Monthly Archives: April 2016

ComputerViews: Det handler ikke om boksen.

Det budskab leverede YouSee flere gange torsdag, da selskabet ellers netop fremviste … en boks.

Den egentlige nyhed med de store perspektiver er nemlig ikke den lille sorte sag, lod YouSee forstå. Læs mere om YouSee-boksen her.

I stedet handler det om de ting, YouSee-boksen gør – og vil komme til at gøre på sigt.

Perspektiverne i den nye YouSee-boks, der kommer i handlen fra på mandag, er da også ganske store.

For kunderne, ja – men i høj grad også for YouSee selv, der som alle andre tv-leverandør forsøger at ruste sig til en helt ny tv-tidsalder.

Flere mangler fra starten
Ser man på boksen isoleret set, er der dog tale om en middelmådig lancering.

Man kan på positivsiden eksempelvis fremhæve en harddisk på en terabyte, otte indbyggede tv-tunere og et flot og moderne design.

Omvendt kan det også fremhæves på negativsiden, at der ikke er 4K-understøttelse, at der mangler en integration til de mobile enheder, og at boksen fra fødslen mangler noget så banalt som tekst-tv og adgang til Netflix.

Læs også: YouSee lancerer ny tv-boks – vil have dig til at betale 30 kroner ekstra om måneden

Men tilbage til det med perspektiverne, for det er her, at det bliver interessant.

Den nye YouSee-boks er i virkeligheden en lille computer, der for fremtiden kan blive YouSee-kundernes indgang til alt fra flow-tv til arkivoptagelser, filmleje og streaming-tjenester.

Den Linux-baserede maskine har 16 GB RAM og kommer til at modtage opdateringer fra YouSee hver sjette måned.

Det betyder i princippet, at det først og fremmest er YouSees egen kreativitet og programmør-power, der vil komme til at sætte begrænsningerne.

Boksen i sig selv står klar ude i stuerne til at modtage de fede features – hvis YouSee altså sender dem afsted fra Teglholmen i København.

Det kan du bruge boksen til
Men lad os lige se på, hvad kalorius egentlig kan bruges til fra fødslen:

Med den nye YouSee-boks kan du optage de udsendelser, du ønsker – og opbevare dem på ubestemt tid på den indbyggede harddisk.

Selv de udsendelser, du ikke optager, lagrer TDC for dig i et midlertidig arkiv (op til en måned), så du kan streame udsendelserne tidsforskudt.

Boksen har en moderne brugergrænseflade, der umiddelbart reagerer hurtigt og er lækkert og logisk designet.

Læs også: Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Med den tilhørende fjernbetjening er navigationen let og intuitiv, uanset om du går efter at se en direkte udsendelse, en serie fra harddisken – eller hvis du vil leje en film fra eksempelvis C More eller nuppe endnu et afsnit af Game of Thrones på HBO Nordic.

Netflix ventes også at blive integreret i boksen inden for en overskuelig fremtid.

Dermed kan YouSees boks potentielt udvikle sig til en form for hub for ikke bare det traditionelle kabel-tv-univers, men også diverse streaming-tjenester – og alle mulige andre digitale tjenester.

Mange muligheder i boksen – men kommer funktionerne?
Det er især i forhold til det sidste, at den nye YouSee-boks lader meget tilbage at ønske. 

Hvorfor har YouSee eksempelvis ikke gjort det muligt, at de optagede udsendelser og arkivudsendelserne kan tilgås fra andre enheder som smartphones og tablets?

Hvad med at gøre det muligt at tilgå eksempelvis Flickr fra boksen, så man kan se alle de digitale billeder på den lækre skærm? Eller måske direkte adgang til Spotify, Flipboard eller andre digitale tjenester?

Og kunne man forestille sig muligheden for stemmestyring, så man eksempelvis fra køkkenet kan bede YouSee-boksen finde en YouTube-video med en guide til hjemmelavet bearnaisesauce?

Og hvornår kommer muligheden for, at man ganske enkelt kan vælge tv-kanaler til og fra via boksen fra måned til måned?

Men er det nok?

For det første koster det 30 kroner om måneden oven i den almindelige kabel-tv-pris at have boksen stående.

Har man eksempelvis fire fjernsyn i husstanden, der alle skal kobles på, ryger prisen op på 99 kroner ekstra om måneden.

Det er ikke ualmindeligt, at tv-leverandørerne tager et månedligt beløb for en tv-boks – og faktisk koster den gammeldags YouSee-boks 99 kroner om måneden i dag.

Men som YouSee selv fremhævede flere gange torsdag under præsentation, så er tv-markedet ved at ændre sig markant, og derfor er der behov for helt nye tiltag fra YouSees side.

Set i det lys kan man måske undre sig over, at YouSee ikke benytter lejligheden til ganske enkelt at gøre den (potentielt) super smarte boks til en integreret del af det univers, man som YouSee-kunde køber sig adgang til.

