Daily Archives: March 16, 2016

For mange virksomheder og organisationer kan det blive afgørende at kunne analysere de data, der genereres i både interne og eksterne processer samt i samspillet med både medarbejdere, kunder og leverandører.

Mængden af opsamlede data er i de senere Ã¥r eksploderet. Og det ventes, at omfanget vil blive mangedoblet endnu engang indenfor de kommende Ã¥r, nÃ¥r ‘Internet of Things’ for alvor tager fart.

Det kræver imidlertid de rette værktøjer at kunne uddrage konkret viden af de mange data, som sensorer, trafik og lignende genererer.

Står du for at skulle investere i it-systemer til analyse af dine datamængder, bør du overveje disse 10 spørgsmål, som Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har indsamlet, inden du beslutter dig for en bestemt leverandør.

1: Kan jeg nemt og enkelt stille spørgsmål?
Det kan lyde helt basalt, men det er langt fra altid tilfældet: Kan det pågældende analyse-værktøj håndtere, at du selv nemt og enkelt kan formulere ønsker og krav og spørgsmål, som du gerne vil have svar på?

Du bør altid sikre, at din søgen efter værdi og viden i dine datamængder ikke er begrænset af prædefinerede spørgsmÃ¥l i systemerne – eller at det vil kræve hjælp fra konsulenter, it-afdeling eller andre, der kan scripte, bare for at stille systemet et nyt spørgsmÃ¥l.

2) Hvad er jeres erfaring med min branche og dens specifikke dynamikker?
Skal en leverandør for alvor kunne hjælpe dig, er det ikke nok, at leverandøren blot kan sælge nogle systemer.

Skal du have udbytte af analyse-værktøjerne og -tjenesterne, kræver det, at leverandøren kender til den branche, som du bevæger dig i og forstår dens specifikke udfordringer og dynamikker.

Vær også opmærksom på virksomhedens langsigtede planer, så du kan være sikker på, at de data, som virksomheden genererer nogle år frem i tiden, også understøttes af analyseværktøjet.

Kan det eksempelvis inddrage data fra både lydoptagelser og video? Er der brug for det?

Der er eksempelvis stor forskel på, om du sælger finansielle produkter eller sko. Eller driver et slagteri eller sælger pensioner.

Og det kan kort og godt ikke lade sig gøre at levere ordentlige resultater med KPI’er og underliggende datamodeller, hvis ikke leverandøren er fuldstændig klar over, hvad der skal mÃ¥les pÃ¥. Og hvorfor, der skal mÃ¥les pÃ¥ netop dette.

Mange leverandører er i forvejen specialiserede og ligger inde med industri-tilrettede data-modeller.

3: Er det noget, som brugerne har lyst til at anvende?
Analyse-værktøjet skal selvfølgelig kunne besvare dine spørgsmål og kunne udklække nyttig viden.

Men hvordan ser bruger-interfacet ud? Er det behageligt og intuitivt at anvende systemet?

Som mange er klar over, kan det være en kamp at få brugerne til at tage et nyt system eller et nyt produkt til sig, og der er talrige eksempler på avancerede it-systemer, som aldrig er blevet udnyttet ordentligt, fordi medarbejderne ikke har tændt på det.

4: Hvad er værktøjets kapacitet?
Hvor mange samtidige brugere kan systemet kapere? Hvor mange brugere, konto og websites kan det håndtere i alt? Hvad er respons-tiden?

Hvad er vilkårene og det tekniske grundlag, hvis det skal understøtte den vækst, som virksomheden (forhåbentlig) står overfor?

5) Kan systemet håndtere alle virksomhedens data?
Virksomheder og organisationer har i dag typisk data flere forskellige steder: On-premise, i cloud’en, i data warehouses men ogsÃ¥ i eksempelvis Excel, weblogs, mail-systemer og mange andre steder.

Kan det pågældende analyseværktøj inddrage alle de data, som virksomheden ligger ind med? Og både strukturerede data og ustrukturerede data?

Vær opmærksom på, at der med nogle værktøjer vil være krav om, at du flytter data til en anden platform (måske endda leverandørens eget propreitære system), hvis analyseværktøjet skal indlemme dem i analyse-arbejdet.

