Monthly Archives: April 2016

I slutningen af sidste uge advarede en række it-sikkerhedsselskaber og blandt andet det amerikanske Homeland Security om brugen af Apple-medieafspilleren QuickTime til Windows-computere.

Advarslen kom som følge af, at Apple har trukket sin support af QuickTime fra Windows-miljøet samtidig med, at der blev fundet to kritiske huller i QuickTime-programmet.

Det kan du læse mere om her: Alvorlige sårbarheder i omløb: Du bør omgående afinstallere Quicktime på din Windows-pc

Skyder med spredehagl
Selv hvis du følger anbefalingerne og får slettet QuickTime-applikationen på din Windows-computer, kan sårbarhederne dog stadig ramme dig.

Det skyldes ifølge it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security, at du kan modtage mails fra kompromiterede QuickTime-brugeres mail-konti.

“De it-kriminelle har en tendens til at skyde med spredehagl, så det kan være, at sådan en mail indeholder links og vedhæftninger, der går efter et andet softwareprogram som eksempelvis Adobe Reader,” siger Peter Kruse.

Han peger i sit eksempel dermed på et af de programmer, som har haft flest sårbarheder i de senere år.

Det kan du læse mere om her: Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere.

Indgår i en it-fødekæde
It-sikkerhedsekspert Jens Monrad fra FireEye er enig i betragtningen om, at Windows-brugere med den nu farlige QuickTime-applikation på computeren helt ubevidst kan være skyld i, at andre kan komme i it-fedtefadet.

“En kompromitteret computer kan jo bruges til de sædvanlige ting såsom at sende spam og links til andre brugere. Her kan opportunistiske afsendere udgive sig for at være Apple, der nu sender opdateringer til QuickTime. Den slags mails skal man ikke åbne,” advarer Jens Monrad.

“På den måde indgår kompromitterede Windows-computere med QuickTime installeret i en slags it-fødekæde, som it-kriminelle kan benytte til også at ramme andre brugere,” fortsætter han.

På den baggrund forventer både Peter Kruse og Jens Monrad, at vi i den kommende tid vil se en stigning i mails afsendt fra kompromitterede QuickTime-Windows-maskiner til sagesløse folk.

“Det er jo en af mange grunde til, at det er så vigtigt at få afinstalleret QuickTime på sin Windows-maskine, selvom det jo ikke er alle, der er klar over risikoen,” lyder det fra Peter Kruse.

Han trækker referencer til Windows XP, som mange også brugte (og bruger) langt ud over den supportperiode, som leverandøren Microsoft sluttede den 8. april 2014.

Skal staten advare?
I dag vides det ikke, hvor mange Windows-computere, som anvender QuickTime – og hvor mange, der har fået programmet slettet fra deres maskine.

Et gratis gæt ligger oppe på millionvis af brugere, som fortsat har det nu farlige QuickTime-program liggende på deres Windows-pc’er.

“Vi skal altså have gjort noget ved dette her problem, og det kunne være, at staten skulle komme på banen med en advarsel, der også når de folk, der ikke læser Computerworld og den slags magasiner,” siger Peter Kruse.

Computerworld har kontaktet Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet for at høre, om der kommer en officiel advarsel fra staten omkring QuickTime på Windows-maskiner.

Tidligere har vi set statslige advarsler om eksempelvis brugen af Java og den allerførste version af Chrome-browseren tilbage i 2008.

Vi skal dog ikke forvente en advarsel denne gang, fremgår det af styrelsens svar til Computerworld:

“Digitaliseringsstyrelsen overvåger ikke generelt sårbarheder i software med henblik på at komme med anbefalinger som fx vedr. Quicktime,” lyder det i et skriftligt svar fra Digitaliseringsstyrelsen som fortsætter:

“Såfremt der er tale om en sårbarhed, som er relevant for anvendelse af vores løsninger, kan vi i konkrete tilfælde komme med anbefalinger, som fx java-sårbarhed.”

En anden dansk, statslig myndighed – DKCERT med ansvar for overvågning af Forskningsnettet – på sin hjemmeside anbefaler, at man afinstallerer QuickTime.

Læs også:

Selskab sender 651 millioner kroner direkte i hænderne på mail-svindlere

I slutningen af sidste uge advarede en række it-sikkerhedsselskaber og blandt andet det amerikanske Homeland Security om brugen af Apple-medieafspilleren QuickTime til Windows-computere.