Altså uden at hæve prisen med 30 kroner om måneden eller 360 kroner om året.

Hvorfor ikke bare Chromecaste?
Samtidig rejser sig et andet spørgsmål: Hvad er det helt præcis, som boksen giver adgang til af ekstra tjenester, som eksempelvis en Chromecast, Apple TV eller et godt Smart TV ikke kan klare?

Det drejer sig først og fremmest om muligheden for at optage udsendelser og for at tilgå de tidsforskudte udsendelser via TDC’s arkiv.

Vi sidder tilbage med en følelse af, at den nye YouSee-boks i princippet kan være svaret på, hvad YouSee skal være for et selskab i fremtiden.

Den rummer en masse muligheder for både at fastholde eksisterende kunder og måske sågar kapre nye. 

Men potentialet er ikke indfriet, når boksen er klar til lancering på mandag.

Det hjælper heller ikke, hvis TDC efter de første seks uger kommer med en opdatering, så der også er tekst-tv og Netflix. Der skal mere til. En hel del faktisk.

De mulige kunder
YouSee gjorde under fremvisningen meget ud af at fortælle, at det afgørende punkt i dag – og det, der differentierer den ene leverandør fra den anden – er den gode brugeroplevelse.

Det har YouSee fuldstændig ret i.

Det er så også derfor, man har en glimrende brugeroplevelse på både Apple TV og Chromecast i dag, ligesom mange Smart TV-leverandører begynder at knække koden til den gode brugeroplevelse.  

Læs også: YouSee lancerer ny tv-boks – vil have dig til at betale 30 kroner ekstra om måneden

YouSee-boksen har dog den fordel, at den (i teorien) kan være udgangspunktet for alt, du bruger dit fjernsyn til. Et Apple TV kan eksempelvis ikke levere dine tv-kanaler, det kan YouSees boks. 

Omvendt kan et Apple TV i dag eksempelvis give dig adgang til dine billeder fra iPhonen. Det kan en YouSee-boks ikke. 

Vi ser derfor først og fremmest to kundegrupper til den nye YouSee-boks:

1) Alle de kunder, der i dag har den gamle YouSee-boks.

2) De YouSee-kunder, der drømmer om at kunne optage tv-udsendelser og se udsendelser tidsforskudt. Og som ønsker en nem og overskuelig løsning – og vil betale 360 kroner om året for det.

Men hvad mener du? Giv dit besyv med i debatten herunder?

Læs også:

YouSee lancerer ny tv-boks – vil have dig til at betale 30 kroner ekstra om måneden

Fra TDC til Yousee: Det handler TDC’s opsigtsvækkende navneskifte egentlig om

Ifølge avisen er det tale om såkaldte “gray hat hackere,” som FBI har samarbejdet med for at få adgang til telefonen.

Det er altså tale om hackere, der befinder sig gråzonen mellem de såkaldte “white hat-hackere” og “black hat hackere”.

“White hat-hackere” bruger deres viden til at forbedre sikkerheden, mens black “hat-hackere” bruger deres viden til at begå ulovligheder.

Sælger sårbarheder til myndigheder
Gray hat-hackers finder derimod sårbarheder i software, men i stedet for at oplyse producenterne af softwaren om sårbarhederne, vælger de at sælge deres viden til myndighederne.

Det er sårbarheder, som myndighederne kan bruge til at overvåge borgerne, men som også kan anvendes i kampen mod terrorister. 

Det vides ikke, hvad de amerikanske myndigheder har betalt for at få adgang til data på telefonen, og det vides heller ikke hvilken type sårbarheder, der er blevet udnyttet for at få adgang til data på telefonen. 

Der er dog tidligere blevet gættet på, at myndighederne kan have anvendt en metode, der er kendt under navnet “NAND Spejling”.

Læs også: Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone

Opfordres til at dele viden
Ifølge Washington Post har flere eksperter opfordret myndighederne til at dele sårbarhederne med Apple, så virksomheden har mulighed for at fikse sårbarheden og dermed sikre, at sårbarheden ikke bliver anvendt af andre.

Det er dog endnu uvist om FBI har tænkt sig at følge den opfordring.

I mandags sagde FBI-chef James Comey, at FBI i øjeblikket overvejer om sårbarheden skal offentliggøres eller ej.

I sidste uge var meldingen fra FBI-chefen dog en tand mere afvisende.

Her sagde han, at hvis myndighederne informerede Apple om sårbarheden, så vil Apple blot fikse fejlen “og så er vi jo tilbage, hvor det hele startede,” lød det fra FBI-chefen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er det dog usikkert, om FBI i det hele taget vil være i stand til at offentliggøre metoden.

Det skyldes, at FBI ifølge nyhedsbureauet ikke selv har kendskab til metoden.

Derfor kan oplysningerne kun offentliggøres, hvis de hackere, som myndighederne samarbejder med, ønsker at frigive oplysningerne. 

