Monthly Archives: April 2016

Når Computerworld Summit d. 13. april 2016 slår dørene op for 500 it-professionelle, er det en tætpakket dag fyldt med spændende talere i en blanding af fælles keynotes og dedikerede spor.

(Har du ikke sikret dig din gratis billet til Summit endnu, kan du gøre det her - bare husk, at der er få pladser tilbage).

Har du en særlig udfordring, som du gerne vil have feedback pÃ¥ – eller bare lyst til at høre andre it-professionelles erfaringer med et emne – bør du tilmelde dig et af de eksklusive roundtables i løbet af dagen.

Hvert roundtable varer en time, og rundt om bordet sidder der 8-10 andre it-professionelle som dig selv – parat til en diskussion om sikkerhed, cloud-løsninger eller it-infrastruktur. 

For at sikre en spændende debat, har hvert roundtable en Computerworld-redaktør for bordenden, som ud over at fungere som ordstyrer også har en række relevante spørgsmål med i ærmet.

Du kan se en oversigt over de ledige roundtables nedenfor.

Vil du allerede nu reservere en plads, kan du skrive til os på events@cw.dk med dit navn, titel, firma samt titlen på det roundtable, du vil reservere plads på.

Den første omgang roundtables er om formiddagen på Summit og afholdes fra klokken 10:00 til 11:00.

Roundtable 1: Ransomware-angreb bliver værre og værre. Hvad er det intelligente forsvar?

Moderator er Computerworlds debatredaktør Niels Veileborg. Partner: Bitdefender

Mængden og styrken af ransomware-angreb vokser ganske voldsomt i Danmark, og samtidig dukker der pludselig helt nye sofistikerede typer op. I denne roundtablediskussion vil vi fokusere på, hvordan man som virksomhed eller offentlig myndighed teknisk og organisatorisk forholder sig til den voksende trussel. Hovedtemaerne er blandt andet: Er der tilstrækkeligt effektive sikkerhedsværktøjer på markedet til at håndtere truslen? Hvordan skruer man en effektiv sikkerhedspolitik sammen, som brugerne orker at overholde? Og hvilken rolle spiller valget af teknik? Er kunstig intelligens svaret på truslerne?

Roundtable 2: Hvordan undgår it-afdelingen af blive glemt i beslutningen, når virksomheden overgår til cloud og mobile?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør Partner: Citrix

Overgangen til skyen er allerede i gang for mange virksomheder, men beslutningerne ender ofte med at komme fra forretningen og ikke it-afdelingen. Forretningen køber services uden it-afdelingens indblanding, som efterfølgende skal stÃ¥ for vedligeholdelsen af cloud-løsningerne. Men hvordan bliver it-afdelingen bedst gearet til selv at tage beslutninger om cloud og mobile, og hvilke udfordringer ser it ved cloud? Hovedtemaerne er blandt andet: Hvordan oplever I magtfordelingen, nÃ¥r din virksomhed overgÃ¥r til cloud og mobile? Er der en forstÃ¥elseskløft mellem it og forretningen, hvad angÃ¥r services og cloud-implementering? Hvordan ser I forandringsprocessen med cloud og Mobile – og hvad ser I af udfordringer?

Anden omgang roundtables er om eftermiddagen på Summit og afholdes fra 13.15 til 14.15

Roundtable 3: Er det vigtig at have en server/storage-specialist på holdet i 2016, eller bør du bruge pengene på at udvikle forretningen i stedet?

Moderator er Computerworlds debatredaktør Niels Veileborg. Partner: Nutanix

Servervirtualisering og cloud har forandret meget i de danske it-afdelinger. Nu er næste naturlige skridt virtualisering af storage og netværk. Jernets betydning er altsÃ¥ kraftigt pÃ¥ retur, men alligevel er der stadig mange it-afdelinger, som mener, det er nødvendigt at have server/storage-specialister ansat. Er det et rimeligt synspunkt i 2016, hvor intelligente systemer kunne tage over og frigøre betydelige midler til det, der for alvor kan gøre en forskel for virksomheden? Hovedtemaerne er blandt andet: Er jernets betydning sÃ¥ kraftigt pÃ¥ retur, som nogen mener, fordi der findes intelligente og billigere alternativer? Er det stadig nødvendigt at have server/storage-specialister pÃ¥ holdet? Er “den hellige drift” i virkeligheden ogsÃ¥ en voldsom hæmsko for nytænkning i it-afdelingen? Er der en forstÃ¥elseskløft mellem it og forretningen, som gør det nemmere at fastholde status quo?

Roundtable 4: Kan du f̴ mere ud af dit eksisterende software Рog et bedre overblik?

Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør Partner: Comparex

Licensstyring, audits og behovet for at være compliant er uundgÃ¥elige dele af en moderne it-afdelings faste opgaver. Samtidig er forventningen, at IT kan sikre overblikket, gennemsigtigheden og indsigten – sÃ¥ din organisation kan gøre op med traditionelle arbejdsgange. I denne roundtablediskussion er fokus pÃ¥, hvordan du kan arbejde nemmest muligt og gøre op med kludetæppet af it-løsninger, som udfordrer bÃ¥de budgettet, overblikket og sikkerheden Hovedtemaerne er blandt andet: Hvordan du optimerer din softwareportefølje, herunder hvordan du kan undgÃ¥ passive, dobbelte eller tredobbelte licenser Hvordan du aktivt kan arbejde med at reducere kompleksiteten i mængden af software i organisationen Hvordan antallet af softwarelicenser kan reduceres eller flere brugere deles om samme licenser

Sådan deltager du: Reserver en plads ved at skrive til Computerworld Events-teamet på events@cw.dk med dit navn, titel, firma samt navnet / nummeret på det roundtable du vil reservere plads på.

Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.

Efterspørgslen på elbilsproducenten Teslas kommende bil, Tesla Model 3, ser ud til at blive massiv.

Lørdag aften skrev Teslas stifter og administrerende direktør Elon Musk på Twitter, at der allerede nu er 276.000 personer, der har betalt 1.000 dollar (10.000 kroner i Danmark) for at reservere en Model 3.

Ifølge den amerikanske avis Wall Street Journal svarer det til en samlet ordrebeholdning på 11,6 milliarder dollar eller knap 75 milliarder danske kroner.