Advarslen kom som følge af, at Apple har trukket sin support af QuickTime fra Windows-miljøet samtidig med, at der blev fundet to kritiske huller i QuickTime-programmet.

Det kan du læse mere om her: Alvorlige sårbarheder i omløb: Du bør omgående afinstallere Quicktime på din Windows-pc

Skyder med spredehagl
Selv hvis du følger anbefalingerne og får slettet QuickTime-applikationen på din Windows-computer, kan sårbarhederne dog stadig ramme dig.

Det skyldes ifølge it-sikkerhedsekspert Peter Kruse fra sikkerhedsselskabet CSIS Security, at du kan modtage mails fra kompromiterede QuickTime-brugeres mail-konti.

“De it-kriminelle har en tendens til at skyde med spredehagl, så det kan være, at sådan en mail indeholder links og vedhæftninger, der går efter et andet softwareprogram som eksempelvis Adobe Reader,” siger Peter Kruse.

Han peger i sit eksempel dermed på et af de programmer, som har haft flest sårbarheder i de senere år.

Det kan du læse mere om her: Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere.

Indgår i en it-fødekæde
It-sikkerhedsekspert Jens Monrad fra FireEye er enig i betragtningen om, at Windows-brugere med den nu farlige QuickTime-applikation på computeren helt ubevidst kan være skyld i, at andre kan komme i it-fedtefadet.

“En kompromitteret computer kan jo bruges til de sædvanlige ting såsom at sende spam og links til andre brugere. Her kan opportunistiske afsendere udgive sig for at være Apple, der nu sender opdateringer til QuickTime. Den slags mails skal man ikke åbne,” advarer Jens Monrad.

“På den måde indgår kompromitterede Windows-computere med QuickTime installeret i en slags it-fødekæde, som it-kriminelle kan benytte til også at ramme andre brugere,” fortsætter han.

På den baggrund forventer både Peter Kruse og Jens Monrad, at vi i den kommende tid vil se en stigning i mails afsendt fra kompromitterede QuickTime-Windows-maskiner til sagesløse folk.

“Det er jo en af mange grunde til, at det er så vigtigt at få afinstalleret QuickTime på sin Windows-maskine, selvom det jo ikke er alle, der er klar over risikoen,” lyder det fra Peter Kruse.

Han trækker referencer til Windows XP, som mange også brugte (og bruger) langt ud over den supportperiode, som leverandøren Microsoft sluttede den 8. april 2014.

Skal staten advare?
I dag vides det ikke, hvor mange Windows-computere, som anvender QuickTime – og hvor mange, der har fået programmet slettet fra deres maskine.

Et gratis gæt ligger oppe på millionvis af brugere, som fortsat har det nu farlige QuickTime-program liggende på deres Windows-pc’er.

“Vi skal altså have gjort noget ved dette her problem, og det kunne være, at staten skulle komme på banen med en advarsel, der også når de folk, der ikke læser Computerworld og den slags magasiner,” siger Peter Kruse.

Computerworld har kontaktet Digitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet for at høre, om der kommer en officiel advarsel fra staten omkring QuickTime på Windows-maskiner.

Tidligere har vi set statslige advarsler om eksempelvis brugen af Java og den allerførste version af Chrome-browseren tilbage i 2008.

Vi skal dog ikke forvente en advarsel denne gang, fremgår det af styrelsens svar til Computerworld:

“Digitaliseringsstyrelsen overvåger ikke generelt sårbarheder i software med henblik på at komme med anbefalinger som fx vedr. Quicktime,” lyder det i et skriftligt svar fra Digitaliseringsstyrelsen som fortsætter:

“Såfremt der er tale om en sårbarhed, som er relevant for anvendelse af vores løsninger, kan vi i konkrete tilfælde komme med anbefalinger, som fx java-sårbarhed.”

En anden dansk, statslig myndighed – DKCERT med ansvar for overvågning af Forskningsnettet – på sin hjemmeside anbefaler, at man afinstallerer QuickTime.

Læs også:

Selskab sender 651 millioner kroner direkte i hænderne på mail-svindlere

Da Steve Jobs kom tilbage til Apple i forbindelse med købet af NeXT, kastede han sig ud i en forenklingsøvelse.