6: Kan analyseværktøjet håndtere behovene fra forskellige forretnings-funktioner

Kan det for eksempel levere overblik over både kunder, supply chain, effektiviteten i distributionen, udformning af forskellige scenarier og så videre?

7) Er prismodellen fastlagt efter systemets reelle værdi?
Et analyse-værktøjs succes måles på den værdi, som det kan skabe for virksomheden, og det bør du overveje at få inddraget i prismodellen for systemet.

Det kaldes for ‘value based billing’ eller VBB. Her bliver priserne primært fastlagt efter den reelle værdi – som kan være bÃ¥de konkret og estimeret.

Du kan læse mere om VBB her.

8) Hvilke kunder anvender værktøjet lige nu? Og hvordan?
Tjek op på referencerne. De pågældende værktøjer skal være gennemafprøvede, og leverandøren skal kort og vide, hvad han har med at gøre.

Ikke mange organisationer eller virksomheder er interesserede i at være testkaniner og pionerer på vigtige systemer.

9) Hvilke sikkerheds-produkter er embedded i værktøjerne?
It-sikkerheden er et vigtigt område:

Aldrig har hackerne været så dygtige, og EU er på trapperne med en helt ny persondataforordning, hvor du risikerer alvorlige tæsk på både pengepung og omdømme, hvis du klokker i det.

Det kan du læse mere om her: Gør dig klar til ‘New IT’ – her er fem hovedtemaer for it-chefen i det kommende Ã¥r

Er alle personhenførbare oplysninger sikrede? Hvilke sikkerheds-teknologier bygger systemerne på?

10: Hvordan ser udviklingsplanerne og roadmap’en ud?
Alle produkter skal opdateres fra tid til anden, og det gør det nødvendigt for dig at få indblik i leverandørens life cycle, change management og produkt-planer.

Hvordan ser analyse-værktøjets roadmap ud?

Hvordan hjælper leverandøren kunderne med opdateringer og migrationer og lignende? Hvordan er mulighederne for efteruddannelse for brugerne?

Har du flere gode råd til leverandørerne? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.

Det er meget muligt, at en del Windows 7-brugere i øjeblikket er noget frustrerede over, at deres maskiner automatisk pÃ¥begynder installationen af Windows 10.Â

Men installationen er ikke en fejl.

Microsoft Danmark fortæller til Computerworld, at forklaringen på de mange installationer er, at selskabet nu har indledt en ny fase i udrulningen af Windows 10.  

I denne omgang er turen kommet til nogle af de Windows-brugere, der tidligere har reserveret Windows 10, men som endnu ikke har fået det nye Microsoft-styresystem installeret.

“Der var rigtig mange, der reserverede, og sÃ¥ fÃ¥r vi selvfølgelig en masse henvendelser om, hvordan man sÃ¥ fÃ¥r sit Windows 10.”

“Nu, hvor vi har lavet forbedringer til Windows 10 løbende – vi har gjort det mere sikkert og tilføjer hele tiden nye funktioner – ruller vi det sÃ¥ ud til dem, der har reserveret,” fortæller Martin Thorning Hansen, der er Windows-divisionschef i Microsoft Danmark.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Han beskriver, hvad det konkret er, at mange Windows 7-brugere oplever i disse dage:

“Dem, der har reserveret, vil opleve, at deres pc siger, at den er klar, og sÃ¥ stÃ¥r der en dag for, hvornÃ¥r Windows 10 bliver installeret.”

“Hvis du ikke gør noget ved den dag, sÃ¥ installerer pc’en det den dag.”

“PÃ¥ den dag kommer der sÃ¥ ogsÃ¥ en nedtælling, inden den gør det – og der har du muligheden for at sige: “Det passer mig ikke ret godt lige nu, sÃ¥ jeg vil gerne gøre det pÃ¥ et andet tidspunkt, der passer mig bedre.”

Ny bølge af installationer
Det virker som om, at der er en bølge af installationer lige nu?Â

“Ja, og det er jo fordi, at vi hele tiden lærer af de opgraderinger, vi har lavet. Vi har sÃ¥ fundet ud af, at der er rigtig mange af de pc’er, der har stÃ¥et til reservation, som nu kan fÃ¥ Windows 10, fordi det er optimeret til deres pc.”