Læs også:
Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

FBI tvangsåbner iPhone uden om Apple – dropper retssag mod Apple

Det viser sig nu, at det amerikanske forbundspoliti, FBI, tilsyneladende ikke har fundet noget af værdi på den meget omstridte iPhone, der har tilhørt terroristen Syad Rizwan Farook.

Han udførte sidste år en terrorhandling, der kostede 14 mennesker livet i den californiske by San Bernadino.

Indtil for nylig var FBI ellers klar til at føre en langvarig retssag mod Apple for at få adgang telefonen.

Men efter at politiet for uger siden fik hacket sig adgang til telefonen uden Apples hjælp, ser det nu ud til, at indholdet på telefonen er uden betydning for efterforskningen.

“Indtil videre er der ikke fundet noget af betydning på telefonen,” siger kilder i det amerikanske forbundspoliti til den amerikanske tv-station CBS News.

Allerede i februar gjorde politichefen i byen San Bernadino, hvor terrorhandlingen fandt sted, dog opmærksom på, at det langt fra var sikkert at telefonen vil indeholde data af betydning for efterforskningen.

“Der er stor sandsynlighed for, at der ikke findes noget af værdi på telefonen,” sagde han til den amerikanske radiostation NPR.

Læs også: Derfor er kampen mellem Apple og FBI langt fra slut

Myndigheder i kamp med Apple
Siden februar har myndighederne kæmpet for at få adgang til telefonen, og dermed få klarlagt om den indeholder væsentlige beviser.

Det har dog ikke været muligt på grund af det stadig stærkere kryptering, som Apple har indført på virksomhedens iPhones gennem de seneste år.

Disse bestræbelser fra myndighedernes side udviklede sig til en bemærkelsesværdig magtkamp mellem FBI og Apple, der tog sin begyndelse den 16. februar i år.

Her krævede en lokal domstol i San Bernadino, at Apple skulle konstruere en særlig udgave af styresystemet iOS, der ville give FBI mulighed for at oplåse den krypterede telefon.

Men for få uger siden meddelte FBI, at det var lykkedes at få adgang til telefonen uden Apple hjælp. Derfor valgte forbundspolitiet at indstille retssagen.

Læs også:
Betalte hackere: På denne måde fik FBI adgang til omstridt terrorist-iPhone 

Sådan kan FBI have hacket omstridt iPhone

Gabende, højkritiske sikkerhedshuller, der bare venter på at blive udnyttet.

Således beskriver sikkerhedsekspert Peter Kruse fra it-sikkerhedsselskabet CSIS Security Group situationen for Apples QuickTime-medieafspiller.

Det sker efter, at Apple har annonceret, at selskabet ikke længere vedligeholder QuickTime på Windows-computere.

For der er fundet mindst to aktive sårbarheder med exploit-kode.

Sårbarheder kan genbruges
Det betyder ifølge Peter Kruse, at it-kriminelle kan genbruge sårbarheder i QuickTime til at smugle virus ind på folks pc’er med.

“Vores klare anbefaling er, at folk afinstallerer QuickTime med det samme. Ellers risikerer du at modtage en mail med en vedhæftet fil eller et link, som kan give it-kriminelle muligheder for at tvangsfodre din Windows-maskine med virus, hvis de bliver aktiverede,” forklarer Peter Kruse til Computerworld.

På en skala fra 0 til 10, hvor 0 er uskadeligt, og 10 er højeste beredskab, mener Peter Kruse, at situationen står til at være en 9′er med mulighed for at udvikle sig til en 10′er.

“Hvis du har QuickTime installeret på din Windows-pc, kan der fra en særligt udformet videofil afvikles kode i hukommelsen, og så er der mulighed for at lægge virus, malware, bagdøre eller andet ind på din computer. Derfor skal QuickTime bare væk så hurtigt som muligt,” lyder advarslen fra Peter Kruse.

Vagtværn: Afinstaller QuickTime
Han er ikke den eneste, som er ude med advarsler omkring QuickTime, da flere sikkerhedsselskaber som Trend Micro er ude med lignende varslinger.

Det officielle amerikanske vagtværn, Homeland Security, advarer på sin hjemmeside også om brugen af QuickTime.

“Det eneste, der kan afhjælpe folk, er at afinstallere QuickTime til Windows,” lyder det fra Homeland Security, som angiver links til, hvordan du kan afinstallere Apples QuickTime på din Windows-pc.

Den guide kan du finde på dette link.

Dødsstødet til QuickTime
Mens Apple ikke længere understøtter QuickTime til Windows-computere, vurderer Peter Kruse, at fundet af de kritiske sårbarheder er dødsstødet til Apples medieafspiller hos Windows-folket.

“Alt dette her betyder, at man som Windows-brugere ikke længere skal anvende QuickTime, så ja, der bliver ikke længere brug for QuickTime,” fortæller it-sikkerhedseksperten.