Alle produkthold, uanset om de lavede printere, elektroniske kalendere, software eller Mac-computere, skulle overbevise Apple-ledelsen om, at deres produkt skulle overleve.

Lykkedes det ikke, så blev produktet aflivet kort efter.

Det er vist længe siden. For nu findes der iPad Mini 2, iPad Mini 4, iPad Air 2, den store iPad Pro på 12,9 tommer og så den nye lille iPad Pro på 9,7 tommer – som på trods af “lille” faktisk er normal iPad-størrelse. Forvirret? 

Fælles for dem er dog, at de er rigtig gode produkter. Så gode, at de nok er de bedste forbruger-orienterede tablets på markedet. Men det er også deres svaghed.

For medmindre dine unger har brugt iPaden som frisbee, eller bedstemor har brugt den som skærebræt, er der ikke nogen grund til at opgradere.

Og dog. For med iPad Pro-serien vil Apple levere tablets, der kan mere end surf og spil. Men det vender vi tilbage til.

At der ikke er en grund til at opgradere, er ikke det samme som, at den nye iPad Pro ikke rent teknisk er imponerende.

Det skyldes, at Apple har forbedret skærmen, lyden i højtalerne og kameraet i forhold til forgængeren iPad Air 2.

Artiklen fortsætter under billedet…

iPad-familien vokser. Her er det iPad Air 2 (tv), iPad Pro 12,9 tommer (th) og den nye iPad Pro på 9,7 tommer (i midten)

Ny skærm, samme opløsning 
Umiddelbart er skærmen næsten magen til forgængerens. Den har samme størrelse på 9,7 tommer og har samme opløsning på 2.048 x 1.536 pixels, en opløsning vi – den høje pris taget i betragtning – havde forventet ville blive øget til de 2.732 x 2.048 pixels, som 12,9-tommers iPad Pro kommer med.

Samtidig er det lidt absurd, at iPad Pro kan optage video i 4K-opløsning (3.840 x 2.160 pixels), men kun vise video i noget lavere opløsning. Bemærk i øvrigt at iPad Pro som udgangspunkt ikke optager i 4K, det skal du selv aktivere. Du kan finde en hurtig guide til det her.

Både den store og lille iPad Pro kommer i øvrigt med samme nyere A9X-processor, så vi ved, at hestekræfterne findes inde bag ved skærmen.

Men ser vi bort fra den lidt skuffende opløsning, så er skærmen på iPad Pro 9,7 skarp, lysstærk, mindre reflekterende end forgængeren og med klare farver.

Med Pro 9,7 har Apple desuden introduceret en teknologi, selskabet kalder “True Tone”, hvor skærmen skifter farvetone alt efter, hvordan lyset er i det rum, hvor du befinder dig.

I teorien skulle True Tone, ved at måle omgivelsernes lys med sensorer på fronten, udligne forskellene mellem en skærms ofte kolde, blå lys og så det varmere lys, som omgiver os.

Det kan lyde som snik-snak, men efter et par dage må vi sige, at det faktisk virker. Specielt når man som denne anmelder læser ebøger én til to timer om dagen på tablets, er de let brungule farver rarere ved øjnene sidst på dagen.

Artiklen fortsætter under billedet…

iPad Air 2 uden True Tone til venstre og iPad Pro med True Tone til højre. På Pro er farverne en smule varmere for at afspejle farvetemperaturen på lyset i det rum som brugeren befinder sig i.

Nu med fire højttalere
Den anden ting, Apple har forbedret i Pro, er højtalerne. Og mens tablet-lyd aldrig bliver hifi-lyd, så er Pro udstyret med samme stereosystem med fire højtalere som Pro 12,9. De to enheder leverer derfor, i vores ører, den bedste tablet-lyd på markedet.

Om det er vigtigt for dig, er en anden sag. Men ligger du en søndag på sofaen med din iPad, så er Pro lyden helt klart en forbedring.

Nyt kamera optager video i 4K
At bruge kameraet i en tablet har i vores øjne længe været forbeholdt kinesiske turister. Men blandt andet Computerworlds samarbejde med Coding Pirates, som lærer børn at arbejde med it, har fået vores øjne op for anvendelsesmulighederne i en tablet med et anstændigt kamera til at leje, lære og dokumentere arbejdet.

Med iPad Pro nøjes Apple dog ikke med et anstændigt kamera. I stedet har Apple taget kameraet fra iPhone 6S / iPhone SE og sat i iPad Pro.

