Daily Archives: March 14, 2016

Microsoft bakkede så sent som ved udgangen af 2014 op omkring den virtuelle valuta bitcoin via betalingssystemet Bitpay.

Det skete, da it-giganten satsede på, at amerikanske Microsoft-kunder kunne købe apps, spil og andet digitalt indhold fra sine forskellige online-butikker med bitcoins.

Nu er de tider forbi, da Microsoft ifølge Computerworlds amerikanske nyhedsbureau har smækket kassen i for den krypterede møntfod.

Lukningen for bitcoins bliver bekræftet på Microsoft Store, som du kan se her.

Microsoft har ingen forklaringer på sit site vedrørende lukningen af bitcoins ved kasse 1.

En møntfod i stormvejr 
Flere medier – herunder The Register – spekulerer i, at bitcoin-stoppet skyldes en for lille efterspørgsel, som Microsoft ikke ønsker at understøtte.

Folk med ubrugte bitcoins på deres Microsoft-konto kan stadig benytte møntenheden i Microsoft-butikken, men it-selskabet vil dog ikke refundere eventuelt overskydende bitcoins på kontoen.

Med Microsoft-lukningen får bitcoin endnu en lille nedtur efter en ellers flyvende start efter offentliggørelsen i 2009, hvorefter blandt andet mange danske butikker tog valutaen til sig.

Det kan du læse mere om her: Danske forretninger fortæller: Derfor tager vi imod Bitcoin-betalinger

I de senere år har bitcoin-valutaen ikke udviklet sig synderligt på mainstream-markedet, mens kursen også er faldet.

Den er dog stadig en yndet møntfod blandt it-kriminelle, når de eksempelvis skal afpresse virksomheder i ransomware-angreb eller via et DDoS-attentat.

Det kan du læse mere om her: EU gransker bitcoin-overførsler for at stoppe penge-støtte til terrorister

Læs også:
Danske myndigheder advarer: Derfor kan Bitcoin være en farlig investering

Latterligt billigt: Du kan blive hardcore it-kriminel for 12 kroner

It-giganten Oracle købte i 2010 software- og hardwareselskabet Sun Microsystems for 43 milliarder kroner og fik blandt andet Java-platformen med i handlen.

Siden den overtagelse har der flere gange fra Java-miljøet lydt brok over Oracles håndtering af Java, som måske startede med, at Javas opfinder James Gosling forlod Oracle få måneder efter opkøbet.

Det kan du læse mere om her: Manden bag Java vender Oracle ryggen

Efter en tid med blandt andet sikkerhedsproblemer og en længerevarende patentkrig til milliardvis af kroner mod Google, fordi søgeselskabet benytter Java i sin Android-platform.

I efteråret 2015 dryssede så Cameron Purdy og Simon Ritter så væk fra Oracle, og nu stopper Oracles Java-evangelist Reza Rahman hos it-giganten.

Læs også: Oracle: Derfor er Java propfyldt med usikkerheder

“Det vil ikke blive svært at fÃ¥ øje pÃ¥ min skepsis som professionel evangelist og min skepsis omkring Oracle, som den ansvarlige forvalter af Java,” lyder det blandt andet i Reza Rahmans afskedssalut i det blogindllæg, som han har skrevet som afsked. 

Her bliver det også angivet, at det var fyringen af Cameron Purdy, der var den afgørende tunge på vægtskålen for Reza Rahmans beslutning om at sige farvel til Oracle.

Farvel til selskabs-dronerne
Reza Rahman beskriver også i sit blogindlæg, at han overordnet er bekymret for udviklingen af Java.

“Tag ikke fejl, min skepsis begrænser sig ikke til Java standard-API’er for virksomheder. Den strækker sig ogsÃ¥ til Java pÃ¥ desktoppen, i browseren, pÃ¥ klienten, indlejret pÃ¥ mobilen og ja, selv det grundlæggende language runtime,” skriver den nu forhenværende Oracle-evangelist.

Han hylder samtidig miljøet omkring Java-udviklingen og beskriver også, hvordan han ser på Oracle som en arbejdsplads.

