Daily Archives: March 10, 2014

Der findes ingen pålidelige eller konsistente beviser for, at vindmølleparker har direkte sundhedseffekter på mennesker. Det konkluderer en ny rapport fra den australske sundhedsstyrelse, NHMRC (The National Health and Medical Research Council).

I rapporten har forskere ved hjælp af strenge, internationalt anerkendte metoder udvalgt og analyseret 3.356 tilgængelige videnskabelige artikler og rapporter fra hele verden om netop sammenhængen mellem vindmøller og helbredseffekter. Konkret handler de om effekten af støj, reflekser og elektromagnetisk stråling fra vindmøllerne.

De gennemgåede artikler stammer fra 1981 frem til oktober 2012, og efter en sortering viste det sig, at kun syv af de mange artikler endte med at opfylde styrelsens kriterier – nemlig at en artikel skal være dokumenteret og ’peer reviewed’ og rent faktisk handle om emnet.

Af de syv studier var kun ét fra Australien. Resten var fra Holland, Canada, USA og Sverige. I samtlige studier rapporterede deltagerne selv data om deres sundhed og de sundhedsrelaterede effekter. Ingen af studierne indeholdt objektivt målte data fra for eksempel læger eller forskere.

Ifølge direktør for NHMRC, professor Warwick Anderson, demonstrerer artiklerne en vis sammenhæng, som dog er dårligt dokumenteret, for at nærhed til vindmølleparker er forbundet med irritation og af og til med søvnforstyrrelser og dårligere livskvalitet:

»Det er dog uvist, om disse virkninger er forårsaget af den selve vindmøllen eller de er andre relaterede faktorer,« siger han i en pressemeddelelse.

Rapportens skal nu sendes i høring, og Anderson opfordrede ved udgivelsen alle til at spille ind med bemærkninger til dokumentet og indsende yderligere dokumentation til overvejelse.

Derfor er det NHMRCs hensigt – når høringsperioden er slut – at indkalde forslag til forskningsprojekter, der kan give mere sikker viden om, hvorvidt det giver effekter på helbredet at være nabo til vindmøller.

Den australske undersøgelse rammer midt ned i en debat, der også er aktuel i Danmark, hvor politikerne sidste år besluttede at iværksætte en større undersøgelse over tre år af sammenhængen mellem naboskab til vindmøller og forekomst af helbredsgener som for eksempel forhøjet blodtryk og depression.

På torsdag skal miljøministeren i samråd om, hvorfor hendes forgænger har meddelt kommunerne, at de roligt kan opstille vindmøller, indtil denne undersøgelse er færdig.

Norske Netflix-kunder med internet via Telenor kan se frem til film og tv-serier, der kommer mere direkte fra kilden. Netflix har nemlig indgået en aftale om at leje plads i Telenors datacenter, så den båndbredde-tunge transport af Netflix-trafikken bliver noget kortere.

Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv, og det lyder umiddelbart som en god nyhed – men den bliver mødt af mistænksomhed i lyset af debatten om netneutralitet, skriver Engadget.

Aftalen minder nemlig meget om forløbet, da Netflix i USA indgik et lignende samarbejde med Comcast. Spørgsmålet er, om Netflix’ betaling til Telenor i virkeligheden også handler om, at Netflix fremover bliver garanteret bedre plads i Telenors netværk.

Telenor afviser, at Netflix vil få en bedre behandling end andre indholdsleverandører igennem Telenors kabler, hvilket også ville være et brud på Norges regler om netneutralitet, der ikke tillader den slags forskelsbehandling.

Men ligesom i Comcast-historien kommer aftalen mellem Netflix og Telenor i stand, mens Telenor ligger nederst på listen over, hvor stor en båndbredde Netflix-kunder i Norge kan få. Mens andre internetudbydere i Norge – og i Danmark i øvrigt – generelt har hævet den gennemsnitlige hastighed for en Netflix-strøm, har Telenor hele tiden ligget i bund og blev ved årskiftet 2014 noteret for et solidt fald i hastigheden.

