Monthly Archives: April 2016

Skulle man overveje at skifte switch?

Min primære switch derhjemme i rackskabet er en 24-port gigabit-switch fra ZyXEL. Den har kørt uafbrudt 24-7 de seneste 8-10 år fuldstændig uden problemer, og den spinner stadig som en mis.

Alligevel overvejer jeg nu, om det er på tide at udskifte den med en ny.

Det er en gigabit switch, og dermed er der ikke performance at vinde ved at skifte.

Så hvorfor overvejer jeg at skifte?

Strømforbruget!

Min nuværende model har ifølge databladet et strømforbrug på 50W ved fuld load, og i praksis i mit setup måler jeg det til omkring 28W.

Mon der er sket noget i de forløbne 10 år på den front? Åh, jo.

For eksempel har Netgears GS324 et maksimalt strømforbrug på 11,1W og koster 818 kroner inklusiv fragt.

Lad os prøve at regne lidt på, hvad det vil betyde for min elregning at skifte til en mere strømbesparende switch:

Jeg tager udgangspunkt i en elpris på 2,50 kroner/kWh (se på elpris.dk), og beregningen bliver en minimumsbesparelse, da det reelle forbrug for switchen ikke vil være 11,1W i mit setup.

Forskellen i øjebliksforbruget vil være 28-11,1=16,9W.

Så over en time sparer jeg 16,9 Wh (wattimer), og over et år bliver det til 16,9*24*365=148 kWh.

Det er en årlig besparelse på 370 kroner!

Med andre ord vil den nye switch betale sig hjem i løbet af kun godt to år, og derefter er det penge lige ned i foret!

Jeg tror jeg skal ud og shoppe!

Husk, I kan følge mig på Facebook, hvor jeg skriver løst og fast om teknologi, og hvor I kan komme med forslag til emner, som jeg kan tage op i klummen. 

Min lille private teknologiske losseplads finder du her. Her dumper jeg de artikler, jeg har skrevet sammen med diverse andet snask – alt sammen med primær fokus på teknologi.

Eksempel på fup-sms. Kilde: Nets.

Kilde: Nets.

Nets, der står bag NemID, er ude i en strøm af falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra firmaet.

Der er både tale om phishing-mails, snyde-sms’er og fup-telefonopkald, oplyser firmaet i en advarsel på websiden.

Her kan man blandt andet læse:

“I øjeblikket modtager flere danskere sms’er, e-mails eller telefonopkald fra svindlere, der giver sig ud for at være fra Nets, Microsoft, NemID, din bank eller Visa/MasterCard. Hvor telefonopkaldene typisk kommer fra engelsktalende personer, er mange snyde e-mails og snyde-sms’er typisk skrevet på dansk.”

Fælles for disse henvendelser er, at modtageren opfordres til at afgive følsomme oplysninger som eksempelvis konti, betalingskortnummer, udløbsdato, kontrolcifre, CPR-nummer og NemID-nøglekort.

Der er naturligvis tale om forsøg på at lokke data ud af ofrene og efterfølgende misbruge dem til kriminalitet.

Falsk webside: Kilde: Nets.

Nets angiver følgende vejledning, hvis du modtager en ondsindet e-mail eller sms: Undlade at opgive nogen form for personlige kortdata, videresende den til Nets’ phishing-analyse afdeling, phishing-dk@nets.eu eller slet den.

Hvis du modtager et telefonopkald, skal du: Undlade at opgive nogen form for personlige oplysninger og afbryde forbindelsen, oplyser firmaet.

Husk at banker, Nets og andre finansielle virksomheder aldrig henvender sig til dig med en opfordring om at oplyse følsomme oplysninger via mail eller lignende.

Ligeledes er NemID-nøglekortet privat og personligt, og det må ikke digitaliseres, fotograferes eller sendes til andre.

Læs mere på Nets webside.

Læs også:
Disse danskere klikker mest på phishing-beskeder

Svindlere automatiserer målrettet phishing – dette skal du passe på

Digitaliseringen af Danmark, og naturligvis også de danske kommuner, har høj prioritet.

Men det er ikke alle deltagere i processen, der er lige begejstrede for, at tingene rykker fra papir til skærm.

Det oplevede deltagerne på et byrådsmøde i Gribskov Kommune.