“Mange har det indtryk, at Oracle er et selskab fyldt med selskabs-droner (slangudtryk for menneskelige robotter, der bare parerer ordrer red.). Det er langtfra korrekt. Jeg var ikke, og det var Cameron Purdy heller ikke, og vi er langtfra alene,” skriver Reza Rahman og fortsætter:

“Jeg ønsker selskabs-dronerne og deres herskere en masse held og lykke – for de fÃ¥r brug for det, mere end nogensinde.”

Læs også:
Her er Oracles 10-Ã¥rs plan for Java-udviklingen

Ny version af Java: Oracle arbejder h̴rdt p̴ Java 9 Рog det ser godt ud

De 15 politikere i Region Sjællands forretningsudvalg skal i morgen sætte navn på en foreløbig afløser for regionsdirektør Jens Andersen.

For regionsdirektøren blev i sidste uge sat fra bestillingen, efter en kritisk revisionsrapport har afsløret store problemer med kontrol af regionens it-indkøb.

Rapporten er udarbejdet på baggrund af den igangværende bestikkelsessag, hvor en stribe nuværende og tidligere medarbejdere i regionen og hos it-firmaerne Atea og 3A-it er sigtet for bestikkelse i forbindelse med regionens it-indkøb.

Læs mere her: Regionsdirektør fyret efter rapport om bestikkelsessag

Men morgendagens ekstraordinære møde i Region Sjælland kan meget vel ende med, at den nye direktør bliver bedt om, at stritte en eller flere direktører og chefer i regionen ud som en konsekvens af den kritiske rapport.

Det lokale medie Nordvestnyt har talt med flere regionspolitikere, som ikke vil svare på, om de fortsat har tillid til de berørte regionschefer.

Forvaltningseksperter og regionspolitikere har ifølge Sjællandske Medier været forbløffede over de forhold, som er kommet frem i revisionsrapporten.

Blandt andet har regionens it-afdeling tre Ã¥r i træk – fra 2012 til 2014 – ulovligt forudbetalt mere end 200 millioner kroner til Atea. Udbetalingerne er foregÃ¥et i december mÃ¥ned, sÃ¥ it-cheferne pÃ¥ den mÃ¥de tømte afdelingens budget og undgik pÃ¥ den mÃ¥de at fÃ¥ skÃ¥ret i bevillingerne. Ifølge revisionsrapporten er udbetalingerne ikke bogført korrekt, og derfor kan ingen i dag redegøre for, hvor varer og andre ydelser er endt henne.

Den ulovlige trafik er foregÃ¥et uden, at regionens politikere er blevet orienteret om sagen. Det er derfor nærliggende, at morgendagens møde munder ud i, at der “ryger hoveder”, som en kilde udtrykker det overfor Computerworld.

Også revisionsfirmaet BDO er i skudlinien for igennem flere år at have set igennem fingre med det manglende tilsyn og kontrol med regionens it-indkøb.

Regionsformand Jens Stenbæk har tidligere over for Computerworld betegnet den del af sagen som “chokerende”.

Hvis regionspolitikerne vurderer, at BDO har misligholdt sin kontrakt, kan de derfor vælge at sætte firmaet på porten.

Læs også:

Rod med it-indkøb i Region Sjælland: “Vi er lidt chokerede”

Atea-chef efter bestikkelsesrapport: “Problemet ligger ikke hos Atea, men hos regionen”

En af landets største print- og kopiforhandlere, X&CO, har efter mere end 10 år droppet samarbejdet med producenten Xerox. I stedet har firmaet nu indgået en såkaldt monobrand-aftale med Xerox-konkurrenten Ricoh.

Med kontorer i Kolding. Aalborg og Herning er X&CO en af de dominerende leverandører print- og kopiløsninger til især jyske og fynske kunder.

Direktør i X&CO, Jan Larsen, siger til Computerworld, at skiftet er kulminationen på længere tids utilfredshed over samarbejdet med Xerox.

“Man skifter jo ikke leverandør, hvis man er fuldt ud tilfreds med det, man har. Xerox har flyttet beslutningskompetence ud af Danmark, sÃ¥ ting tog lang tid. Det betød, at vi mistede noget dynamik,” forklarer Jan Larsen.

Læs mere her: Plan om opsplitning efterlader danske Xerox-ansatte i uvished

“Vi har gjort det her ud fra, hvad vi synes er bedst for X&CO. Ricoh har en mere markedsorienteret tilgang til samarbejdet, og den korte tid, vi har samarbejdet med Ricoh, har bekræftet, at er det rigtige at gøre for os,” siger Jan Larsen.