Med Pro får du derfor et 12 megapixel kamera på bagsiden (den store iPad Pro må nøjes med 8 megapixel) og et frontvendt kamera på 5 megapixel.

Kameraet har desuden Apples nye autofokus med focus pixel, mulighed for slow-motion video og kan optage video i 4K ved 30 fps.

Apples ingeniører, som har arbejdet på den A9X-processor, som driver begge Pro-modeller, fortjener i øvrigt stor anerkendelse.

For ikke alene kan Pro optage 4K video, men med iMovie kan du nemt redigere video i selv høje opløsninger og eksportere dem uden en lang ventetid. Selvom om det ikke direkte kan sammenlignes med at redigere 4K video på en pc i Adobes Premiere Pro, hvor der er mange flere muligheder, så er oplevelsen imponerende flydende.   

Regner du med at optage video i 4K, skal du dog gå efter en iPad med rigeligt lagerplads, da Apple angiver, at et minuts video i 4K-opløsning fylder 375 megabyte.  

Som altid når vi anvender en iPad til opgaver som videoredigering, så er det, at vi for alvor savner en USB-port eller et slot til hukommelseskort.

For arbejder du med video i den kaliber som A9X-processoren giver muligehed for, så har du typisk flere enheder som du gerne kombinere optagelserne fra. Oftest optagelser som fylder flere gigabyte, og som du ikke orker at overføre via cloud-tjenester og wifi.

Artiklen fortsætter under billedet…

Uredigeret testfoto taget med iPad Pro 9,7 tommer.

Konklusion: Men er det en Pro?
Kræfterne, skærmen, de mange apps og det velafprøvede design gør iPad Pro til kongen af tablets.

Men som den ødsle kagespisende franske dronning Marie-Antoinette viste, så kan monarkier også være særdeles kostbare.

Og det er iPad Pro 9,7-tommer. Den billigste model koster 5.300 kroner for modellen med 32 gigabyte lagerplads, mens topmodellen, som vi tester her (som leveres med 256 gigabyte lagerplads, wifi og 4G) koster hele 9.199 kroner.

Skal du samtidig anvende Pro-delen og de nye kontakter til tastaturet i siden, så skal du finde yderligere 1.299 kroner på kontoen. Samt 829 kroner til den smarte Apple Pencil, som gør det ud for en mus på iPad Pro.

En fuldt udstyret iPad Pro vil derfor koste 11.327 kroner. Og Pro-titel eller ej, så er det i vores øjne alt for meget for en tablet – også selvom den kan løse en del computeropgaver og har fået en form for multitasking i iOS 9. Derfor koster prisen på karakteren.

Det kan selvfølgelig være denne anmelder, som er ramt af et pludseligt anfald af nærighed, og at der et sted derude findes brugere, som synes, at en iPad Pro på 9,7 tommer er et lækkert alternativ til en computer.

På redaktionen er vi i hvert fald ikke helt enige – de kan du læse om i vores langtidstest af den store iPad Pro:

Fem erkendelser efter fire måneder med iPad Pro: Sådan er den at arbejde med

Men for de fleste andre på udkig efter en ny iPad burde den lidt ældre, men også noget billige iPad Air 2 med 64 gigabyte lagerplads være førstevalget.

Microsoft har sikret sig en af de største enterprise-kunder i verden. Det amerikanske forsvar skal nemlig køre Windows 10 fra januar 2017.

Det skriver vicedirektør Yusuf Mehdi på Microsofts hjemmeside, og med over en million mænd og kvinder i hæren er det svært at forestille sig en større kontrakt end den, som det amerikanske forsvarsministerium har stillet Microsoft i udsigt.  

Cloud og sikkerhed driver værket
Den noget stramme deadline for et så stort projekt drives af to primære faktorer. Den første er mulighederne for samarbejde i skyen.

“Man kan have en sky til hæren, en sky til flåden og en fælles sky til hæren og flåden og en sky til luftvåbnet,” fortæller Terry Halvorsen ifølge online-mediet Fedscoop.com.

Den anden årsag er sikkerhed, forklarer Terry Halvorsen.

“Vi har aldrig før haft et operativsystem med så meget sikkerhed bygget ind fra starten.”  

Følg med eller betal ved kasse ét
Der har tidligere floreret rygter om modstand på de interne linjer i de væbnede styrker.

