Monthly Archives: March 2016

Det nye danske tele- og underholdningsselskab Plenti, som Computerworld afslørede planerne om i januar, har nu landet sin første aftale.

Det fortæller direktør og stifter Peter Mægbæk.

“Vi opererer pÃ¥ 3′s net, som efterhÃ¥nden har fÃ¥et en glimrende dækning, og som nu ogsÃ¥ deler data i udkantsomrÃ¥derne med Telia og Telenor pÃ¥ deres net.”

“Vi har fÃ¥et nogle rigtig gode samarbejdsvilkÃ¥r og en rigtig fornuftig løsning teknisk set. 3 bliver vores samarbejdspartner – vi har lavet en eksklusivitetsaftale for de første par Ã¥r,” siger han til Computerworld.

Læs også: Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Peter Mægbæk var i sin tid medstifter og administrerende direktør i Fullrate, som TDC købte i 2009 i en kæmpehandel. Han har også været administrerende direktør i Viasat.

Den anden stifter – og bestyrelsesformand – er Morten Strunge, der stod bag teleselskabet Onfone, som TDC købte for omkring 300 millioner i 2011. Han er ogsÃ¥ stifter og direktør hos ebogstjenesten Mofibo.

Her er Plentis koncept
Uden at ville gå i detaljer, forklarer Peter Mægbæk her, hvad det er for et koncept, Plenti vil forsøge sig med på det danske telemarked.

“Jeg kommer selv fra et par Ã¥r i tv-verdenen. Der er ikke sÃ¥ mange, der snakker om, om du har parabol, IP-tv eller kabel-tv. Man er interesseret i, hvilke pakker, der er, og hvilke kanaler, der er.”

“EfterhÃ¥nden som bÃ¥ndbredden og udbredelsen af mobilt bredbÃ¥nd vokser, ser vi en parallel til det: Det bliver ikke sÃ¥ interessant at spørge, hvem der dækker, men mere hvad indholdet er. Hvad er det, der differentierer dine pakker fra andre?”

“Den rÃ¥ teleydelse er efterhÃ¥nden sÃ¥ langt nede i pris, at den mÃ¥ske heller ikke er sÃ¥ spændende og interessant at konkurrere pÃ¥. Ret beset fÃ¥r man meget for pengene.”

“Vi mener, at det næste er, at det bliver interessant at diskutere indholdet, og at aggregere og fremme nogle pakker, der er relevante for folk,” forklarer Peter Mægbæk.

“Det, synes vi, at tiden er moden til, og vi synes heller ikke, at de andre teleselskaber rigtig har gjort det – de har puttet det pÃ¥ toppen som en lille ekstra ting, man fÃ¥r pÃ¥ vej ud ad butikken. Vi synes, at det er essentielt, og at det er omdrejningspunktet.”

Det forudsætter jo så, at I kan lande aftaler med nogle indholdsleverandører. Hvordan griber I det an som en trods alt lille, lokal spiller i et stort globalt spil?

“Der er flere ting, der gør sig gældende. Først om fremmest er mange af de her mediehuse ved at være klar til det, og de begynder at have nogle produkter og vil gerne ud – sÃ¥ de savner noget distributionskraft.”

“Og hvis man snakker med dem, sÃ¥ ønsker de ikke bare at være noget, der bliver lagt ned i posen pÃ¥ vej ud ad butikken. De ønsker ogsÃ¥ at gøre deres produkt til omdrejningspunktet for det, man køber.”

“Vores approach til at bringe en ny bane i spil er det fundamentale i at bygge et produkt omkring indholdet kontra omkring minutter/gigabyte og alle mulige andre tele-tekniske termer,” siger Peter Mækbæk, der dog fortsat ikke er klar til at afsløre, hvad det sÃ¥ er for noget indhold, man fÃ¥r adgang til med Plenti.

Forventer flere investorer
Plentis selskabskapital er nu øget til 5,9 millioner kroner.

De penge er primært skudt ind af Peter Mægbæk og Morten Strunge, ligesom ogsÃ¥ Rasmus Busk – tidligere direktør i Telmore – har skudt penge i projektet.

Peter Mægbæk venter dog, at der kommer flere investorer.

“Vi har tilsagn fra nogle business angels, som jeg ikke kan sige navnet pÃ¥ nu, om at gÃ¥ ind i selskabet. Det handler ikke alene om pengene, men ogsÃ¥ meget om deres viden.”

Plenti kommer dog ikke til at være ene om at tilbyde indholdspakker på det danske telemarked.

Det nye selskabs konceptet minder som udgangspunkt en del om Telmore Play hos TDC – et abonnements-koncept, hvor man ogsÃ¥ fÃ¥r adgang til en række digitale tjenester.

Det fremgår af Plentis hjemmeside, at selskabet går live om 25 dage.

Læs også:

Nyt dansk teleselskab på vej: Stiftere fra Fullrate og Onfone søsætter spritnyt teleselskab

Ny dansk priskrig i den danske telebranche: Derfor ender priskrige igen og igen med opkøb

Nyt dansk teleselskab live p̴ nettet Рher er tidsplanen

Læs også: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer

For første gang nogensinde har Apple registreret et storstilet ransomware-angreb mod Mac-computere.

Ransomwaren befandt sig inde i en lovlig og godkendt BitTorrent-applikation med navnet Transmission.

Selskabet fik i samarbejde med sikkerheds-eksperter blokeret for ransomware-angrebet, som angiveligt er det allerførste af slagsen, der alene har fokuseret på Mac-computere.

I den senere tid er antallet af ransomware-angreb taget til. Modellen er, at hackerne via ransomwaren blokerer for tilgang til de inficerede systemer og forlanger løsepenge for at overdrage kontrollen til dem til de retmæssige brugere igen.

Du kan læse et eksempel på sådan et angreb her: Hacker kom ind via labelprinter: Tog dansk firmas it-systemer som gidsel

Hidtil har det primært været Windows-baserede systemer, der har været ramt af ransomware.

Ifølge sikkerhedsselskabet Palo Alto Networks har hackerne inficeret Transmission-klienten med et ransomware-program, der hedder KeRanger.