Direktør i Xerox’ danske afdeling, Nicolai Lund, bekræfter, at samarbejdet med X&CO er stoppet ved nytÃ¥r, men han ønsker ikke at kommentere Ã¥rsagerne til skilsmissen.

“Vi har været glade for vores samarbejde med X&CO. Men af forskellige Ã¥rsager, har vi ikke det samarbejde længere. Hvem, der har ønsket at opsige aftalen er en sag mellem os og X&CO. Det er ikke noget, jeg ønsker at udstille,” lyder det fra Nicolai Lund.

Flere kendere af branchen vurderer, at X&CO har stået for 25-30 procent af Xerox danske omsætning. Tabet af den store jyske partner kan derfor koste markedsandele for Xerox, lyder vurderingen.

Ricohs landechef Søren Krogh-Nielsen forventer også, at aftalen med X&CO vil møblere om på markedet.

“Det vil helt sikkert flytte nogle markedsandele bÃ¥de i forhold til de helt store kunder og mindre virksomheder,” siger Søren Krogh-Nielsen.

Hos Xerox er man dog ifølge Nicolai Lund ikke bekymret. Xerox har flere andre jyske partnere, som står klar til at tage over, ligesom man har nye samarbejder på vej.

“Selvfølgelige kan vi mærke, nÃ¥r samarbejdet med en partner ophører, men der er allerede flere andre pÃ¥ vej. SÃ¥ det er ikke noget, vi ikke har været forberedt pÃ¥, og jeg er pÃ¥ ingen mÃ¥de bekymret for, om vi kan dække markedet,” siger Nicolai Lund.

X&CO’s opsigtvækkende skifte til Ricoh skærper konkurrencen pÃ¥ et marked, som de senere Ã¥r har været under voldsom forandring. BÃ¥de Xerox og Ricoh arbejder ligesom flere andre print- og kopiproducenter pÃ¥ at flytte deres forretning fra traditionelt salg af hardware til software og services, som bÃ¥de har højere indtjeningsmargener og skaber større værdi for kunderne.

Læs også:

Printbranchen er ved at save benene af sig selv

Efter fire års konstant nedtur: Xerox skal splittes op i to kæmpeselskaber

Bilgiganten General Motors har haft den helt store pung oppe.Â

For ifølge det amerikanske tech-medie Re/Code har bilgiganten netop betalt intet mindre end 6,7 milliarder kroner for virksomheden Cruise Automation, der udvikler en selvkørende teknologi, som kan eftermonteres på biler.  

Det amerikanske tech-medie The Verge har tidligere beskrevet, hvordan Cruise Automations teknologi kan forvandle en helt almindelig Audi A4 til en selvkørende bil. 

Cruise Automation har i dag 40 ansatte, og ifølge det amerikanske magasin Fortune er General Motors købssum 10 gange højere end virksomhedens værdifastsættelse. 

Kyle Vogt, der er den blot 30-årige grundlægger af Cruise Automation, oplyser ifølge erhvervsmediet Business Insider, at det er planen, at virksomhedens teknologi nu skal rulles i et stort omfang. 

“General Motors deler vores vision, der handler om at udrulle selvkørende biler i stor skala. Det er en meget klar og levende vision,” siger han. 

Opkøbet kommer i kølvandet på, at General Motors i begyndelsen af året opkøbte resterne af den fallerede delebilstjeneste Sidecar og før jul foretog en investering på knap 3,3 milliarder kroner i Uber-konkurrenten Lyft.

En bilindustri i hastig forandring
Det sker samtidig med, at landskabet i bilindustrien ser ud til at være under hastig forandring.

I dag kæmper verdens bilgiganteri ikke bare en indbyrdes kamp.

De udfordres også af tech-virksomheder, der ønsker en mere radikal forandring af bilen som koncept. 

Google er allerede langt fremme i udviklingen af selvkørende biler, mens virksomheder som Apple, Tesla og Uber også menes at være i færd med at investere heftigt i selvkørende el-biler.