Peter Kruse fortæller, at advarslen i første omgang kun går ud til Windows-brugerne, da det er på Microsofts platform, at Apple har stoppet sin support til QuickTime.

“Det betyder, at en Mac-bruger kan opleve sårbarhederne, men for Mac-brugernes vedkommende vil det betyde, at sårbarhederne løbende vil blive lukket af Apple,” siger Peter Kruse.

Hvis du vil læse mere om de tekniske aspekter omkring sårbarhederne, kan du finde flere oplysninger på organisationen Zero Day Initiatives hjemmeside.

Læs også:
Sikkerheds-ekspert: Derfor duer statisk sikkerhed bare ikke – her er tre fif til at få bedre it-sikkerhed i virksomheden

Computerworld Summit 2016: I 2017 sender den svenske bilfabrikant Volvo 100 førerløse biler på gaden i Sverige, og yderligere 100 slippes også fri i den kinesiske trafik.

Udviklingen går enormt hurtigt i retning af delvist eller helt førerløsebiler, for rigtig mange bilfabrikanter ønsker at tage den gule førertrøje i disciplinen.

For Volvos vedkommende er missionen også, at teknologien skal sørge for, at ingen bliver dræbt i trafikken i en bil fra fabrikanten produceret efter 2020.

Men hvad kommer det egentlig til at betyde for chaufføren?

Hvad skal han eller hun anvende den tid til, der tidligere blev brugt til at træde på pedaler og dreje på rettet?

“Før den førerløse bil kan blive en realitet, er der en del teknologi, der skal på plads,” fortæller Peter Lorentzon, der er chef for konsumer-it-services i Volvo Car Group.

“Bilisterne kan forvente, at de vil være opkoblet og online i samme hastighed og kvalitet i bilerne, som hjemme, hvilket giver plads til sikker kørsel og samtidig platform for eksempelvis video-streaming i bilen,” fortæller han.

“Førersædet vil blive langt mere komfortabelt, så der bliver plads til at hvile eller til at arbejde i, læse mails eller klargøre dagens opgaver i trafikken.”

Men også mere dagligdags opgaver rykker ind i bilerne i samarbejde med eksempelvis online-butikker eller supermarkeder.

“Fra displayet i bilen kan du handle indkøbsvarer eller shoppe sko. Herefter kan du så udstede en engangsnøgle til bagagerummet, så forretningen kan lægge dine indkøb i bagagerummet, mens du er til fitness,” eksemplificerer han.

Se hvordan førersædet skifter rolle i videoen.

Læs også: Vi stod klar ved ankomsten: Førerløse lastbiler indvaderer de danske motorveje

Mere plads til gågader
Ved at effektivisere kørslen og parkeringen således, at bilen kan køre væk, når du ikke bruger den, og selv kan komme og hente dig, når du er færdig med dine ærinder, vil vi give mere plads i byerne til parker eller gågader, beretter Volvo-manden.

“Det kræver dog, at bilen kan kommunikere med andre biler eksempelvis via skyen. På den måde kan beskeder og informationer fra en bil udnyttes af andre kørertøjer. Ikke bare indenfor et mærke, men indenfor eksempelvis et byområde på tværs af fabrikanter.”

Nogle af de områder, som bilindustrien arbejder med, handler således ikke bare om selve bilen, men også om miljø, sikkerhed, forurening eller den øgede tilflytning til byerne, der giver trængselsproblemer på veje og parkeringspladser.

“I den perfekte verden skal alle biler indsamle oplysninger og dele dem i realtid. Men det er en ret krævende øvelse at opnå den globale sammenhæng og support. Men vi arbejder hårdt på, at få det til at ske,” siger Peter Lorentzon fra Volvo.

Også måden, som du kommer til at købe bil på, vil ændre sig på grund af teknologien.

“Vi har eksempelvis arbejdet sammen med Microsoft om brug af firmaets HoloLens, så kunderne kan bygge og se bilerne virtuelt, før de køber den.”

Se, hvad det betyder i videoen herunder.

Læs også:
Galleri: Se de digitale og førerløse lastbiler i Danmark

Her har Internet of Things for længst bidt sig fast: Sådan anvender en traktor internet, sensorer og anden smart teknologi

Galleri: Her er en gigantisk rullende gadget proppet med smart it

Nu får de selvkørende biler deres helt egen motorvej

Netflix åbner nu for HDR i visse titler i sin populære streamingtjeneste af samme navn.

HDR står for High Dynamic Range, og betyder omsat til almindelig dansk, at dit fjernsyn kan vise millioner af flere farvenuancer og mere lys, hvilket skaber bedre kontraster og et mere realistisk billede.

I første omgang handler det om to serier, Marco Polo og Daredevil, men flere titler og serier vil også blive vist i HDR, forklarer Netflix.