Ifølge sikkerhedselskabet bør alle Mac-brugere, der har downloadet version 2.90 af Transmission omgående opgradere til version 2.92.

Det er uklart, hvordan hackerne præcist har inficeret klienten. Palo Alto Networks spekulerer i, at det kan være via klientens officielle website.

KeRanger ligger stille i tre dage efter, at den er blevet installeret på en computer.

Dernæst forbinder den til en såkaldt command-and-control-server via Tor-netværket, hvorefter den begynder at kryptere de forskellige filer på computeren.

KeRanger er i stand til at kryptere mere end 300 forskellige fil-typer.

Løsesummen er angiveligt sat til én bitcoin, hvilket svarer til knap 2.800 kroner.

Er skaden først sket – og hackerne er lykkedes med at kryptere data – er det næsten umuligt at fÃ¥ Ã¥bnet filerne uden at betale løsesummen, som hackerne ofte prissætter sÃ¥ lavt, at det bedst kan betale sig at betale.

En af de fÃ¥ effektive metoder er ganske enkelt altid at sørge for altid at have sikkerhedskopier af data – og at sikkerheds-kopien kører isoleret fra hovedsystemet.

Du kan læse om en succesrig hÃ¥ndtering af denne model her:  Dansk kommune ramt af ransomware-angreb – fik løst problemet pÃ¥ en smart og enkel mÃ¥de

Palo Alto Network meddeler dog, at KeRanger er bygget til også at forsøge at kryptere filerne i Apples backup-tjeneste, Time Machine.

Læs også:

Center for Cybersikkerhed: Sådan kommer du på fode efter ransomware

Krypto-ransomware eksploderer i 2016: S̴dan fungerer det Рog s̴dan beskytter du dig

Ransomware spøger stadig: Arbejdsskadestyrelsen lukker it-systemerne ned igen-igen

Forlanger 24 millioner: Hospitals it-systemer er taget som gidsel med ransomware

Joomla og WordPress under angreb: Rammes af ransomware

Her er arbejdsmetoden: SÃ¥dan suger software-kidnappere penge ud af danskerne

Ransomware-netværk med 90.000 daglige ofre optrevlet: Sådan fungerede det

Mandag formiddag får politikerne i Region Sjælland forelagt en rapport fra revisionsfirmaet PwC, som skal kaste nyt lys over, om nuværende og tidligere medarbejdere i it-firmaet Atea og Region Sjællands it-afdeling stod bag bestikkelse.

Det er politikerne i Regionsrådet, der har bedt PwC om at kulegrave sagen, som kan ende med at være Danmarkshistoriens største sag om bestikkelse af offentlige ansatte.

Udover dyre udlandsrejser og middage handler sagen også om millionordrer, der angiveligt aldrig har været i udbud samt it-varer, som er leveret til privatadresser uden for regionen.

Har regionen betalt overpris?
PwC har blandt andet undersøgt, om regionen har betalt overpris for it-leverancer for flere hundrede millioner kroner fra Atea.

Desuden kigger revisionen på, om regionens it-afdeling har svigtet sit tilsyn med it-indkøb.

Sagen begyndte i juni i fjor, hvor i alt 13 personer blev anholdt og sigtet i forbindelse af politiet.

Læs også: Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Seks af de anholdte endte med at blive varetægtsfængslet i flere uger.

Statsadvokaten for Økonomisk og Internationalt Kriminalitet (SØIK) har siden sagen start efterforsket sagen, men har indtil videre ikke rejst tiltale mod nogle af de involverede personer eller firmaer.

Efterforskningen handler blandt andet om, hvorvidt ansatte i regionen har givet Atea oplysninger om andre it-leverandørers priser, så Atea på den måde kunne sikre sig ordrer ved at underbyde konkurrenterne.

PwC’s undersøgelse er en opfølgning pÃ¥ en tidligere undersøgelse fra Rambøll, som du kan læse mere om her.

Læs også:

Overblik: Det ved vi om bestikkelses-sagen i Atea efter ny politi-anmeldelse

Efter bestikkelsessag: Regioner har gennemtrawlet sine indkøb hos Atea

Atea kørte salg for mere end 300 millioner kroner uden om SKI-systemet

Region Hovedstades elektroniske patient-journalsystem er ude i et ekstremt hårdt blæsevejr på grund af dårlig sikkerhed. Det ligner grov sjusk med følsomme informationer.

Dårlig disciplin omkring adgang til indholdet i Region Hovedstadens patientjournaler får nu panderynkerne frem hos Datatilsynet.

Datatilsynet har i første omgang henvendt sig til Regionen i forbindelse med huller i et bookingsystem på Rigshospitalet. Men det viser nu, at problemerne angiveligt stikker langt dybere.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Avisen beretter om store huller datasikkerheden omkring de elektroniske patientjournaler i Region Hovedstaden. Huller, der har stået åbne i flere år.

Patientjournaler indeholder strengt fortrolige oplysninger om alle undersøgelser, diagnoser eller behandlinger af borgerne i Regionen.

Læs også: Psykiatrisk klinik begår kapitalbrøler: Afslører patient-navne i masse-mail

DÃ¥rlig adgangsdiciplin
Problemerne er opstået i forbindelse med dårlig disciplin i forbindelse med tildeling af rettigheder til personer, der ikke burde have adgang til følsomme oplysninger, eksempelvis portører og økonomifolk.

Ligeledes er der ikke blevet lukket ned for rettigheder til personer, der ikke længere arbejder i regionen. Der udtales blandt andet kritik omkring læger og sygeplejersker, der ikke har fået lukket for adgangen når de eksempelvis har skiftet job.

Læs også: Rigsrevisionen giver tørre tæsk til EPJ: Halter fortsat langt bagefter

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten handler det om lige godt 20.000 brugere, så der er tale om et gabende hul ind i systemerne.

Der er i alt godt 52.000, der har adgang til systemerne, hvoraf altså godt 40 procent ikke burde have det.

Datatilsynet er i gang med at se på sagen og har ikke ønsket at kommentere den overfor avisen.