“Nogle af de problemer, der kunne være med drivere i starten, er blevet løst over det seneste halve Ã¥r. Og sÃ¥dan vil du hele tiden opleve det, nÃ¥r det er et dynamisk operativsystem.”

“Det vil sige, at vi nu lukker mere op for, at dem, der har bedt om det, kan fÃ¥ det installeret,” siger Martin Thorning Hansen fra Microsoft Danmark.

Læs også: Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Når der så alligevel er nogle, der bliver overraskede og frustrerede over, at installationen pludselig går i gang, giver det så ikke anledning til selvransagelse i forhold til den fremgangsmåde, I har valgt?

“Det er helt klart, at vi skal tage den feedback, der er.”

“Jeg har sÃ¥ ikke set sÃ¥ mange endnu, der klager over det. Jeg har fÃ¥et positive tilkendegivelser pÃ¥, at de har fÃ¥et deres Windows 10, og at de er glade for det.”

“Det handler om, at folk er blevet overraskede over, at de har fÃ¥et Windows 10, fordi de ikke kan huske, at de har reserveret det. Og det er da super ærgerligt,” siger Windows-chefen om de knap sÃ¥ tilfredse brugere.

Hvis du helt vil undgå Windows 10
Hvad kan man gøre, hvis man ganske enkelt ønsker at holde fast i Windows 7?

“Man kan reschedulere, hvornÃ¥r man har lyst til installationen, og man kan ogsÃ¥ vælge at sige, at man gerne vil aflyse reservationen. SÃ¥ bliver man pÃ¥ det operativsystem, man er pÃ¥.”

“Det er sÃ¥ desværre ikke sÃ¥ skræddersyet, at vi ikke efterfølgende vil spørge, om de vil have Windows 10, men essensen er, at den reservation, du har, ændrer du til ikke at være gældende.”

“NÃ¥r du har fÃ¥et Windows 10, kan du ogsÃ¥ rulle tilbage til Windows 7 inden for den første mÃ¥ned. Det stÃ¥r ogsÃ¥ folk frit for,” forklarer Martin Thorning Hansen fra Microsoft Danmark.

Utilfredse brugere
Tirsdag skrev Computerworld om nogle af de mange reaktioner, der er blandt de Windows 7-brugere, der nu opgraderes til Windows 10.

En række steder på nettet kan man netop nu læse om utilfredshed blandt Windows-brugerne, fordi Windows 7-maskinerne automatisk opgraderes til Windows 10. 

Utilfredsheden skyldes også, at det eksempelvis kan skabe problemer med drivere og forskellige applikationer. Læs mere om det her. 

Microsoft Danmark uddyber selve opgraderings-processen på denne side.

Læs også:

Windows 7-brugere raser: Microsoft er begyndt at opgradere os automatisk til Windows 10

Microsoft skruer op for presset: Windows 10 bliver fremover automatisk anbefalet på din pc

Microsoft meddeler: Besked om at opgradere til Windows 10 på vej til virksomheder

Microsoft-brøler tvangsopdaterer Windows 8-maskiner til Windows 10

ComputerViews: IBM har i flere år været i gang med en meget omfattende transformation af selskabet.

Den indebærer kort fortalt et skift fra gamle forretningsomrÃ¥der til nye – det sidste inkluderer blandt andet cloud, analytics, mobile, social og sikkerhed.

Det er en transformation, der giver rigtig god mening for IBM, der med rødder helt tilbage til 1911 naturligvis ikke kan blive ved med at leve af de forretningsområder, som selskabet tjente godt på for 20-30 år siden.

Satser på nye forretningsområder
Nye tider kræver ny innovation og nye forretningsområder for en gigant som IBM.

Det er forklaringen på, at selskabet eksempelvis har oprettet en helt ny forretningsenhed, IBM Cognitive Business Solutions, bestående af 2.000 IBM-konsulenter og selskabets supercomputer Watson.

Enheden skal drive selskabets nye storsatsning p̴ kunstig intelligens og kognitive systemer Рogs̴ kendt som cognitive computing.

Men omstillingen til de nye forretningsområder har naturligvis en konsekvens i forhold til de medarbejdere, der primært har gjort karriere med udgangspunkt i de forretningsområder og teknologier, der nu erstattes af noget nyt.