Til sammenligning har Tesla, siden virksomheden i 2007 sendte sin første bil på gaden, blot produceret 115.000 biler.

Den nye Model 3 blev afsløret for offentligheden ved en stor præsentation i Los Angeles i sidste uge.

Præsentationen af den nye Tesla har længe været imødeset med stor forventning, fordi Model 3 er udset til at være realiseringen af Tesla-stifteren Elon Musks drøm om at producere en elbil, der på pris, design og ydeevne er konkurrencedygtig med benzin og disel-biler i mellemklassen.

Den nye Tesla fÃ¥r en startpris pÃ¥ 35.000 dollar i USA. Det er knap halv pris sammenlignet med startprisen pÃ¥ Teslas billigste bil i dag, Model S. Model 3′s danske pris med afgifter kendes endnu ikke. 

Den nye lavere startpris betyder, at Teslas elbiler nu ikke længere blot bliver et legetøj for de rige, men også vil blive tilgængelig for dele af middelklassen.

Fra 0 Р100 p̴ 6 sekunder
Den billigste udgave af bilen får en rækkevidde på 315 kilometer og kan accelerere fra 0-100 på seks sekunder.

Elon Musk har lovet, at der også vil blive produceret en mere potent udgave af Model 3, der både får større rækkevidde og hurtigere accelerationer. 

Derudover kommer den nye bil også med Tesla selvkørende teknologi, som vi tidligere har testet her på Computerworld.

Den massive efterspørgsel efter den nye Model 3 er tilsyneladende kommet bag pÃ¥ Elon Musk selv, der allerede i fredags, da de første forudbestillinger begyndte at vælte ind, udsendte et tweet, hvor han skrev: “Nu kommer vi uden tvivl til at skulle gentænkte vores produktionsplanlægning.” 

Opgraderede produktionsfaciliteter
Tesla har dog allerede øget produktionskapacitet på sine fabrikker ganske kraftigt.

Eksempelvis er Tesla allerede i gang med at etablere en kæmpe batterifabrik, den såkaldte Gigafactory, i den amerikanske stat Nevada, hvor batterierne til den nye Model 3 bliver produceret. 

Læs også: Video: Tag med på flyvetur over Teslas gigantiske batterifabrik

Samtidig har Tesla investeret i at opgradere produktionsfaciliteterne i virksomhedens fabrik i byen Fremont syd for San Francisco i Californien.

Ifølge det amerikanske medie Bloomberg har Tesla op til afsløringen af Model 3 opgraderet sine produktionsfaciliteter i Fremont for knap 10 milliarder kroner. 

For at forudbestille en Tesla Model 3 skal du lægge et depositum på 10.000 kroner, men frem til at bilen går i produktion, kan du frit vælge at annullere bestillingen og få dit depositum refunderet. 

Læs også: 

Her er Teslas nye bil: SÃ¥dan bliver den nye ‘billigmodel’ Model 3

Nu kan Tesla S køre selv med Autosteer: Vi har været på tur i den (næsten) selvkørende bil 

Tech-giganter retter kanonerne mod bilindustrien: Volkswagen kan blive det nye Nokia

26. april kommer de første seks sager mod Uber-chauffører for retten i København. Det sker knap 16 mÃ¥neder efter, at Trafikstyrelsen i november 2014 meldte Uber-tjenesten til politiet for ulovlig taxakørsel.Â

Det er en længe ventet dag for de mange taxachauffører, som har oplevet kombinationen af Ubers uregulerede kørsel og smarte teknologi true deres levebrød.

Den første del har de ret i. For, som Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet har udtalt, sÃ¥ skal der være “…ensartede konkurrencevilkÃ¥r, der respekterer løn- og arbejdsforhold, miljøforhold, skattelovgivning og alt mulig andet.” 

Absurd nok de samme udtalelser, som har fået en række fagforeningsfolk til at kræve repressalier over for S-politikeren. Måske mest fordi Henrik Sass Larsen, da han var minister i den tidligere regering, samtidig fremhævede fordelene ved Ubers teknologi.

Uber-sagen deler partierne og har skabt så sære aliancer som SF, Enhedslisten, den mere venstreorienterede del af fagbevægelsen og Dansk Folkeparti.

Men mÃ¥ske er det pÃ¥ tide at fortælle dem – behovet for fair konkurrence og anklagemyndighedernes alt for langsommelige arbejde ufortalt – sÃ¥ er uberficeringen kun lige startet.

Og tingene kan ikke blive som før.

Den høje vækst, som 00′erne bød pÃ¥ – delvist finansieret af dereguleringen af bolig- og finansmarkedet – kommer ikke igen. Ikke inden for de næste par Ã¥r og mÃ¥ske slet ikke.

Der kommer ikke nye penge. Til gengæld kommer der en øget konkurrence om de eksisterende penge.

En kamp, hvor teknologi spiller en lige så stor rolle, som da 1800-tallets vævere så deres livsgrundlag udfordret og ultimativt udkonkurreret af dampdrevne maskiner.

Taxabranchen kan spørge typograferne og syerskerne om, hvordan det gik. Forskellen er blot, at jobbet ikke er flyttet til Polen eller Bangladesh, men udføres lige nu og her på andre vilkår.

Det samme er i øvrigt sket i it-branchen, hvor mange trygge udviklerjob allerede i dag bliver udført i Ukraine eller Indien.

Det er en udfordring for et samfund, hvor ambitionen har været, at næsten ethvert job skal give økonomisk adgang til den attraktive middelklasse.

Det er en god ambition, for alternativet er en working poor-model, som vi kender fra flere andre vestlige samfund. Men det er også en ambition, som kun kan efterleves i et effektivt samfund, hvor nye modeller og nye teknologier får lov til at udfordre fastlåste strukturer.

Og ja, det er modsætningsfyldt, at vi både på den ene side skal værne om arbejdsforhold og på den anden side sikre konkurrencedygtighed. Men det er nu engang vilkårene.

Alternativet er at skabe flere sektorer som landbruget, som kræver massiv offentlig støtte og lobbyindsats for at holde hovedet oven vandet.

Love skal holdes, men love kan ogsÃ¥ ændres. Det bliver taxaloven før eller siden – og det bliver ikke den sidste.

Læs også: Kan vi egentlig leve af deleøkonomi? Eller skal vi tænke i andre baner?