I Region Hovedstaden har man kendt til problemerne i en rum tid og der er igangsat et projekt, der skal lukke adgangen til patientjournalerne.

Læs også: Hård kritik fra Rigsrevisionen: It-sikkerheden sejler hos Rigspolitiet

Men håndteringen af sikkerheden bliver kritiseret.

“Det er helt ufatteligt. Systemet virker pivÃ¥bent, og kontrollen mangelfuld. Regionen har tilsyneladende i Ã¥revis forsømt sin pligt til at sikre, at kun de ansatte, der lovligt kan indhente patientoplysninger,” siger sundhedsjurist Kent Kristensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Læs også:
Millioner af patient-data forsvundet med bærbar pc

Dansk læge bygger nyt it-system – sladrer om sygdom hos patienterne

Hvad dælen? Efter 20 år taler hospitalernes it-systemer sammen

Psykiatrisk klinik begår kapitalbrøler: Afslører patient-navne i masse-mail

NÃ¥r man kan skrive to ph.d’er, en MBA og har en nøglerolle i den danske BI-verdenssucces Targit pÃ¥ cv’et i en alder af 45 Ã¥r, kunne man mÃ¥ske finde det fristende at slappe lidt af.

Ikke mindst, når man befinder sig i det solbeskinnede Florida.

Det er dog ikke tilfældet for Morten Middelfart, der oprindeligt kommer fra Hjørring, men nu har adresse i Tampa Bay.

Han udviklede den software, der i 1996 blev købt af Targit og blev til selskabets BI-løsning.

Morten Middelfart var udviklingsdirektør i selskabet i en årrække, før han i efteråret 2014 valgte at forlade Targit for at prøve noget nyt.

“Jeg har programmeret computere, lige siden jeg var 12 Ã¥r gammel, og jeg havde mit første professionelle arbejde som programmør som 14-Ã¥rig. Jeg har altid været fascineret af kunstig intelligens – helt tilbage fra barnsben af,” forklarer Morten Middelfart til Computerworld fra hjemmet i Florida.

Har gang i tre virksomheder
Dermed afslører han også, at det bestemt ikke nogen tilfældighed, at det netop er kunstig intelligens og algoritmer, hans nye virksomheder kredser omkring.

For ja, Morten Middelfart har masser af se til: 

Han er stifter af virksomheden Social Quant og medstifter af Lumina Analytics.

Og så er han også lige CIO i Genomic Expression, hvor han er hevet ind som algoritme-eksperten.

Den store forandring
Morten Middelfart tager os med tilbage til dengang, hvor hans it-karriere for alvor begyndte at tage fart:

“Der sker det for mig, at efter jeg har været officer i militæret, kommer jeg til A.P. Møller og bliver i 1992 involveret i et af danmarkshistoriens største business intelligence-projekter – det vi dengang kaldte data warehousing.”

“Der fik jeg idéerne om at lave brugervenlig adgang til data. Det var derfor, jeg startede mit eget firma i 1996, der sÃ¥ blev til teknologien i Targit, da jeg blev købt op.”

Morten Middelfarts karriere i it-branchen har således hele tiden kredset omkring data og analyser af data.

Men alligevel er noget ved at forandre sig, forklarer han:

“Der, hvor jeg ser et enormt skifte i branchen, er, at fremtidens konkurrence kommer til at foregÃ¥ pÃ¥ ydersiden af virksomheden.”

“Det er din evne til at bruge eksterne datakilder til at fÃ¥ flere kunder i butikken. Det kunne være data fra Google, data fra sociale medier og alle mulige andre data – men grundlæggende handler det om at fÃ¥ flere kunder i butikken ved hjælp af eksterne data,” siger Morten Middelfart.

“Det, der skal til, for at man kan gøre det, er fundamentalt anderledes end det, man har gjort tidligere. Der har det handlet om at se pÃ¥, hvilke data jeg har i min virksomhed, hvordan de kan give den bedste værdi, og hvordan jeg kan kommunikere det rundt i min organisation.”

Kræver ny teknologi
Det er her, at Morten Middelfarts viden om algoritmer og kunstig intelligens kommer ind i billedet.

Anvendelsen af eksterne data er nemlig ikke bare lig med en masse muligheder – det kræver ogsÃ¥ ny teknologi.

“Det er fundamentalt anderledes, nÃ¥r man skal arbejde med de eksterne data. Du har ikke alle data, sÃ¥ derfor skal koblingen mellem de eksterne data og dine interne data være statistisk.”

“Du er nødt til at lave nogle statistiske sammenhænge, og sÃ¥ kommer du mere over i det, der hedder advanced analytics,” forklarer han.

Læs ogsÃ¥: FÃ¥ styr pÃ¥ det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne – og undgÃ¥ alvorlige problemer

Morten Middelfart uddyber, hvad udfordringen med de eksterne data præcis er:

“Lad os bare sige, at kun en procent af alle eksterne data er vigtige for dig. SÃ¥ tænk pÃ¥, hvor hurtigt de eksterne data vokser i forhold til de interne. De vil overhale dine interne data ufatteligt hurtigt.”

“For at hÃ¥ndtere det problem, er du nødt til at bearbejde de data algoritmisk.”

“Du er nødt til at bruge en helt anden form for computersystemer, hvor systemerne arbejder meget mere autonomt.”

“Amazon er skoleeksemplet pÃ¥, hvordan man begyndt at bruge datamining til at skabe mersalg. Det er i virkeligheden bare den generation af computersystemer, der nu er blevet mainstream,” forklarer Morten Middelfart til Computerworld og tilføjer:

“Med sytten Ã¥rs erfaring med at lave data warehouse er det i min verden det skifte, der er kolossalt.”

“Det er et skifte, der betyder, at der er meget mere usikkerhed i data, at data har en anden form, at data er statistisk relateret, og derudover at data er i sÃ¥ store volumener, at du er nødt til at anvende autonome algoritmer.”

Morten Middelfart er tidigere CTO i Targit.

Software dengang og nu
Hvordan er det anderledes at skrive de her algoritmer i forhold til det, du udviklede i 90′erne?

