Monthly Archives: April 2016

Som chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) er en del af Thomas Kritsmars arbejde at vide, hvordan trusselsbilledet ser ud i it-verdenen, og hvad man kan gøre for at sikre sig.

Læs også: Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Det er viden, som Center for Cybersikkerhed gør ganske meget for at udbrede.

For eksempel har Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen udgivet vejledningen ‘Cyberforsvar der virker’, som indeholder en række helt grundlæggende råd til it-sikkerhed.

Så nemt kan det gøres
Så Thomas Kristmar har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er så mange, som ikke følger helt basale råd om sikkerhed.

“Hvis du bare følger de første fire råd i ‘Cyberforsvar der virker’, har du reduceret din risiko med 80 procent.”

Det lyder jo dejligt, at Center for Cybersikkerhed hele tiden er på bolden med råd til, hvordan man bekæmper de nye trusler.

Men i virkeligheden er de vigtigste tiltag efterhånden ret gamle. Vi har bare stadig ikke lært at lytte til de gode råd, fortæller Thomas Kristmar.

“Det er ting, som vi har talt om de sidste 20 år: Opdater din maskine, opdater dine applikationer, drop de administrative rettigheder, application whitelisting. Vi kan se, at det standser angreb, og så forstår jeg ikke, hvad det lige er, man mangler af information for at gøre det.”

Så nemt kan det gøres. Grafik: Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen

Offline-computere og krypterings-apps
Der er selvfølgelig også andre tiltag. Og hos Center for Cybersikkerhed går Thomas Kristmar og hans kolleger nok lidt længere, end de fleste virksomheder.

“Vi har jo hemmeligheder, så vi har computere, som aldrig kommer på nettet. Vi har ikke mobiltelefoner, der hvor vi drøfter klassificeret information, for dem kan andre stater bryde ind i. Færdig,” griner FE-manden og fortæller, at der er et særligt skab ude på gangen, hvor medarbejderne lægger deres mobiltelefoner.

Vi kan ikke undgå tanken, at FE’s mobiltelefoner må være noget avanceret stads. Men det er slet ikke tilfældet fortæller Thomas Kristmar.

“Vi har blandt andet helt almindelige iPhones, men vi har så en app til krypteret telefoni, som gør det mere sikkert at anvende det offentlige telenet. Hvis vi har noget, der ikke er klassificeret, men måske stadig er beskyttelsesværdigt, så ringer vi op via app’en.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen

Som chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) er en del af Thomas Kritsmars arbejde at vide, hvordan trusselsbilledet ser ud i it-verdenen, og hvad man kan gøre for at sikre sig.

Læs også: Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Det er viden, som Center for Cybersikkerhed gør ganske meget for at udbrede.

For eksempel har Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen udgivet vejledningen ‘Cyberforsvar der virker’, som indeholder en række helt grundlæggende råd til it-sikkerhed.

Så nemt kan det gøres
Så Thomas Kristmar har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er så mange, som ikke følger helt basale råd om sikkerhed.

“Hvis du bare følger de første fire råd i ‘Cyberforsvar der virker’, har du reduceret din risiko med 80 procent.”

Det lyder jo dejligt, at Center for Cybersikkerhed hele tiden er på bolden med råd til, hvordan man bekæmper de nye trusler.

Men i virkeligheden er de vigtigste tiltag efterhånden ret gamle. Vi har bare stadig ikke lært at lytte til de gode råd, fortæller Thomas Kristmar.

“Det er ting, som vi har talt om de sidste 20 år: Opdater din maskine, opdater dine applikationer, drop de administrative rettigheder, application whitelisting. Vi kan se, at det standser angreb, og så forstår jeg ikke, hvad det lige er, man mangler af information for at gøre det.”

Så nemt kan det gøres. Grafik: Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen

Offline-computere og krypterings-apps
Der er selvfølgelig også andre tiltag. Og hos Center for Cybersikkerhed går Thomas Kristmar og hans kolleger nok lidt længere, end de fleste virksomheder.

“Vi har jo hemmeligheder, så vi har computere, som aldrig kommer på nettet. Vi har ikke mobiltelefoner, der hvor vi drøfter klassificeret information, for dem kan andre stater bryde ind i. Færdig,” griner FE-manden og fortæller, at der er et særligt skab ude på gangen, hvor medarbejderne lægger deres mobiltelefoner.

