Daily Archives: March 15, 2016

Opera mener selv, at den nye funktion gør browseren meget hurtigere end konkurrenterne. Kilde: Opera.

Den norske browser-producent Opera har frigivet en ny udviklerversion af firmaets software.

Udviklerversionerne indeholder gerne nye eller eksperimenterende funktioner, og det er der så sandelig også i denne udgave.

Udviklerne har nemlig valgt at bygge annonceblokering ind i browseren, hvilket er en kontroversiel beslutning, som annoncefolkene nok ikke bliver så glade for.

I de øvrige browsere skal annonceblokering da også installeres som tredjepart.

Læs også: Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Selv om du ikke modtager de ‘gode tilbud’ på de netsider, som du besøger, så får du til gengæld masser af hastighed, lover firmaet.

I de test som Opera selv har foretaget, og som selvfølgelig derfor skal tages med et gran salt, oplever brugeren en hastighedsforøgelse på 40 procent sammenlignet med tredjepartsblokering i form af indstiksprogrammer til de store browsere.

“Annoncerne er som bekendt en del af grundlaget for, at internettet kan forblive gratis for brugerne, men vores undersøgelser viser også, at mange websider bliver betydeligt langsommere af annoncer og sporingstjenester,” siger Krystian Kolondra, der er direktør softwareudvikling i Opera til tek.no.

Læs også: Sådan fortæller din browser alt om dig på 100 millisekunder

Krig mod annoncer
Og annoncerne står ikke højt på hans liste over ting, han godt kan lide.

“Opera er et selskab, der skal give brugerne en god internetoplevelse. Vi accepterer ikke, at nettet fungerer dårligere fordi, der er annoncer,” lyder det fra Opera-manden.

Ved at bygge annonceblokeringen ind i selv programmet slipper brugerne for at installere et ekstra program/indstik, hvilket naturligvis gør det lettere.

Den store fordel ved denne fremgangsmåde er dog, at filtreringen sker i selve browserens motor, hvor browseren kan kan kontrollere, hvad der sker og ikke skal kommunikere med tredjepart. Det giver den store hastighedsforøgelse.

Betal eller se reklamer
Blokeringen kan naturligvis slås fra, hvilket betyder at de udviklere, som denne version er tiltænkt, kan foretage deres egne hastighedstest med browseren.

Den information kan også anvendes til at optimere annoncerne, så de ikke dræner hastigheden.

De traditionelle annonceblokeringsprogrammer som AdBlock har været i kraftig udvikling i de senere år, hvilket har betydet problemer for de websider, der forsøger at overlever via reklamer.

Det har blandet medført, at der er sket ændringer på flere sites, der begynder at indlejre indhold, tjenester og produkter.

I praksis bliver det bliver mere og mere almindeligt med hybrid-sider, hvor man kan betale et beløb for at slippe for annoncerne, mens gratisterne må finde sig i de blinkende tilbud.

Du kan læse mere om Operas projekt på firmaets blog.

Læs også:
Google tvinger Adblock-brugere til at se reklamer alligevel med fiffig fidus

Online-reklamekonge: Adblockers er et angreb på ytringsfriheden

Yahoo til brugere: Sluk adblocker eller vi blokerer for adgangen til din mail

Telegigant: Vi kan stoppe irriterende online-reklamer på netværks-niveau

Danske virksomheder har travlt med at tjene penge nu, men de er ikke gode nok til at tænke langsigtet.

Det mener Jens Holmgren, der er Ph.D i økonomi og er ansat som lektor på Aarhus Universitet.

Sammen med kollegaen Ole Friis har han for nylig udarbejdeten undersøgelse blandt 3500 topledere, mellemledere og menige medarbejdere i danske virksomheder.

Undersøgelsen viser, at ud af fem udvalgte strategiområder (eksekveringen, organisationskultur, produktivitet, fleksibilitet og innovation) er innovation det område, der bliver prioriteret klart lavest i virksomhederne.

Virksomheder, der fokuserer på produktivitet i stedet for innovation, vil formodentligt opleve, at det på kort sigt har en vis effekt på bundlinjen. Men på lang sigt er det et problem, vurderer Jens Holmgren.