“En af mine ph.d’er er jo i datamining, hvor jeg har udviklet algoritmer og nye data mining-metoder, sÃ¥ i virkeligheden er det mÃ¥ske det her, jeg er uddannet til.”

“I den gamle verden, hvor det handlede om at lave grafer til alle, ville du formentlig bruge under 20 procent af din tid pÃ¥ at lave kernen, hvor computeren reelt forædler data, og sÃ¥ ville du bruge 80 procent pÃ¥ at lave brugerinterfacet.”

“Hvis du tager en autonom algoritme, sÃ¥ er det nærmest helt omvendt.”

“Algoritmen gør alt muligt spændende og mere effektivt, men omvendt tager den ogsÃ¥ dig ud af beslutningscirklen. NÃ¥r du arbejder med algoritmer, kan du være ekstremt mere effektiv i det forretningsmæssige impact, du har, fordi du fokuserer pÃ¥ at skabe forretningsmæssig værdi og tager brugeren lidt ud.”

“Der skal stadig tegnes en graf en gang imellem, men for mig er de grafer, der bliver tegnet i dag, nogen, der fortæller, hvad det sÃ¥ var, at algoritmen gjorde – i stedet for at sige: ‘Hvad er det, jeg skal gøre?’”

De nye virksomheder
Vi spoler igen frem til Morten Middelfarts nye virksomheder og projekter, som han driver fra Tampa i Florida, hvor han både bor og har kontor.

Social Quant, som han selv har stiftet, har mange Twitter-brugere mÃ¥ske bemærket – for det er nemlig i høj grad det sociale medie, der er udgangspunktet.

“Det fundamentale ved Social Quant er, at det er algoritmisk lavet, og produktet er, at man køber tid pÃ¥ en algoritme – det er subscription-based,” forklarer Morten Middelfart.

“Det er der rigtig mange mennesker, der gerne vil betale for. Jeg ser et tydeligt mønster i, hvem der er interesseret i det her. Det er typisk marketingfolk og folk, der arbejder med at drive trafik til websites.”

Læs også: Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: Sådan er det at arbejde i Amerika

“Vi gør dybest set det, at vi introducerer rigtig mange til hinanden pÃ¥ sociale medier og ser pÃ¥, hvilke relationer der holder.”

“Social Quant har indtil videre introduceret mere end halvanden procent af alle Twitters brugere til hinanden og koblet dem sammen. Halvanden procent af hele Twitter er der ikke nogen andre i verden, der har gjort,” lyder det fra Morten Middelfart.

Han afslører samtidig en anden vigtig pointe omkring Social Quant og hans andre projekter:

“Vi ejer alle data om, hvorfor de connectede. Med andre ord ejer vi ikke bare værktøjet længere. Nu ejer vi ogsÃ¥ data.”

Opskriften på en moderne softwarevirksomhed
Morten Middelfart beskriver sin grundopskrift på, hvordan en softwarevirksomhed skal laves i dag sammenlignet med, da han startede det, der endte med at blive til Targits BI-løsning:

“Dengang var det bare et værktøj. I dag er det en service, der er drevet af autonome algoritmer og computere – kunstig intelligens, om du vil – der sÃ¥ ejer sine egne data. Det er min idealvirksomhed i dag,” lyder det fra Morten Middelfart, der altsÃ¥ ogsÃ¥ stÃ¥r bag Lumina Analytics og er CIO i Genomic Expression.

“Det er alle tre seriøse projekter. Det er levende og store projekter. Det er virksomheder, der ejer egne data, og hvor værdiskabelsen er algoritme-baseret.”

Læs ogsÃ¥: Dansk it-direktør fÃ¥r sin anden ph.d. – om algoritmer

Om Social Quant og Lumina Analytics, som han selv er stifter og medstifter af, uddyber Morten Middelfart:

“Det er begge virksomheder i størrelsesordenen 10 ansatte. Men det er væsentligt at forstÃ¥, at det er virksomheder, hvor effekten af den enkelte medarbejder er helt anderledes.”

“NÃ¥r vi sælger Social Quant, er det jo bare et website, hvor du signer ind pÃ¥, og det er heller ikke noget, der skal implementeres. SÃ¥ du skal ikke have folk pÃ¥ jorden og ind og lave et stort projekt med konsulenter, som man skulle i den gamle verden.”

“Social Quant er en supercomputer bestÃ¥ende af mere end 100 servere, der kører parallelt. Forestil dig hvor stor en it-afdeling, du normalt ville skulle have for at drive 100 servere. Den slags er vi i stand til at outsource i dag.”

Dermed vender vi tilbage til det med, at det ikke er nogen tilfældighed, at Morten Middelfart er havnet, hvor han er.

“Jeg vægter aller mest, at jeg har lov til at lave det, der passer mig – det, jeg synes, er mest spændende.”

“Udover at min ene ph.d. er pÃ¥ det her felt, sÃ¥ har jeg ogsÃ¥ en stor interesse i det, og synes, at det er sjovt at arbejde med.”

Læs anden del af interviewet med Morten Middelfart senere på Computerworld.

Læs også:

Dansk it-direktør fÃ¥r sin anden ph.d. – om algoritmer

F̴ styr p̴ det nye algoritme-marked: Udnyt alle mulighederne Рog undg̴ alvorlige problemer

Dansk it-topchef flyttede hele familien til USA: SÃ¥dan er det at arbejde i Amerika

Ray Tomlinson er gået bort 74 år gammel. Foto: Andreu Veà, WiWiW.org/Wikipedia.

Den amerikanske programmør Ray Tomlinson sendte som den første en elektronisk postbesked mellem to computere. Noget, der senere skulle komme til at revolutionerer hele klodens måde at kommunikere på.

Han er nu afgået ved døden i denne weekend, den 5. marts 2016. Han blev 74 år.

Han nåede dog at følge sin opfindelse i 45 år, da den første mail blev afsendt i 1971.

Læs også: Forsker: E-mailens historie skal skrives om

Den første mail landede i en dansk indbakke i januar 1983.