En af konsekvenserne ved de selvkørende bilers indtog er, at ejerskabsmodellen for biler kan ændre sig således, at de fleste mennesker ikke længere køber en bil, men i stedet køber sig adgang til en, når de har behov for en tur.

Eksempelvis sagde Brad Templeton, der har spillet en central rolle i udviklingen af Googles selvkørende biler, da han for nylig var pÃ¥ besøg i København, at “bilindustrien mÃ¥ forberede sig pÃ¥ en fremtid, hvor det ikke handler om at sælge biler, men om at sælge køreture.”  

Interessant cocktail
Derfor kan General Motors milliard-investeringer i både selvkørende teknologi samt delebilstjenester som Sidecar og Lyft også vise sig at være en ganske interessant cocktail.

De kan på længere sigt danne basis for at GM kan etablere et større netværk af selvkørende biler. 

Allerede sidste år fortalte General Motors administrerende direktør Mary Barra til det amerikanske tech-magasin Wired, at bilgiganten ikke længere sætter sin lid til, at den traditionelle ejerskabsmodel vil kunne holde selskabets oven vande i fremtiden.

Netop derfor er virksomheden i gang med at forberede sig på en ny tid, hvor der ikke længere sidder mennesker bag rattet i virksomhedens biler, forklarede Mary Barra i interviewet med det amerikanske magasin.

Læs også:

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Manden bag Googles store bil-satsning: Derfor går bilbranchen en dyster fremtid i møde 

Dansker spiller vigtig rolle i Mercedes-Benz’ fremtidsvision: Denne bil er spydspidsen i kampen mod it-giganterne

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen melder tilbudssitet Dealhunter.dk til politiet.

Hun mener nemlig, at der er foregået noget ulovligt.

Det handler om, at Dealhunter i fire tilfælde har reklameret med, at forbrugerne kunne købe en sushi-menu til rabatpriser, hvis de bestilte tilbudet inden for en bestemt frist.

Da tilbudsperioden på de enkelte tilbud udløb, forlængede Dealhunter dem imidlertid med flere dage, så tilbuddene begyndte forfra.

Den manøvre må man ifølge forbrugerombudsmanden ikke anvende.

Hun vurderer, at det er vildledende og i strid med markedsføringsloven og politianmelder derfor nu Dealhunter.

“Dealhunter lover forbrugerne store rabatter, hvis de slÃ¥r til, inden fristen pÃ¥ de fire deals udløber. Herefter forlænger dealsitet tilbudsperioden. Det er vildledende, og derfor politianmelder jeg selskabet,” skriver forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen pÃ¥ websiden.

“Køb nu”
Efter Forbrugerombudsmandens vurdering er det en skærpende omstændighed, at vildledningen er foregået på en hjemmeside, hvor forbrugerne typisk skal træffe hurtige beslutninger om køb.

Ved siden af de enkelte deals tikkede et ur sÃ¥ledes ned til, at tilbudsfristen udløb, og der stod “køb nu”.

“I en sÃ¥dan situation er det ekstra vigtigt, at forbrugerne kan regne med, at tilbuddet udløber pÃ¥ det angivne tidspunkt.”

Politianmeldelsen vedrører fire deals, der lå på dealhunter.dk i juni, juli og oktober 2014.

Dealhunter har oplyst til Forbrugerombudsmanden, at de ikke kan se, at de pågældende tilbud skulle have været forlænget, og at der derfor var tale om en fejl.

Overfor Computerworld henviser Dealhunter til udtalelsen til Forbrugerombudsmanden, og man ønsker ikke at kommentere yderligere.

Læs også:
Scor.dk er mÃ¥ske lidt for smart – Forbrugerombudsmanden ser nærmere pÃ¥ sagen

Dansk forbrugervagthund anmelder onlinegigant til politiet for spam

Telenor politianmeldt efter smartphone-reklame

Adobe set sig nødsaget til at udsende en haste-opdatering til firmates populære Flash-afspiller.

Opdateringen var ikke med i Patch Tuesday-opdateringerne fra 8. marts, men den er kritisk, og nu lukkes den altså uden for den normale opdateringscyklus.

Microsoft, Adobe og andre firmaer bruger den anden tirsdag i hver måned til at udsende opdateringer. Deraf navnet Patch Tuesday.