“Virksomheder der ikke satser på innovation misser muligheden for på at skabe fornyelse, arbejdspladser og dermed vækst på den lange bane. Virksomhederne kommer ganske enkelt til at fastlåse sig til de eksisterende kunder og de eksisterende produkter og ydelser,” siger han til Computerworld.

Jens Holmgren vurderer, at de seneste års økonomiske krise har tvunget mange virksomheder til at fokusere på den kortsigtede overlevelse, hvilket har gjort dem mindre risikovillige end tidligere.

“Innovationen indebærer en risiko for at tage fejl og for at sætte noget i værk, der ikke bliver til noget. Derfor kan være ganske fornuftigt, at virksomheder i krisetider skruer ned for innovationen og bliver mindre risikovillige. Men det er et problem, hvis virksomhederne ikke komme tilbage på innovationssporet igen,” siger han.

En stærk innovationsindsats er ifølge Jens Holmgren især påkrævet i disse år, hvor nye forretningsmodeller som eksempelvis deleøkonomien er med til at skærpe konkurrencesituationen.

Det betyder, at ny-startede virksomheder som Airbnb og Uber truer virksomhederne i etablerede brancher.

Her er virksomhederne for dårlige
Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort misforhold mellem på den ene side chefernes forståelse af innovationsindsatsen og på den anden side den enkelte medarbejders syn på innovationen. 

“Cheferne mener i bund og grund, at virksomhederne er betydeligt mere innovative, end de menige medarbejdere oplever det,” siger han. 

En af årsagerne til det kan være, at der ifølge de to forskeres rapporten er en alarmerende mangel på struktur og systematik i de danske virksomheders innovationsarbejde. 

“Skal du være god til at være innovativ, kræver det, at du er systematisk i både ide-genererings-fasen og i arbejdet med at få ideen ud på markedet. Her viser undersøgelsen, at virksomhederne i stor udstrækning svarer, at de ikke har sat det i system,” siger han. 

Jens Holmgren forklarer, at en ting, der kendetegner mange virksomheder med en stærk innovationsindsats er, at de er gode til at opsamle ideer fra medarbejderne og omsætte dem til virkelighed. 

“Det kan handle ofte om noget så simpelt som, at medarbejderne skal vide, hvor de skal henvende sig i virksomheden, hvis de får en god ide. Eksempelvis er der nogle virksomheder, der har en database, hvor medarbejderne kan skrive deres ideer ind. Men det handler også om have en struktur for, hvad der skal ske med ideen, når den kommer frem til det rette sted,” siger han. 

Der er også eksempler på virksomheder, der har særskilte innovationsafdelinger og såkaldte skunkworks. Hvad synes du om den tilgang? 

“Jeg mener, at virksomhederne bør gøre begge dele,” siger han.

Med det mener han, at det er nødvendigt at have folk, der arbejder meget dedikeret med innovation. Men det er en fejl, hvis man tror, at alle de de goder ideer kommer fra udviklingsafdelingerne.

“Ofte kommer de bedste ideer fra folk andre steder i virksomheden. Eksempelvis fra en medarbejder i produktionen eller en nyansat der kommer fra en helt anden branche, og derfor ser på virksomhedens produkter med friske øjne,” siger han.

Læs også:
Her er Danske Banks særlige udviklingsafdeling: Tag med på besøg i “Project X” 

Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse

ComputerViews: To nyetablerede danske televirksomheder, Plenti og Hiper, får i øjeblikket masser af omtale i både Computerworld og andre medier.

Skeptikerne vil fremhæve, at de to nye virksomheders produkter – rå bredbånd fra Hiper og mobiltelefoni med underholdning fra Plenti – allerede helt eller delvist eksisterer hos andre spillere på det danske telemarked.

Til det er der bare at sige: Det betyder ikke, at nye spillere ikke kan komme på banen og nuppe kunderne.

Faktisk bygger flere af de største erhvervssucceser på det danske telemarked i nyere tid på en videreudvikling af allerede eksisterende koncepter.

Med den rette timing, den nødvendige optimering og en intelligent markedsføring/branding kan man sagtens slå eksisterende spillere på deres egen hjemmebane.

Netop det med timingen er afgørende, når det handler om Hiper og Plenti.

Hiper er stiftet af Nicolai Lamborg (tv), Simon Skals og Stig Myken.

Derfor er timingen god for begge selskaber
I tilfældet Hiper har stifterne dels spottet, at der ikke sker ret meget med den fiber, TDC købte af Dong Energy i 2009, og dels at nye regler betyder, at man nu kan sælge kabel-tv-bredbånd uden tv-pakker.

Begge dele passer perfekt ind i Hipers koncept, der grundlæggende går på at sælge rå bredbåndsforbindelser til en lav pris på eksisterende infrastruktur – og her taler vi så primært TDC’s infrastruktur.

Mere om Hiper: Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

Plenti har spottet, at priserne på tale og data på mobilnettet er kommet så langt ned, at indtjeningen først og fremmest kan hentes, når man medtager noget underholdning i en pakkeløsning.

Med sin indholdspakke forsøger Plenti at kapre kunder ud fra præmissen, at pakken samlet set er så interessant, at kunderne hellere vil købe den frem for selv at købe rå telefoni og data og så skulle tilkøbe eksempelvis et abonnement til Euroman og Mofibo (ligesom adgang til Tivoli også er inkluderet i pakken).

Mere om Plenti: Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Man kan altid diskutere, om Plentis pakke består af det rette indhold, men der er ingen tvivl om, at pakkeløsninger er et koncept, der er kommet for at blive.

Det er af samme årsag, at TDC i flere år har satset så massivt på at bundle sine mobil- og bredbåndsprodukter med adgang til musik og film med videre.

Det var også ud fra samme tankegang, at Telmore Play blev startet op i sommeren 2014.

Opbrud og uro
Timingen er god for både Hiper og Plenti. Også fordi telemarkedet i Danmark generelt er præget af opbrud og uro, efter at fusionen mellem Telia og Telenor gik i vasken. Ingen kan spå om fremtiden på det danske telemarked – og slet ikke lige nu.

Meget er i spil, hvorfor det er netop nu, at man med fordel kan forsøge sig med nye virksomheder.

Ifølge rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen, som Energistyrelsen udarbejder, omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner.

Selvom ikke mindst de store operatører i disse år er under pres – og af samme grund nedskriver deres værdi med milliarder af kroner – så er det stadig så stor en omsætning, at interessen for at få del i kagen er stor.

Det er Plenti og Hiper begge et udtryk for.

Plenti er stiftet af Peter Mægbæk (tv) og Morten Strunge.

Så mange kunder jagter de
Hipers administrerende direktør fortalte i sidste uge til Computerworld, at selskabet i første omgang jagter 10.000 bredbåndskunder.

“Vi har fokus på at komme derhen, hvor vi på driften begynder at lave overskud, og det kræver en kritisk masse af kunder. Det ligger typisk et sted omkring de 10.000, måske lidt mere.”

Plenti satser også på at nå den berømte kritiske masse:

“En tommelfingerregel i forhold til vores egne beregninger er, at hvis vi har en 30-40.000 kunder inden for de første par år, er forretningen selvkørende. Men vores ambition er højere: Vi mener, at vi skal op på 100.000 inden for det første år eller to,” siger Peter Mægbæk fra Plenti til Computerworld.

To vigtige pointer
To ting er værd at hæfte sig ved i forhold til målsætningerne hos Plenti og Hiper:

1) Kunderne er klar til at skifte for det rigtige tilbud
Danske telekunder er villige til at skifte leverandør, hvis det rigtige tilbud viser sig.

I den seneste danske telestatisk er der i første halvår 2015 indberettet 521.000 porteringer af de danske teleselskaber. En portering er, når en abonnent medtager sit telefonnummer i forbindelse med skift af teleselskab.

Det er en stigning i antallet af porteringer på 9,1 procent i forhold til første halvår 2014 og svarer til, at 7,5 ud af 100 mobilnumre i første halvår 2015 skiftede selskab.

2) Vil skabe uro uanset hvad
Ingen kan naturligvis på nuværende tidspunkt vide, om Hiper og Plenti når deres mål, hvad angår antal kunder.

Men for det første er det sket adskillige gange før, at nystartede danske televirksomheder på relativ kort tid får opbygget en stor kundebase (blandt andet selskaber, som stifterne af Plenti og Hiper har stået bag).

For det andet vil alene de nye selskabers tilstedeværelse være med til at skabe uro blandt de etablerede spillere.

Bliver de tvunget til at komme med et modsvar? Eller skal de måske ligefrem gå efter at opkøbe Hiper og/eller Plenti, som vi tidligere har set det med andre udfordrere på det danske telemarked?

Computerworld har på det seneste bragt en række artikler om både Hiper og Plenti og den generelle situation på det danske telemarked. Du finder nogle af dem herunder.

Mere om den danske telekrig:

Teleselskabet Plenti klar med indholdspakke: Kan dette produkt kapre danske telekunder?

Efter tre måneder på bredbåndsmarkedet: Dette antal kunder jagter Hiper

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

Telefirmaer under pres: Skal hente flere penge hos kunderne – eller finde på nye megahit

TDC-topchef: For billigt for andre teleselskaber at udnytte TDC’s netværk

Dansk teleindustri i knibe: Førende teleselskaber har nedskrevet for milliarder

Disse fem begivenheder vil ændre den danske telebranche i 2016

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Splinternyt dansk teleselskab indgår første aftale: Her er forretningskonceptet

To helt konkrete tilbud på fiberbredbånd fra TDC og Hiper – det får du for pengene

Et større antal udenlandske it-specialister og -ingeniører vil sagsøge den danske stat.

Det oplyser sagens advokat Tage Tage Gøttsche til Computerworld. 

De udenlandske it-specialister er kommet til Danmark for at arbejde og ønsker nu at anlægge sag mod staten, fordi reglerne for permanent opholdstilladelse er blevet ændret med tilbagevirkende kraft. 

De berørte har søgt om opholdstilladelse i perioden fra den 10. december 2015 til 26. januar 2016 og har i følge avisen Metroxpress i første omgang fået godkendt deres ansøgning af Udlændingestyrelsen.

Men de står nu alligevel til at få ansøgningen afvist, fordi de nye regler kræver, at de skal have været i Danmark i seks år i stedet for fem, og fordi kravet til deres danskkundskaber er blevet skærpet. 

Kan miste gebyr
Det betyder, at de står til at miste det gebyr på 5.450 kroner, som de indbetalte i forbindelse med indgivelsen af ansøgning. 

Tage Gøttsche er advokat hos advokatfirmaet ImLaw som er med til at føre sagen.

Ifølge ham er sagsøgerne højtuddannede udlændinge, hvor af en del af dem er ansat i it-branchen. 

“Konsekvensen for dem er, at de får afvist deres ansøgning om opholdstilladelse, selvom de levede op til kravene på ansøgningstidspunktet, og de må derfor indbetale 5.450 kroner endnu engang, hvis de ønsker at søge igen til næste år,” siger han til Computerworld. 

Sprogkrav kan skabe problemer
Tage Gøttsche understreger desuden, at nogle ansøgerne vil få sværere ved at få tilkendt en permanent opholdstilladelse til næste år, fordi de kan blive ramt af de skærpede sprogkrav. 

“Mange af disse mennesker er ansat i internationale virksomheder i Danmark, hvor koncernsproget er engelsk, og de skærpede krav til dansk kundskaber kan derfor skabe problemer for nogle af dem. Så det er ikke alene et spørgsmål om bare kroner og ører,” siger han.

Indtil nu er der 41 personer, som er en del af sagen, men sagen kan ende med at omfatte et par hundrede. Tage Gøttsche kan dog ikke præcist sige, hvor mange, der er blevet berørt af ændringen.

Er du selv berørt af sagen, eller kender du nogen der er, så vil Computerworld gerne høre fra dig. Skriv til jwi@computerworld.dk