Vi kan ikke undgå tanken, at FE’s mobiltelefoner må være noget avanceret stads. Men det er slet ikke tilfældet fortæller Thomas Kristmar.

“Vi har blandt andet helt almindelige iPhones, men vi har så en app til krypteret telefoni, som gør det mere sikkert at anvende det offentlige telenet. Hvis vi har noget, der ikke er klassificeret, men måske stadig er beskyttelsesværdigt, så ringer vi op via app’en.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen

Som chef for policy-afdelingen i Center for Cybersikkerhed i Forsvaret Efterretningstjeneste (FE) er en del af Thomas Kritsmars arbejde at vide, hvordan trusselsbilledet ser ud i it-verdenen, og hvad man kan gøre for at sikre sig.

Læs også: Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Det er viden, som Center for Cybersikkerhed gør ganske meget for at udbrede.

For eksempel har Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen udgivet vejledningen ‘Cyberforsvar der virker’, som indeholder en række helt grundlæggende råd til it-sikkerhed.

Så nemt kan det gøres
Så Thomas Kristmar har svært ved at forstå, hvorfor der stadig er så mange, som ikke følger helt basale råd om sikkerhed.

“Hvis du bare følger de første fire råd i ‘Cyberforsvar der virker’, har du reduceret din risiko med 80 procent.”

Det lyder jo dejligt, at Center for Cybersikkerhed hele tiden er på bolden med råd til, hvordan man bekæmper de nye trusler.

Men i virkeligheden er de vigtigste tiltag efterhånden ret gamle. Vi har bare stadig ikke lært at lytte til de gode råd, fortæller Thomas Kristmar.

“Det er ting, som vi har talt om de sidste 20 år: Opdater din maskine, opdater dine applikationer, drop de administrative rettigheder, application whitelisting. Vi kan se, at det standser angreb, og så forstår jeg ikke, hvad det lige er, man mangler af information for at gøre det.”

Så nemt kan det gøres. Grafik: Center for Cybersikkerhed og Digitaliseringsstyrelsen

Offline-computere og krypterings-apps
Der er selvfølgelig også andre tiltag. Og hos Center for Cybersikkerhed går Thomas Kristmar og hans kolleger nok lidt længere, end de fleste virksomheder.

“Vi har jo hemmeligheder, så vi har computere, som aldrig kommer på nettet. Vi har ikke mobiltelefoner, der hvor vi drøfter klassificeret information, for dem kan andre stater bryde ind i. Færdig,” griner FE-manden og fortæller, at der er et særligt skab ude på gangen, hvor medarbejderne lægger deres mobiltelefoner.

Vi kan ikke undgå tanken, at FE’s mobiltelefoner må være noget avanceret stads. Men det er slet ikke tilfældet fortæller Thomas Kristmar.

“Vi har blandt andet helt almindelige iPhones, men vi har så en app til krypteret telefoni, som gør det mere sikkert at anvende det offentlige telenet. Hvis vi har noget, der ikke er klassificeret, men måske stadig er beskyttelsesværdigt, så ringer vi op via app’en.”

Læs også: Forsvarets Efterretningstjeneste: Sådan navigerer du trygt gennem sikkerhedsjunglen

Den indiske it-gigant Tata Consultancy Services (TCS) og den amerikanske it-virksomhed Epic Systems er røget i totterne på hinanden, efter Epic har anklaget TCS for at stjæle forretningshemmeligheder.

En dommer i Epic Systems hjemstat Wisconsin har for nyligt tildelt TCS en bøde på 940 millioner dollar svarende til 6,2 milliarder kroner for at stjæle hemmeligheder fra Epic Systems.

I Danmark er de to selskaber blandt andet kendt fra, at TCS leverer it-drift til TDC, mens Epic Systems eksempelvis leverer den store sundhedsplatform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Bøden er fordelt på 240 millioner i kompenserende skadeserstatning, mens 700 millioner dollar er i bod, skriver The Financial Times ovenpå domsafsigelsen.

TCS har med det samme anket sagen.

“Skamløst tyveri”
Ifølge The Financial Times har Epic Systems anklaget den indiske it-gigants amerikanske datterselskab Tata America International Corporation for, at virksomhedens medarbejdere har begået ‘skamløst tyveri’.

Tyveriet skulle være sket i form af forretningshemmeligheder, fortrolige informationer, dokumenter og data.

Ifølge anklagen fra Epic Systems har det påståede tyveri været styret fra Tata-hovedkvarteret i den indiske millionby Mumbai, mens datterselskabet TCS konsulterede en af Epic Systems’ kunder, Kaiser Permanente.

TCS har afvist alle anklager og fremhæver, at anklagerne ikke i tilstrækkelig grad bliver understøttet af beviser.

Derfor har TCS i agt at forsvare sig ‘kraftigt’ ved højere retsinstanser i den kommende tid.

Læs også:

Ny direktør for it-gigant i Danmark: Her er vores planer for den danske forretning

Den indiske it-gigant Tata Consultancy Services (TCS) og den amerikanske it-virksomhed Epic Systems er røget i totterne på hinanden, efter Epic har anklaget TCS for at stjæle forretningshemmeligheder.

En dommer i Epic Systems hjemstat Wisconsin har for nyligt tildelt TCS en bøde på 940 millioner dollar svarende til 6,2 milliarder kroner for at stjæle hemmeligheder fra Epic Systems.

I Danmark er de to selskaber blandt andet kendt fra, at TCS leverer it-drift til TDC, mens Epic Systems eksempelvis leverer den store sundhedsplatform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Bøden er fordelt på 240 millioner i kompenserende skadeserstatning, mens 700 millioner dollar er i bod, skriver The Financial Times ovenpå domsafsigelsen.

TCS har med det samme anket sagen.

“Skamløst tyveri”
Ifølge The Financial Times har Epic Systems anklaget den indiske it-gigants amerikanske datterselskab Tata America International Corporation for, at virksomhedens medarbejdere har begået ‘skamløst tyveri’.

Tyveriet skulle være sket i form af forretningshemmeligheder, fortrolige informationer, dokumenter og data.

Ifølge anklagen fra Epic Systems har det påståede tyveri været styret fra Tata-hovedkvarteret i den indiske millionby Mumbai, mens datterselskabet TCS konsulterede en af Epic Systems’ kunder, Kaiser Permanente.

TCS har afvist alle anklager og fremhæver, at anklagerne ikke i tilstrækkelig grad bliver understøttet af beviser.

Derfor har TCS i agt at forsvare sig ‘kraftigt’ ved højere retsinstanser i den kommende tid.

Læs også:

Ny direktør for it-gigant i Danmark: Her er vores planer for den danske forretning

Den indiske it-gigant Tata Consultancy Services (TCS) og den amerikanske it-virksomhed Epic Systems er røget i totterne på hinanden, efter Epic har anklaget TCS for at stjæle forretningshemmeligheder.

En dommer i Epic Systems hjemstat Wisconsin har for nyligt tildelt TCS en bøde på 940 millioner dollar svarende til 6,2 milliarder kroner for at stjæle hemmeligheder fra Epic Systems.

I Danmark er de to selskaber blandt andet kendt fra, at TCS leverer it-drift til TDC, mens Epic Systems eksempelvis leverer den store sundhedsplatform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Bøden er fordelt på 240 millioner i kompenserende skadeserstatning, mens 700 millioner dollar er i bod, skriver The Financial Times ovenpå domsafsigelsen.

TCS har med det samme anket sagen.

“Skamløst tyveri”
Ifølge The Financial Times har Epic Systems anklaget den indiske it-gigants amerikanske datterselskab Tata America International Corporation for, at virksomhedens medarbejdere har begået ‘skamløst tyveri’.

Tyveriet skulle være sket i form af forretningshemmeligheder, fortrolige informationer, dokumenter og data.

Ifølge anklagen fra Epic Systems har det påståede tyveri været styret fra Tata-hovedkvarteret i den indiske millionby Mumbai, mens datterselskabet TCS konsulterede en af Epic Systems’ kunder, Kaiser Permanente.

TCS har afvist alle anklager og fremhæver, at anklagerne ikke i tilstrækkelig grad bliver understøttet af beviser.

Derfor har TCS i agt at forsvare sig ‘kraftigt’ ved højere retsinstanser i den kommende tid.