Læs også: Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Jo, man kan omskoles og efteruddannes, men man er Рsk̴ret helt ind til benet Рsom it-professionel i en til tider brutal konkurrence med titusindvis af nye dygtige it-folk, der er uddannet til at forst̴ og at mestre de nye teknologier fra starten af.

Det er også forklaringen på, at der hos IBM finder en markant udskiftning i medarbejderstaben sted i disse år.

Det er den pris, der er, når man skal gennemføre en transformation som den, IBM er i gang med. Og det er i øvrigt ikke unikt for IBM, for det er i høj grad det samme, man har været og fortsat er i gang med hos eksempelvis CSC.

Det handler dels om at sikre nye kompetencer til selskabets nye forretningsområder, dels om at trimme selskabet, så omkostningerne holdes i en stram snor. 

Der er en pris at betale i en transformation, og et stykke hen ad vejen bliver det s̴ medarbejderne Рi hvert fald nogle af dem Рder betaler den.

Her er medarbejder-situationen
IBM’s globale medarbejderstyrke steg op gennem 00′erne, og især i Ã¥rene 2008 til 2013 var antallet af ansatte bemærkelsesværdigt højt.

IBM havde i årene 2010 til 2013 426.000 til 431.000 ansatte på globalt plan.

Ved udgangen af 2014 havde IBM på globalt plan pludselig kun 379.592 ansatte.

Det var et fald på over 51.000 medarbejdere i forhold til året før og altså i det hele taget et markant lavere antal ansatte i forhold til bare få år tidligere.  

Læs ogsÃ¥: IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Ved udgangen af 2015 lÃ¥ IBM’s globale medarbejderstyrke pÃ¥ 377.757 ansatte, et beskedent fald i forhold til Ã¥ret før.

Bag det tal gemmer der sig dog en interessant historie. IBM ansatte ifølge blandt andre Business Insider 70.000 nye medarbejdere i 2015.

Eftersom antallet af medarbejdere stort set ikke ændrede sig, er op imod 70.000 medarbejdere i IBM på et enkelt år blevet skiftet ud.

Det er medarbejdere, der ufrivilligt eller frivilligt har forladt IBM og er blevet erstattet af nye folk med nye kompetencer.

Det er også sket ved opkøb af virksomheder, men det ændrer ikke ved, at medarbejderstaben i IBM ændrer profil.

Situationen i Danmark
OgsÃ¥ i Danmark er der blevet færre ansatte i IBM, og her er en stor del af forklaringen ogsÃ¥ IBM’s omstilling.

I IBM Danmark har der været tale om en konstant nedgang i antal ansatte siden 2008, hvor der var 4.740 ansatte i selskabet.

Det var faldet til 2.556 ansatte i 2014.

Det danske 2015-regnskab er endnu ikke offentliggjort, men det bliver interessant at se, om der igen er tale om et fald i medarbejderstaben.

Rygter om nye fyringer
IBM har globalt som lokalt en tradition for at holde kortene tæt pÃ¥ kroppen, nÃ¥r det kommer til disse “omstruktureringer”, men pÃ¥ diverse onlinefora for nuværende og tidligere medarbejdere fÃ¥r man et indblik i (dog naturligvis fra en bestemt side), hvordan tingene udvikler sig i selskabet.

Flere steder på Facebook er der blandt andet meldinger om fyringer i IBM i Belgien og Italien, ligesom der også er skriverier om afskedigelser i USA.

En analytiker vurderer over for Informationweek, at der kan være tale om 14.000 afskedigelser i første kvartal i selskabet.

Det skal holdes op imod, at man har at gøre med et selskab med 377.757 ansatte, hvor der også løbende ansættes nye folk og opkøbes virksomheder med ansatte.

Men det er (hvis tallet er korrekt) trods alt 14.000 IBM-medarbejdere, der forlader selskabet på et enkelt kvartal.

Vores bud vil være, at mange af dem har en del år på bagen hos Big Blue, og at de har arbejdet med nogle af de forretningsområder, som selskabet har svært ved at tjene penge på i dag.

De nye medarbejdere, der hentes ind, har blandt andet kompetencer inden for kunstig intelligens, cloud, mobile, social og big data.

Det er – om man bryder sig om det eller ej – en forudsætning for, at man kan nÃ¥ helt i mÃ¥l med transformationen i IBM.