Med udsigten til at skulle modtage dagsordenen til de kommende byrådsmøder digitalt fremfor på papir opstod, der nemlig total splittelse blandt mødedeltagerne.

Forslaget om digitalisering af dagsordenen, der nok er gængs arbejdsgang i de fleste virksomheder, blev stillet af det lokal parti Nyt Gribskov, der fortæller til Nyt om Nordsjælland, at modstanden mod forslaget kom som en overraskelse.

“Det kommer bag på os, at der kan være så stor uenighed mod at nytænke byrådsarbejdet. Vi beder borgerne bruge computeren til stort set al ting, så det ville klæde os at gøre det samme,” siger Anders Gerner Frost fra Nyt Gribskov til Nyt om Nordsjælland.

Det, der blandt andet kom bag på Anders Gerner Frost var, at byrådsmedlemmer som Lone Møller (A) ligefrem truede med at udvandre fra mødet, hvis hun ikke i fremtiden kunne modtage sin dagsorden på papir.

Lone Møller, hvorfor reagererede du sådan?

“Det betyder meget for mig, at modtage dagsordenen på papir, som jeg eksempelvis kan tilføje noter på eller understrege emner,” fortæller hun til Computerworld.

Når nu borgerne i jeres kommune skal bruge digitale redskaber, så skal byrådsmedlemmerne vel også?

“Ja, selvfølgelig skal vi det. Alle bilag er da også allerede digitale. Men for en person som mig er det langt lettere at benytte papir. Ligeledes kom forslaget som et lyn fra en klar himmel, da det ikke var blevet drøftet først. Hvis vi havde gjort det, så kunne vi nok også godt finde en løsning,” fortæller hun.

Og hun står ikke alene med den holdning. Den bakkes op af mange andre medlemmer af byrådet i Gripskov.

“Det skal være frivilligt om man vil have dagsordenen digitalt eller på papir,” siger hun.

Ingen skavanker
Efter de mange protester gjorde forslagsstillerne et forsøg på at tilpasse forslaget til kommunens regler, der også gælder for borgerne.

Her kan man søge om fritagelse for digital post, hvis der er en begrundelse for det, eksempelvis i form af funktionsnedsættelser.

Til det forslag siger Lone Møller til Nyt om Nordsjælland:

“Jeg har jo ingen særlige skavanker, så det er jo ikke ensbetydende med, at jeg så bliver fritaget.”

Du kan læse mere om det kaotiske byrådsmøde her.

Læs også:
Gratis kontorpakke er klar i en spritny og velpoleret udgave

Så er den gal igen: Ny ransomware på spil i Danmark

It-investoren Ib Kunøes ERP-Koncern Columbus har konstant 20-25 virksomheder i kikkerten som mulige mål for opkøb. Det fortalte Columbus’ koncernchef Thomas Honoré tirsdag til en gruppe af investorer og analytikere ved Columbus’ Capital Markets Day i København.

Allerede i år forventer Thomas Honoré, at Columbus vil købe op enten herhjemme eller i udlandet. Det skal både skaffe adgang til nye kunder, men også – og især – nye teknologier og services, som kan sælges sammen med de Microsoft-baserede ERP-løsninger, som udgør kernen i Columbus-forretningen.

“Vi kigger løbende på muligheden for opkøb og forventer i 2016 at foretage et eller to opkøb af firmaer med en omsætning i størrelsesordenen 50-60 millioner kroner,” lød det Thomas Honoré.

Opkøbsplanerne er en del Columbus globale strategi for de næste fem år, hvor man udover den checkhæfte-baserede ekspansion satser på, at selskabets egne softwareprodukter sammen med nye digitale services skal drive væksten frem til 2020.

Et eksempel er danske Systemhosting, som Columbus købte så sent som i februar i år.

“Vi har jo ikke været i hosting og outsourcing før, men købet af Systemhosting er et eksempel på de typer løsninger og services, som vi går efter,” siger Thomas Honoré.

Hjælp til digitalisering
De seneste år har Columbus været igennem en turnaround, hvor fokus har været på at strømline interne processer og skabe vækst og rentabel drift.

Det arbejde har allerede givet pote.

Nu er opgaven at “hjælpe kunderne med at digitalisere deres forretning,” som han udtrykker det.

“Det handler om services baseret på business intelligence og CRM-teknologier. Internet of Things er også et af de områder, hvor vi kan se vækst. Så vi udvider ERP-systemet til at komme dybere ned i kundens forretning,” siger Thomas Honoré.