Pentagons CIO, Terry Halvorsen, har bekræfet beslutningen om at indføre Windows 10 i hele det amerikanske forsvar inden 31. januar 2017.

“Er der udfordringer i det mål? Helt afgjort. Vil vi nå det mål? Jeg tror, at vi kommer meget tæt på at nå det mål,” sagde Terry Halvorsen tidligere på måneden.

Ved samme lejlighed understregede it-chefen, at der vil være økonomiske konsekvenser for de dele af de væbnede styrker, som ikke følger tidsplanen.

“Den første konsekvens vil handle om, hvordan folk har brugt deres penge,” sagde Terry Halvorsen.

Læs også: Advarer Microsoft: Pas nu på med det opgraderings-fokus med Windows 10

Når jeg kigger ud i mit netværk, bliver CIO’ens rolle stadig mere kompleks – og måske endda sværere at definere.

På den ene side træffes stadig flere it-relaterede beslutninger på øverste ledelsesniveau, da it og teknologi i højere grad end nogensinde er tæt forbundet med den overordnede forretningsmodel.

På den anden side bliver der til stadighed stillet større krav til it-afdelingens synlighed og evner til konstant at innovere, disrupte og bevise sin eksistensberettigelse.

Fremtiden?
Så hvad er fremtiden for it-afdelingen og CIO’ens rolle?

Hvem skal træffe beslutningen om, hvilke tekologier der bliver relevante for de enkelte virksomheder? – og hvordan ved man, hvilke teknologier der på længere sigt kan skabe den største værdi for virksomheden?

Lad os starte med at se på, hvilke teknologier der fremover vil skabe værdi for virksomhederne.

PA Consulting Group har spurgt 50 virksomheder i blandt andet produktionssektoren i Danmark, USA, UK, Østrig, Canada, Tyskland og Spanien, om, hvilke teknologier de mener vil være afgørende i fremtiden – og som på sigt vil udgøre tungen på vægtskålen målt på fremtidens vækst og omsætning.

Af rapporten fremgår det, at teknologier som 3D-print og wearables fortsat vil være de mest trendsettende frem mod 2025, mens blandt andet kunstig intelligens og såkaldt human enhancement-teknologi vil være blandt ‘future stars’ – også målt på omsætning.

Andre teknologier, der vurderes til at blive relevante – og bidrage til vækst og øget omsætning – er M2M-kommunikation, kunstig intelligens og augmented reality.

Hvordan kan man vide?
Så hvordan ved it-chefen og ledelsen, hvilke teknologier der bedst muligt – på længere sigt – vil understøtte forretningen og hjælpe til at skabe vækst?

Det er vigtigt først og fremmest at definere, hvilke udfordringer man har, og hvilke teknologier der bedst muligt og mest effektivt kan imødekomme disse udfordringer.

Sidder du eksempelvis som it- og teknologiansvarlig i en medicinalvirksomhed, er det en god ide at se nærmere på, hvad der sker inden for den demografiske udvikling: Hvad er den forventede levetid for menensker, hvilken effekt vil det have på arbejdsstyrken og omkostninger i sundhedsvæsenet, og endelig hvordan påvirker det behovet for de produkter og løsninger, jeres virksomhed tilbyder.

Skal I for eksempel til at se nærmere på udviklingen inden for biochips og såkaldt human enhancement? Der er mange overvejelser, og det kan være svært at forudsige fremtiden.

Her og nu-behov
Det kan også handle om et her og nu-behov: Er performance i virksomheden utilfredsstillende, og mangler medarbejderne motivation? Ja, så kan svaret være mobility-teknologier og såkaldt customisation og wearable-teknologier.

For eksempel har mine kolleger udviklet en ny læringsmetode kaldet 20 Days Later, hvor medarbejdere ved hjælp af en app løser adfærdsbaserede opgaver i løbet af en periode på 20 dage (baseret på teorien om, at det tager cirka 20 dage med gentagne daglige aktiviteter for et menneske at skabe en vanepræget tankegang eller adfærd). Formålet er at skabe nye, vedvarende vaner, som øger performance og salg.

Så det handler ikke nødvendigvis om at implementere og forstå de mest komplekse teknologier, men om at identificere de behov, der er i den enkelte virksomhed og dernæst definere, hvilken teknologi der kan hjælpe med at løse jeres udfordringer og jeres behov – som for eksempel ved hjælp af wearable-teknologi og en enkel app.

53 milliarder kroner er mange penge. Rigtig mange penge. Så det er ikke mærkeligt, at Oracle kæmper hårdt for at få Google til at slippe kronerne for at bruge Java i dets Android system.

Sagen har allerede været i retten én gang, men juryen kunne ikke finde ud af, om Oracle skulle have penge fra Google.

Advaret af dommer
I sidste uge prøvede de stridende parter to gange at nå til enighed.

Torsdag mødtes parterne til en høring, der gik så dårligt, at dommeren direkte advarede parternes advokater om, at endnu en retssag vil betyde et voldsomt nederlag for i hvert fald en af parterne, fortæller vores søstermedie cio.com.

“Når den retssag er slut, vil en af jer gå ud af retssalen med armen om jeres klient og prøve at forklare, hvorfor I tabte,” advarede dommer William Alsup de fremmødte advokater.

Topmøde endte med krig på kniven
Dagen efter mødtes Oracle og Google’s CEO’s til et seks timer langt topmøde, som endte lige så dårligt som høringen.

Google mener nemlig stadig, at brugen af Java-kode i Android falder ind under det såkaldte fair use-begreb, og at Oracle derfor ikke har krav på en øre.

Mødet endte med en beslutning om at mødes i retten endnu en gang i et forsøg på at få en endegyldig afgørelse. En beslutning som tilsyneladende ikke var lige populær hos alle parter.

“Efter et tidligere forsøg på at afgøre denne sag endte i en fiasko, noterede retten sig, at nogle sager simpelthen bare har brug for at komme for retten. Denne sag har tilsyneladende behov for at komme for retten to gange,”   konkluderede den bisiddende dommer tørt i sine noter fra mødet.

Læs også: Oracle afslører: Så vild en forretning er Android for Google – milliarderne vælter ind

Anders la Cour-Harbo, lektor og leder af dronelebaboratoriet på Aalborg Universitet. Foto: AAU

Computerworld modtager et væld af pressemeddelelser hver dag, men en gang imellem er der en af dem, som stikker ud.

En af dem handler om, hvordan en gruppe forskere på Aalborg Universitet (AAU) skyder flæskestege med en katapult, for at teste droners farlighed.

Hvad foregår der her?
Lektor Anders la Cour-Harbo er leder af AAU’s dronelab, så naturligvis ringede vi til ham, for at høre, hvad i alverden det handler om.

I har lagt nogle videoer op på Youtube, hvor I katapulterer propeller ind i en forsvarsløs flæskesteg. Hvad har I så fundet ud af?

“Indtil videre har vi ikke fundet ud af så meget, for de videoer viser bare nogle test af katapulten. Man kan sige, at vi købte en flæskesteg i Føtex og spændte den fast, og vi kan konkludere, at det ser drabeligt ud, når den bliver ramt af en propel.”

Men der er selvfølgelig mening i galskaben, fortæller Anders la Cour-Harbo. For de indledende øvelser handlede blot om at teste lyssætning og sikkerhedsprocedurer. Det rigtige arbejde skal nemlig først til at begynde.

“Det, der skal komme ud af det, er, at vi kan sige, “hvis vi har en drone af en given størrelse og propel, og den rammer en person her eller her, får man den slags skader.” Den viden kan så bruges i lovgivning, til sikkerhedsregler og standardisering til sikker udformning af droner.”

Hårde fakta skal hjælpe lovgiverne
For hele ideen med dronekatapulten er at producere videnskabelig dokumentation for, hvilke skader en løbsk drone kan forårsage.

Som landet ligger, er der nemlig langt mellem de faktuelle informationer på det område. Det er et stort handicap for både droneindustrien, som gerne vil have udvidet rammerne for brug af droner, og for lovgiverne, som ikke har et troværdigt datasæt at lovgive ud fra.

“Der er meget divergerende holdninger til hvad, der sker, hvis man bliver ramt af en drone, og de er baseret på anekdoter. Så det er ikke anvendeligt til lovgivning. Derfor tænkte vi, at det her kan løse det problem.”

Der er behov for lægehjælp
Løsningen inkluderer både lægelig bistand og CT-scanninger af det beskudte grisekød, forklarer lektoren.