Læs mere om den seneste tirsdagspakke her: Microsoft og Adobe udsender en bunke sikkerhedsrettelser – flere er kritiske

Den aktuelle sårbarhed gør det muligt for en ondsindet person at køre kode på systemer med Adobe Flash Player installeret.

Adobe oplyser på den del af firmaets websted, der handler om sikkerhed, at patchen nu er skippet afsted.

Desuden skriver grafikgiganten, at opdateringen er kritisk og potentielt giver angribere adgang til at overtage systemer, der ikke er opdaterede.

Udnyttes af kriminelle
Ligeledes skriver grafikvirksomheden, at sårbarheden bliver udnyttet af it-kriminelle, dog i begrænset omfang.

Sikkerhedsfirmaet CSIS er enige i den Adobe-betragtning.

“Sikkerhedsopdateringen lapper en sÃ¥rbarhed som udnyttes i begrænset omfang. Vi har endnu ikke set denne sÃ¥rbarhed misbrugt i angreb mod danske mÃ¥l,” oplyser man via en sikkerhedsudsendelse.

Opdateringer henvender sig til samtlige platforme, hvilket vil sige Windows, Mac og Linux.

Du kan finde flere oplysninger på Adobes webside.

Læs også:
Microsoft og Adobe udsender en bunke sikkerhedsrettelser – flere er kritiske

Efter farlig sms til Android: Bare rolig iPhone-brugere, I slipper med skrækken denne gang

Microsoft springer ud som sikkerhedsselskab: Derfor kan ny løsning få stor betydning

11 millioner webservere er sårbare overfor nyt kritisk SSL-sikkerhedshul

Flere internationale medier og onlinefora for nuværende og tidligere IBM-medarbejdere har i de seneste dage kunnet berette om en ny global fyringsrunde i selskabet.

Et af rygterne gik på, at der skulle være tale om op imod en tredjedel af medarbejderstaben, der mister jobbet, men det afviser IBM nu:

“Antagelsen om, at IBM afskediger en tredjedel af arbejdsstyrken i US eller andre steder, er fuldstændig langt ude og usand,” udtaler IBM-talspersonen Ian Colley i en email til Informationweek.

Det betyder dog ikke, at IBM ikke kan være på vej med et større antal afskedigelser, for den samme Ian Colley vil over for Informationweek ikke kommentere, hvor mange der så er tale om.

Og meget tyder på, at der allerede er afskediget folk i IBM.

Flere steder på Facebook er der blandt andet meldinger om fyringer i IBM i Belgien og Italien, ligesom der også er skriverier om afskedigelser i USA.

En analytiker vurderer over for Informationweek, at der kan være tale om 14.000 afskedigelser i første kvartal i selskabet.

Uanset om det er korrekt eller ej, skal det holdes op imod, at IBM har flere hundrede tusinde medarbejder på globalt plan, og at der også ansættes masser af nye medarbejdere i selskabet året rundt.

IBM under pres i flere år
Der er dog ingen tvivl om, at IBM har været under et ekstremt hårdt pres i en række år efterhånden, og at IBM af samme grund har gennemført (og fortsat er i gang med) en større transformation, hvor gamle forretningsområder erstattes af nye.

Her er Watson og den kunstige intelligens formentlig det mest markante nye forretningsområde, ligesom IBM også satser stort på mobile løsninger og cloud-området generelt. 

Da IBM i januar fremlagde resultaterne for fjerde kvartal 2015 og året samlet set, var der igen tale om tilbagegang på en række centrale nøgletal.

Blandt andet var indtjeningen gået tilbage med 12 procent i forhold til året før.

Samtidig oplevede IBM dog i 2015 vækst på områder som cloud og mobile.

I den forbindelse udtalte Ginni Rometty, der er CEO i IBM, at det gÃ¥r den rette vej for selskabet – hun omtalte dog stadig udviklingen som en del af “transformationen.”

Computerworld forsøger at få en kommentar fra IBM Danmark.

Læs også:

Årsregnskab: Presset IBM står over for én afgørende udfordring

IBM Danmark om ny IBM-storsatsning: Vi mener, at vi har knækket koden

IBM klar til at masseansætte it-folk: Skal bruge 300 medarbejdere til nyt udviklingscenter i Malmø

IBM har sagt farvel til 51.600 medarbejdere i 2014 – og flere kan være pÃ¥ vej

Koret af kritikere er stort, n̴r det kommer til regeringens og justitsministerens forslag om at overv̴ge danskernes internettrafik Рog med rette.