Aftalen mellem Netflix og Telenor er en fortrolig, kommerciel aftale, som ikke vil blive lagt frem, lyder det fra Telenor, da selskabet på Twitter blev spurgt direkte, om aftalen var betaling for at give bedre båndbredde til Netflix.

Sådan har hastigheden hos de forskellige internetudbydere udviklet sig i Norge, set med Netflix-briller:

I Danmark er billedet det samme, hvis ikke værre:

Primære radarer langs kysten, som kan spotte ethvert større objekt i luften, burde have opdaget nedfaldne vragdele fra det passagerfly af typen Boeing 777 fra Malaysia Airlines, der forsvandt mellem Malaysia og Thailand.

Den melding kommer fra Kim Foged, der er leder af den afdeling i Insero Software (tidligere DSE Airport), som til daglig arbejder med ATM-systemer (Air Traffic Management) til flyindustrien.

Han finder det utænkeligt, at Malaysia ikke har en række primære radarer langs kysten, der netop kan hjælpe til at finde et nedslagsområde.

»Kystradarer ejes jo typisk af militæret, så er oplagt, at efterforskning i øjeblikket får hjælp fra militære kilder, uden at vi ved det. Både afstanden mellem radar og fly, samt vinklen tyder i hvert fald på, at flyrester burde være set i luften,« siger han.

Live-tracking fra flytjenesten Flightradar24 viser, at flyet MH370 var på helt normal kurs i helt normal højde (35.000 fod) med helt normal hastighed (471 knob), da det pludselig forsvandt klokken 17.21.03 UTC.

Spekulationerne om, at flyet pludselig vendte om eller skiftede kurs uventet, er blevet afkræftet. Kort før flyet forsvandt, skiftede det ganske rigtigt kurs fra kurs 25 grader til kurs 40 grader, men det var i overensstemmelse med flyplanen og blev gjort på præcis samme sted, sidste gang flyet fløj på denne kurs.

De sidste data om flyets højde og hastighed stammer fra flyets såkaldte transponder, der er af nyeste teknologi ADS-B mode-s transponder. Den sender en unik 24-bit-adresse tilbage til landstationer. Transponderer er baseret på satellitkommunikation og fungerer kun i højder over 30.000 fod. MH370 fløj i 35.000 fod.

Ifølge Kim Foged er det utænkeligt, at MH370 kan have været uden transponderdækning på noget tidspunkt. Og selvom fly på rejse over dele af Atlanterhavet eller Stillehavet kan opleve at være uden kontakt til landstationer i lange perioder, så vil det ikke være tilfældet mellem Thailand og Malaysia, siger han.

Kim Foged hæfter sig især ved det usædvanlig i, at MH370 ikke udsendte et eneste nødsignal før det forsvandt, og det underbygger tesen om, at det skete en pludselig fatal hændelse.

»Normalt udsender flyene jo en emergency-kode med melding om radiofejl eller kapring. Det er stort set umuligt at finde fortilfælde, hvor fly bare er forsvundet. Et af de få er et af flyene 9/11, hvor piloterne blev slået ihjel, før de nåede at reagere,« siger han.

Kæmper mod tiden og små fiskerbåde

I øjeblikket er der en stor eftersøgning i gang med 30 fly og over 40 skibe, men uden et kendt nedslagspunkt er eftersøgningen meget vanskelig. Den sorte boks burde dog sende et signal, som kan spores op til fem kilometer væk.

Normalt vil efterforskningen med fly tage udgangspunkt i et formodet nedslagspunkt og gennemføre eftersøgningen i en slags spiral i forhold til vind og strøm i området. Men med det ukendte nedslagspunkt er myndighederne nødt til at udvide eftersøgningsområdet markant.

Eksperter sammenligner eftersøgningen med en søgning efter flydende miner, og radarer har kun begrænset effekt, fordi flydende dele ikke har nogen doppler-hastighed i forhold til havet omkring. Derfor bliver de typisk filtreret fra af radarernes software. Slår man radarerne mekanisme fra, vil man bare stå tilbage med en masse ubrugelig støj, skriver Flight Global.