Her ligger IBM’s fremtid
Da IBM i januar fremlagde de globale resultater for fjerde kvartal 2015 og året samlet set, var der igen tale om tilbagegang på flere centrale nøgletal.

Blandt andet var driftsresultatet gået tilbage med 15 procent i forhold til året før, så det lå på 13,3 milliarder dollars for året, omkring 89 milliarder kroner.

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM er en enorm forretning med en række forskellige forretningsomrÃ¥der. Nogle gÃ¥r tilbage, hvad angÃ¥r omsætning (blandt andet software, middleware og services ), mens andre gÃ¥r frem – det gælder blandt andet cloud og analytics.

“Vi fortsætter med signifikante fremskridt i vores transformation til ‘higher value’. I 2015 voksede vores strategisk vigtige omrÃ¥der cloud, analytics, mobile, social og sikkerhed med 26 procent til 29 milliarder dollars og repræsenterer nu 35 procent af vores totale omsætning,” udtaler Ginni Rometty, der er CEO i IBM i regnskabet.

“Vi styrkede vores eksisterende portefølje, mens vi investerede aggressivt i nye muligheder som Watson Health, Watson Internet of Things og hybrid cloud.”

“Mens vi transformerer os til en ‘cognitive solutions’ og ‘cloud platform’-virksomhed, er vi godt positioneret til fortsat at levere fantastisk værdi til vores kunder og give kapital tilbage til vores aktionærer,” lyder det videre fra IBM-topchefen.

Det er værd at hæfte sig ved, at Ginni Rometty ikke siger, at “transformationen” er overstÃ¥et, men derimod lægger vægt pÃ¥, at det gÃ¥r den rette vej med transformationen.

Med andre ord vil det ikke overraske, hvis og når nye omstruktureringer finder sted i it-giganten.

Computerworld har forsøgt at få en kommentar fra IBM Danmark til, om der er sket eller skal ske afskedigelser i Danmark. Det ønsker selskabet ikke at udtale sig om.

Om to måneder offentliggøres det danske årsregnskab, og så ved vi mere om, hvordan situationen reelt er i IBM Danmark.

Læs også:

Rygte: Presset IBM på vej med stor fyringsrunde: Tusindvis skal fyres

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

I mange organisationer er der sket en forandring.

Tidligere blev løsninger skabt ud fra de begrænsninger og muligheder, teknologien gav, og det var teknologiafdelingerne, der definerede, hvordan løsningerne skulle være

Nu er teknologien kommet i anden række, og det er oftest forretningskonsulenter, industrielle designere, UX’ere og lignende uden teknisk færdigheder, der stÃ¥r for at diskutere og specificere store dele af løsningen.

Den udvikling har helt sikkert løst nogle af problemerne i forhold til anvendeligheden af de frembragte løsninger, men det har til gengæld givet andre problemer. Blandt andet at vi ikke får grebet de muligheder, som teknologien er ved at give.

Man kan lidt firkantet sige, at vi er gået fra en grøftekant til en anden.

Hvor det i starten af årtusindet var UX, der bare kom ind over til sidst for at forskønne produktet, er det nu teknologien, der til sidst bare skal producere det, som er blevet tænkt.

Forfining kontra innovation
Lad os lige lege, at vi sætter en erfaren brugtvognsforhandler – med stort kendskab til, hvilke biler kunderne har brug for – til at være Product Owner pÃ¥ udviklingen af en ny bil.

Hvis han skulle skrive User Stories for produktet, ville en af dem sikkert lyde noget à la:

“Som bilist vil jeg kunne styre bilen, sÃ¥ jeg kan komme sikkert hen til min destination.”

Hvis vi i stedet lader en ekspert i kunstig intelligens skive samme User Story vil den se helt anderledes ud:

“Som bilist angiver jeg, hvor jeg skal hen, sÃ¥ jeg kan blive transporteret til min destination.”

Som det ses af de to beskrivelser er der allerede her stor forskel på de mulige løsninger, der vil kunne realisere de to User Stories.

Begge Product Owners tager udgangspunkt i, hvad de tror er realistisk inden for projektets rammer, men hvor den enes referenceramme er eksisterende biler, så tager den anden udgangspunkt i, hvor teknologien er, og ser en mulighed for at ændre på ansvarsfordelingen mellem bilisten og bilen.

Om ændringen så er ønskværdig, da det giver en masse forsikringsspørgsmål, er så det perspektiv, som bilforhandleren måske kan komme med.

Selv om vi kan gøre meget – for eksempel ved at søge inspiration andre steder og bruge metaforer – vil vi altid være præget af vores egen baggrund, og der vil være løsninger, som vores baggrund skygger for.

Derfor er det vigtigt at have så mange forskellige baggrunde med ind over, når løsninger skabes.

Dette er faktisk en af udfordringerne ved at have en forretningsspecialist som Product Owner, nemlig at produktet oftest kun bliver en forfining af det eksisterende.

Filtrering
Et tilsvarende problem er, at i mange organisationer bliver der stadig brugt folk som for eksempel forretningskonsulenter eller lignende til at mediere mellem forretningen og udviklerne.

Dette er måske det mest behagelige for begge parter, men det har også konsekvenser for de løsninger, vi producerer.

Et af problemerne er, at vores uddannelse og baggrund er som et par solbriller – det forstærker nogle ting og filtrerer andre ting fra. Og nogle af de ting, som bliver filtreret fra, er mÃ¥ske det, som ville have fÃ¥et teknologieksperten til at se en løsning, som ingen andre har mulighed for at se.

Selv om forretningskonsulentens opgave kun er at få overblik over de krav og ønsker, som forretningen har til løsningen, vil enhver beskrivelse af kravene også indeholde en forestilling om løsningen.

Måden, man spørger på, og de spørgsmål man stiller for at afdække kravene, vil gøre en specifik løsning stærkere, så selv om vi på et senere tidspunkt i projektforløbet sætter forretningen sammen med teknologieksperterne, skal der meget til at komme væk fra den løsning, som oprindelig tog form.

Kompetencer skal mødes på midten
Egentlig er det hele jo ret simpelt: Hvis man fÃ¥r de forskellige kompetencer – forretning, UX og teknologi – til at arbejde ligeværdigt sammen i en fornuftig proces, har man en større sandsynlighed for at skabe de gode innovative løsninger.

Så hvorfor hopper vi fra grøftekant til grøftekant?

Måske fordi vi synes, det er nemmere kun at snakke med folk med samme baggrund, og hvis vi skal samarbejde med folk med anderledes baggrund, bliver vi nødt til at ændre nogle af vores arbejdsvaner.

Eller måske handler det om økonomi, klassisk lineær proceskontrol og forestillingen om, at det er mest effektivt, hvis ét sæt specialister først laver en del, og et anden sæt specialister derefter tager over.

Lige meget hvad grunden er, er det vigtigt at være klar over, at det har konsekvenser.

Om man får en F1-bil, som halvdelen af organisationen ikke kan starte, en tre år gammel nylakeret bil eller en selvkørende Tesla bliver i overraskende grad allerede afgjort af, hvilke kompetencer der er med til de indledende møder.

Linux er ikke længere en kræft-sygdom, og krigen mellem Microsoft og Linux er endegyldigt over.

Sådan lyder det fra Microsoft tidligere topchef, Steve Ballmer, der i 2014 stoppede som topchef for Microsoft efter 14 år i stolen.

Ind kom i stedet den langt mere reformvenlige Satya Nadella, der siden har været fokuseret pÃ¥ at indlemme tidligere fjender i Microsoft-universet – herunder Linux.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Vi elsker Linux – indlemmer Linux i stor stil

Steve Ballmer har altid været kendt for sin bramfrie facon.

Han har sÃ¥ledes i en af sine mest berømte udspyelser erklæret, at Linux er en “kræftsygdom, der sætter sig pÃ¥ al intellektuel ejendom, som det berører.”

Han kaldte ogsÃ¥ Linux og open source-ideen for ‘kommunisme’ (hvilket nærmest er et bandeord i USA) og beskyldte Linux-miljøet for at underminere Microsofts ikke uvæsentlige R&D-investeringer ved at nasse pÃ¥ Microsofts intellektuelle rettigheder.

Ikke længere
Steve Ballmer er fortsat hovedaktionær i Microsoft, og han støtter Microsofts nye kurs, der da også har givet selskabet ny vitalitet og bedre fremtidsudsigter, end det har været tilfældet i mange år.