“Når vi udfører de egentlige test, skal vi have en læge, måske en retsmediciner, til at giver os anvisninger, så vi gør det rigtigt. Lægen skal så vurdere skaderne bagefter.”

For det er ikke nok at konkludere, at det ser farligt ud, når der stikker en propel ud mellem sværene på flæskestegen. Der er behov for en nærmere analyse af de specifikke skader, hvis projektet skal føre til sikrere droner og videnskabeligt funderet lovgivning.

“Højhastighedsoptagelserne viser jo en del. Men der er jo forskel på, om du kommer til at bløde, og om en skade er livstruende. Derfor har vi brug for en lægefaglig vurdering af de skader, som eksempelvis en propel giver.”

Den lægefaglige vurdering skal hjælpes på vej af en trykmåler bag det beskudte grisekød og af CT-scanninger, som skal give et detaljeret overblik over skaderne.

Både industri og glade amatører er velkomne
Anders la Cour-Harbo ser i det hele taget rigeligt med muligheder for projektet. Blandt andet kan det hjælpe med at teste idéer, så udviklere ikke spilder tid på kommende dødssejlere.

“En del af det er, at vi gerne vil lave vores egne forsøg. Hvis det viser sig umuligt at lave en sikker karbon-propel, er der ikke grund til at folk arbejder på det. Men vi kan også teste, om folks udkast fungerer godt. Hvis folk har en god idé, kan vi overveje at lave forsøg, der undersøger den.”

Hvis du sidder med et knaldgodt droneforsøg i maven, men ikke har din egen katapult, er der altså mulighed for at få hjælp på AAU. Men det kan være, at du skal trække et nummer i køen. For der er allerede flere droneproducenter, som har vist interesse for projektet.

Læs også: Her er de nye regler for at flyve med drone: Krav om kørekort og nummerplader

For 10 år siden var det Microsoft, der flere gange fik én over næsen af EU-systemet med milliardbøder til følge for at skade konkurrencen på it-markedet.

Nu er det selskaber som Google og Amazon, der bekymrer den nuværende EU-konkurrencekommissær, Margrethe Vestager.

Sådan lyder det i dag fra Margrethe Vestager i en tale i forbindelse med ‘European Competition and Consumer Day’.

Her drager hun en direkte parallel til Microsoft-sagen, hvor EU skred ind over for Microsofts bundling af Windows Media Player og Windows-styresystemet.

“Digitale markeder ser selvfølgelig ret anderledes ud i dag. Men det er mindst lige så vigtigt at sikre, at innovatører har en fair mulighed for at få succes,” lyder det i dagens tale, der er publiceret i fuld længde på Vestagers EU-hjemmeside.

Derfor er Google og Amazon i fokus
Her kan man man blandt læse, at EU i øjeblikket undersøger Googles Android-kontrakter med telefonproducenter og teleoperatører.

“Vores bekymring er, at Google, ved at kræve at telefonproducenter og operatører præinstallerer en række Google-apps frem for selv at lade dem vælge, måske har blokeret en af hovedvejene til, hvordan nye apps kan nå frem til forbrugerne.”

Samtidig fortæller Margrethe Vestager i talen også, hvorfor Amazons kontrakter med e-bogs-udgiverne også er i EU’s søgelys.

“Disse kontrakter betyder, at udgivere skal fortælle Amazon, når de har et bedre tilbud hos konkurrenterne – eller sågar bare et andet tilbud.”

“Og de skal tilbyde Amazon vilkår, der er mindst ligeså gode som dem, konkurrenterne får.”

Ikke dømt endnu
“Vores undersøgelser i forhold til Google og Amazon er selvfølgelig stadig i gang. Så jeg kan ikke sige, om nogen af dem har brudt reglerne.”

“Men jeg kan sige, at innovation er vigtigt. For forbrugerne og for os, der skal sikre konkurrencen,” lyder det videre i talen fra Margrethe Vestager.

Læs også:

EU lægger sag an mod Google: “Google hæmmer konkurrencen og er til skade for forbrugerne”

Apple er parat til at købe intet mindre end 100 millioner  OLED-skærme af Samsung.

Det skriver den koreanske avis Korean Herald.

Ifølge det koreanske medie betyder handlen desuden, at Samsung vil etablere helt nye produktionsfaciliteter, der udelukkende skal stå for produktionen af skærme til Apples telefoner. 