Kan ende på yderligere 10 procent
Så sent som i sidste måned præsenterede Columbus et regnskab for 2015 med en omsætning på 1,1 milliarder kroner – et markant løft på 28 procent i forhold til året før.

Også på bundlinien gik det fremad med et tilsvarende plus på 29 procent i indtjeningen (EBITDA), som endte på 105 millioner kroner. Det rene overskud efter skat endte på 65 millioner kroner.

Går det som koncernchefen prædiker, ender Columbus i år med et plus i både omsætning og indtjening på yderligere 10 procent.

“Væksten skal komme fra salg af flere nye serviceydelser til vores kunder plus at mere salg af vores egen software og egne abonnementsbaserede ydelser. Vi har også andre typer af services undervejs, som vi kommer til markedet med. Men det kan jeg ikke løfte sløret for lige nu,” siger Thomas Honoré.

Læs også:
Kunøe-selskab får rekord-gevinst efter slankekur

Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Det ser ud til, at Apple langt om længe vil lade iPhone-brugere slette nogle af de mange apps, der kommer præinstalleret på deres telefoner.  

Det er mediet App Advice, der har opdaget, at der for få uger siden begynde at dukke spor op i koden til App Store og iTunes, der tyder på, at Apple vil gøre det muligt at “skjule” såkaldte “første parts apps” – altså apps, der er udviklet af Apple selv.

Når formuleringen “skjule” anvendes, tyder det dog på, at du næppe vil kunne slette de pågældende apps helt fra telefonen.

I stedet vil du formodentligt blot kunne fjerne dem fra din iPhones hjem-skærm.

Læs også: Her er listen med tvungne iOS-apps: Nu vil Apple (måske) lade dig slette dem

Til stor irritation
Gennem tiden har iPhone-brugere ofte klaget over, at de ikke har haft mulighed for at fjerne det stigende antal apps, som Apple selv har produceret.

Eksempelvis kommer alle iPhones med en præinstalleret Apple Watch-app. Men appen er kun relevant for brugere, der rent faktisk ejer et Apple Watch.

På samme måde er der mange iPhone-brugere, der eksempelvis foretrækker andre note-apps eller aktie-apps end dem, der kommer præinstalleret på deres telefoner.

Tim Cook kom med antydninger
Allerede sidste år antydede Apples administrerende direktør Tim Cook i et interview med det amerikanske netmedie Buzzfeed, at Apple vil gøre det muligt at fjerne de præinstallerede apps.

Om de præinstallerede apps sagde han:

“Vi ønsker, at du er glad. Så jeg anerkender, at nogle folk ikke ønsker det her, og det er noget, vi undersøger,” sagde han ifølge Buzzfeed.

I et interviewet siger Tim Cook dog også, at der er apps, som det formodentligt ikke vil være muligt at fjerne, fordi de spiller en central rolle for styresystemet og er bundet sammen med andre funktioner i telefonen.

Et kvalificeret gæt er, at det eksempelvis gælder Apples besked-app, telefon-appen samt appen med din telefonbog.

Læs også:
Ny funktion i iOS 9: Vil slette apps for at skaffe plads til sig selv på fyldte telefoner 

Ny aftale: Stigende antal Android-telefoner kommer med Microsoft-apps som ikke kan slettes

Huawei løftede onsdag sløret for selskabets nyeste telefon i dets P-serie, der er et billigere alternativ til smartphones som Samsungs Galaxy S7.

P9 lyder navnet, og det er en fornyet version af sidste års P8, som vi roste for dens gode pris i forhold til hardwaren: Test: Huawei P8 er en toptelefon til den halve pris

P9 er udstyret med en 5,2″ skærm med en opløsning på 1.920 x 1.080 pixels (FullHD), 3 GB RAM og 32 GB lagerplads.

Den kommer også i en P9 Plus-version med en 5,5″ skærm – stadig i FullHD – 64 GB lagerplads og 4 GB RAM.

P9 Plus har også et lidt større batteri – 3.000 mAh i P9 og 3.400 mAh i i P9.

Til sammenligning har Huawei P9 næsten et dobbelt så stort batteri, som du finder i en iPhone 6S.