Steve Ballmer talte fornylig til et arrangement hos Fortune Magazine.

Her sagde han, at Linux ikke længere en trussel mod Microsoft og at “truslen fra Linux nu er bag os.”

Han stÃ¥r dog ved, at hans mishagsytringer mod Linux var ‘rigtige pÃ¥ det daværende tidspunkt.”

Samtidig fastslår han, at Microsoft tjente masser af penge på at gå i krig mod open source, og at den bølge, som blev etableret dengang, fortsat bidrager til Microsofts omsætning.

“Selskabet ‘made a ton of money’ pÃ¥ at udkæmpe slaget sÃ¥ godt. Det har været enormt vigtigt for selskabets omsætning at beholde dets position med dets eget Windows-system,” sagde han.

Nyhedsbureauet Reuters peger dog på, at Microsoft mistede 40 procent af sin værdi i markedet i løbet af de år, hvor Steve Ballmer sad ved roret, mens selskabets værdi er steget med 50 procent i de få år, hvor Satya Nadella har stået i spidsen.

Ballmer fortalte i øvrigt til arrangementet, at han og Bill Gates ikke længere har nogen særlig kontakt samt at han er begyndt at dyrke yoga og meditere.

“Det er en vidunderlig ting,” sagde han.

Krigen slut
Det er ikke kun Microsoft, der har lagt krigen mod Linux bag sig.

Det har også open source-miljøet, hvor den mest magtfulde open source-forening herhjemme reelt er blevet kvalt til næsten døde af sin egen succes.

Det kan du læse mere om her: Tidligere magtfuld dansk it-forening ligger rallende på dødslejet

Microsoft har i de senere år lanceret et Linux-baseret styresystem, som selskabet har bygget helt fra bunden, nemlig Azure Cloud Switch, som du kan læse mere om her.

Tidligere har selskabet bidraget aktivt til Linux-kernen, ligesom selskabet for et stykke tid siden officielt kom med den engang aldeles utænkelige besked om, at Microsoft i dag simpelthen elsker Linux.
 
Microsoft har også gjort .Net-frameworket til open source, mens Linux-løsninger fra Oracle, IBM, Cloudera Hadoop og Core OS i dag kører helt sidestillet i Microsofts store cloud-service, Azure.

Ligeledes er SQL Server kommet i en Linux-version.

Læs også:

[b]Microsoft rykker mod Linux: Kronjuvelen SQL Server klar i Linux-version

Microsoft frigiver koden til udbredt JavaScript-motor: Bliver open source

Er Microsoft på vej til at gøre hele Windows open source?

Microsoft Danmarks nye topchef: Her er min plan med Microsoft

[b]Linux er her der og alle vegne Рbare ikke p̴ din pc[/b][/b]

Forestil dig, at du er økonomichef og får en mail fra direktøren i din virksomhed.

Direktøren beder dig sende en mail med det seneste udkast til virksomhedens årsrapport eller om at overføre et beløb til en bankkonto på Cayman-øerne.

Det slags forespørgsler er ikke usædvanlige i dit firma, så du parerer ordre.

Problemet er blot, at mailen ikke kommer fra direktøren, men fra en it-kriminel scammer.

Ny type svindel
Denne type svindel gÃ¥r under navnet “fake president-svindel”, og den bliver mere og mere udbredt.

Senest har den fremadstormende tech-viksomhed Snapchat været udsat for sådan et svindelnummer, og som Computerworld for nylig kunne fortælle er it-selskabet Arrow blevet franarret 88 millioner kroner via et lignende svindelnummer.

“Fake president-svindel” er symptomet pÃ¥ en ny udvikling, hvor vores verden bliver mere og gennemsigtig.

Det mener Robert Austin, der er professor i it-ledelse hos Copenhagen Business School, og som tidligere har været professor på Harvard Business School i USA.

Verden er i dag – med hans ord – blevet “super transparent” 

Ser lige gennem dig
Det skyldes, at vi i dag skaber flere og flere data og kommunikerer mere med hinanden end nogensinde før. I praksis betyder det, at du i dag er splitterravende nøgen på internettet. 

Takket være de mange informationer, der findes om dig, kan folk med med onde hensigter se lige igennem dig. 