Se også Computerworlds interview med forfatter og iværksætter Jesper Bove-Nielsen om hvad disruption-begrebet egentlig dækker over i videoen herunder:

SMS er pÃ¥ vej væk – men RCS kan mÃ¥ske være pÃ¥ vej ind.

Det er analysefirmaet ABI Research, der skriver, at mobiloperatørerne har blikket rettet mod RCS – Rich Communication Services (RCS).

Det sker, mens selskaberne er i fuld gang med at implementere IP Multimedia Subsystem (IMS) og Voice over LTE (VoLTE).

Læs mere om det her.

RCS giver blandt mulighed for presence-oplysninger om ens kontakter, en mere chat-lignende kommunikation og deling af indhold under samtaler på mobilnettet.

Det kan sÃ¥ledes være væsentlige funktioner at byde ind med for operatørerne, der over de seneste 10 Ã¥r har mÃ¥ttet se antallet af sendte SMS’er styrtdykke, fordi forbrugerne i stedet anvender tjenester som Facebook Messenger, Skype, WhatsApp og WeChat.

Læs mere: Ren nedtur for sms’en i Danmark: SÃ¥ voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

ABI Research vurderer, at RCS vil kunne sikre operatørerne en del af omsætningen fremadrettet.

Mens RCS i dag står for omkring 32 procent af den totale omsætning på messaging-kommunkation på globalt plan, forventer analysefirmaet, at det vil stige til 72 procent i 2021.

Det ændrer ikke ved, at den samlede omsætning falder og fortsat vil falde, men det er trods alt et eksempel på, hvor der kan hentes nye penge.

“Skiftet til RCS uden tvivl forbedre den overordnede messaging-oplevelse, men implementeringen af denne teknologi vil ikke være nok til at forhindre det uundgÃ¥elige fald i den globale messaging-omsætning pÃ¥ estimerede fire procent fra 2016 til 2021,” udtaler en analytiker fra ABI Research.

“RCS kan godt opfattes som et desperat tiltag fra mobiloperatører for at beskytte deres messaging-omsætning, nÃ¥r konkurrencen fra OTT-spillere som WhatsApp og WeChat intensiveres.”

RCS hos Apple og Google
ABI Research skriver, at RCS ikke er uden udfordringer for operatørerne, idet eksempelvis Apples iPhone slet ikke understøtter RCS.

Apple satser i stedet på Facetime og iMessage, som iPhone-brugerne allerede har taget til sig i stor stil.

Til gengæld har Google vist interesse i RCS, skriver ABI Research, der dog endnu ikke tør pege på, hvilke konsekvenser den interesse reelt ved få i forhold til Android-priodukterne.

“PÃ¥ grund af den markante Android-udbredelse, vil Googles støtte til RCS hjælpe RCS-udbredelsen.”

“NÃ¥r det er sagt, sÃ¥ kan mobiloperatører kun gøre meget lidt for at vende den nedadgÃ¥ende tendens for omsætning fra beskeder.”

“SÃ¥ RCS kan bedst ses som et komplementerende tilbud til IP-baserede services snarere end en transformerende teknologi, der kan bringe operatørerne tilbage i spidsen af det globale messaging-kapløb,” skriver ABI Research.

SÃ¥ stort er faldet i SMS’er
Ifølge Energistyrelsens telestatistik for første halvÃ¥r 2015 faldt antallet af sendte SMS’er i Danmark pÃ¥ bare et enkelt Ã¥r med 10,5 procent.

Det svarer til, at der blev sendt 468 millioner færre sms’er, sÃ¥ det samlede antal sendte SMS’er i Danmark i første halvÃ¥r 2015 var 3.981 millioner.

Faldet over det seneste Ã¥r er dog slet ingenting imod den nedtur, SMS’en har oplevet over de seneste fem-seks Ã¥r, siden den toppede i Danmark.

I første halvÃ¥r 2009 blev der sendt 6.451 millioner millioner SMS’er i Danmark, hvilket sÃ¥ skal holdes op imod de 3.981 millioner, der blev sendt i første halvÃ¥r 2015.

Dermed blev der per halvÃ¥r sendt omkring 2,5 milliarder færre SMS’er i 2015 i forhold til 2009.

Læs mere:

Ren nedtur for sms’en i Danmark: SÃ¥ voldsomt er faldet i antal sendte sms’er

100 Mbit-bredbÃ¥nd i Danmark femdoblet pÃ¥ et enkelt Ã¥r – men der er et men….

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

En af landets største it-leverandører, KMD, runder for første gang en årlig omsætning på mere end fem milliarder kroner og leverer samtidig det hidtil største overskud i selskabets historie.

Omsætningen endte på 5,2 milliarder, og det er en fremgang på syv procent sammenlignet med året før.

Indtjeningen (EBITDA) passerede samtidig milliarden Рen fremgang p̴ 12 procent Рmens overskuddet efter skat endte p̴ det halve Р513 millioner kroner.

“Det er meget tilfredsstillende, at vi formÃ¥r at løfte omsætningen samtidig med, at vi leverer et solidt resultat pÃ¥ bunden.”

“Vi har hele vejen rundt i virksomheden formÃ¥et at løfte forretningen med mange af vores eksisterende kunder, og samtidig har vi tiltrukket en pæn vifte af nye kunder. Kombineret med en sund tilgang til omkostninger giver det et samlet godt billede,” siger KMD’s administrerende direktør Eva Berneke i en kommentar.

Med det pæne regnskab ser KMD ud til for alvor at have vendt skuden efter en række år, hvor menuen har stået på både fyringsrunder og nyansættelser.

KMD har især været presset på det traditionelle kernemarked af offentlige kunder, hvor selskabet i mange år har lukreret på en noget nær monopollignende position på en række områder.

Store opgaver er sendt i udbud. Det har presset priserne, og fået nye konkurrenter på banen.

Satser på nye markeder
Derfor har KMD satset på at skabe en bredere forretning, hvor man i stigende grad går efter kunder i erhvervslivet og i den statslige sektor.

I 2015 har det blandt andet givet sig udslag i en stribe opkøb, som har styrket KMD’s position indenfor sikkerhed og software til blandt andet banker og forsikringsselskaber.