P9′s kamera består af to kameramoduler: En i farver og en i sort/hvid. De to kameraer skulle give billeder med højere detaljegrad. Foto: Morten Sahl Madsen

Spændende kamera
Mest interessant er nok bagsiden af telefonen, hvor du finder to kameraer placeret ved siden af hinanden.

Begge kameraer mønstrer 12 megapixels, men fungerer på hver deres måde.

Det ene er en farvesensor, mens den anden fanger billedet i sort/hvid.

En sort/hvid-sensor opfanger mere lys og dermed flere detaljer end en RGB-sensor (red, green, blue), og ved at sammensætte de to billeder, vil det endelige billede ifølge Huawei have bedre dybde, flere detaljer og være specielt stærkt i lyssvage omgivelser.

Billederne, som vi tog med P9 i dagslys, var alle flotte og farverige, men med en tendens til at blive en lille smule overeksponerede.

Omvendt så vi ikke en store, forbedrede skarphed i billeder i lyssvage omgivelser i forhold til henholdsvis en Samsung Galaxy S7 og en iPhone 6S, lige som telefonen ikke ser ud til at have optisk billedstabilisator,  men det er for tidligt at konkludere noget.

I kameraet finder du optik fra det verdenskendte kamerafirma Leica, som også har været inde over både software og billedsensor.

Specielt den sort/hvide sensor er interessant, hvis du kan lide at tage billeder i sort/hvid, for billederne ser ud til at have en helt anden dybde på P9, end på en hver anden smartphone, hvor det sort/hvide reelt set bare er et filter.

P9 kommer i første omgang i to farver i Danmark: En mørk grå og en sølv-version. Foto: Morten Sahl Madsen

Hurtig ydeevne, velkendt software og design
Telefonens Kirin 955-processor er den nyeste og hurtigste af sin slags fra Huawei, og den virker til at klare sig godt i de få prøvelser, vi indtil videre har udsat telefonen for.

Ifølge Huawei skulle Kirin 955 være 100 procent hurtigere end forgængeren i P8, der udkom for et år siden.

P9′s design minder meget om sidste års model på samme måde, som Samsungs Galaxy S7 minder om sidste års S6.

Det er et forbedret, raffineret design uden de store nyskabelser, men det fungerer, og med et minimalistisk, om end lidt generisk design, er det en flot produceret telefon i aluminium og en smule plast til antennerne.

Dem er der i øvrigt tre af, så du ikke burde dække for dækningen med din hånd ved et tilfælde.

Softwaren er ligesom telefonen velkendt, hvis du kender Huaweis telefoner.

EMUI hedder Huaweis grafiske overflade, der ligger ovenpå Android, og den ændrer systemet en hel del fra det oprindelige Android-design.

Det er smag og behag, om man kan lide en så anderledes software som Huaweis, og den fungerer på præcis samme måde som på Huaweis andre nyere telefoner: Ganske hurtig om end lidt iOS-inspireret visse steder.

Pris lavere end de fleste konkurrenter
Huawei P9 er en telefon i samme kaliber som iPhone 6S, Samsung Galaxy S7, Lumia 950 og de kommende to topmodeller fra LG og HTC.

Prisen er dog mindre og begynder ved 3.999 kroner hos de fleste teleudbydere og Elgiganten fra begyndelsen af maj.

P9 Plus kommer med en større skærm, et større batteri samt “press touch”-teknologi (samme teknologi som du finder i iPhone 6S) og hurtigere opladning, men til 1.500 kroner mere og udkommer først til juni.

Vi vil teste Huawei P9 over den næste uges tid, hvorefter vi vil have en egentlig test klar.

Hvis der er noget specifikt du gerne vil vide om telefonen, så skriv endelig dit spørgsmål i kommentarfeltet herunder. Så skal vi gøre vores bedste for at besvare det i testen.

Læs også:  Test af [b]Huawei Mate 8: Gigantisk wonder-telefon overrasker[/b]

Deltager du på Computerworld Summit 13. april i København, får du muligheden for at høre afdelingschef Thomas Kristmar fra Center for Cybersikkerhed hos Forsvarets Efterretningstjeneste give sit bud på det aktuelle trusselsbilledet for Danmark og danske virksomheder.

En del af Thomas Kristmars budskab er, at sikkerhedsudfordringerne for alle danske virksomheder har ændret sig grundlæggende i takt med, at flere konflikter udkæmpes på internettet.

Hør om:

- Hvad truslerne fra cyberspionage, cyberkriminelle, cyberaktivister og cyberterror betyder for danske virksomheders risikovurdering.

- Hvor stor udbredelsen af statssponseret cyberspionage er mod danske virksomheder.

- Hvordan angreb på samarbejdspartnere anvendes som del af målrettede angreb på specifikke virksomheder.

- Hvor de bløde punkter i virksomhedernes teknologi er i en tid, hvor selv firewalls kan anvendes som angrebspunkter ind i virksomheden.

- Hvorfor der er behov for et opgør med tanken om, at sikkerhed er en udfordring, som kan løses med mere teknologi.

Det – og mange andre vigtige informationer – får du, når Thomas Kristmar og en række andre spændende oplægsholdere går på talerstolen på den gratis Computerworld Summit-konference.  

Andre talere kommer fra firmaer som Volvo, Adobe, Huawei og Citrix.

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

På Summit 2016 kan du desuden høre om de nye trends inden for digital innovation, disruption, data analytics, sikkerhed og mobility. Computerworld Summit klæder dig på til din digitale rejse.

Det får du også på Computerworld Summit:

- Inspiration til must-have indholdet af din digitale strategi anno 2016.

- Ideer til effektivt og sikkert at håndtere EU-forordninger, national lovgivning, ISO-standarder og et øget topledelses- og mediemæssigt fokus på sikkerhed og compliance.

- Innovator og iværksætter Mark Curtis’ keynote om, hvad forbrugere og kunder forventer af dine services og produkter – og hvordan du skal forberede din organisation til en verden med utallige interfaces, devices og typer af interaktion.

…alt sammen mens du plejer dit it-netværk og skaber nye relationer blandt Summits 500 it-professionelle deltagere. 

Antallet af pladser er begrænset. Konferencen er forbeholdt it-beslutningstagere og slutbrugere. 

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

I mange hundrede år har deleøkonomien været en del af det danske samfund.

Vi har delt i form af kortvarige brugsrettigheder til fællesinstrumenter – såsom plove og øvrige værktøjer – og senere ved eksempelvis delevaske og andelsforeninger.

Deleøkonomien har dog for alvor oplevet en rivende udvikling i takt med, at den moderne teknologi har skabt grobund herfor.

Da denne udvikling er uløseligt forbundet med digitaliseringen, er det naturligt at tro, at vi endnu ikke har set den sidste nye metode at udnytte deleøkonomi på.

Og netop spørgsmålet om, hvorvidt deleøkonomien kan udnyttes bedre, og om den har uudforskede potentialer, er baggrunden for det nye projekt Deleby – et projekt mellem Realdania, den Grønne Omstillingsfond og Dansk Arkitektur Center.

Jeg er knyttet til projektets videnspanel på grund af min erfaring med jura og nye forretningsmodeller og teknologi.

Kommuner skal være foregangseksempler
Omkring ti kommuner deltager i projektet og forpligter sig således til at være foregangseksempel på, hvordan kommunerne ved at være innovative og velkommende over for nye ideer kan udvikle sig, og i langt højere grad gøre brug af deleøkonomi i andre aspekter end traditionelt antaget.

Dansk Arkitektur Center har lagt op til, at alle lige fra kommunerne selv, borgere, virksomheder, foreninger og forskere kan byde ind med deres ideer.

Dog rejser deleøkonomien problemstillinger, der er relevante at kaste et ekstra blik på.

Det er nemlig meget plausibelt, at blandt andet arbejdsmarkedsmæssige, juridiske og etiske problemer vil gøre sig gældende, inden ideerne fra Deleby kan blive realiserede.

Også mange problemer ved deleøkonomi
Nogle af problemerne ved deleøkonomi er allerede blevet debatteret, og blandt andet er den blevet kritiseret for at være styret af større internationale selskaber – der ikke har hovedsæde i Danmark – og som benytter sig af skattely.

Det er også blevet sagt, at virksomheder som AirBnb og Uber ikke konkurrerer på lige vilkår med hotel- og taxibranchen, og at den danske arbejdsretlige model er truet, eftersom gruppen af såkaldte løsarbejder, der ikke er underlagt de arbejdsretlige regler, vokser.

Netop de juridiske problematikker kan potentielt udfolde sig mangfoldigt, og det skaber et moment af usikkerhed omkring deleøkonomiske projekter – en usikkerhed, som dog kan imødekommes ved at være forudseende.

For blot at nævne nogle få kan der opstå problematikker inden for områder som immaterielle rettigheder og sikring af disse ved licensaftaler, persondata, ansættelsesret, skatteret samt datasikkerhed.

Herudover kan Deleby-projekter være opbygget således, at der vil være en kommunal myndighed som mellemmand, og netop dette kommunale anker rejser også spørgsmål inden for udbuds- og konkurrenceretten.

Alle disse juridiske felter vil kunne udgøre barrierer for deleøkonomiens effektive udnyttelse.

Erhvervsmæssig eller privatretlig udnyttelse
Ydermere vil det også være væsentligt at sondre mellem erhvervsmæssig eller privatretlig udnyttelse, da dette spørgsmål vil have stor betydning for den skattemæssige behandling af et eventuelt overskud opnået ved et deleøkonomisk projekt.

Det er sandsynligt, at der også inden for helt andre områder end her nævnt, vil kunne opstå hindringer, som er værd at bemærke sig, inden man selv kaster sig ud i det næste store deleeventyr.

I de kommende blogindlæg vil jeg uddybe nogle af de juridiske problemstillinger, som kan opstå inden for de områder jeg oven for har skitseret.

Herigennem vil jeg søge at afdække, hvilken betydning de kan have for et projekt som Deleby og deleøkonomiske projekter generelt – store som små.

(Tak til min kollega hos Bird & Bird, Morten Bernhardt, for hjælp med indlægget)

Rajeev Suri, CEO i Nokia., 

Der er fyringer i den tunge skala på vej hos netværksgiganten Nokia.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

“Nokia lancerer ‘headcount reductions’ som en del af et globalt synergi- og transformationsprogram,” lyder beskeden fra netværks- og telekommunkations-giganten.

Sidste forår blev det annonceret, at Nokia ville købe franske Alcatel-Lucent for op mod 110 milliarder kroner.

Læs også: Milliardhandel en realitet: Nokia og Alcatel-Lucent skaber ny global netværksgigant

I februar gik købet igennem, så Nokia i første omgang kom til at eje næsten 80 procent af aktierne i Alcatel-Lucent.

“Vi er glade for, at købet er lykkes, og at Alcatel-Lucents investorer deler vores tro på fremtiden i det samlede selskab. Vi vil rykke hurtigt for at samle de to selskaber og udføre vores integrerings-planer,” udtalte Rajeev Suri, administrerende direktør i Nokia, dengang.

Nu ser vi så de første klare konsekvenser af opkøbet af Alcatel-Lucent – nemlig omfattende besparelser og fyringsrunder.

Møder om fyringer i 30 lande
Nokia meddeler, at der skal spares 900 millioner euro – omkring 6,7 milliarder danske kroner – i driftsomkostninger i 2018 i relation til købet af Alcatel-Lucent.

Det vil komme til at koste et ukendt antal medarbejdere jobbet. Alt tyder på, at der bliver tale om omfattende fyringsrunder – Nokia alene havde 55.700 ansatte sidste år.  

“Medarbejder-reduktionerne forventes at finde sted fra nu af og til slutningen af 2018 i overensstemmelse med virksomhedens tidslinje for synergi-mål,” skriver Nokia i pressemeddelelsen.

“Reduktionerne vil primært finde sted på områder, hvor der er overlap, eksempelvis research og development, regionale og salgsorganisationer og corporate-funktioner.”

Nokia meddeler, at de første møder med fagforeninger afholdes i dag, onsdag, og lignende møder med medarbejderrepræsentanter vil blive afholdt i op mod 30 lande i de kommende uger.

“Disse handlinger skal sikre, at Nokia forbliver en stærk industrileder,” udtaler Nokia-topchef Rajeev Suri.

“Da vi annoncerede opkøbet af Alcatel-Lucent, lovede vi at levere 900 millioner euro i synergier – og det løfte har ikke ændret sig.”

“Vi ved også, at vores handlinger har reelle menneskelige konsekvenser, og derfor vil vi gå frem på en måde, der er i overensstemmelse med vores værdier og hjælpe med at støtte de berørte medarbejdere.” 

Læs også:

Milliardhandel en realitet: Nokia og Alcatel-Lucent skaber ny global netværksgigant

Så er det officielt: Nokia klar til smartphone-comeback