Svindlerne kan eksempelvis udnytte de mange data til at lave detaljerede psykologiske profiler af virksomheder og virksomhedsledere, hvilket gør det lettere at gennemføre denne type svindel. 

“Konsekvensen er, at det bliver sværere og sværere at holde pÃ¥ nogen som helst form for hemmelighed,” siger Robert Austin til Computerworld og uddyber:  

“Vi hører ofte fra myndighederne, at udbredelsen af stærk kryptering betyder, at nettet bliver mørklagt, hvilket gør arbejdet sværere for politi og efterretningstjenester. Men jeg mener, at det modsatte er tilfældet. Nettet bliver i dag lyst mere og mere op, og det er denne form for svindel et eksempel pÃ¥.”

Læs også: Snapchat grovfusket af phishing-fupmager: Udgav sig for at være direktøren for det hele

De ansatte i Snapchats-hovedkvarter – som ses her – er blevet snydt af den sÃ¥kaldte “fake president-svindel”. Foto: Jacob Wittorff

SÃ¥dan blev Snapchat snydt
Den populære app Snapchat blev snydt, da en svindler i en e-mail udgav sig for at være virksomhedens stifter og administrerende direktør, Evan Spiegel.Â

I mailen blev en ansat hos Snapchat lokket til at videregive lønoplysninger om en række ansatte i virksomheden. 

Vi kender alle historierne om folk, der bliver fuppet af de såkaldte Nigeria-breve. Men mange undrer sig formodentligt over, at en virksomhed som Snapchat kan falde i denne fælde. 

For Snapchat er i dag vurderet til at være i omegnen af 80 milliarder kroner værd, og virksomheden er vant til at beskytte data for sine mere end 100 millioner daglige brugere. 

Det er dog problemet i en nøddeskal, forklarer Robert Austin. 

For uanset hvor mange ressourcer du bruger på sofistikerede sikkerhedsløsninger, så vil de meget ofte komme til kort over for menneskelige fejl. 

“De fleste af de løsninger, der bliver anvendt ved denne type svindel, er relativt lav-teknologiske. Det handler ikke nødvendigvis om, at nogen hacker sig ind i et system. Ofte bliver der gjort brug af sÃ¥kaldt social engineering,” siger han. 

Social enginering er en betegnelse for en metode, hvor svindlere i stedet for at hacke sig ind i computere via traditionelle metoder i stedet får adgang til fortrolige data gennem sociale og psykologiske trick. 

Svindel bliver billigere
Der ligger ofte en økonomisk kalkyle til grund for, at denne type svindel bliver mere og mere udbredt. 

“Omkostningerne ved at foretage den slags angreb bliver stadig mindre, mens de udgifter, der er forbundet med at beskytte sig, bliver stadig højere. Du kan sammenligne det med, at du har et hus, hvor antallet af døre og vinduer hele tiden vokser markant. Det kan blive ganske omkostningsfuldt at bevogte hvert eneste vindue,” forklarer Robert Aaustin.

“Omkostningerne ved at foretage den slags angreb bliver stadig mindre, mens de udgifter der er forbundet med at beskytte sig bliver stadig højere,” siger Robert Austin.

Den nye super transparente-verden kan få store konsekvenser for alle slags virksomheder.

Det skyldes ifølge Robert Austin, at forandringerne er sket så hurtigt, at mange endnu har ikke forstået at tilpasse sig den nye virkelighed, hvor antallet af nye data vokser eksponentielt. 

Men hvordan skal virksomhederne håndtere den nye super-transparente virkelighed? 

Ifølge Austin er løsningen på en og samme tid ekstremt simpel og meget kompleks. 

“Som virksomhedsleder skal du justere dine forventninger til, hvad dine informationer kan bruges til, og du skal justere din adfærd efter det. Du skal ganske enkelt forberede dig pÃ¥, at der folk derude, som er villige til at misbruge de informationer, som er tilgængelige om dig,” siger han. 

Det lyder som om, at dit rÃ¥d i bund og grund lyder ‘du skal være mere forsigtig?”

“Ja, det kan vel i virkeligheden godt koges ned til. Du skal være mere forsigtig,” lyder det fra Robert Austin. 

Læs også:
Politiet: Sådan kan du beskytte dig mod ny bølge af direktørsvindel

Falsk direktør franarrer it-firma 88 millioner kroner