Læs også:

Ny direktør for it-gigant i Danmark: Her er vores planer for den danske forretning

I slutningen af sidste uge advarede en række it-sikkerhedsselskaber og blandt andet det amerikanske Homeland Security om brugen af Apple-medieafspilleren QuickTime til Windows-computere.

Advarslen kom som følge af, at Apple har trukket sin support af QuickTime fra Windows-miljøet samtidig med, at der blev fundet to kritiske huller i QuickTime-programmet.

Det kan du læse mere om her: Alvorlige sårbarheder i omløb: Du bør omgående afinstallere Quicktime på din Windows-pc

Skyder med spredehagl
Selv hvis du følger anbefalingerne og får slettet QuickTime-applikationen på din Windows-computer, kan sårbarhederne dog stadig ramme dig.

Det skyldes ifølge it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security, at du kan modtage mails fra kompromiterede QuickTime-brugeres mail-konti.

“De it-kriminelle har en tendens til at skyde med spredehagl, så det kan være, at sådan en mail indeholder links og vedhæftninger, der går efter et andet softwareprogram som eksempelvis Adobe Reader,” siger Peter Kruse.

Han peger i sit eksempel dermed på et af de programmer, som har haft flest sårbarheder i de senere år.

Det kan du læse mere om her: Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere.

Indgår i en it-fødekæde
It-sikkerhedsekspert Jens Monrad fra FireEye er enig i betragtningen om, at Windows-brugere med den nu farlige QuickTime-applikation på computeren helt ubevidst kan være skyld i, at andre kan komme i it-fedtefadet.

“En kompromitteret computer kan jo bruges til de sædvanlige ting såsom at sende spam og links til andre brugere. Her kan opportunistiske afsendere udgive sig for at være Apple, der nu sender opdateringer til QuickTime. Den slags mails skal man ikke åbne,” advarer Jens Monrad.

“På den måde indgår kompromitterede Windows-computere med QuickTime installeret i en slags it-fødekæde, som it-kriminelle kan benytte til også at ramme andre brugere,” fortsætter han.

På den baggrund forventer både Peter Kruse og Jens Monrad, at vi i den kommende tid vil se en stigning i mails afsendt fra kompromitterede QuickTime-Windows-maskiner til sagesløse folk.

“Det er jo en af mange grunde til, at det er så vigtigt at få afinstalleret QuickTime på sin Windows-maskine, selvom det jo ikke er alle, der er klar over risikoen,” lyder det fra Peter Kruse.

Han trækker referencer til Windows XP, som mange også brugte (og bruger) langt ud over den supportperiode, som leverandøren Microsoft sluttede den 8. april 2014.

Skal staten advare?
I dag vides det ikke, hvor mange Windows-computere, som anvender QuickTime – og hvor mange, der har fået programmet slettet fra deres maskine.

Et gratis gæt ligger oppe på millionvis af brugere, som fortsat har det nu farlige QuickTime-program liggende på deres Windows-pc’er.

“Vi skal altså have gjort noget ved dette her problem, og det kunne være, at staten skulle komme på banen med en advarsel, der også når de folk, der ikke læser Computerworld og den slags magasiner,” siger Peter Kruse.

Computerworld har kontaktet Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet for at høre, om der kommer en officiel advarsel fra staten omkring QuickTime på Windows-maskiner.

Tidligere har vi set statslige advarsler om eksempelvis brugen af Java og den allerførste version af Chrome-browseren tilbage i 2008.

Vi skal dog ikke forvente en advarsel denne gang, fremgår det af styrelsens svar til Computerworld:

“Digitaliseringsstyrelsen overvåger ikke generelt sårbarheder i software med henblik på at komme med anbefalinger som fx vedr. Quicktime,” lyder det i et skriftligt svar fra Digitaliseringsstyrelsen som fortsætter:

“Såfremt der er tale om en sårbarhed, som er relevant for anvendelse af vores løsninger, kan vi i konkrete tilfælde komme med anbefalinger, som fx java-sårbarhed.”

En anden dansk, statslig myndighed – DKCERT med ansvar for overvågning af Forskningsnettet – på sin hjemmeside anbefaler, at man afinstallerer QuickTime.

Læs også:

Selskab sender 651 millioner kroner direkte i hænderne på mail-svindlere