Men du kan højst sandsynlig ikke se Daredevil dele øretæver ud i det overdådige HDR-format, hvis du ikke har købt et nyt fjernsyn inden for det seneste år.

Det er nemlig kun nye fjernsyn, hvor HDR-teknologien er indbygget, som kan vise de nye serier i HDR-kvalitet.

HDR er en teknologi, der ligger oven på 4K-opløsning, så billedet kommer til at stå imponerende skarpt. Samsung, LG og Sony og mange andre har allerede flere fjernsyn på markedet, som understøtter HDR.  

Læs også: På besøg hos Netflix: Sådan lokker algoritmerne dig til at se mere og mere tv

YouTube er også med på vognen
HDR kendes også fra kameraer, hvor du kan skabe bedre billeder ved at lægge flere billeder sammen for at kreere et mere realistisk billede i forhold til lys.

På samme måde som dine øjne og hjerne analyserer flere lyskilder på en gang, dannes HDR-billeder og film ved at opfange lys fra flere kilder, der samles i ét billede for at skabe flere detaljer i både meget lyse og meget mørke omgivelser – og altså mere realistiske billeder.

Det er ikke kun Netflix, som satser på teknologien. Også Amazon har sendt titler via sin Amazon Prime, og også YouTube er på vej med understøttelse af HDR.

Det kan du læse mere om her: YouTube på trapperne med HDR-videoer i superkvalitet.

For at kunne se titler i HDR hos Netflix, skal du have det dyreste abonnement på 120 kroner, det samme som giver adgang til 4K-titler. Du skal også have en internetforbindelse på mindst 25 mbps.

Læs også: Et kig i krystalkuglen: Disse fem teknologier kan du glæde dig til i 2016

CIO/it-chef i DSB, Martin Börjesson, har fået nyt job og stopper derfor i DSB ved udgangen af juni.

“Jeg begynder hos Gartner, hvor jeg skal være ny executive partner og kommer til at arbejde med de nordiske kunder,” fortæller han til Computerworld.

Martin Börjesson skal dermed på vegne af Gartner rådgive topledere i Norden om digitalisering og it – det gælder både it-chefer og andre former for topledere.

Martin Börjesson var sidste år nomineret til titlen som Årets CIO i Danmark for sit arbejde hos DSB, hvor han har ansvaret for omkring 150 medarbejdere og blandt andet har arbejdet med den digitale transformation og hele moderniseringen af DSB’s it-miljø.

Læs også: 7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

En af de største umiddelbare forskelle på jobbet i DSB og i Gartner bliver derfor også, at han går fra at have ansvaret for 150 medarbejdere til i stedet at skulle fokusere på at rådgive.

“Udgangspunktet er, at Gartner skal vokse og har brug for nogle folk, der er visionære og ambitiøse. Det er et super interessant selskab, for der er jo en viden og forskning omkring it og om, hvordan det udvikler sig,” lyder det fra DSB-CIO’en.

“Som executive partner møder man mange selskaber, så jeg kan ikke forestille mig, at det bliver kedeligt. Der vil hele tiden være nye situationer og udfordringer.”

Foto: Signe Fiig.

Derfor skifter han til Gartner
Du skifter til den anden side af bordet og går fra at være bruger/kunde til at være en, der skal rådgive om it. Hvad har du gjort dig af tanker om det skift?

“Jeg tror faktisk, at jeg får endnu større mulighed for at få impact, end jeg har i dag.”

“I dag er min impact begrænset til DSB og så kan jeg måske inspirere nogen med mine tanker og idéer. Men nu bliver det faktisk mit job at arbejde med andre og at hjælpe med at gøre dem gode. Det, synes jeg, er super spændende.”

“Man har adgang til forskning og en værktøjskasse, som Gartner har, som man kan udvikle ud fra.”

“Så jeg ser både muligheder for en ganske stor personlig udvikling og for at få indsigt i situationer og selskaber, som jeg måske ikke tidligere har haft et indblik i.”

Den vigtigste agenda
Nu kommer du jo fra et job som CIO, så hvad bliver din vigtigste agenda, når du skal rådgive andre topledere om it og digitalisering?

“Det bliver at nedbringe skellet mellem it og forretning. It begynder i mit perspektiv at være forretning. Jeg tror ikke, at det er alle, der ser det på den måde, og derfor vil jeg mene, at jeg kan hjælpe dem med, hvordan man griber udfordringen an.”

Læs også: Der skal turbo på it-projekterne: CIO vil have løsningerne leveret på få dage

“Det gælder også på det personlige plan, hvor jeg tror, at en del it-chefer har udfordringer med, at de ikke kommer til at tale med dem, de gerne vil tale med.”

“Det handler om at bygge tillid og tiltro til, at det, man gør, er det rigtige. Jeg har selv lagt meget vægt på, at vi skulle have en stabil drift i DSB – og vi har eksempelvis ikke haft et stort nedbrud i 2016. Når det kører rock solid, får man lov til at snakke om de andre ting.”