Hjælpen fra infrarøde sensorer, der kan måle temperaturforskelle, er også ved at være en stakket frist, da de fleste vragdele på nuværende tidspunkt vil have samme temperatur som havet.

Et yderligere problem er, at store dele af fiskerne i området er små både, der ikke har det automatiske identifikationssystem (AIS) ombord, der ellers er fast inventar på større skibe. De vil derfor blive opfattet som potentielle vragdele, og skal også identificeres og udelukkes af efterforskerne.

Hemmelige aftaler med de nationale efterretningstjenester i Europa giver NSA adgang til data om hele Europa, fordi hvert land er villig til at sende oplysninger om naboerne videre til de amerikanske spioner.

Sådan lyder det fra Edward Snowden i et 12 sider langt skriftligt svar på spørgsmål fra politikere i Europa-Parlamentet – og bemærkelsesværdigt bruger han Danmark som eksempel på den praksis.

I et svar på spørgsmålet om, hvordan NSA spionerer på EU-borgere, forklarer Edward Snowden, at NSA både hjælper europæiske efterretningstjenester med det juridiske arbejde, som gør det muligt at indsamle oplysninger i stor skala uden direkte at bryde loven, og med teknisk bistand og nogle gange hardware.

NSA går til de enkelte landes sikkerhedstjenester og laver aftaler, som tilsammen giver amerikanerne fuld adgang til de tele- og internetdata, som strømmer i fiberkablerne på kontinentet.

»Resultatet er en europæisk bazar, hvor et EU-medlem som Danmark kan give NSA adgang til aflytning fra centrale punkter, på den betingelse (der er umulig at håndhæve), at NSA ikke bruger data om danskere fra aflytningen, og Tyskland kan give NSA adgang til en anden aflytning, på den betingelse, at NSA ikke bruger data om tyskere. Det kan ske på samme kabel, så NSA indsamler simpelthen tyskernes kommunikation, når den passerer Danmark, og de danske borgeres kommunikation, når den passerer Tyskland, alt sammen i fuldstændig overensstemmelse med aftalerne,« skriver han i sit svar.

Dermed ender NSA med et ’patchwork’, som tilsammen giver et fuldkomment billede.

Om brugen af Danmark som eksempel er et bevidst hint til et land, hvor regeringen ikke har vist nogen form for bekymring over NSA’s massive overvågning, eller om det er tilfældigt, er ikke til at sige. Edward Snowden understreger generelt i sine svar til EU-politikerne, at han ikke kommer med nye afsløringer, men holder sig til, hvad der allerede er offentliggjort. Udvælgelsen af, hvilke dokumenter der skal ud i offentligheden, overlader han til de journalister, som har fået adgang til hans fangst hos NSA.

Edward Snowden forklarer i svaret igen, hvordan han som konsulent for NSA med få klik kunne få nærmest hvilken som helst borger, også i Europa, i sigtekornet og læse med i vedkommendes digitale kommunikation, via NSA’s mange systemer til at samle de enorme mængder aflytning.

»Jeg kender disse systemers gode og dårlige sider, jeg ved hvad de kan og ikke kan, og jeg kan sige jer, at jeg uden at rejse mig fra stolen kunne have læst den private kommunikation for ethvert medlem af denne komité (Europa-Parlamentets LIBE-komité for civile rettigheder), som for enhver normal borger. Jeg sværger under vidneansvar, at alt dette er sandt,« skriver han.

De amerikanske myndigheder har siden Edward Snowdens flugt og læk af oplysninger beskyldt ham for ikke at rejse kritikken internt først, men i stedet blot søge offentlig berømmelse. Det kan Edward Snowden klart afvise. Han forsøgte gentagne gange at rejse kritikken internt i NSA, men løb hovedet imod en mur.

Snowden gik til mere end ti overordnede med sine bekymringer om, at NSA’s arbejde var på den forkerte side af loven, men ingen ønskede at tage sagen videre. I stedet var der en stærk kultur mod den slags overvejelser, hvor man hurtigt risikerede at blive stemplet som ballademager, hvis man luftede den slags kritik, skriver whistlebloweren.