Arbejdede på internettet
Ray Tomlinson var på daværende tidspunkt en ung programmør i Bolt, Beranek and Newman (BBN).

Virksomheden var involveret i at udbygge det såkaldte Advanced Research Projects Agency Network, eller bare ARPANET, der skulle blive forløberen til det internet vi kender i dag.

I den forbindelse gik hans arbejde ud på at udvikle et internet-lignende system, der kunne sende filer rundt mellem 15 computere.

Der var allerede et system, der kunne flytte filer fra en bruger til en anden, så længe filerne blev på den samme computer, kaldet SNDMSG (send message).

Ved at kombinere den teknologi med CYPNET, et program til at flytte filer fra én computer til en anden, gjorde han det muligt at sende beskeder til brugere af andre computere.

Det var også Ray Tomlinson, der som den første benyttede det lille tegn @.

Gennembrud i 2004
I de første Ã¥r blev e-mailen primært brugt af forskere, men med den personlige computer og internettets indtog i midten af 1990′erne, er mailen blevet en uundværlig del af de fleste mennesker hverdag.

Faktisk er der ikke sket så meget med den grundlæggende mail-teknologi siden Ray Tomlinsons dage.

Det største gennembrud kom måske i 2004, da Google introducerede sin Gmail-tjeneste med hele en gigabyte lagerplads og den smarte funktion, som organiserer beskederne i tråde

I dag taber mailen dog terræn til telefonens sms og til beskeder på de sociale medier. Læs mere her: Emailens afløser: Sådan kommer du til at kommunikere

Hovedparten af de mails, der sendes i dag, er i øvrigt spam.

Læs også:
Sådan skal indbakken tæmmes

Du spilder kostbar tid på emails: Så galt står det til

Din e-mail er såå old school – nu kommer afløserne

Her er de danske it-chefers foretrukne mail-løsning

4K-indeholder vælter frem på blandt andet streaming-tjenesten Netflix, og næste niveau kommer til at hedde 8K.

De høje opløsninger stiller dog store krav til forbindelsen mellem skærm og afspiller på grund af de store datamængder. Men nu er standarden til transporten af de mange data ved 8K-billeder klar.

Nu sker der nemlig store forandringer med den populære DisplayPort-standard, hvor tankerne for version 1.4 netop er blevet frigivet af Video Electronics Standards Association (VESA), der står bag projektet.

Brugerfladen er primært udviklet til at forbinde videokilder til en skærm, eksempelvis i form af en monitor og en computer. Den kan dog også anvendes som USB-bindeled eller til transport af andre datatyper.

VESA har udviklet standarden som en afløser til eksempelvis VGA og DVI, Standarden er da også bagudkompatibel med VGA, DVI og HDMI dog via en adapter.

Med version 1.4 får standarden nu support for 8K så du med et enkelt kabel kan koble din labtop, telefon eller anden elektronisk dims til en skærm via USB Type-C port.

Læs mere om USB Type-C: Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

USB Type-C bliver mere og mere almindeligt, hvilket betyder, at DisplayPort 1.4 ret nemt kan implementeres.

Helt specifikt vil den nye standard gøre det muligt at vise 8K-billeder i 60 Hz med High Dynamic Range-farver eller 4K-indhold i 120 Hz med High Dynamic Range-farver.

4K-fladskærme øger i øjeblikket deres tilstedeværelse markant, men i de kommende år vil de blive afløst af 8K. Et af målene er blandt andet at Olympiaden i 2020, der afholdes i Tokyo, kan sendes i 8K.

Det skriver PC World i USA.

Mini Display Port på en MacBook.

Et trin ad gangen
Standarden er dog ikke lige på trapperne endnu.

DisplayPort 1.3, altså lillesøsteren til de nye specifikationer, er nemlig kun lige på vej.

De første grafikkort med denne standard skulle være på vej fra AMD og Nvidia og komme i løbet af sommeren.

Version 1.3 tilbyder to 4K-skærme ved 60 Hz eller en 5K-skærm ved 30 Hz.

Den væsentligere højere kapacitet i DisplayPort 1.4 sker via forbedret komprimering eller den såkaldte Display Stream Compression-teknologi, der skulle være tre gange så effektiv som de tidligere algoritmer.

Bedre detaljer
Via HDR, der er en forkortelse for High Dynamic Range, skal billedkvaliteten forbedres ved at de lyse og mørke felter træder tydeligere frem, når de vises i billedet på samme tid.

HDR-teknologien sluger dog en del båndbredde fra DisplayPort 1.4. Hvilken opløsning eller opdateringshastighed, der kan opnås ved at slå HDR fra, fremgår ikke, men mon ikke man kan opnå 4K i 165 Hz i sine spil.

VESA fortæller som nævnt, at det det nye USB Type-C-grænsesnit, der understøttes. Om man også vil omfatte Apples Thunderbolt, er endnu ikke med i planerne.

Du kan læse mere pÃ¥ VESA’s webside.

Læs mere:
Vild USB-opgradering gør (næsten) alle andre kabler overflødige

Test af USB 3.1: Det kan du bruge den nye USB-standard til

Kæmpe sikkerhedsproblem kan ramme alle dine USB-enheder

Kan Facebook bruges i arbejdsmæssig sammenhæng?

Det mener man i hvert tilfælde hos teleselskabet Telenor, der er med i et pilotforsøg, hvor firmaets ansatte skal bindes sammen via løsningen.

Der er tale om en intern løsning, hvor det kun er de ansatte i virksomheden, der kan se med, når der postes nye beskeder eller likes.

Firmaet har allerede et intranet, men kommunikationsdynamikken fra Facebook skal være med at til at gøre samarbejdsværktøjet mere levende.

Løsningen blev i går præsenteret via en videokonference for firmaet ansatte, så det er helt nyt selv indenfor firmaet vægge.

“Vi fik det første glimt af løsningen i gÃ¥r. Det ser meget spændende ud,” siger pressechef i Telenor i Danmark, Tom Lehn-Christiansen.

“Vi glæder os meget til at komme i gang og udforske mulighederne, for det bliver en proces, hvor vi skal prøve os frem, og et spændende supplement til vores eksisterende løsninger.” 

De ansatte anvender deres normale Facebook-login til intranetløsningen, men alle informationer forlader ikke Telenor.

Læs mere om Facebook at work her: Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

60.000 virksomheder står i kø for at prøve
Facebooks virksomhedsløsning er fortsat i en betaversion, men der står allerede 60.000 virksomheder i kø for at få lov til at afprøve den, skriver Computerworld i Sverige.

Og Telenor er altså en af dem, der nu er sluppet gennem nåleøjet.

De 36.000 ansatte skal således igang med at bygge et socialt firmanetværk.

“Det er et naturligt skridt for os at skabe en digital tænketank blandt vores medarbejdere. Flere grupper indenfor virksomheden har allerede Facebook-grupper til kommunikation, men det giver langt bedre mening, at vi flytter dem ind bag virksomhedens egne vægge,” siger Tom Lehn-Christiansen til Computerworld.

Formålet er at skabe et digitalt miljø, der skal styrke engagement og videndeling i firmaet.

Ligeledes ønsker man at flytte dele af den interne kommunikation fra mail til Facebook.

De gamle systemer kommer dog stadig til at hænge ved.

At en stor teleoperatør bliver kunde hos Facebook, giver en indikation om, hvilket marked Facebook vil forsøge at tilføje til kundelisten i de næste år.

Læs også:

Her er de mest populære chat-tjenester

Turbo på intranet-udviklingen: Så hurtigt bliver de bedste intranet udviklet

Vi nægter at droppe emailen: Slår alle andre værktøjer på jobbet

Facebook at Work: Her er argumenterne for og imod at bruge den nye tjeneste

Da jeg blev trampet ned af en mammut to gange i træk, blot indenfor 2 minutters mellemrum, vidste jeg at Far Cry Primal ville tegne sig godt. Nu da jeg fået sat mig godt ind i det næste spil i Far Cry-serien, er der nogle ting som er værd at beundre, og værd at kritisere.

Far Cry Primal er stort, og jeg har langt fra gennemført alt. Derfor lægger jeg her vægt på de ting og indtryk jeg har fået indtil videre.

Der er ingen tvivl om, at Ubisoft ikke planlagde at ændre på deres allerede succesfulde model fra forgængerne, med deres nye udgivelse Primal som foregår i 10.000 f.v.t. i Jægerstenalderen.

Der skal nemlig stadig dræbes tusindvis af fjender, og langsomt indtages lejre og udforske kortet og historien, som er centreret omkring landet Oros. Jeg vil dog ikke spoile historien, så jeg udelader det centrale fra den.

Du spiller som Takkar, en jæger fra Wenja-stammen som må rejse til Oros for at finde sine stammebrødre- og søstre, efter ens egen stamme bliver slagtet af en sabeltiger under en mammutjagt. Det sætter standarden for stemningen om, at i den her tid er dyrene en kæmpe trussel, hvilket adskiller sig fra de tidligere spil i serien.

Far Cry: Primal

Du vil blive slagtet af bjørnen eller bjergløven hvis du forsøger at dræbe dem for tidligt i spillet. Efter du finder en stammesøster skal du så opbygge din egen Wenja-landsby ved at finde stammemedlemmer ude i det vilde, ved at befri dem fra fjendtlige stammer og redde dem fra det barske dyreliv.

Samtidig skal der samles ressourcer og der skal samles meget. Sten, pinde, dunhammere, kød og ler er alt med til at opgradere din landsby og dine våben. Crafting er igen en kæmpe del af spillet i Far Cry serien, men tro mod sin historiske tid hvor de primitive våben blev lavet af ting fundet i naturen, skal man også fokusere på at samle materialer frem for kun at jage dyr som i Far Cry 4.

Det er en forfriskende og naturlig RPG del Ubisoft har tilføjet, men det føltes som om man kommer lidt for let til alle ressourcerne, specielt hvis du er bekendt med crafting fra andre spil.

Man bliver hurtigt suget ind i universet med den barske natur, den spirituelle forbindelse med dyrene og huleboer-sproget. Jeg blev hurtigt opmærksom på alle lyde fra både dyr og fjender, selvom de ikke umiddelbart var til at se, og følelsen af at være lille i naturen var stærk, men den holdt desværre ikke længe nok efter min smag.

Der bliver lagt op til, at man skal kigge på dyrespor og samle specifikke planter, men illusionen bliver brudt ved at man kan få tingene vist på f.eks. sit minimap og det fik mig til at glemme naturen lidt og spille mere effektiviseret og med blikket på minimappet, frem for at søge i selve naturen. Det er ærgerligt når naturen er så betagende og indeholder en speciel stemning. Jeg skulle gerne have set at man frygtede for sit liv lidt mere.

For det er et spil der lavet til en bred skare og det ser man også på den velproducerede dybde i dyrelivet, landskabet og fjenderne. Det skuffer ikke hvis du er tilbagevendende spiller fra de tidligere spil i serien pga. det nye univers, og det skal nok levere og give dig en kæmpe oplevelse, hvis du er ny.

Far Cry: Primal

Hvis jeg skal sætte fingeren på noget, er der en smule form for mismatch med, at der bliver lagt op til at det skal være survival, men ret hurtigt kan man udrydde de fleste fjender og store dyr. Jeg vil anbefale at spille spillet på hard-mode, hvis du er bekendt med de tidligere titler i serien.

Jeg ved godt at tidligere er serien blevet kritiseret for at have en lidt tynd historie, men det er svært at forene open-world spil og solid historie, fordi de to ting oftest arbejder imod hinanden.

Historien er tilstede nok til at guide dig igennem spillet i et fint tempo, men det er aspektet af at bevæge dig rundt i stenalderen som gør det her spil oplevelsesværdigt, for der er ikke særlig mange titler som har forsøgt sig med det univers før.

Ubisoft leverer et solidt spil, som ikke har forsøgt at ændre på så meget på deres grundmodel. Til gengæld har de formået at ramme en hidtil relativt uudforsket kontekst i huleboer-verdenen, og det i sig selv er værd at opleve.

Så kan det godt være historien er lidt tynd, og spillet er lige en tand for let efter min smag, men det går oftest hånd i hånd med open-world spil og AAA spil. Det handler mere om at være i verdenen og opleve hvordan det var at være homo-sapiens i en tid, hvor man ikke nødvendigvis er i toppen af fødekæden

Læs også: Anmeldelse: The Witness er et vanskeligt mesterværk

Sidste år ved denne tid fremviste Samsung sin nye Samsung Galaxy S6 Edge.

Solidt metal og glinsende glas erstattede knirkende plastik, som tidligere var det primære materiale i Samsung-telefonerne.

Et halvt år efter udgav Samsung så en ny version af S6 Edge-telefonen i 5,7 tommer, Samsung Galaxy S6 Edge Plus.

Forskellen var en større skærm, lidt større batteri og en GB RAM mere. Ellers er S6 Edge Plus og S6 Edge identiske.

Når vi tester smartphones her på Computerworld, har vi normalt kun telefonen i et par uger, hvorefter den sendes tilbage til producenten.

Men efter endt test af Samsung Galaxy S6 Edge Plus tilbage i september, fik vi mulighed for at låne telefonen i en længere periode.

Derfor har jeg i de sidste seks måneder fyldt min bukselomme ud til randen med den gigantiske Edge Plus med en skærm på 5,7 tommer.

Den har været udsat for alt, hvad den normalt vil være udsat for i en travl hverdag – inklusiv tab, ridsende nøgler i samme lomme og endda klemt ned seks timer mellem to flysæder.

Hvorfor er en langtidstest relevant? 
Måske tænker du nu, hvorfor vi kigger på en langtidsanmeldelse af S6 Edge Plus, når Samsung lige har lanceret en S7 Edge-model?

Da Edge Plus har samme design og materialevalg som S6 og S6 Edge og de nye S7 og S7 Edge, er denne langtidstest også en kontrol af Samsungs nye valg af materialer.

Var det en smart ide at vælge metal og glas frem for plast og aftagelige covers?

Og kan den buede kant på en Edge-telefon egentlig bruges til noget som helst?

De to eneste alvorlige ridser, som telefonen har modtaget igennem et halvt år. Læg også mærke til de mange fedtfingre. Foto: Morten Sahl Madsen

Det eneste slag telefonen har modtaget, hvilket skete fra lommehøjde.

Kun meget få ridser
Tidligere har Samsung-telefoner været beskyttet af aftagelige plastikcovers og plastikkanter omkring skærmen. Ofte var plastikken malet med et tyndt lag lak, der skulle fÃ¥ plastikken til at ligne metal.Â

Det resulterede ofte i en telefon, som under de to ugers testperiode så fin ud, men efter et halvt års ejerskab lignede et halvkrøllet skrabelod fra Netto på grund af ridser og slid. 

Samsung Galaxy S6 Edge Plus har på intet tidspunkt været gemt væk i et cover eller under en skærmbeskytter, og jeg har heller ikke været overbeskyttende omkring den.

Derfor er jeg også positivt overrasket over, hvor få ridser og slag, telefonen har modtaget. Min første antagelse, da jeg pakkede telefonen ud af pakken, var, at hvis jeg tabte den, var den buede skærm dømt til at gå i stykker.

Men det er ikke sket, og det er på trods af flere tab på både træ- og betongulv. Da jeg på et tidspunkt tabte S6 Edge Plus ud af min jakke fra buksehøjde, troede jeg, at det var forbi.

Nu var jeg nødt til at afgive mit førstefødte barn til Samsungguderne, får den måtte da være knust. Men ud over en lille bule i siden, var der intet at se.

Heller ikke fem mÃ¥neder senere, er der meget patina at finde. Kun fÃ¥ ridser – to lettere dybe i glasset pÃ¥ bagsiden fra en nøgle – og lidt almindelige ridser pÃ¥ skærmen. Til sammenligning med ældre Samsung-telefoner, vil jeg sige, at Samsung valgte helt rigtigt med metal og glas.

Dog er glasset den vildeste fedtfingermagnet, vi nogensinde har oplevet.

Den buede skærm. Flot og imponerende, men tilføjer ikke nogle nævneværdige funktioner til telefonen. Foto: Morten Sahl Madsen

Fabelagtig skærm, men fuldstændig ligegyldig bue
Edge Plus er udstyret med en 5,7″ Super AMOLED-skærm i QHD-opløsning (2.560 x 1.440 pixels).

Og pÃ¥ baggrund af at have testet blandt andet iPhone 6, Lumia 950, LG G4, OnePlus, Huawei Mate 8 og Nexus 6, kan vi roligt sige, at S6 Edge Plus’s skærm (og pÃ¥ sin vis de andre S6-modeller), er en af de flotteste pÃ¥ markedet. 

Farverne er skarpe og tydelige, og det er en fornøjelse at læse tekst på Edge Plus. Den gamle iPad er blevet solgt, da jeg simpelthen ikke havde brug for den længere. 

Nogle vil nok finde telefonen pÃ¥ 5,7″ meget stor, og det tog langt tid at vænne sig til. Efter et par uger bliver du dog vant til størrelsen, og det bliver efterfølgende overraskende svært at bruge en mindre telefon.

Men nÃ¥r skærmen fÃ¥r ros for sin billedkvalitet, sÃ¥ har vi knap sÃ¥ meget ros til overs for Edge Plus’ buede skærm.

Samsung har udstyret telefonen med en række funktioner, som kan aktiveres via den buede skærm, heriblandt en quickcall-funktion til udvalgte kontakter. Fra den kan du ringe, maile eller sms’e.

Men hvad med Skype, Snapchat, Facebook Messenger eller WhatsApp? Dem kan du ikke tilknytte, hvilket gør funktionen lidt ligegyldigt.

Jeg forsøgte i den første måned at bruge den buede skærms ekstra funktioner, men der er intet ved den, som gør min hverdag lettere. Intet som sparer mig nævneværdig tid.

Buen er, hvad buen nu er: Et stykke imponerende ingeniørkunst, som ser fascinerende ud. Et stykke visuelt pral. Intet andet.

Tag det med i mente, hvis du er interesseret i S6 eller S6 Edge – eller den kommende S7 og S7 Edge – buen er kun et visuelt plus, som du betaler ekstra for.

Da Samsung lancerede S6 og S6 Edge, betalte du 1.000 kroner mere for Edge-modellen alene på grund af den buede skærm.

Flotte billeder, selv om aftenen. Foto: Morten Sahl Madsen

Foto: Morten Sahl Madsen

Kameraet klarer sig godt i situationer med stærk sollys og skygge. Foto: Morten Sahl Madsen

Her tog vi billeder af de dengang nye Lumia 950 og 950XL med Samsung Galaxy S6 Edge Plus. Foto: Morten Sahl Madsen

Imponerende kamera, men svagt batteri
På bagsiden er der placeret et 16 megapixel kameramodul, der buler en del ud fra telefonen på grund af sin størrelse. Det var et kritikpunkt dengang fra mange anmeldere, men for at være ærlig har det ikke haft den store betydning for mig.

Jo det er lidt generende, at telefonen vipper, når den ligger på bordet. Men har det været et nødvendigt onde for, at jeg til gengæld har kunne tage gode billeder, gør det intet.

Mobilkameraer i flagskibstelefoner fra 2015 tager generelt flotte billeder, men Samsungs S6-modeller var toppen af poppen. Gentagende gange i løbet af Ã¥ret har jeg ladet mit NEX-6 Sony kamera stÃ¥ i skabet og blot taget billeder med S6 Edge Plus til tests – og sÃ¥ vidt jeg ved, har ingen lagt mærke til det.

Billederne er flotte og skarpe, og kun i mørke omgivelser bliver billederne slørede. Faktisk finder vi kun Lumia 950 værende en bedre kameramobil, og det er hovedsageligt på grund af, at Lumia 950 tager bedre billeder i de sene aftentimer.

I S6 Edge Plus er der ikke plads til et microSD-kort, hvilket var forventet at være en større gene, end det endte med at være.

Der er i skrivende stund over 1.200 billeder, film (1080p/60fps) og det er først inden for den sidste uge, at jeg har fået af vide, at der ikke er plads til flere billeder (den lånte telefon har 32 GB).

Ville det være optimalt, hvis den havde plads til SD-kort? Ja, absolut, men det har ikke været et stort problem, når vi nu lever i en tid med Spotify, YouTube og Netflix og sky-tjenester som Dropbox og OneDrive. 

Telefonens batteri gav rigelig med tid …i begyndelsen. Her kunne S6 Plus sagtens klare sig igennem en hel dag fra sengekant til sengekant, men det er blevet ringere med tiden. Spotify, mobilspil og YouTube samt websurfing sluger batteriet, sÃ¥ den ofte ikke klarer sig til senere end kl 16, før at den skriver “15 procent tilbage!”. 

I gamle dage kunne du skifte batteri på en Samsung Galaxy-telefon, men det er slut nu. Havde jeg gjort det, hvis jeg havde kunne? Højst sandsynlig ikke. Men nogle er garanteret utilfredse med ikke at have muligheden. Og de nye S7-telefoner har også limet sit batteri fast under glas og metal.

Kameraet stikker op, men er langt fra lige så generende, som jeg havde regnet med. Foto: Morten Sahl Madsen

Styresystem bliver langsomt med tiden
S6 Edge Plus har som andre Samsung-telefoner en grafisk overflade oven på Android kaldet Touchwiz. Touchwiz er af mange både elsket og hadet, men man kan som altid bare hente en launcher og gemme det meste af det væk.

Læs: Gør din Android mere spændende: Her er syv gode “launchers”

S6 Edge Plus har samme processor som de tidligere S6 og S6 Edge-modeller og var ved lanceringsdagen en af de absolut mest kraftfulde telefoner nogensinde produceret.

I de seks mÃ¥neder med Edge Plus, har den vilde processorkraft dog til tider været svær at mærke. Med tiden er S6 Edge Plus blevet langsommere, men det er uvist, om grunden findes ved processoren, RAM eller en opdatering til OS’et.

Misforstå os ikke: S6 Edge Plus klarer stadig alle opgaver udmærket, men den føles ikke længere som hurtigløberen, der løber fra alt og alle.

Det kan måske løses ved at nulstille telefonen, men hvorfor skal det være nødvendigt? Da jeg havde en Lumia 925 fløj den stadig af sted, som var den ny, efter seks måneder.

Dertil kommer, at der snart fire mÃ¥neder efter lancering endnu ikke er kommet en opdatering til Android 6.0, Marshmallow. Ifølge Samsung skal den komme i marts, og har du en ældre Samsung-telefon end S6′erne, sÃ¥ skal du vente endnu længere.

Touchwiz på Samsung Galaxy S6 Edge Plus. Det midterste billede er af Edge-funktionen, som ikke er særlig brugbar.

Konklusion
Efter seks mÃ¥neder med Samsungs “nye” telefon, er vi ikke i tvivl: At kaste plastikken fra sig til fordel for metal og glas var det bedste, Samsung længe har gjort.

Ikke kun fordi telefonen ganske enkelt ser flottere ud (subjektiv holdning bevares, men S6 er et bedre designet produkt end S5), men også fordi den holder bedre.

Ja, du kan skifte et plastcover hurtigere og billigere, men igennem seks måneders hverdagsbrug har S6 Edge Plus holdt overraskende godt.

Den buede skærm er totalt ligegyldig rent funktionsmæssigt, men har en vis designværdi. Hvis du er fløjtende ligeglad med den slags, eller ganske enkelt ikke synes, at den buede skærm er flot, så lad være med at spilde penge på det.

Testen her er forløbet over seks måneder, og vi vil hjertens gerne svare på yderligere spørgsmål om telefonen eller for den sags skyld andre, som vi har testet igennem året. Skriv til os enten i kommentarfeltet eller på m.madsen@cw.dk.

Læs også: Her er de to nye Samsung Galaxy S7 telefoner