Handlen løber ifølge Apple-mediet 9to5mac op i 17 milliarder kroner, og den indebærer, at Samsung fra 2017 vil levere 100 millioner OLED-skærme på 5,5 tommer. 

iPhones får mere konstrastfyldte skærme
OLED-skærme er kendt for at kunne levere mere kontrastfyldte billeder end de LED-skærme, som Apple i øjeblikket anvender i sine iPhones.

OLED-teknologien gør det desuden lettere at lave kurvede skærme, som det eksempelvis kendes fra Samsungs Galaxy Edge-telefoner.

Det ventes at Apple til efteråret vil præsentere en ny-designet iPhone 7, der dog formodentligt fortsat vil have en LED-skærm.

Men der har længe verseret rygter om, at Apple i 2017 eller 2018 vil skifte skærmteknologi i virksomhedens iPhones.

Kan tvinge Apple ud i ny cyklus
Apple har gennem de seneste mange år fulgt en cyklus, hvor virksomhedens telefoner skifter design hvert andet år.

Men Apple-analytikeren Ming-Chi Kuo fra analysevirksomheden KGI Securities har ifølge Apple-mediet 9to5mac vurderet, at overgangen til OLED-skærme betyder, at Apple allerede i 2017 igen vil skifte design på iPhonen, og dermed udnytte OLED-skærmenes mulighed for at lave kurvede skærme.

Samsung har længe brugt OLED skærme i virksomhedens telefoner. Mens Apple indtil kun har anvendt OLED-skærme i Apples Watch.

Læs også:
Apple på vej med iPhones med super-effektive OLED-skærme

Der var kun plads til én administrerende direktør i det nye selskab, der opstår, når EnergiMidt fusionerer med Himmerlands Elforsyning, HEF – og posten tilfaldt ikke den nuværende administrerende direktør i EnergiMidt, Mads Miltersen.

Han har derfor valgt at sige op og stoppede i selskabet allerede i fredags, meddeler EnergiMidt i en pressemeddelelse.

“Fusionen er netop blevet vedtaget af de to repræsentantskaber og afventer nu kun konkurrence-myndigheders godkendelse. Bestyrelserne for de to selskaber har imidlertid besluttet, at HEF’s nuværende adm. direktør, Martin Romvig, skal være øverste chef for det fusionerede selskab med Mads Miltersen som viceadministrerende direktør.”

“Dén ansvarsfordeling har Mads Miltersen i det lange løb ikke kunnet se sig selv i. Han har derfor valgt at bruge sin option og fratræde sin stilling med virkning fra i dag,” skriver EnergiMidt.

Omsætning på 3,5 milliarder 
EnergiMidt er med en omsætning på 3,5 milliarder kroner et af landets største energiselskaber.

EnergiMidt har 235.000 kunder og cirka 650 medarbejdere. Hovedkontoret ligger i Silkeborg.

Flere end 68.000 midt- og østjyder har fiberbredbånd fra EnergiMidt.

Mads Miltersen har været ansat i EnergiMidt i 14 år og han fik topposten, da den tidligere direktør i selskabet, Holger Blok, gik på pension i sommeren 2015.

Nu er han imidlertid fortid i EnergiMidt. I stedet bliver det altså Martin Romvig fra HEF, der kommer til at sidde i direktørstolen, når de to selskaber smelter sammen.

“EnergiMidts bestyrelse har med beklagelse modtaget Mads Miltersens opsigelse men har forståelse og respekt for beslutningen,” lyder det i pressemeddelelsen, hvor det desuden oplyses:

“Bestyrelsen har, i forlængelse af Mads Miltersens fratrædelse, konstitueret koncernsekretariatschef Bent Kristensen i stillingen som administrerende direktør for EnergiMidt frem til myndighedernes godkendelse af fusionen.”

Når EnergiMidt og HEF er fusioneret, får det nye selskab flere end 383.000 andelshavere, hvilket vil gøre det til landets tredjestørste energiselskab.

Læs også:

Ny klage over kæmpe fiber-projekt i kommune: “De går langt over stregen”

Teleindustrien klager over manglende indsigt i kæmpe-aftale om fiberbredbånd

Aftale indgået: Alle borgere og virksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune får lynhurtig fiberbredbånd.

Bredbåndsfirma klager over TDC’s samarbejde med kommune: “Det er konkurrenceforvridende”