Rent juridisk var muligheden for at søge beskyttelse som whistleblower også blevet fjernet for mange af dem, som arbejdede for NSA, men var ansat andre steder end i selve NSA-organisationen, ligesom Edward Snowden, der arbejdede for det private firma Booz Allen Hamilton.

Han har også forsøgt at få asyl i en stribe EU-lande, men uden held. Politikere fra disse lande har forklaret ham, at USA ikke vil ’tillade’ det.

Et forslag i Europa-Parlamentet om at sikre Edward Snowden asyl og beskyttelse mod udlevering i EU skal til afstemning den 12. marts, men får ret sikkert ikke flertal. Tyskeren Phillip Albrecht fra gruppen De Grønne, som står bag forslaget, forklarer til Ars Technica, at de europæiske lande frygter at blive lagt på is af USA, hvis de hjælper Edward Snowden. Lige nu går frygten på, at præsident Obama vil aflyse et stort topmøde mellem EU og USA senere i marts, hvis forslaget bliver vedtaget, siger Phillip Albrecht.

Bare 2.000 dollar kan nuværende ejere af en Fisker Karma pluginhybrid-bil se frem til, hvis uheldet er udem og bilen skal repareres under garantien.

Mere vil de kinesiske ejere nemlig ikke punge ud med, efter at de i midten af februar købte resterne af danske Henrik Fisker amerikanske bil-eventyr. Fisker Automotive blev købt som et konkursbo, og under den amerikanske lov om konkurser kan køberne højst hæfte for 400.000 dollar i alt og maksimalt 2.000 dollar per køretøj.

Men den nye ejer, kinesiske Wanxiang Group, har dog ikke ligget på den lade side siden overtagelsen; På en ny hjemmeside kaldet ‘The new Fisker’, er budskabet klart: ‘Hello Future. Meet the Atlantic’.

Med andre ord er Wanxiang klar til at sætte næste planlagte model, i den serie Henrik Fisker og hans forretningspartner Bernhard Koehler drømte om, i produktion.

Fisker Alantic blev første gang præsenteret på biludstillingen i New York i april 2012. Ligesom Fisker Karma er det en pluginhybrid-bil med en rækkevidde på 48 km på ren el.

Efter Alantic’en er det så planen at modellerne Surf og Sunset også skal gå i produktion.

Men hvornår og hvor Alantic’en skal fremstille, melder Wanxiang ikke noget om. Det kunne være på den fabrik i staten Delawere, som Wanxiang fik med i købet. Men det kan også være hos finske Valmet, hvor Karma-modellen blev fremstillet.

Derfor er første skridt at sende en ny og forbedret Karma-model på markedet. Wanxiang skulle have brugt det lange produktionsstop til at forbedre modellen uden dog at komme nærmere ind på, hvori forbedringerne består.

En kort køretur fra det ødelagte atomkraftværk i Fukushima finder man den japanske by Koriyama, hvor frygten for stråling har holdt nogle af de mindste børn indendørs i store dele af deres korte liv, skriver Reuters.

Selvom de strenge restriktioner mod at opholde sig udendørs, som blev sat i værks efter gentagne nedsmeltninger på atomkraftværket Dai-ichi 2011, efterfølgende er blevet lempet, er forældrenes bekymring stadig så stor, at børnene ikke kommer udenfor.

Nu begynder konsekvenserne af børnenes manglende udendørsliv at vise sig i form af hidsigere temperament, mindre muskelstyrke, manglende koordineringsevne. Ifølge Reuters kan nogle ikke engang lære at køre på cykel:

»Men nogle af børnene vil virkelig gerne lege udenfor. De siger, at de vil lege i sandkassen og lave mudderkager, men vi må sige nej. Leg i den indendørs sandkasse i stedet for,« siger Mitsuhiro Hiraguri, der er direktør i Emporium-børnehaven i Koriyama, der ligger 55 kilometer fra atomkraftværket.