“Hvis man prøver at sætte digitalisering på agendaen, når man ikke har en stabil drift, tror jeg ikke, at man lykkes med det.”

Var klar til nye udfordringer
Martin Börjesson fortæller, at han for noget tid siden meddelte sin egen chef i DSB, at han havde lyst til at prøve noget nyt – og at han efterfølgende har haft gang i flere forskellige dialoger om nye mulige jobs.

Det har også har været lidt af en proces, før det er faldet på plads med jobbet som executive partner i Gartner, fortæller han.

“Processen er ikke, ligesom den plejer at være. Jeg har været til syv-otte samtaler og var igennem en meget kompleks test.”

Martin Börjesson har sidste arbejdsdag i DSB ved udgangen af juni, og han starter i det nye job i Gartner efter sommerferien. Han bor allerede i dag i Sverige ved Lund, hvorfra han kommer til at have base, selvom Gartners kontor i Sverige ligger i Stockholm.

“Jeg skal jo ud på klienternes kontor, og når jeg ikke er der, kommer jeg til at arbejde lidt i København og lidt i Stockholm og så lidt i mit hjem.”

“Jeg bliver ansat i Gartner i Stockholm, men kommer til at referere til en spanier, der er ansvarlig for vores region,” fortæller han til Computerworld.

To videointerviews
Her kan du se to videointerviews med Martin Börjesson, som Computerworld tidligere har bragt.

Læs også:

7.000 iPhones og iPads i brug hos DSB: Sådan griber it-organisationen det an

At hjælpe hacktivister fra Anonymous med at logge ind på et nyhedssite, så der kunne ændres i en artikel, koster nu den amerikanske journalist Matthew Keys to år i fængsel.

I oktober 2015 blev den amerikanske blogger og journalist Matthew Keys med fortid hos blandt andre Reuters fundet skyldig i at have givet personer adgang til content manegementsystemet (CMS’et) hos nyhedssitet The Los Angeles Times.

Login-adgangen til nyhedssitet havde han som daværende ansat hos et Tribune-Media-selskab, som også ejer The Los Angeles Times.

Efter at have uddelt brugernavn og password til sitets CMS, loggede folk fra Anonymous ind på CMS’et og ændrede en historie hos The Los Angeles Times, der dog blev ændret tilbage til originalartiklen på under en time.

Det skriver The Verge.

Vil ændre ‘absurd’ lovgivning
Sagen begyndte at rulle tilbage i marts 2013, hvor den daværende Reuters-social medieredaktør blev sigtet for login-hjælpen, som skulle have fundet sted i december 2010.

Henvendelserne fra myndighederne kostede Matthew Keys jobbet hos Reuters, hvorefter han erklærede sig uskyldig i, at han skulle have brudt den amerikanske lovgivning vedrørende computermisbrug.

På Twitter har journalisten erklæret, at han vil appellere dommen – og ikke blot med en simpel appelsag.

“Når vi appellerer, skal vi ikke bare have omgjort dommen, men vi vil forsøge at ændre den absurde it-lovgivning på samme tid,” tweetede han onsdag, da straffeudmålingen på to år var kendt.

Snowden: To år for 40 minutter
I værste fald havde login-hjælpen til Anonymousgruppen kostet Matthew Keys 25 år på vand og brød.

På Twitter har NSA-whistlebloweren Edward Snowden også reageret med en kort konstatering:

“To år for web-defacement (ændring af indhold, red), der varede 40 minutter,” lyder konstateringen fra Edward Snowden efter straffeudmålingen blev kendt.

Læs også:
Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk

Computerworld vil så gerne svindles, men svindlerne bider ikke på – hvad gør vi forkert?

“Den klassiske it-afdeling kan ikke blive ved med at være, som den er,” siger Miracle-direktør Ursula Krogsbøl.

Bimodal it. Fast track it. Agil udvikling. Kært barn har mange navne.

Mange virksomheder kæmper med at transformere store dele af deres kerneforretning og udvikle digitale services og løsninger. Det er en kamp, der i mange tilfælde handler om liv og død. Kommer man ikke med på toget, står konkurrenterne klar til at snuppe kunderne.

Men mange it-afdelinger putter sig og siger nej til de nye opgaver med henvisning til, at de forvejen er begravet i opgaver med at holde de traditionelle it-systemer flyvende.

Det får bare ikke kravet om nye løsninger til at forsvinde. Og det haster.

Så i stedet for at vente på at it-afdelinger får tid i kalenderen, går folkene fra kerneforretningen selv ud på markedet og finder de løsninger, de skal bruge.

Mangler tid til at tænke nyt
Hos it-forhandleren Proact Systems mærker administrerende direktør Carsten Egeberg udviklingen helt konkret.