Så tillad også mig at synge et par vers.

Der ligger uden tvivl en nobel hensigt bag forslaget, og jeg er heller ikke i tvivl om, at Søren Pind og regeringen ønsker at modarbejde ekstreme kræfter i det danske samfund og give politiet de nødvendige værktøjer til at gribe ind, før der begås kriminalitet og terrorisme.

Når det er sagt, er forslaget om at genindføre sessionslogning desværre bare fyldt med paradokser og misforståelser.

“Vi skal lette erhvervslivets byrder”
For det første har regeringen af flere omgange fortalt, at man vil arbejde på at lette erhvervslivets byrder; at man vil understøtte vækst og øge konkurrenceevnen for danske virksomheder.

Det står i diametral modsætning til forslaget om sessionslogning, hvor ministeren sender regningen direkte til tele- og internetudbyderne på det danske marked.

Det vil afspore den danske teleinfrastruktur og gå ud over fremtidige investeringer, og det vil hæmme konkurrenceevnen, da forskellige foreløbige estimater viser, at regningen kan løbe op i mere end en milliard kroner.

“Indsamling af data er afgørende for politiet”
For det andet ønsker regeringen, at politiet med genindførelsen af sessionslogning får meget bedre muligheder for at opsnappe information, der er vital for forebyggelse og efterforskning af terror.

Der er blot lige den misforstÃ¥else indbygget her, at regeringen “nedvurderer” terroristernes tekniske kompetencer.

Det ender med, at det er lovlydige borgere og internetbrugere uden noget at skjule, som bliver overvåget. Alt imens kan de kriminelle uden problemer færdes på darknet som for eksempel Tor eller anvende VPN-kryptering.

De behøver ikke engang at være specielt it-kyndige – og postvæsenet er ogsÃ¥ altid en mulighed.

Man kan derfor med rette stille spørgsmålet: Hvorfor indføre et overvågningssamfund, når det er så nemt at smutte uden om? Det svarer lidt til at låse døren og lade vinduet stå åbent.

“Vi skal lette skatten”
For det tredje vil regeringen gerne samle et flertal for en skattereform og lette skatten på forskellige områder.

Det står i skærende kontrast til den regning, som regeringen er ved at udstede til tele- og internetudbyderne.

For vi – og regeringen – ved jo godt, hvad der sker, nÃ¥r man bebyrder en branche, som tilfældet er her.

Omkostningsbyrden vil afspejle sig i salgsprisen, og dermed bliver regningen for den omfattende sessionslogning sendt direkte videre til alle, der har et internet- og mobilabonnement.

“Vi skal overholde EU-lovgivningen”
Sidst men ikke mindst er det paradoksalt, at justitsministeren vil genindføre en overvågning, der blev afskaffet i sommeren 2014 af daværende justitsminister Karen Hækkerup (S), fordi Justitsministeriet selv erkendte, at logningen af internetdata reelt var ubrugelig.

Samtidig underkendte EU-Domstolen i 2014 den danske overvågning, der startede tilbage i 2007.

Sagt med andre ord: Sessionslogning bebyrder erhvervslivet. Det koster sandsynligvis en milliard kroner eller mere. Det kommer til at ramme de forkerte.

Vi har prøvet det før, og det virker ikke. Det medfører en skjult skat til danskerne. Det kan komme i strid med EU-lovgivningen.

Hvorfor så overhovedet kigge i den retning?

Og så har jeg endda slet ikke berørt det store brede og mere filosofiske spørgsmål: Er dette dét samfund, vi danskere ønsker os?

Læs også:

Splittelse i Venstre: Centrale V-folk stærkt kritiske over for sessionslogning

Kommunale it-chefer om sessionslogningen: Op til halvanden million devices sejler udenom Søren Pind hver eneste uge

Overvågningsekspert skærer igennem: Selvfølgelig skal Danmark have sessionslogning

Sessionslogningen er et mysterium: Ingen kan pege på så meget som en eneste del, der virker

Derfor er danske advokater skeptiske over for Søren Pinds overvågningsplaner

Fem vigtige svar om Søren Pinds planer om masse-overvågning

Søren Pind holder ikke igen på de sociale medier. Skærmdump: Twitter

Søren Pind er en mand med sine meningers mod. Han viger ikke tilbage for bombastiske udtalelser om både sine egne og sine modstanderes holdninger.