Varierende strålingsniveau

Da jordskælv og tsunami i 2011 forårsagede eksplosioner og nedsmeltninger på Fukushima-værket, blev 160.000 mennesker i en 30 kilometers radius rundt om værket tvunget til at flytte væk. Andre steder, hvor strålingen ikke var så høj, har man forsøgt at udskifte jorden i parker og skolegårde og sat begrænsninger på den tid, børn må lege udendørs.

»Nogle børn er meget bange. De spørger hver gang, om der er stråling i maden, før de spiser noget som helst,« siger Mitsuhiro Hiraguri.

I Koriyama lød anbefalingen efter katastrofen, at børn op til to år ikke måtte være ude længere end 15 minutter om dagen, og de ældre børn højst en halv time. Anbefalingerne blev ophævet i oktober sidste år, men mange børnehaver og skoler har valgt fortsat at opretholde begrænsningerne efter ønsker fra bekymrede forældre.

Strålingsniveauet er nu nede omkring 0,12 – 0,14 mikrosievert per time, hvor det efter jordskælvet var på 3,1 – 3,7. Japans sikkerhedsniveau ligger på 1000 mikrosievert om året, men da niveauet kan svinge meget, er forældrene fortsat nervøse.

»Jeg forsøger at holde vinduerne lukkede og holder mig fra at gå ud. Jeg køber mad fra områder langt fra Fukushima. Det er vores normale liv nu,« siger 34-årige Ayumi Kaneta, som har tre sønner, til Reuters.

Fede og umotiverede børn

Men manglen på udendørs leg har en skadelig effekt på Koriyamas børn, både fysisk og psykisk, mener Toshiaki Yabe, der er embedsmand i Koriyamas byråd. Der er sket et klart fald i resultaterne af fysiske og motoriske styrketests såsom evnen til at gribe, løbe og kaste bolde, sammenlignet med før katastrofen, oplyser han.

En årlig undersøgelse foretaget af Fukushimas uddannelsesudvalg viser, at børn i Fukushima vejede mere end det nationale gennemsnit i næsten samtlige aldersgrupper. 5-årige var et halvt kilo tungere, 6-årige et kilo tungere, mens 1-årige var næsten 3 kilo tungere.

Samtidig oplever børnehave-direktør Mitsuhiro Hiraguri, at stress blandt børnene giver flere slagsmål, skænderier og pludseligt opstået næseblod.

»Der er mange flere børn, som ikke reagerer så opmærksomt som før. De er ikke motiveret til noget som helst,« siger Mitsuhiro Hiraguri.

Koriyama har fjernet forurenet jord fra offentlige områder, nogle steder mere end én gang, og byrådet arbejder for at få udskiftet alle legeplads-redskaber i de offentlige parker.

På rådhuset mener Toshiaki Yabe også, at forældrenes frygt for stråling kan være ved at fortage sig, da de begynder at høre fra flere, som i stedet er mere bekymrede for, at børnene ikke kommer ud.

De gode råd før en jobsamtale handler ofte om, hvordan du forbereder dig på de spørgsmål, intervieweren stiller, og hvordan du svarer på dem med arbejdsgivers behov in mente.

Men der findes en anden type spørgsmål, som er gode at have i baghånden ved jobsamtalen. Det er dem, du skal stille for at finde ud af, om virksomheden er det rette match for dig – og som samtidig får dit engagement til at stå ud fra mængden.

Holder du øje med dine fremtidige karrieremuligheder? Opret en jobagent på Jobfinder

De ti spørgsmål stammer fra The Guardians karriereguide. De er ikke tænkt som en fast skabelon, men som forslag du kan vælge og vrage mellem, så de passer til den virksomhed, du er til samtale hos.

• »Hvad er de mest – og de mindst – positive aspekter i rollen som (afdelingsleder) hos jer?«
  Illustrerer, at du vil vide noget om de udfordringer, du kommer til at stå med og er klar til at tackle dem.

• »Du nævnte, at der vil være en del kundepræsentationer, opsøgende research (eller lign.). Hvad, synes jeres mest succesfulde folk, er tilfredsstillende ved den del af rollen?«
  Spørgsmålet har to fordele: 1) Det demonstrerer, at du har lyttet efter. 2) Det indikerer, at du finder tilfredsstillelse i at udføre arbejdet med succes.

• »Hvilke muligheder for efteruddannelse tilbyder I?«
  Et klassisk spørgsmål der fremhæver, at du er opsat på at fremme dine færdigheder til gavn for virksomheden.

• »Er der en mulighed for forfremmelse i fremtiden?«
  Endnu en klassiker. Viser din vilje til fremskridt.

• »Kan du fortælle mig, hvordan rollen vedrører den overordnede struktur i virksomheden?«
  Demonstrerer, at du foretrækker teamwork og gerne vil vide, hvordan du kommer til at passe ind, og hvordan dit arbejde bidrager til resten af virksomheden.

• »Hvordan vil du beskrive arbejdskulturen?«
  Signalerer, at du vil yde dit optimale og har behov for et positivt arbejdsmiljø for at gøre det. Indikerer samtidig, at du kan arbejde selvstændigt og ved,hvordan du får det bedste ud af dig selv.

• »Hvordan bliver mine præstationer målt og bedømt?«
  Understreger, at du kender vigtigheden af at levere gode resultater.

• »Hvad bliver de største udfordringer for firmaet i fremtiden? Eller: I har for nylig introduceret et nyt produkt, en ny service eller lign: Hvordan vil dette komme virksomheden til gavn?«
  Viser, at du er interesseret i både jobbet og arbejdsgiveren. Det bliver tydeligt, at du har lavet research hjemmefra og er ivrig for at høre for at høre deres analyse.

• »Må jeg fortælle mere om min interesse i at kommunikere med kunder, udvikle nye produkter, implementere bedre systemer…?«
  En indlysende måde at få tilladelse (og mere tid) til at blæse i sin egen trompet – og det er altså det, en jobsamtale handler om.

• » Er du i tvivl om, hvorvidt jeg egner mig til stillingen?«
  Giver dig mulighed for at fremhæve dine styrker. Viser, at du er åben for kritik og villig til at lære af andres erfaringer. Samtidig giver det dig chance for at rette op, hvis intervieweren har dannet sig nogle ideer om svagheder hos dig og du får mulighed for at slå en sidste slag for dig selv.

En gennemgang af tidligere testresultater foretaget af EU’s fælles forskningscenter (JRC) viser, at et nyt kemikalie, der skal anvendes i klimaanlæg i alle nyere europæiske biler, er ufarligt at bruge.

Tyske bilproducenter har ellers påstået, at det nye kølemiddel er brandfarligt, og har nægtet at fylde det på deres biler.

Den nye rapport er udarbejdet for Europa-Kommissionen og er en gennemgang af en rapport fra det tyske bilsikkerhedsinstitut, Kraftfahrt Bundesamt (KBA), der blev offentliggjort i slutningen af oktober sidste år.

Den tyske rapport konkluderede dengang, at det nye kølemiddel var ganske ufarligt at bruge, og nu har den europæiske gennemgang altså fundet det samme, skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse.

Udarbejdelsen af den nye rapport er sket i samarbejde med alle relevante parter, og den åbne proces har således været et forsøg på at forene stridighederne en gang for alle.

De tyske bilproducenter, primært anført af Daimler AG, mener, at kemikaliet ikke bare er brandfarligt, men tilmed kan udvikle den giftige og ætsende gas hydrogenfluorid. KBA fandt dog, at producenterne havde testet under mere ekstreme forhold, end det er påkrævet i forhold til EU’s sikkerhedslovgivning.

Kølemidlet, der er centrum for uenighederne, går under navnet R1234fy, og det erstatter det tidligere R134a, der blev vurderet som mere end 1.000 gange mere klimaskadeligt end CO2. Af samme årsag blev kølemidlet forbudt med indførelsen af et direktiv i 2007.