“Der er en klar ændring i, hvem der henvender sig til os. Vi sælger stadig mindre til it-afdelingerne og taler mere og mere med folk fra forretningssiden i virksomhederne. Vi bruger derfor rigtig meget tid på at bringe de to parter sammen igen, fordi samarbejdet med it-afdelingen er en forudsætning for, at kunden får en løsning, der virker,” siger Carsten Egeberg.

“It-afdelingen har så mange løbende opgaver, at der slet ikke er tid til at tænke nyt. Vi forsøger, at gøre dem klart, at forretningen har et sæt krav, som it ikke leverer,” siger han.

Mange af de traditionelle it-folk ved ifølge Carsten Egeberg godt at de har et problem.

“De opdager det sent, når forretningen selv har været ude i byen og har købt en ydelse, og ofte hører vi fra it-afdelingen, at de har mistet overblikket over, hvad de skal lave, hvad der kræves af dem, og ikke mindst hvor virksomhedens forretning er på vej hen,” siger han.

Opskrift på konflikter
Nogle virksomheder prøver at løse problemet ved at oprette en selvstændig udviklingsafdeling, der arbejder selvstændigt. Den metode vinder i øjeblikket frem under buzz-wordet “Bimodal it”.

Men det er ikke nødvendigvis en god ide, mener direktør for digital strategi hos it-firmaet Miracle, Ursula Krogsbøl. Hun mener, at modellen risikerer at skabe nye problemer og konflikter.

“I en traditionel it-organisation får man altid nej. De har travlt, og de behersker ikke de nyere platforme. På et eller andet tidspunkt finder forretningen sig ikke længere i det og begynder at gå andre veje. Det ender nemt med et patchwork, hvor hver enhed er i gang med et eller andet underligt projekt,” siger Ursula Krogsbøl.

“Men den klassiske it-afdeling kan ikke blive ved med at være, som den er. Den giver nogle barrierer, som gør udvikling til en meget langsommelig affære. Der er heller ingen grund til at tro, at det bliver en lykkelig sameksistens, hvis man har et A- og et B-hold.”

“Det er opskriften på interessekonflikter. Og det er ren utopi, at man helt gnidningsfrit kan have bimodal it, og at den gamle afdeling vil elske de nye,” siger hun.

Hendes anbefaling er, at virksomhederne skal passe på med at bygge nye store løsninger, som pinedød skal være integreret med de eksisterende software-platforme som eksempelvis Sharepoint.

“Man skal altid være skeptisk, når man ser en grafik, der viser løsningen på alt. Det er første tegn på, at det vi arbejder med kommer til at gå meget langsomt,” siger Ursula Krogsbøl.

Hun understreger dog, at hun ikke afskriver de store it-platforme. Der er bare ikke nogen grund tilat plastre dem til med alle mulige specialløsninger.

Værn om kerneplatformen
“Man skal værne om sin kerneplatform ved ikke at udbygge den. Den skal så vidt muligt bevare sin status, som den var “out of the box”. I stedet skal man bygge små klodser, der opfylder lige præcis det behov, vi skal have dækket her og nu. På den måde undgår man, at løsningen og forretningen ikke ender med at tilpasse sig kerneplatformen,” siger Ursula Krogsbøl.

Hun giver som eksempel Miracles eget intranet, som er app-baseret.

“Det er lavet på et par måneder. Og når det på et tidspunkt er forældet, smider vi den ud og bygger en ny,” fortæller Ursula Krogsbøl.

Hos Proact peger Carsten Egeberg også på tidsdimensionen, som noget der har fået stigende betydning, når nye services skal udvikles.

“Flere og flere virksomheder ved godt, at hvis de ikke har en platform, der kan levere gode kundeoplevelser og services, så er der er en konkurrent, der står klar til at overtage markedet. Så hvis du ikke er i stand til at levere en service før din konkurrent, går det ud over forretningen.”

“Men for at levere kræver det stadig, at vi har en it-afdeling, der kan levere hurtigt. Så jeg tror ikke, at det kommer til at koste arbejdspladser for it-folkene,” lyder det fra Carsten Egeberg.

Carsten Egeberg og Ursula Krogsbøl var i denne uge blandt oplægsholderne på Computerworld Summit 2016.

Læs også:

Computerworld Summit: Her er den store it-udfordring i 2016

Se billederne fra Computerworld Summit 2016: Kender du nogen, der var med?

Computerworld Summit 2016: Computerworld Summit-konferencen, der løb af stablen onsdag 13. april, stod også i it-sikkerhedens tegn.

Forsvarets Efterretningstjeneste var mødt frem i skikkelse af Thomas Kristmar, der er afdelingschef i Center for Cyber-sikkerhed under FE. En erfaren herre, som har beskæftiget sig med it-sikkerhed, siden det hed EDB-sikkerhed.

Han fortalte om de områder, som både virksomheder og private skal overveje i forbindelse med sikkerhed.

Det handlede om truslerne, hændelserne og løsningerne.