Blandt andet har KMD købt det norske Banqsoft, som efter planerne skal skabe fodfæste også internationalt. Sidst på året indgik KMD også aftale om at overtage it-virksomheden Edlund, der er specialiseret inden for softwareudvikling til liv- og pensionsselskaber.

Desuden har KMD købt sikkerhedsfirmaet Neupart, og virksomheden Avaleo, som skal styrke KMD’s forretning pÃ¥ sundhedsomrÃ¥det.

Satsningen på at skabe en bredere forretning har givet pote på især det statslige marked, hvor salget i 2015 er steget med 35 procent, så de statslige kunder nu står for hver sjette omsætningskrone i KMD.

Tilsvarende står det private marked nu for 22 procent af omsætningen med en vækst i 2015 på mere afdæmpede 12 procent.

Samtidig er det lykkedes KMD at holde fast i en del af de opgaver, som har været sendt i udbud via det kommunale udbudsselskab KOMBIT.

“Vi er ved at være ved vejs ende, nÃ¥r det handler om konkurrenceudsættelsen af vores tidligere monopolomrÃ¥der. Vi er stolte og glade for, at vi fortsat har en betydelig rolle pÃ¥ markedet,” lyder det fra Eva Berneke.

Læs også:

Software-leverandøren Edlund solgt til KMD – hundredevis af medarbejdere følger med i købet

Kommunerne sparer 900 millioner om året på opgør med KMD

KMD køber sikkerhedsfirmaet Neupart – her er planen

Amazon har sat gang i omfattende investeringer i det nordiske marked, herunder ikke mindst i Danmark, har chefen for Amazon Web Services i Norden, Darren Mowry, netop fortalt til Computerworld.

Læs interviewet her.

Darren Mowry, der ifølge eget udsagn rejser en del rundt i Danmark for tiden, peger på, at Amazon grundlæggende oplever to typer af kunder i de nordiske lande.

Han nævner en virksomhed Trustpilot som et eksempel på en AWS-kunde.

“Den slags virksomheder blev født i en anden tid. De har ikke en masse legacy i hardware og software og i organisationen, sÃ¥ vi oplever, at de mere internet-centrerede virksomheder har en tendens til hurtigere at komme pÃ¥ vores cloud og udnytte de services, der kan skabe den højeste værdi.”

Læs ogsÃ¥: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

“Det kan være container-services, edge computing eller de ting, der handler om massive mængder data fra Twitter og Facebook, der gør det muligt for virksomheder at foretage realtids-analyser pÃ¥ en utrolig mængde data.”

“SÃ¥ vi ser en tendens i København og pÃ¥ tværs af Norden, hvor teknisk orienterede internetvirksomheder virkelig rykker i forhold til de services, vi kan stille til rÃ¥dighed.”

Darren Mowry fra Amazon,

Virksomheder med legacy bruger skyen anderledes
Den anden gruppe af kunder og potentielle kunder for Amazon er de store virksomheder med mange år på bagen.

“Vi har selvfølgelig ogsÃ¥ et betydeligt antal store virksomheder, der har en anden tradition. De har i Ã¥revis eller Ã¥rtier investeret i mennesker, hardware og software.”

“Den diskussion, vi oftest har med de virksomheder, handler i mindre grad om, hvordan man bygger alt det gamle om.

“Det er mere et spørgsmÃ¥l om, hvad man kan gøre nu, som man ikke har været i stand til tidligere.”

Darren Mowry henviser til, at det i høj grad er det, der også ligger i rådgivningsfirmaet Gartners model med Bimodal IT, hvor man kører den klassiske it-drift for sig og de nye, innovative it-tiltag i et andet spor.

“Det ser vi passe – ikke i alle tilfælde, men i mange. De gennemgÃ¥r deres applikationer og gÃ¥r efter lavthængende frugter, der til en lav omkostning kan tilføre værdi.”

“Jeg tror ganske enkelt ikke pÃ¥ antagelsen om, at alle enterprises er interesserede i at migrere væk fra deres mainframe eller AS400 og rykke hele deres legacy-miljø til skyen. Det handler mere om at lÃ¥se op for et helt nye forretningstanker ved at udnytte cloud-services,” lyder det fra Darren Mowry.

Læs første del af interviewet med Darren Mowry fra Amazon her.

Derfor er Norden et interessant marked for Amazon
Mens cloud-bølgen fik først og mest vedholdende fast i de amerikanske virksomheder, har Europa været lidt længere tid om at komme i gang med at udnytte de nye muligheder.

Det har ikke mindst været tilfældet her i Norden, men Darren Mowry ser store forandringer finde sted i disse Ã¥r – og dermed store forretningsmuligheder for Amazon.

“Jeg vil sige, at der sker en forandring.”

“Jeg har en teori om, at de virksomheder er pÃ¥ udkig efter et markedspotentiale, ofte tager udgangspunkt i den traditionelle mÃ¥de at mÃ¥le værdien af et marked pÃ¥:”

“De kigger pÃ¥ befolkning, BNP, pÃ¥ it-investeringerne, og sÃ¥ siger de, at det er de markeder, hvor det er kritisk at gÃ¥ ind. I Europa tænker man sÃ¥ pÃ¥ Tyskland, Frankrig og England.”

“Det er ikke for at sige, at der ikke sker interessante ting i de lande, men det unikke ved de nordiske lande er, at selvom befolkningen og BNP er mindre, sÃ¥ er DNA’et i virksomhederne her meget anderledes end det, mine kolleger oplever andre steder i Europa.

Læs ogsÃ¥: Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

“Eksempelvis er en virksomhed som Telenor, der bruger os til en IoT-løsning, eller Nokia, der bruger os til store big data-opgaver, meget Ã¥bne og ivrige i forhold til at indgÃ¥ et samarbejde.”

“Og sÃ¥ er der internetvirksomhederne, der er 100 procent pÃ¥ AWS,” lyder det fra Darren Mowry.

“SÃ¥ jeg vil sige, at der ikke er andre markeder i Europa, der har sÃ¥dan en diversitet, og det er ogsÃ¥ derfor, at vi bruger sÃ¥ meget energi pÃ¥ det og ser sÃ¥ store vækstmuligheder i de nordiske lande,” siger Amazon-chefen.

SÃ¥ mange virksomheder bruger cloud
Amazons forventninger om at kunne skabe gode resultater i Danmark og resten af Norden er ikke grebet helt ud af den blå luft.

I Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.975 private virksomheder, der har mindst 10 ansatte, fremgår det, at 37 procent af virksomhederne i dag bruger cloud computing i større eller mindre omfang.

De 37 procent er på niveau med resultaterne fra samme undersøgelse i 2014, men stadig en markant stigning i forhold til 2012, hvor det kun var 24 procent af virksomhederne, der anvendte cloud.

Læs også:

Amazon-boss om nordisk ekspansion: “Jeg bruger en del tid i København og rundt i Danmark”

Her er de mest populære cloud-løsninger i danske virksomheder

Opråb til it-cheferne: I har misforstået noget helt grundlæggende ved cloud computing

Cloud-giganter i vildt kapløb om Europa: Her kommer de nye giga-datacentre

Det har været hårde tider for pc-producenterne i de senere år, men nu ser det ud til, at der er lys for enden af tunnelen.

Læs også: Brat opbremsning i pc-salg: Salget gået i stå

Analysehuset Gartner spår i sin seneste opgørelse, at pc-salget rammer bunden i 2016.

Herefter knækker kurven, og der vil igen blive solgt flere pc’er i verden.

I tal ser det således ud.

I dette år ventes salget at lande på 284 millioner enheder, hvilket er et fald på 1,5 procent i forhold til året før.

Men sÃ¥ peger pilen op. I 2017 er forudsigelsen sÃ¥ledes, at der sælges 296 millioner pc’er, og ser man endnu et Ã¥r frem, sÃ¥ ryger producenterne igen over 300 millioner enheder, helt præcist 306 millioner solgte pc’er i 2018.

Læs ogsÃ¥: Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

“Men det handler dog stadig primært om, at pc-producenterne skal sikre de rette priser pÃ¥ de rette produkter for at øge salget,” vurderer Gartner-analytiker Ranjit Atwal.

Endnu mere vækst i Danmark
IDC, der ligeledes foretager analyser af pc-salget, er enige i den betragtning.

“Sidste Ã¥r faldt pc-salget med otte procent. I Ã¥r forventer vi et fald pÃ¥ en procent, men sÃ¥ vender tendensen,” fortæller Anders Elbak, der er senioranalytiker i IDC.

“I 2017 og 2018 forventer vi igen en stigning i salget.”

Og Danmark ligner en positiv historie i denne sammenhæng.

“Væksten pÃ¥ det danske marked bliver nok højere end den globale vækst. Det er i hvert tilfælde vores forventning fra 2017 og frem,” uddyber han.

Slut med tocifret telefon-vækst
Mens Gartner forudsiger et længe ventet turnaround for pc-markedet, så skal man også bemærke, at de ekstreme vækstdage for smarte telefoner er ved at være forbi.

Læs også: Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Dette års vækst ser ud til at lande på syv procent, hvilket giver et forventet smartphone-salg i 2016 på 1,9 milliarder enheder.

“Tiden med tocifret vækst pÃ¥ mobilmarkedet er forbi,” lyder det fra Ranjit Atwal.

Gartner forventer således at de to store markeder i Nordamerika og i Kina vil opleve nulvækst i 2016.

Læs også:
Voldsomt fald i det danske pc-salg – men to mærker stormer frem

Windows XP spøger stadig i kulissen: Her er årsagen til det faldende pc-salg

Tre overraskende facts om det danske pc-marked

Brat opbremsning i pc-salg: Salget gået i stå

Det er ikke helt en laptop. Det er ikke helt en iPad. SÃ¥ hvad er en iPad Pro egentligt for en dims?

Det har vi her på redaktionen nu brugt de seneste knap fire måneder på at finde ud af.

Siden december har jeg brugt en iPad Pro (i 12,9-tommer udgaven) dagligt. Og set i lyset af, at Apple netop har præsenteret en ny, mindre og lidt billigere iPad Pro, vil jeg dele mine erfaringer med jer.

1. Pro-navnet er bedragerisk
Lad os begynde med at slå fast, at en iPad Pro ikke kommer til at tilfredsstille alles behov. Og nok især blandt jer, kære Computerworld-læsere, vil der være en overrepræsentation af folk, der ikke kan nøjes med at bruge en iPad Pro.

For Pro-navnet kan være bedragerisk. iPad Pro opfylder ganske vist flere professionelle behov end tidligere iPads.

Men i praksis vil virksomheds-kunder og hardcore professionelle-brugere formodentligt støde på en del begrænsninger, hvis de ønsker at anvende en iPad Pro som den primære computer.

Lad os komme med et eksempel: Her i huset har vi et CMS-system, der ikke er optimeret til en touch-brugerflade samt en mail-platform, der ikke findes i en tidssvarende app-udgave.

Og vi er næppe de eneste, der stÃ¥r i den situation. Erhvervslivet er sjældent first movers, og i mange virksomheder anvendes der ofte legacy-software, der er udviklet til Windows-pc’er eller Macs.

Men iPad Pro kan fungere som et glimrende supplement til en arbejds-pc og i iværksætter-miljøet, hvor virksomhederne ikke er tynget af gamle softeware-løsninger og i højere grad omfavner moderne software som Office 365, Slack, Dropbox og WordPress vil en iPad Pro ofte været et glimrende valg.

2. Økosystemet er en hæmsko
Apples økosystem af apps er stærkt.

Men der er mangel på apps, der kan løse nogle af de mere specifikke og tunge opgaver, som mange profesionelle brugere efterspørger.

Det er Ã¥benlyst en hæmsko for iPad Pro’en. 

Eksempelvis findes Apples eget app-udviklings-værktøj Xcode endnu ikke i en iPad-udgave. Derfor vil app-udviklere forsat være afhængige af at købe en Mac. 

Folk i kreative erhverv vil uden tvivl også savne fulde udgaver af populære Adobe-programmer som Photoshop eller Illustrator.

Adobe har ganske vist et bredt udvalg af apps til iOS, men der er stadigvæk blot tale om supplementer, der aldrig vil kunne erstatte den fulde desktop-udgave af programmerne.

3. Den mobile computer er fremtidens computer
Det er fristende at undervurdere, hvor stor mÃ¥lgruppen er for en iPad Pro, hvis vi ikke selv er en del af mÃ¥lgruppen.Â

Men for at forstÃ¥ Apples iPad Pro mÃ¥ vi forstÃ¥ en væsentlig ting om, hvor computer-markedet i dag bevæger sig hen – nemlig væk fra traditionelle computere, der kører Windows og Mac OS X, og hen imod en fremtid, der bliver domineret af mobile-enheder, der fortrinsvist kører pÃ¥ mobile-processorer og mobile styresystemer. 

Vi må forstå, at selv om Windows stadig har solidt fodfæste i erhvervslivet, så er situationen helt anderledes blandt de almindelige forbrugere, som selv kan vælge deres enheder uden indblanding fra en it-chef. Blandt dem bliver Windows mindre og mindre relevant for hver eneste dag der går.

Det er populært at pÃ¥stÃ¥, at en iPad ikke kan erstatte en pc. Men sandheden er, at mobile enheder allerede i stor stil har erstattet pc’erne, og selv om tablet-salget er faldende, sÃ¥ tyder alt pÃ¥, at folk stadigvæk bruger deres iPad i stor stil. 

Andelen af web-trafikken som udgøres af tablets skal måles i to-cifrede tal. I Danmark kommer knap 40 procent af al web-trafik fra iOS-enheder, og knap 32 procent af alle besøg fra mobile enheder kommer fra en iPad.

Tal fra venturekapitalfirmaet Andreessen Horowitz og analysehuset Gartner viser desuden, at der i dag bliver solgt lige så mange iOS-enheder, som der bliver solgt Windows-computer.

Og gennem en årrække er der nu blevet solgt flere Android-enheder end Windows-enheder.

En del af de enheder findes i dag i hænderne pÃ¥ den unge generation af computer-brugere, der er vokset op med mobile styresystemer. Vi kan forvente, at en del af dem vil aldrig komme til at eje en traditionel pc – i stedet vil de foretrække at anvende de mobile platforme, som de i dag er fortrolige med.

4. Den henvender sig pro-sumeren
Som vi allerede har slÃ¥et fast, sÃ¥ vil den hardcore-professionelle sjældent kunne erstatte sin computer med en iPad Pro.Â

iPad Pro henvender sig snarere til den mÃ¥lgruppe, der ligger i krydsfeltet mellem at være almindelige forbrugere og professionelle – de sÃ¥kaldte “pro-sumeres” – end den henvender sig til den hardcore professionelle bruger. 

For realiteten er, at du med en iPad Pro kan løse langt de fleste opgaver, som almindelige computer-brugere har. 

Det har jeg selv oplevet. Efter at jeg har fÃ¥et en iPad Pro er min Macbook Pro i stadig stigende grad blevet en enhed, som jeg kun anvender i løbet af arbejdsdagen. Mac’en efterlades oftere og oftere pÃ¥ skrivebordet, nÃ¥r jeg gÃ¥r hjem fra arbejde, og dermed er min iPad Pro’en ofte den eneste computer, som jeg har i mit hjem. Her fungerer den glimrende til arbejde sÃ¥vel som fornøjelse. 

En iPad Pro er desuden en fremragende rejse-computer. Den er ekstrem mobil, og batteriet holder uden problemer til en hel arbejdsdag.

Apple lover 10 timers batteritid, og det er vores erfaring, at det er et ganske konservativt estimat.

Hvis dit behov udelukkende er lette opgaver som tekstbehandling, regneark og internet-surf, kan du godt regne med en eller to timers ekstra batteritid.

5. Tilbehøret gør hele forskellen
Med iPad Pro har Apple lanceret to nye stykker tilbehør. Et Apple Smart Keyboard samt den digitale blyant Apple Pencil.Â

De koster henholdsvis 1.399 kroner (for udgave til 12,9 tommer-udgaven af iPad Pro) og 829 kroner. 

Det betyder, at det hurtigt kan blive en særdeles dyr fornøjelse, når du lægger udgifterne oven på den allerede ganske pebrede startpris på 5.300 for den lille iPad Pro og 6.999 kroner for den store. 

Men efter fire måneders brug kan vi også konstatere, at det er det nye tilbehør, der for alvor retfærdiggør, at Apple kalder iPad Pro for et professionelt værktøj. Uden tastatur og uden en Apple Pencil er en iPad Pro blot en iPad med lidt flere hestekræfter end sine forgængere. 

Især Apple Pencil er et imponerende lille redskab, hvis du ønsker at tegne, illustrere eller tage notater på din iPad iPro. Vi har prøvet at overdrage vores pen til både en illustrator samt en habil hobby-tegner. 

Her var dommen, at en Apple Pencil ikke alene er bedre en de styluser, der findes til andre konkurrerende tablets. Den hiver også en iPad Pro op på niveau med mange af de tegneplader, der bliver brugt af professionelle. 

Manglen pÃ¥ kraftfulde kreative apps af desktop-kvalitet er dog et betydeligt kritikpunkt, og det betyder, at den for en illustrator eller en grafiker pÃ¥ nuværende tidspunkt udelukkende er en supplerende enhed. iPad Pro’en er den enhed, der bruges til at tage skitser pÃ¥, men som endnu er meget langt fra helt at erstatte deres computer.

Opsummering:
Da Apple løftede sløret for den nye og mindre iPad Pro kaldte Apples marketingsdirektør Phil Schiller den for “den ultimative pc-erstatning”.Â

Her gjorde han opmærksom pÃ¥, at der i øjeblikket er 600.000 fem Ã¥r gamle aktive pc’er pÃ¥ markedet, der alle ifølge Schiller med fordel kan afløses af en iPad Pro. 

Phil Schiller har formodentligt ret. Denne skribent vil påstå, at for 80 eller måske endda 90 procent af alle computer-brugere vil en iPad Pro kunne erstatte en pc. 

Her vil nogle af vores læsere givetvis protestere. Men det skyldes formodentligt blot, at Computerworlds kernelæsere i overvejende grad tilhører de 10-20 procent, der ikke vil kunne nøjes med en iPad.

Læs også:
Vil du kunne arbejde på din iPad? Så bør du overveje dette tilbehør

Derfor bliver iPad Pro aldrig så god som en pc

Når du har spillet den første time af Quantum Break, har du grundlæggende spillet hele Quantum Break. Resten af spillet er en gentagelse af de samme simple gameplaymekanismer, kombineret med en lang række halvkiksede mellemsekvenser og videosekvenser.

Quantum Break er et simpelt og overfladisk bekendtskab, der forsøger at overvælde sin spiller med høj produktionsværdi og flot grafik. Spillet er voldsomt ambitiøst i sit forsøg på at kombinere spil og tv-serie, men falder desværre delvist til jorden på grund af en grundlæggende mangel på kvalitet og substans.

Overordnet set, kan man dog stadig anskue Quantum Break som et relativt velfungerende bekendtskab, der udfører spillets ene idé – selve spildelen – relativt solidt, men dykker man ned i spillets forskellige delelementer er kombinationen af spil og tv-serie desværre for rodet, fragmenteret og til tider tÃ¥krummende.

Det er skuffende, for Remedys sidste spil, Alan Wake, var i mine øjne en af de allerbedste narrative oplevelser på sidste generation af konsoller.

Quantum Break handler om tidsrejse og dette fokus går igen både i spillets plot og i de konkrete gameplaysystemer. Helt overordnet anskuet, er Quantum Break et relativt simpelt actionspil, hvor man render rundt i en række statiske miljøer, gemmer sig bag kasser og skyder masser af fjender. Man spiller som Jack Joyce, der vender hjem til sin barndomsby, for at hjælpe en af hans gode venner, forretningsmanden Paul Serene.

Paul har gang i et gigantisk eksperiment, der potentielt kan revolutionere verden og har brug for Jacks hjælp til, at færdiggøre eksperimentet. Paul har rodet med tidsrejser og da eksperimentet starter, går noget galt.

Jack efterlades med en række helt særlige evner, der lader ham bøje tiden og Paul viser sig ikke at have helt rent mel i posen.

Quantum Break.

Herfra gÃ¥r den vilde jagt pÃ¥, at reparere tiden, der af en eller anden grund er gÃ¥et i stykker. Hvis det lyder lidt rodet, er det fordi det ærligt talt er lidt rodet, især fordi Quantum Break blander lommefilosofisk dialog om tidsrejse, med morsomheder som “We broke time!”. Plottet minder meget om middelmÃ¥dige sci-fi tv-serier og løfter sig desværre aldrig over det banale.

Det er tydeligt at Remedy har forsøgt at skabe et spil, der emulerer tv-serier og denne gang særligt sci-fi tv-genren. Det kommer både til udtryk i de mange mellemsekvenser undervejs i selve spillet, men især i de halvtimeslange tv-episoder, der sammenkobler hvert kapitel af spillet. Desværre minder resultatet mere om en halvdårlig serie på SyFy, end om tv-genrens narrative højdepunkter.

Hvor spildelen følger spillets helte, fokuserer serien på skurkene. Idéen er faktisk ganske udemærket, men udførslen er desværre bare ikke god nok. Især springer det til tider horrible skuespil i øjnene, hvor ellers fine skuespillere som den altid gode Lance Reddick og Game of Thrones-kendissen Aidan Gillen desværre alt for ofte drukner i mængden af dårlige skuespillere og inkompetent instruktion. Tv-episoderne bidrager ikke synderligt til det overordnede plot og virker derfor mest af alt lidt ligegyldige.

Quantum Break.

Idéen er faktisk rigtig god, men udførslen lader meget tilbage at ønske. Samtidig havde jeg gigantiske udfordringer med rent faktisk at se episoderne, idet disse skal streames fra nettet.

Dette voldte mig så store problemer, at jeg til sidst var nødt til at downloade de fire episoder, hvilket fyldte 75 Gb!!! Der må være tale om særdeles elendig videokomprimering, for på samme konsol og forbindelse (60/60), kunne jeg let streame video i fuld HD fra diverse streamingtjenester.

Gameplaymæssigt giver Jacks tidsevner ham mulighed for, at krydre den klassiske coverbaserede action med mulighed for eksempelvis at fange fjenderne i en tidsboble, teleportere sig rundt mens verden står stille, eller lave et tidsskjold, der stopper kuglerne. Det bidrager til, at variere gameplayet en smule, men skåret ind til benet, er Quantum Break stadig en coverbaseret shooter, der tilmed ikke fungerer helt optimalt.

Quantum Break.

Quantum Break er et noget hurtigere spil end Alan Wake, men styringen fungerer på nogenlunde samme måde. Det lader til, at Remedys tilgang til animationer og styring ikke helt passer til en så forholdsvis hurtig shooter som Quantum Break er, og resultatet er en række ret kaotiske og fjollet udseende kampe, hvor man bruger lidt for megen tid på, at styre Jack fornuftigt rundt i omgivelserne.

Quantum Break er et særdeles interessant bekendtskab som jeg personligt havde store forventninger til. Kombinationen af tv-serie og spil lød tiltalende og det samme gjorde spillets tema og overordnede plot. Desværre skyder Quantum Break alt for ofte ved siden af målet og ender med, at være et ambitiøst eksperiment, der kollapser under sin egen vægt. Havde tv-serien været bedre, havde fortællingen overordnet set fungeret langt bedre, men selv hvis man blot fokuserer på spildelen, er den rodede styring og det noget ensformige gameplay desværre med til, at mudre oplevelsen.

Tag ikke fejl – Quantum Break er bestemt ikke et dÃ¥rligt spil. Dertil er produktionsværdien alt for høj og det grundlæggende gameplay for velfungerende. Men Quantum Break er først og fremmest et fejlslÃ¥et eksperiment.

Læs også: Anmeldelse: The Division er en kold fornøjelse

13:30 En stank af folkeskole
Det første, der slÃ¥r mig, er hvor flotte og lyse ITU’s bygninger er. Det andet er en hørm af makrel pÃ¥ dÃ¥se, som sender mig direkte tilbage til folkeskolen.

Det er onsdag den 30. marts, og jeg har taget mine fordomme med til krypto-konference på Danmarks eneste rendyrkede it-universitet, og resten af dagen kommer jeg til at få slået ikke så få af dem ihjel.

Men så er der også lige et par stykker, som jeg nok holder fast i.

Krypto-entusiaster i alle aldre og køn fylder snart forhallen foran Auditorium 1, og snakken gÃ¥r lystigt mellem de borde, der allerede er stillet op til dagens højdepunkt – et cryptoparty.

Når alle oplæg er hørt, og alle spørgsmål er stillet i paneldebatten, bliver hvert bord en lille ø af viden. Her kan deltagerne oplære hinanden i PGP, TOR, Tales og andre fine sager.

Den forvirrende venlige og velkædte Sofus Albertsen har arrangeret Crypto Conference sammen med sin medstuderende Mikkel Villebro. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

De første fordomme falder
Jeg ser mig om efter ting til min mentale tjekliste for fordomme.

Flest mænd? Tjek. Uvaskede ‘bor i mors kælder’-typer? Næh. Egentlig ikke.

Sølvpapirshatte? En enkelt ung mand har kasket på indenfor, men det er nok mere dårlig opdragelse end virkelighedsfjern paranoia.

Og gud bedre det, om der ikke også er kvinder, og mændene taler ubesværet med dem!

Let rystet i min fordomsfulde grundvold ser jeg mig omkring efter en af arrangørerne.

Jeg finder Sofus Albertsen, der er overraskende velklædt med skjorte og moderigtige skægstubbe.

“Er det i orden, at jeg tager billeder?,” spørger jeg i spændt forventning om at blive beskyldt for at være PET-spion.

Jeg kan allerede mærke glæden ved at beskrive det kommende paranoide udbrud i min artikel.

“Ja, selvfølgelig. Hvor der det fedt, at pressen ogsÃ¥ er her,” smiler han til min underligt lettede skuffelse.

Hvis ikke engang arrangørerne er sølvpapirshatte, ender jeg jo i et blodbad af skamskudte fordomme til op over lårene.

“Jamen, det er jo ogsÃ¥ lige noget for vores læsere,” siger jeg og tager troskyldigt billeder med det kamera, jeg forventede ville forÃ¥rsage panikagtig masseflugt imod nødudgangene.

Men hvad er nu det? Der er lagt pamfletter på alle pladserne i auditoriet. Dem må jeg tjekke, inden showet får i gang.

13:57 Robotter på Pornhub og frisk frugt på bordet
Jeg sidder og læser en pamflet om “Digital Selfdefense,” og samtalerne flyder mellem stolerækkerne.

“Han har en bot, der bare scraper Pornhub for nyt indhold,” fortæller en entusiastisk ung mand til kvinden ved siden af ham pÃ¥ stolerækken.

Hun hverken vrænger på næsen eller går sin vej men griner oprigtigt underholdt, mens deltagerne strømmer ind i auditoriet.

Mange af dem stopper kortvarigt op og forsyner sig ved et par borde lige inden for døren. Bordene er fyldt til bristepunktet med kage, chips og – overraskende nok – æbler ved siden af Tuborgkander med vand og papkrus fra Red Bull.

14:00 Ballet åbner
Arrangørerne Sofus Albertsen og hans medstuderende Mikkel Villebro åbner officielt konferencen og byder velkommen til den første taler.

De næste timer skal vi alle sammen blive klogere på kryptering, privatliv på nettet og masseovervågning.

Fjollede gangarter for frihed
Det nærmeste, aftenen kommer pÃ¥ mine forhÃ¥bninger om frÃ¥dende paranoia, er en opfordring til at binde en klods fast til venstre knæ, “sÃ¥ overvÃ¥gningskameraer ikke genkender dig pÃ¥ din gangart.”
 
Et råd, som jeg er rimelig sikker på, blev sagt med et glimt i øjet. Ikke mindst, da det efterfølges af en opfordring til at studere den klassiske Monty Python-sketch om The Ministry of Silly Walks.

Peter Kofod er ikke fan af overvågning. Foto: Joachim Kühlmann Selliken

På den anden side kommer rådet fra Peter Kofod.

Den første dansker, der interviewede Edward Snowden og afslørede, at et CIA-fly skulle kidnappe whistlebloweren, hvis han satte fod på dansk jord.

18:00 Opfordringer til lækage af statshemmeligheder
Som den eneste, leverer Peter Kofod lidt ilt til mine efterhånden stærkt medtagne fordomme om krypto-folket.

Men han underbygger sine meninger med en perlerække af lækkede dokumenter fra efterretningstjenesternes lukkede verden.

Indholdet af de dokumenter har gjort Peter Kofod direkte sur på samtlige regeringer, vi har haft siden 2001, og han opfordrer åbent til at undergrave systemet.

“Jeg ville værdsætte det, hvis nogen tog et job hos efterretningstjenesten og arbejdede der nogle Ã¥r for sÃ¥ at lække hele lortet. Og ja, jeg opfordrer til at bryde loven. Justitsministeriet har mine kontaktoplysninger,” siger han i et tonefald, der indikerer, at han ikke regner med at modtage en politianmeldelse lige med det første.

Men Peter Kofod er så tæt på, som vi er kommet på et ekstremt tilfælde af kryptoparanoia, og han er i bund og grund blot berettiget indigneret.

19:30 Hvad skete der lige?
Jeg er meget forvirret. Ingen af oplæggene de sidste fem timer har været, som jeg troede.

Ingen uvaskede konspirationsteoretikere har hevet åbenlyst vanvittige anklager ud af den blå luft.

I stedet har en række rolige og fattede mennesker delt deres viden og underbygget deres udtalelser med faktuelle oplysninger.

Det værste er, at jeg i stigende grad er ved at blive utryg ved min telefon fra kinesiske Huawei og min medbragte Surface-tablet.

Begge dele er proppet med apps, som må bruge både kamera, mikrofon og lokationsdata.

Men hvad bruger de den tilladelse til? Og hvornår?

00:30 Tvivlen sætter ind for alvor
“Læg dig nu til at sove,”  lyder det mumlende fra under dynen.

“Ja, ja. Jeg skal bare lige rydde op i mine apps. Hvorfor skal Netflix overhovedet have adgang til min mikrofon?”

01:20 Lige om lidt bliver jeg rigtigt sikker
“Læg dig nu til at sove.”

“Ja, øh, jeg ved faktisk ikke om jeg kan slette den her app, uden at telefonen gÃ¥r i stykker.”

Et par dage senere ligger jeg på sofaen og chromecaster Netflix til fjernsynet med min telefon.

Men i weekenden skal jeg rydde rigtigt op i min digitale sikkerhed. Det er helt sikkert.

Læs ogsÃ¥: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor