan købes via Windows Store.

Du bliver ind til videre kun ramt, hvis du bruger en engelsk version af Windows 10 (vi har ikke kunne finde feltet på tre forskellige danske versioner af Windows 10), men du kan ændre feltet ved at klikke på Indstillinger > Personliggør > Låseskærm.

Her vil der i den engelske version være et felt, som omtaler “få funfacts, tips og tricks på din låseskærm.” Det skal du slå fra.

“Reklamer” i din startmenu
I din nye startmenu vil der være en form for reklamer, hvis du ikke fjerner et bestemt flueben.

Det drejer sig om, at Windows 10 “fra tid til anden” vil vise dig “foreslåede apps”.

Det er reelt set ikke en reklame, da appudviklerne ikke har betalt for at vise appen.

I stedet er det en algoritme hos Microsoft, der analyserer, hvad du ellers har installeret via Windows Store. Hvad end det rette term er, kan du undgå at se det, hvis du gerne vil slippe.

Klik på Indstillinger > Personlig tilpasning > Start og slå “Vis lejlighedsvis forslag i Start”.

Office og Skype-reklamer
Med mindre du allerede har hentet både Office og Skype, så kan det være, at du fra tid til anden vil opdage reklamer for Microsofts to ellers populære tjenester ude i højre side af skærmen.

Du slipper for popups om Office og Skype, ved at slette de to tilhørende programmer: “Hent Office” og “Få Skype”. Det gør du nemmest ved at søge dem frem i startmenuen, højre klikke på dem og trykke afinstaller.

Faktisk ligger begge apps stadig på din computer, selvom du installerer Office eller skype.

Fjern personlige reklamer i apps
Microsoft blev sidste år beskyldt for at snage unødvendigt meget i brugernes gøren og laden på computeren, hvilket du kan læse mere om her: Gør Windows 10 privat: Sådan stopper du Microsoft i at snage i dit privatliv

For eksempel målretter Microsoft reklamer direkte til dig via et såkaldt reklameID. ID’en følger dig hen over din opførsel over dine Windows 10-apps, og kan på den måde lettere ramme dig med relevante reklamer.

Godt hvis du gerne vil se relevante apps. Knap så rart hvis du ikke vil føle dig overvåget – algoritme eller ej.

Du kan slå ID’en fra i første omgang via Indstillinger > Beskyttelse af personlige oplysninger > Generelt, hvor du skal slå det øverste felt fra.

For også at slå ID’en fra i en browser, skal du gå ind på denne hjemmeside fra Microsoft og slå personlige reklamer fra. Du slipper ikke for reklamer, men de vil ikke være målrettede på samme måde.

Har du fundet andre reklamer i Windows 10? fortæl om det i kommentarfeltet 

Læs også: Her er alle de skjulte afgifter i ‘gratis’ Windows 10

Det kommer til at koste Apple 3,5 milliarder kroner, at selskabet for en del år siden indgik en række prisaftaler med fem amerikanske forlag.

Prisaftalerne betød, at priserne på e-bøger solgt fra Apples iTunes Store blev holdt kunstigt i vejret.

Det skete i forbindelse med lanceringen af den første iPad, hvor indgik aftale med de fem store forlag om, at priserne skulle holdes på et kunstigt højt niveau.

Til gengæld forpligtede forlagene sig til ikke at sælge bøgerne billigere på andre platforme – ikke mindst Amazon – og at sikre Apple 30 procent af salgssummen.

Apple blev oprindeligt dømt til at betale de 3,5 milliarder kroner i erstatning og bøde i sommeren 2015, men Apple ville dengang ikke acceptere straffen og appellerede den.

Nu har den amerikanske Højesteret imidlertid afvist at behandle sagen, og dermed er Apples muligheder i sagen udtømte.

Sagen blev anlagt mod Apple i 2012 af det amerikanske justitsministerium samt 33 delstater.

De har nu fået medhold i, at Apple indgik ulovlige prisaftaler med forlagene Hache Hachette Book Group, HarperCollins Publishers, Macmillan, Penguin Group og Simon & Schuster.

Parterne blev i begyndelsen af 2010 enige om at fastlåse priserne på bøger til enten 12,99 dollar eller 16,99 dollar.

Langt de fleste af erstatningskronerne fra Apple – 2,7 milliarder kroner – samt yderligere godt en milliard kroner fra de involverede forlag vil nu blive tilbageført til de kunder, der i perioden købte e-bøger til overpris.

De fleste af pengene vil blive udbetalt som rabatkuponer, så de i en periode kan købe billigere bøger.

It-firmaet Atea har leveret it-varer og konsulentydelse til Region Sjælland via den kontroversielle konto 2840 for mere end 50 millioner kroner.

Det fremgår af den revisionsrapport fra PwC, som regionen i går offentliggjorde.

Rapporten er lavet på baggrund af sagen om mulig bestikkelse, hvor en række nuværende og tidligere medarbejder i Region Sjælland, Rigspolitiet og it-firmaerne Atea og 3A-it i juni i fjor blev sigtet af politiet.

Ifølge rapporten drejer en stor del af indkøbene via den kontroversielle konto – omkring 32 millioner kroner – sig om såkaldt “letomsættelige varer” som for eksempel telefoner, tablets, pc’er gps-udstyr , GoPro-kameraer, digitalkameraer og smartwatches.

PwC skriver i sin rapport, at størstedelen af indkøbene er leveret til tre navngivne medarbejdere i regionen.

“Vi har ikke haft mulighed for at interviewe medarbejder 1, men vi har ved interview gennemgået listen over udstyr leveret til medarbejder 2 og medarbejder 3 (…) Medarbejder 3 oplyser (…), at hovedparten af det udstyr, som er blevet bestilt og leveret på vedkommendes arbejdsplads, enten er bestilt på medarbejder 1′s anmodning eller blot bestilt af medarbejder 1 i medarbejder 3′s navn for efterfølgende at være afhentet af medarbejder 1 på medarbejder 3′s arbejdsplads i regionen. Vi har ikke kunnet verificere dette yderligere,” lyder det lakonisk i PwC’s rapport.

PwC skriver desuden, at undersøgelsen har været besværliggjort af, at man ikke har haft adgang til fuldstændige data om, hvad Atea præcis har leveret til Region Sjælland.

Samtidig har manglende kontrol og rod i regionens forretningsgange betydet, at en del betalinger aldrig er blevet bogført korrekt.

Varer til fremmede adresser
PwC er også dykket ned i en række eksempler på, at regionen har købt varer, som er blevet leveret til adresser, som ikke har haft tilknytning til regionen.

Ifølge rapporten er der via en stikprøve fundet eksempler på mistænkelige leverancer til tre adresser på tilsammen 65.000 kroner.

En af adresserne ligger i udlandet, mens de to øvrige drejer sig om en privatperson i Nordsjælland og et firma med tilknytning til en ansat i regionen.

Formanden for regionsrådet Jens Stenbæk (V) siger til Computerworld, at det drejer sig om personer, der også er sigtet i den bestikkelsessag, som er årsagen til at PwC er blevet sat til at kulegrave regionens it-indkøb.

“Når det gælder de skæve leverringsadresser er det høvlet ned til tre, og dem har vi overgivet til politiets efterforskning. Efter min vurdering drejer det sig om den personkreds, som politiet allerede har rejst sigtelse imod,” siger Jens Stenbæk som ikke ønsker at give yderligere detaljer om den del af PwC’s undersøgelse.

Læs også:

Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Bestikkelsessag: Nu er fløjlshandskerne taget af

Der tales og arbejdes meget på at bygge kørertøjer, der ikke behøver en chauffør.

Læs også: Google: Her er den største udfordring med vores førerløse bil

Og som det første projekt med førerløse køretøjer i Danmark undersøger Aalborg Kommune muligheden for at indsætte en førerløs bus.

Den førerløse bus skal navigere ved hjælp af multisensor teknologier, hvilket omfatter GPS, Lidar, radar og kamerakontrol. Denne kombination af teknologier giver bussen mulighed for at bevæge sig sikkert i alle trafik- og opholdsmiljøer.

Den skal helt konkret køre på en 1,6 kilometer lang strækning og otte stop af Astrupstien i Aalborg Øst.

Den skal køre fra Sundheds- og Kvarterhuset og Trekanten i Syd til Lejrbos boliger ved Skallerupvej i nord.

Kommunens plan er at indsætte førerløse busser på hele ruten, men i første omgang vil man altså lige teste mulighederne.

Hvis planen bliver holder bliver det kongerigets første bus helt uden chauffør.

Læs også: Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

International kant
Ud over kommunens forskellige forvaltninger er der mange eksterne interessenter og partnere i projektet.

Ud over boligorganisationer i området tæller partnere blandt andet også Nordjyllands Trafikselskab, Region Nordjylland og Aalborg Universitet.

Universitetet skal blandt andet stå for evalueringen af projektet.

“Førerløse kørertøjer bliver den næste store udfordring for fremtidens transport og byudvikling.Man skal huske på, at en teknologi aldrig virker isoleret fra dens brugere og det omgivende samfund. Netop derfor er Aalborg Kommunes forsøg med Astrupstien meget interessant. Det er ikke bare et innovativt projekt lokalt, men også internationalt har det en kant og vinkel som ikke er set før,” siger professor på universitetet, Ole B. Jensen.

Aalborg Kommune er i kontakt med det franske firma, NAVYA Technology, der har udviklet førerløse busser på el til flere testforsøg i Europa.

Kommunen præsentere projektet her.

Læs også:
Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej

De selvkørende biler rykker mod Danmark

Advarsel fra amerikanerne: Nye biler kan hackes så let som ingenting

Sådan skal din bil sikres mod it-angreb fra hackere

Google: Her er den største udfordring med vores førerløse bil
Dur de overhovedet? Googles førerløse biler indblandet i en stribe uheld

Når en regering fremstiller et lovforslag, er det normal praksis, at regeringspartiernes egne medlemmer stiller sig bag forslaget.

Der har selvfølgelig været smuttere som eksempelvis DONG-salget, men de hører til undtagelserne.

Derfor er det måske en smule overraskende, at en regering bestående af kun et enkelt parti, har planer om en lov, som deler vandene i dets egne rækker.

Sammen med Socialdemokraterne er Venstre nemlig det eneste parti, som ikke har en klar holdning til sessionslogning.

Det kan du læse mere om her: Sessionslogningen afhænger af det tavse socialdemokrati

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, har ingen kommentar til sessionslogning. Foto: Steen Brogaard

I strid med Venstres DNA
De få udmeldinger, som Venstres medlemmer indtil videre har leveret, peger bestemt ikke i retning af opbakning til Justitsminister Søren Pinds (V) plan for sessionslogning af samtlige borgeres internet-adfærd.

Venstres daværende it-ordfører, Michael Aastrup Jensen, var mildt sagt kritisk overfor sessionslogning før folketingsvalget i sommeren 2015.

“På en eller anden måde har terroristerne jo vundet, når vi gør Danmark til en overvågningsstat,” sagde han dengang. Og de udtalelser står han ved i dag.

Det kan du læse mere om her: Søren Pind vil stramme – men venstre-mand ønsker ikke mere overvågning: Jeg er stadig skeptisk

Venstre nuværende it-ordfører, Torsten Schack Pedersen, har tidligere udtalt sig kritisk om hele idéen om sessionslogning.

“Jeg var glad for, at sessionslogning blev ophævet i 2014, og derfor er jeg selvfølgelig også som udgangspunkt meget kritisk nu,” udtalte han i Politiken 8. februar.

Ugen forinden havde hans kollega, Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen, ikke gjort meget for at give indtryk af en samlet Venstre-gruppe.

Da Politiken spurgte, om Venstre går ind for sessionslogning, var der i hvert fald ikke meget at hente.

“Jeg har ingen kommentar. Men godt forsøgt,” var alt hvad retsordføreren havde at sige til den sag.

En, som bestemt ikke har holdt sig tilbage for at deltage i debatten, er Venstre-manden Jakob Engel-Schmidt, som netop har afløst Morten Løkkegaard i Folketinget.

Jakob Engel-Schmidt har tidligere været aldeles bramfri i sin kritik af planerne om sessionslogning.

“Sessionslogning svarer til, at myndighederne åbner dine fysiske breve og er ikke i overensstemmelse med Venstres DNA,” tweetede han så sent som 29. januar.

Sådan fordeler partiernes mandater sig for og imod sessionslogning. Den største gruppe har ingen officiel holdning.

Venstres it-ordfører Torsten Schack Pedersen. Foto: Steen Brogaard

Men hvordan ser det ud i dag?
Meget kan ændre sig på en måned i dansk politik, og derfor har Computerworld spurgt Venstres it-ordfører Torsten Schack Pedersen og retsordfører Preben Bang Henriksen, hvad Venstre egentlig mener om sessionslogning.

Svaret styrker ikke tiltroen til, at Søren pind skal regne med støtte fra alle sine partifæller.

Venstres rets-ordfører, Preben Bang Henriksen, meddeler nemlig, at han kun udtaler sig på egne vegne, da han svarer Computerworld.

“For mig er det vigtigt, at politiets muligheder for beviser i de grove straffesager bibeholdes og ikke fortabes, fordi forbryderne anvender internetkommunikation,” skriver han i en mail.

It-ordfører Torsten Schack Pedersen er lidt mere informativ, da Computerworld taler med ham. Han udtaler sig på partiets vegne. 

Hvad mener Venstre om sessionslogning?

“Det har vi en intern diskussion om i øjeblikket, og den er ikke afsluttet endnu.”

Var det måske en diskussion, I skulle have haft lidt tidligere? Loven skal jo til afstemning inden måneden er ude.

“Jeg har ikke yderligere kommentarer.”

Læs også: Ekspert om sessionslogning: Forskellen på Google og Søren Pind er, at du kan beskytte dig mod Google

Science fiction-genren er fyldt med eksempler på robotter, der ligner mennesker til forveksling – ikke mindst på grund af deres huds fremtoning.

Men der er ingen grund til, at robotters ‘yderbeklædning’ ligner menneskelig hud på en prik, så længe der er mulighed for at udnytte nye egenskaber i ‘huden.’

Forskere fra Cornell University har således udviklet en ny type ‘robot-hud,’ der adskiller sig en del fra menneskelig hud.

Den er nemlig ekstremt stærk, selvlysende, kan skifte farve og kan strækkes ud til seksdobbelt størrelse uden problemer.

Ifølge forskerne udløser udviklingen af den elastiske hud ‘signifikante’ muligheder i blandt andet sundheds-sektoren, transport-sektoren og inden for kommunikation.

Kan strækkes
“Materialet kan strækkes rundt om en robots krop, ligesom det gør det muligt for en robot at skifte farve,” lyder det fra Cornell-professor Rob Shepherd i en udsendt meddelelse.

Forskerne kalder den nye hud for HLEC – ‘hyperelastic light-emitting capacitor’ – er fremstillet af flere lag af transparente såkaldte hydgrogel-elektroder, som er placeret rundt omkring et elastisk lag gummi.

Gummi-materialet- der er fremstillet af elastomerer – kan lagre en elektrisk spænding, når det bliver strukket, rullet eller krøllet sammen, ligesom det kan lyse op af sig selv.

Huden kan relativt nemt indstilles til at skifte farve i takt med lyde eller andre indtryk omkring den.

Det vil kunne anvendes i eksempelvis sundhedsplejen, hvor forskerne forestiller sig, at en robot med den pågældende hud kan indstilles til at skifte farve efter en patients medicinske tilstand eller -behov, ligesom den vil kunne indrette sin farve efter den ønskede funktion.

Udviklingen af robotter går hurtigt for tiden – ikke mindst drevet af bilindustriens fokus på at udvikle kunstige intelligenser.

Det kan du læse mere om her: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Flere teknologi-firmaer har i de senere år præsenteret forskellige former for små robotter, der i løbet af nogle år vil begynde at kunne hjælp til med dagligdags opgaver i hjemmene, men også forskellige opgaver i industrien, hos militæret, i redningstjenester og lignende.

Læs også:

Kunstig intelligens nærmer sig: Udviklings-tempo af robotter og automatiserings-løsninger stiger vildt

Forsker kritiserer fremtidens sex-robotter: Styrker traditionelle stereotyper af kvinder

Prominente it-navne er bekymrede: Vil sikre, at intelligente it-systemer og robotter ikke vender sig mod os

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk – og robotter kunne bygge nye robotter

Nu begynder bødepengene at blive betalt af de danske ejendomsmæglerkæder.

Fem firmaer betaler nemlig en samlet bøde på knap 12 millioner kroner for brud på konkurrenceloven, i forbindelse med, at kæderne ikke ville dele informationer med portalen boliga.dk.

Tidligere har boligkæden Home også accepteret at betale 3,75 millioner kroner for at have medvirket til at boykotte boligportalen.

Læs også: Efter boykot af e-portal: Home betaler kæmpe-bøde – flere måske på vej

Det handler om fri konkurrence
Ifølge direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Jakob Hald, handler sagen om fri konkurrence og boligkøbernes bedste.

“Boliga.dk var den første portal, der offentliggjorde liggetider, prisudvikling og endelige salgspriser, og portalen skabte dermed en gennemsigtighed om bolighandel. Det fremgår af Konkurrencerådets afgørelse, at en stor del af ejendomsmæglerbranchen ikke umiddelbart har fundet dette rimeligt og ønskværdigt,« siger Jakob Hald, direktør i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om sagen.

Der tale om en sag, der går syv år tilbage, hvor Dansk Ejendomsmæglerforening opfordrede deres mæglere til at boykotte Boliga.dk for at holde boliginformationerne inden for egne rækker.

Boykotten indebar blandt andet, at mæglerne skulle undlade at stille annoncebilleder af boligerne til rådighed for Boliga.dk.

Men den gik altså ikke.

To skal i retten
Herefter overtog Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

SØIK har i forbindelse med sagen udstedt bødeforlæg til en hel stribe ejendomsmæglerkæder.

Med de fem kæder, der nu betaler er der således seks firmaer, der har efterlevet det krav.

Der er dog stadig ikke tilfredshed med bødekravet.

EDC-kæden og Dansk Ejendomsmæglerforening har ikke ønsket at vedtage en bøde. SØIK vil derfor nu rejse en straffesag, der vil blive sendt til retten, når der er udformet et anklageskrift.

Du kan læse mere på Anklagemyndighedens webside.

Læs også:
Efter boykot af e-portal: Home betaler kæmpe-bøde – flere måske på vej

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Danske net-butikker om forbud mod dataindsamling i butikker: “Det er meget vidtgående”

Nets: De mobile betalinger kan glide ud af bankernes hænder og havne hos it-firmaerne – du betaler med oplysninger

Droner, semi-automatiske dræberrobotter og kunstig intelligens i spandevis.

Det amerikanske forsvar er vel nok et af de mest teknologisk veludviklede i verden.

Og nu skal det så have endnu et solidt skud informationsteknologi, efter Eric Schmidt er håndplukket af USA’s forsvarsminister Ash Carter som formand for et spritnyt rådgivningspanel til det amerikanske Forsvarsministerium i Pentagon-bygningen.

For Eric Schmidt er til dagligt bestyrelsesformand hos Googles moderselskab Alphabet, efter han tidligere også sad i flere år som administrerende direktør for selvsamme Google.

For nyligt blev han så udvalgt som formand for dette nyoprettede rådgivningspanel, Defense Innovation Advisory Board. Her skal han sammen med et dusin andre ledere tilføre det amerikanske forsvar viden om hurtig prototype-udvikling, forretningsanalyser, mobile apps og brugen af cloud computing.

Derudover må det forventes, at Eric Schmidt kan spæde til med erfaring fra robotindustrien, efter Google for godt to år siden købte en af de førende robotselskaber i form af Boston Dynamics.

Det skriver Wired.

Vil tættere på Silicon Valley
Endnu mangler forsvarsminister Ash Carter og Eric Schmidt at udpege resten af rådgivningspanelet, som skal udgøres af folk, der har solid erfaring med at lede større private eller offentlige organisationer.

Der er med udvælgelsen af Eric Schmidt også lagt op til, at mange af de resterende cirka 10 pladser i rådgivningspanelet skal besættes af folk fra det it-tunge Silicon Valley-område i staten Californien.

Samtidig er der lagt op til, at Eric Schmidt og resten af rådgivningspanelet skal holde sig uden for diskussioner, hvor det er den amerikanske militære strategi, der bliver vendt.

Udover at hyre Eric Schmidt til at smede det noget kølige forhold mellem Silicon Valley og det amerikanske forsvar tættere sammen, er Pentagon også i gang med at oprette en decideret US Cyber Command-enhed, der skal have 6.200 folk, når enheden er fuldt besat.

Derudover har Pentagon også inviteret såkaldte white-hat-hackers inden for firewall’en for at teste en række forsvarssystemer, som du kan læse mere om her:

USA sænker paraderne: Kom og hack Pentagon

Læs også:

Hacker spadserede direkte ind i FBI’s it-systemer: Ringede til support og fik password