“Angreb fra fremmede magter er noget, der sker – hele tiden,” åbnede han seancen med at sige.

Nationer med offensive cyberstrategier og aktive aktioner mod kongeriget er således et voksende problem for den danske sikkerhed.

FE vurderer ikke, at Danmark på kort eller mellemlangt sigte er i risikozonen, men i en eventuel konfliktsituation kan den vurdering hurtigt skifte, og landet vil med stor sandsynlighed blive et mål.

Fire trusselsniveauer – og hvad så?
Forsvarets Efterretningstjeneste ser på sikkerheden ud fra en national vinkel, altså om angrebene kan skade Danmark.

Derfor kategoriserer tjenesten truslerne i forskellige kategorier med en trusselsvurdering hæftet på, så vi har nogle punkter at handle og tage beslutninger ud fra.

Sandsynligheden for angreb af typen cyberspionage betegnes som: Meget høj.

“Faktisk finder det sted hele tiden,” fortæller Thomas Kristmar.

“Eksempelvis Udenrigsministeriet er under konstant beskydning, og vi har konkrete eksempler på spionageforsøg, blandt andet fra 2015, hvor ministeriet fortalte åbent om malware på systemerne. Problemet blev dog fanget før det spredte sig.”

Næste punkt på listen er cyberkriminalitet, der igen får stemplet: Meget høj.

“Det problem kan de fleste virksomheder og private nok nikke genkendende til. Det er blevet meget enkelt at få adgang til værktøjer, der kan anvendes til digital kriminalitet, og det kan mærkes.”

Det tredje punkt handler om cyberaktivisme, også kaldet hacktivisme. Her er vurderingen: Middel.

“Det er eksempelvis DDoS-angreb mod virksomheder eller organisationer. Det er en vurdering, der kan ændre sig, end dog meget hurtigt, blot ved en udtalelse eller synspunkt, der ikke falder i aktivisternes smag.”

Der er da også en stribe danske eksempler, blandt andet 3F, Folketinget og Kommunernes Landsforening.

Læs også: Anonymous angriber 3F og HK

Den fjerde trusselsvurdering hedder Terror, og her er vurderingen heldigvis sat til: Lav.

“Det handler om personer, der vil sprede skræk og rædsel i befolkningen, eller få egne holdninger til at overtrumfe de politiske holdninger i landet. Der ser vi ingen konkrete trusler på kort- og mellemlagt sigte.”

Næsten 600 deltog på Computerworld Summit 2016.

Robusthed og risiko
Trusselsniveauerne skal også anvendes, når man skal bygge sine it-politikker og strategier i virksomheden.

“Hvis man har en strategi om, at man hele tiden skal jage den næste sårbarhed og lukke huller, så bør man nok ændre strategien. Den kamp vil man altid tabe,” siger Thomas Kristmar.

Han peger på to konkrete indsatsområder.

“I dag handler det om erkendelse. Man må erkende, at kriminelle kan/vil trænge ind. Derfor skal man have en plan for at opdage indtrængen og en plan for hvordan, man takler situationen. Man skal overveje risici for virksomheden og se på robustheden i netværket.”

Virksomheder er ligeledes nødsaget til at se på hvem, der samarbejdes med.

“En indtrængen kan også opstå gennem partnere, hosting-leverandører eller andet. Der er også eksempler på, at den digitale kriminalitet bruges som springbræt for fysiske aktiviteter eller omvendt,” fortæller Thomas Kristmar.

Ligeledes skal man være kritisk med de enheder, der kobles til netværket.

“Her er et eksempel på en USB-elkoger, der kan styres via telefonen” siger han og peger op mod et PowerPoint-billede.

“Den er da sikkert sjov og måske endda praktisk, for man kan styre temperaturen via telefonen. Både 100 grader til te og 80 grader til kaffe for ikke at ødelægge de æteriske olier, men det ved i selvfølgelig alt om,” lyder det humoristisk fra FE-manden.

“Problemet er, at den er koblet på nettet og samtidig usikker. Så vær kritisk og hold overblikket.

Man slutter heller ikke en USB-nøgle, som man har fundet på parkeringspladsen, til sin maskine, vel?”

Det handler således om at bruge energien på at opbygge en sikkerhedsplan, hvor man kan opdage indtrængen og vide, hvordan man skal reagere på dem.

Thomas Kristmar viser en liste, til inspiration:

- Erkend de trusler, der kan ramme dig.
- Foretag en risikovurdering.
- Drop administrative rettigheder til brugere.
- Brug whitelisting af programmer.
- Segmenter.
- Overvåg.

“Gør man det, så er man nået langt,” lyder det fra Thomas Kristmar.

“Bruger du energien på at jage sårbarheder, så har du tabt.”

Læs også:
Disruption-designer: Sådan ryster du virksomheden og overhaler konkurrenterne

Nu åbner dørene til Computerworld Summit 2016: Det kan du opleve