Eksempelvis har justitsministeren påstået, at Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti har indgået en alliance med Liberal Alliance og hackergruppen Anonymous.

Søren Pind var tidligt ude med kritik af kritikerne frem for deres kritk. Skærmdump: Twitter

Den stille minister
I disse dage flyder debatten om sessionslogning over med kritikere, som kalder justitsministerens planer for masseovervågning.

Og meget ukarakteristisk for Søren Pind har han, siden planerne om sessionslogning kom frem sidst i januar, været overraskende vag i sine forklaringer om, hvorfor sessionslogning er en god idé.

I stedet for at fremføre argumenter for sessionslogning, har Søren Pind brugt en perlerække af udtalelser til at understrege, at ønsket om sessionslogning bestemt ikke kommer fra ham selv og male kritikere som sølvpapirshatte.

Søren Pind har flere gange understreget, at ønsket om sessionlogning ikke kommer fra Justitsministeriet. Skærmdump: Twitter

Eksempelvis slår den normalt velformulerede minister samtlige kritikere af sessionslogning sammen i en bunke, som alle stemples som modstandere af politiets eksisterende muligheder for at indhente data fra mobilmaster.

“Der er nogle, der har haft travlt med at sætte alle mulige etiketter pÃ¥ det her, fordi de i udgangspunktet ogsÃ¥ har været imod det regelsæt, vi har haft med mobiltelefoner,” lød dommen fra justitsministeren i et interview med TV2 i februar.

Søren Pind har også noget at skjule
Og det er der måske en god grund til. Meget tyder nemlig på,at Søren Pind i bund og grund står på mål for et tiltag, som strider imod hans egne liberale grundprincipper.

Læs også: Uklarhed om Venstres støtte: Vil Venstre overhovedet stemme for sessionslogning?

For den stærkeste stemme imod forslaget er ministerens egen. Så sent som 2014 mente Søren Pind nemlig, at der var al mulig grund til at passe på privatlivets fred.

“Der er noget totalitært over kravet om total Ã¥benhed,” erklærede Søren Pind dengang i sin grundlovstale, som blev gengivet i Dagbladet Ringsted.

Talen fortsatte i samme tone, og Søren Pind understregede, at vi alle har noget at skjule. Ligegyldigt hvor uskyldsrene vi ser ud på overfladen.

“En af de mest ondsindede sætninger i denne sammenhæng er det kendte udtryk, at har man ikke noget at skjule, har man intet at frygte. Men vi har alle noget at skjule. Og derfor alle noget at frygte.”

Talen blev holdt i skyggen af Lars Løkke Rasmussens bilagssag og vendte sig blandt andet imod pressen. Men Søren Pind angreb også politikeres trang til kontrol.

“Vil man den personlige frihed, mÃ¥ man værne og beskytte den. Det være sig mod mediernes krænkende nyfigenhed. Eller Politikernes illegitime indgreb.”

Læs også: Kommunale it-chefer om sessionslogningen: Op til halvanden million devices sejler udenom Søren Pind hver eneste uge

Det begynder altid med et mindretal
To uger senere talte Søren Pind med DR om Se og Hør sagen og understregede, at indgreb i privatlivets fred altid begynder i det små, for at vokse sig store og altomfattende.

“SÃ¥dan noget der render altid nedad. Det starter med nogle fÃ¥ meget højtplacerede mennesker, og sÃ¥ bliver det en masse. Hvis jeg er pÃ¥ listen, sÃ¥ har der været rigtig mange under, og snart er det alle. Og sÃ¥ mÃ¥ man spørge sig selv, om det er sÃ¥dan et samfund, man ønsker sig.”

Computerworld har forsøgt at spørge justitsministeren, om han personligt ønsker sig et samfund, hvor staten logger internetaktiviteten for samtlige borgere i Danmark, men har ikke modtaget et svar.

Læs også: Derfor rammer Søren Pinds sessionslogning kun lovlydige borgere og dovne kriminelle