Udfasningen af R134a i nye typegodkendte biler blev dog trukket i langdrag, da erstatningen R1234fy kom i så lavt udbud, at det ekstraordinært blev tilladt for bilproducenterne at udskyde overgangen til 1. januar 2013.

En tysk miljøorganisation støttede i januar bilproducenternes påstande, da den antændte en Citröen Picasso med R1234fy som kølemiddel og inden for få sekunder kunne konstatere en livsfarlig koncentration af hydrogenfluorid.

Europa-Kommissionen vil endnu ikke kommentere dette resultat, da de ikke kender detaljerne i forsøget, fremgår det af et FAQ-dokument på kommissionens hjemmeside.

»Hvorfor bruger man ikke altid 8192-bit nøgler til AES og RSA?« cirka sådan lød spørgsmålet for et par dage siden. På overfladen et enkelt spørgsmål det er ligetil at besvare: Det tager for lang tid i forhold til hvad vi tror der er behov for.

Men under overfladen lurer der en række lige så indlysende spørgsmål som for eksempel hvorfor 256-bit er nok til AES, mens en RSA nøgle skal være på mindst 2048 bit eller hvorfor man ikke bare lige kan bruge AES med en 8192-bit nøgle. Det første er stadigvæk forholdsvist enkelt at svare på, mens det sidste kræver en del indsigt i AES-algoritmen, hvis man ikke skal ende med en mere usikker kryptering.

Jeg har interesseret mig en del for kryptografi og tror derfor at jeg har nogenlunde styr på området. Men hvad bør en gennemsnitslig udvikler eller systemadministrator vide om kryptografi? Kan man som administrator nøjes med at have en liste over godkendte konfigurationsparametre liggende og kan man som udvikler nøjes med at vide hvordan man salter og hasher et kodeord?

Hvis man som udvikler har bare det mindste behov for at bruge kryptografi, om det så er kryptering eller håndtering af kodeord, så synes jeg ikke det er godt nok. Selv vil jeg gerne anbefale bogen Cryptography Engineering af Niels Ferguson, Bruce Schneier og Tadayoshi Kohno. Har I andre gode anbefalinger?

Norske Netflix-kunder med internet via Telenor kan se frem til film og tv-serier, der kommer mere direkte fra kilden. Netflix har nemlig indgået en aftale om at leje plads i Telenors datacenter, så den båndbredde-tunge transport af Netflix-trafikken bliver noget kortere.

Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv, og det lyder umiddelbart som en god nyhed – men den bliver mødt af mistænksomhed i lyset af debatten om netneutralitet, skriver Engadget.

Aftalen minder nemlig meget om forløbet, da Netflix i USA indgik et lignende samarbejde med Comcast. Spørgsmålet er, om Netflix’ betaling til Telenor i virkeligheden også handler om, at Netflix fremover bliver garanteret bedre plads i Telenors netværk.

Telenor afviser, at Netflix vil få en bedre behandling end andre indholdsleverandører igennem Telenors kabler, hvilket også ville være et brud på Norges regler om netneutralitet, der ikke tillader den slags forskelsbehandling.

Men ligesom i Comcast-historien kommer aftalen mellem Netflix og Telenor i stand, mens Telenor ligger nederst på listen over, hvor stor en båndbredde Netflix-kunder i Norge kan få. Mens andre internetudbydere i Norge – og i Danmark i øvrigt – generelt har hævet den gennemsnitlige hastighed for en Netflix-strøm, har Telenor hele tiden ligget i bund og blev ved årskiftet 2014 noteret for et solidt fald i hastigheden.

Aftalen mellem Netflix og Telenor er en fortrolig, kommerciel aftale, som ikke vil blive lagt frem, lyder det fra Telenor, da selskabet på Twitter blev spurgt direkte, om aftalen var betaling for at give bedre båndbredde til Netflix.

Sådan har hastigheden hos de forskellige internetudbydere udviklet sig i Norge, set med Netflix-briller:

I Danmark er billedet det samme, hvis ikke værre: