Daily Archives: March 19, 2014

Kristian von Bengtson, der for nylig forlod raketprojektet Copenhagen Suborbitals efter uenigheder med den anden medstifter, Peter Madsen, slutter sig nu til det hollandske Mars One-projekt.

»Jeg har fundet et perfekt projekt, som jeg nu kaster mig over, og jeg glæder mig meget til at komme i gang,« siger Kristian von Bengtson.

Mars One-projektet er en non profit-organisation, der ønsker at etablere en koloni på Mars fra 2024. Kristian von Bengtsons rolle bliver som ‘Outpost and Capsule Project Manager’, oplyser han, men ellers kan han endnu ikke gå i detaljer med sine konkrete opgaver, fordi de endnu ikke er helt på plads.

»Jeg kan ikke sige så meget andet end, at det nok skal blive interessant for Danmark,« lyder det kryptiske svar fra von Bengtson.

Kort efter bruddet med Peter Madsen i februar tog han kontakt til stifteren af Mars One, Bas Lansdorp, som han har arbejdet med hos ESA. Kontakten til Mars One har med andre ord ikke noget direkte med bruddet at gøre, understreger han.

»Det har været en naturlig proces, da Bas og jeg kender hinanden fra år tilbage. Jeg har arbejdet med bemandet rumfart før og under CS-tiden, og det vil jeg også gøre nu i Mars One-projektet,« siger Kristian von Bengtson.

Kritikere vil måske kalde Mars One for om muligt endnu mere urealistisk og useriøst end Copenhagen Suborbitals, blandt andet fordi projektet bliver tv-transmitteret. Men Kristian von Bengtson siger, at han godt kan lide idéen.

»Når det kommer til stykket, skal man finde de rette mennesker, og der tror jeg ikke, der vil være så stor forskel fra et nationalt program. Som med CS handler Mars One om, at alle mennesker har muligheden for at udforske rummet,« siger han.

Det er første gang siden bruddet med makkeren fra Copenhagen Suborbitals, at Kristian von Bengtson giver lyd fra sig. Men han fastholder tavsheden om sin version af bruddet med Peter Madsen. Det sker af hensyn til det videre arbejde med CS, fordi det blot vil mudre billedet endnu mere, lyder forklaringen.

»Det har været fedt at være med til at søsætte CS og skabe en større interesse for rumforskning i Danmark. Det er jeg stolt over at have medvirket til. Med Mars One-projektet kan jeg føre det videre og involvere Danmark i noget, der bliver endnu større,« siger han.

Kristian von Bengtson oplyser, at han og Mars One-projektet i den nærmeste fremtid vil melde nærmere ud om de konkrete planer for hans rolle i projektet.

Elektronikvirksomheder i Nord- og Sønderjylland har så svært ved at skaffe specialister, at det nu får DI ITEK til at råbe vagt i gevær: Hvis ikke danske it-talenter bliver mere mobile, må jyske virksomheder flytte fra regionen for at skaffe medarbejdere. Meldingen kommer fra Christian Graversen, chefkonsulent i Dansk Industris ITEK-sektion.

»Mobiliteten er alt for lav blandt danske it-specialister. Manglen på vilje til at flytte vestover er stærkt bekymrende. Vi risikerer, at elektronikvirksomhederne må flytte deres udviklingsafdelinger f.eks. til udlandet for at skaffe talenter,« siger Christian Graversen.

Søger du nye udfordringer inden for it og softwareudvikling? Se nyeste job på Jobfinder

Han henviser til, at mange af DI ITEK’s medlemsvirksomheder i Jylland allerede nu går på jagt efter medarbejdere uden for landets grænser.

»Det er lettere at hente talenter fra f.eks. Tyskland end at lokke folk fra København,« vurderer Christian Graversen.

Ifølge de nyeste beregninger kommer branchen til at mangle omkring 4.000 specialister inden for de kommende seks år. Og det kommer i særlig grad til at kunne mærkes hos virksomhederne i provinsen, vurderer Christian Graversen.

»Det er tankevækkende, at englændere ikke regner det for noget at skulle køre 1,5 time fra London til Oxford, mens det for mange københavnere betragtes som langt at skulle til Odense,« pointerer Christian Graversen.

Christian Graversen henviser til, at branchens vækstpotentiale i høj grad afhænger af medarbejdernes mobilitet, og henviser til, at 65 procent af elektronikindustriens indtjening kommer fra eksport.

»Hvis danske talenter er forskrækkede over at skulle flytte sig rundt i Danmark, hvordan skal vi så få folk til at rejse uden for landets grænser og sikre dansk indtjening på eksportmarkederne?« spørger Christian Graversen.

En undersøgelse fra brancheorganisationen IT-Branchen viste kort før jul, at hver fjerde it-virksomhed havde en eller flere stillinger, der ikke kunne findes medarbejdere til. Der er i særlig grad efterspørgsel på softwaremedarbejdere og udviklere med speciale i embedded softwaresystemer, ligesom specialister med forretningsmæssig forståelse er en mangelvare, oplyser DI ITEK.

Som tidligere nævnt her på Version2, så har Telenor den højeste testscore i en undersøgelse fra Teknologisk Institut, som teleoperatøren selv har bestilt og betalt.

Resultatet har øjensynligt gjort Telenor så ekstatisk, at teleoperatøren fra torsdag den 20. marts vil dele ud af simkort med et dataabonnement til tablet-pc’er. Ifølge en pressemeddelelse sker det, fordi Telenor vil ‘dele den gode netværksoplevelse.’

Der er 200 megabyte per måned indeholdt i abonnementet, som også er til personer, der ikke er kunder hos Telenor i forvejen.

»Vi er så overbeviste om kvaliteten af vores netværk, at vi gerne vil invitere alle til selv at opleve det. Med data-abonnementet tilbyder vi både kunder og ikke-kunder muligheden for at sætte deres tablets fri ved at give dem adgang til det mobile internet overalt,« siger Marek Slacik, adm. direktør i Telenor Danmark ifølge pressemeddelelsen.

For at få abonnementet er det dog nødvendigt at aflevere sine betalingskortoplysninger i forbindelse med registreringen. Ifølge pressemeddelelsen er det indrettet sådan, så ‘der ønsker det, kan tilkøbe ekstra data, når de har brugt de 200 MB/måned.’

Hvis brugeren når grænsen på 200 megabyte, bliver man omdirigeret til en hjemmeside og får valget mellem at købe supplerende 200 megabyte til 19 kr. eller fortsætte med at bruge netværket på 64 kbit/sek, hvilket Telenor beskriver som ‘meget langsomt.’

Registreringen kan se i en Telenor-butik, på telenor.dk eller ved at kontakte operatørens kundeservice.

Den nye telepakke fra EU er på skinner, efter en afstemning i Europa-Parlamentets industriudvalg tirsdag, hvor mange måneders forhandlinger blev afsluttet med et flertal for en hel bunke nye regler for telebranchen i EU.

14 ud af 21 tilstedeværende medlemmer af udvalget stemte for, men blandt dem var ikke Amelia Andersdotter, svensk politiker fra Piratpartiet og medlem af gruppen De Grønne i Europa-Parlamentet, som også huser Margrethe Auken fra SF.

For mens kommissær Neelie Kroes og Venstres Jens Rohde, der har været fanebærer for et forslag om at afskaffe roaming, ser pakken som en sejr for især forbrugerne, er Piratpartiet omvendt meget kritisk.

Læs også EU siger ja til at afskaffe roaming – Piratpartiet protesterer

»Jens Rohde og Neelie Kroes sælger ud af fremtidens digitale økonomi, og de står offentligt og fortæller, hvordan de vil spytte på den. De udretter store skader lang tid frem for hele konkurrencen på alle lag af telemarkedet. Det er virkelig uansvarligt,« siger Amelia Andersdotter til Version2.

Med forslaget følger både en afskaffelse af særlige roaming-priser for at bruge tale, sms eller data i andre EU-lande, gældende fra december 2015 om alt går vel, samt EU’s første regelsæt om netneutralitet. Her er man endt med et slags kompromis, hvor et forbud mod at spærre eller nedprioritere tjenester i nettrafikken skal beskytte forbrugerne mod teleselskaberne som ’gate-keepere’ på internettet. Men samtidigt har får teleselskaberne lov til at kræve særskilt betaling for ’specialiserede tjenester’, og her er reglerne ikke specielt entydige.

»Det er et hul i forslaget, for teleselskaber kan selv bestemme, hvad der er ’specialiserede tjenester’. Og teleselskaberne vil gerne have flere tjenester og services selv. Hele ideen er, at man i fremtiden binder innovation og tjenester til teleselskaberne, og det har man prøvet før, for eksempel med Minitel,« siger Amelia Andersdotter, med henvisning til en fransk forløber for det åbne internet, hvor ét teleselskab styrede, hvad man kunne få af tjenester på Minitel-portalen.

Reglerne om netneutralitet skal ifølge Piratpartiet være helt klare og forbyde teleselskaberne at behandle nogen form for trafik bedre end andet.

»På den måde holder du konkurrencen på applikationslaget åbent for alle og sikrer innovation og en åben bruger-interaktion, som ikke er kontrolleret af nogen længere oppe upstream i IP-stakken,« siger Amelia Andersdotter.

Ifølge Piratpartiet er roaming-aftalen en slags røgslør, der skal bruges til at dække over de ubehagelige dele af telepakken. Men det er gået alt for stærkt, fordi folk som Jens Rohde og Neelie Kroes ville have en populær udmelding klar inden valget til maj, mener den svenske pirat-politiker.

»Hr. Rohde vil have medierne til at skrive, at han afskaffede roaming, men ved at melde ud på forhånd på sådan en uforsigtig måde, forstyrrer han hele telemarkedet. Han ofrer en masse dynamik på det europæiske telemarked for at kunne sende en god pressemeddelelse ud. Det er ren populisme,« mener Amelia Andersdotter.

De store selskaber skruer bare prisen op

Faktisk er Piratpartiet helt imod, at man afskaffer roaming på den måde, fordi det påvirker de mindre teleselskaber mere end de store.

»De store teleselskaber er grundlæggende ligeglade med det, altså alle de tidligere nationale monopoler, for det betyder ikke så meget for dem. De kan altid hæve priserne for de andre aktører, dem uden eget netværk. Og når du fjerner roaming for forbrugerne, men ikke i en gros-handlen mellem selskaberne, vil du få færre teleselskaber på markedet. Det ved Jens Rohde godt. Hvis han havde været bare en lille smule intelligent, ville han vide, at spørgsmålet har været oppe før. Roaming er ikke et nyt emne i Europa-Parlamentet,« siger Amelia Andersdotter.

Jens Rohde har omvendt kaldt Piratpartiets enlige politiker i Europa-Parlamentet for ’uden for pædagogisk rækkevidde’ og ude af stand til at lave politik, hvor man må indgå kompromiser.

Den kritik afviser hun og siger, at Jens Rohde har været helt ensporet og kun gået op i at få roaming-aftalen igennem, uden at se på helheden.

»Jeg har forsøgt en dialog med Hr. Rohde i seks måneder, og det eneste han har kunnet sige var ’roaming skal afskaffes i 2015’,« skyder Amelia Andersdotter tilbage mod den danske Venstre-mand.

Giv tid og undersøg til bunds

Kunne Piratpartiet og De Grønne bestemme, skruede man tempoet ned og undersøgte til bunds, hvilke konsekvenser de forskellige lovændringer har for telemarkedet.

»Roaming-regulering skulle være undersøgt nærmere frem til 2016. Vi har desperat brug for at se nærmere på wholesale-roaming (betaling teleselskaberne imellem, red.) og termination rates. Måske skulle vi også se på funktionel separation, så man adskiller services fra selve netværket, altså at ét firma ejer mobilmasterne, og et andet firma sælger tjenester til dem. Det ville gøre en stor forskel for konkurrencen på markedet. I stedet går man efter de populære pressemeldinger,« siger Amelia Andersdotter.

Faktisk er der så mange problemer, der skal løses, at al snakken om roaming tager fokus fra en samlet helhedsplan, der kan sikre konkurrencen på markedet, mener hun.

»Der er rigtig meget, der skal gøres – og roaming er ikke blandt det, man skal prioritere. Det er et vildspor,« siger Amelia Andersdotter.

Ingen samlet strategi

I stedet har man med den store og komplekse lovpakke skudt i mange forskellige retninger, uden nogen samlet strategi, mener hun. Og de store borgerlige partier har slet ikke levet op til deres ansvar, lyder vurderingen.

»Det her forslag river alt det ned, der er besluttet på teleområdet de sidste fire år. Der er noget fundamental galt i Europa-Parlamentet, når det er Piratpartiet, som siger: ’hør her, vi skal passe på med for store ændringer, vi bør undersøge det nærmere’. Det burde være den konservative gruppe, der sagde det, men de har været fuldt ud tilfredse med at lytte til store koncerners ønsker, og den liberale gruppe burde kæmpe for bedre konkurrence, men de har været villige til at gøre det samme som de konservative. Hvad er der dog galt med de liberale og de konservative?« siger Amelia Andersdotter indigneret.

Ifølge hendes vurdering læner de store partier på midten og til højre i Europa-Parlamentet sig alt for meget op ad, hvad store teleselskaber og tidligere monopoler som Deutsche Telekom og spanske Telefonica mener.

»De har mange penge og lobbyister. De fleste MEP’er har ingen anelse om, hvad det handler om, og så følger de bare lobbyisterne,« siger Amelia Andersdotter.

Et spørgsmål om gæld og banker

Samtidigt fortæller hun, at EU-Kommissionen også ønsker at konsolidere telemarkedet, fordi mange selskaber har en stor gæld.

»På grund af deres enorme bankgæld bliver de nødt til at blive større. Så i praksis bruger Kommissionen den her teleregulering som en gældsregulering, efter ønske fra bankerne,« siger hun.

Og når store teleselskaber med EU’s hjælp bliver mere dominerende, vil det gå ud over konkurrencen.

»Hele telepakken har meget store og dybe konsekvenser for det europæiske telemarked. Ikke bare for forbrugernes regninger, men også hvor mange teleselskaber, vi vil ende med at have i Europa. Og hvordan vi får investeret mere i nye netværk og hvordan vi har fastnet-forbindelser. Hvis du koncentrerer det hele, vil du ikke have sammen dynamik på markedet. Spørgsmålet er, om man i fremtiden også kan få internet fra et mindre firma,« siger hun.

Det er en slags studehandel, hvor roaming-aftalen skal dække over, at de store teleselskaber får lov at bestemme en masse, mener Amelia Andersdotter.

»I praksis er det en aftale, hvor nogle teleselskaber får lov at beholde deres kobbernetværk, som de har håndteret forkert i 20 år, mod at vi så afskaffer roaming. Jeg ville foretrække at man gennemtænkte det her.«

Da Europa-Parlamentets industriudvalg den 24. februar skulle have stemt en ny telepakke igennem, stak gruppen De Grønne, som rummer blandt andet SF fra Danmark og Piratpartiet fra Sverige, en kæp i hjulpet og aflyste afstemningen på en teknikalitet.

Nu er afstemningen så blevet gennemført, med et flertal fra de store grupper i Europa-Parlamentet, og dermed er roaming på vej til at blive afskaffet, efter planen i december 2015. Det skriver Neelie Kroes, kommissær for digitale anliggende i EU, begejstret i en pressemeddelelse.

Men begejstringen er meget lille hos De Grønne, og især hos Piratpartiets repræsentant Amelia Andersdotter, der har arbejdet med telepakken.

»I praksis er det her en aftale, hvor man giver de store teleselskaber, der tidligere havde monopol, lov til fortsat at have deres kobbernet, som de i tyve år har misbrugt, mod at man afskaffer roaming. Jeg ville foretrække, at man gennemtænkte det her, i stedet for at man går efter at få en populær pressemeddelelse ud før valget i maj,« siger hun til Version2.

Telepakken rummer en hel stribe forskellige reguleringer og regler og dækker vidt forskellige dele af teleindustrien. Med i pakken er også nye regler om netneutralitet, som ikke tidligere har været beskyttet i EU.

Men resultatet er et knæfald for de store teleselskaber, mener Piratpartiet, som får lov at indrette såkaldte ’specialized services’, altså tage ekstra betaling for at sikre en god båndbredde til specifikke tjenester.

Den positive udlægning af de kommende regler er, at der nu kommer et forbud mod, at teleselskaberne blokerer eller nedprioriterer trafik fra tjenester, der konkurrerer med deres egne. Jens Rohde, Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, har tidligere forklaret til Version2, hvordan undtagelsen om specialiserede services for eksempel kan bruges af hospitaler, hvis de skal være helt sikre på at kunne få en video-transmission af en operation igennem.

Men reglerne er ikke ret klare, og derfor frygter modstanderne af aftalen, at teleselskaberne breder konceptet ud til almindelige forbrugere, som i værste fald måske kun kan få rimelig hastighed på video-streaming, hvis de betaler ekstra.

»Det er teleselskaberne, der kommer til at bestemme, hvad der er ’specialiserede services’. Det er et smuthul i aftalen, fordi teleselskaberne ønsker at gå ind og selv levere flere services,« siger Amelia Andersdotter.

Nu opfordrer Piratpartiet og De Grønne derfor medlemmerne af Europa-Parlamentet til at stemme imod forslaget, uanset hvad deres politiske grupper har besluttet på forhånd, når telepakken skal til afstemning blandt samtlige medlemmer i april.

Ligesom i Folketinget i Danmark bliver politik nemlig forhandlet og klappet af i udvalgene, mens afstemningerne i parlamentssalen plejer at være givet på forhånd.

Generelt har politikerne på midten og til højre i Europa-Parlamentet i al for høj grad lyttet til de store teleselskaber, mens konkurrencen fra mindre selskaber får dårligere vilkår fremover, mener Piratpartiet.

»Vi tror på, at konkurrence er godt på markedet. Hvis det hele bliver konsolideret og koncentreret til de store selskaber, vil du ikke have samme dynamik og innovation. Der er noget fundamentalt galt i Europa-Parlamentet, når det er Piratpartiet, der siger ’hør her, vi skal passe på med for store ændringer, vi bør undersøge det nærmere’. Det burde være den konservative gruppe, og den liberale gruppe burde kæmpe for bedre konkurrence, men de ville hellere lytte til de store koncerner i telebranchen,« siger Amelia Andersdotter.

Læs hele interviewet med Amelia Andersdotter

Telenor har bestilt Teknologisk Institut til at undersøge det, Telenor har defineret som brugeroplevelsen, på det danske mobilnet hos de fire store operatører, TDC, 3, Telenor og Telia. Og ifølge testresultatet så er det Telenor, der har den højeste score på det, der kaldes en ‘fejlfri brugeroplevelse.’

‘Fejlfri brugeroplevelse’ har Telenor defineret som:

• 30 sek. fejlfri mobiltelefonsamtale
• 5 MB download inden for 30 sek.
• 5 MB upload inden for 60 sek.
• 60 sek. Youtube-video uden buffering-ventetid

Selve målemetoden har Teknologisk Institut stået for.

Målt på disse parametre har Telenor en testscore på 76 %, TDC 50 %, 3 har 52 %, mens Telia scorer 71 %. Det kan måske virke lidt overraskende, at Telia ligger under Telenor i testscore, eftersom de to virksomheder deler netværk. Adm. direktør Marek Slacik fortalte på et netop overstået pressemøde, at virksomhederne ikke deler det bagvedliggende core-netværk, og at det eventuelt kan forklare forskellen.

Testen er foretaget på 500 målesteder fordelt i kvadrater på 10×10 km rundt om i landet, hvor de fire teleoperatørers net er blevet testet. Tætheden af målingerne er fordoblet i de større byer, da større bygninger kan påvirke dækningen lokalt, fremgår det af rapporten fra Teknologisk Institut.

Desuden er testen foretaget med den populære iPhone 5S. Ud over at være populær gjorde den sig også bemærket i en test af antennerne i mobiltelefoner, som Aalborg Universitet stod for i december på vegne af Erhvervsstyrelsen. Her klarede smartphonen sig dårligt i flere frekvensbånd med undtagelse af UMTS900, hvor det var den telefon, der klarede sig bedst.

Læs også: Professor bag antennetest: Derfor vurderer vi telefonerne ved 2G

Netværksdirektør i Telenor Richard Stigaard mener, at det er fair at bruge iPhone 5S som benchmark-telefon i en måling af ikke bare Telenors net, men også konkurrenternes. Han medgiver dog, at en anden testtelefon kunne have givet et andet resultat. Men det er også et spørgsmål om kunderelevans, påpeger netværksdirektøren.

»Vi prøver at gøre testen så kunderelevant som muligt, og derfor er det også vigtigt at måle ud fra de telefoner, der er derude. Vi kunne godt have valgt en Doro-telefon (som vandt antennetesten på GSM900, red.), så havde nogle andre netværk ligget højere, og vi havde nok også ligget højere selv så. Og måske havde differencen været mindre. Men omvendt, der er kun nogle få tusinde telefoner derude, så det er ikke relevant.«

Men er det ikke lidt den omvendte verden at definere kvaliteten af netværket ud fra telefoner, som måske har en dårlig antenne?

»Vi kan blive helt enige om, at det er telefonerne, der er problemet i det her spil. Men sådan ser kunder ikke på det,« siger Richard Stigaard.

Lige nu foregår der en diskussion i EU-regi om at tilvejebringe informationer om antennekvaliteten, så forbrugerne også kan forholde sig til den, når de køber telefon. Og Richard Stigaard medgiver, at det er en væsentlig opgave at forklare kunderne, at antennen også betyder meget i forhold til brugeroplevelsen.

»Jeg plejer at sige, når man snakker om kundeoplevelsen: Man skal kigge på kundens behov, man skal kigge på, hvad dækningen er der, hvor han bevæger sig, og kigge på kundens telefon. Det er det, der bestemmer, hvad kunden får af oplevelse. Bor du ude i skoven, er det ikke sikkert, en iPhone er den bedste telefon at give kunden,« siger han.

Efter at have været ude på det amerikanske marked siden juli 2013, er Googles Chromecast nu officielt kommet til Danmark, sammen med resten af Googles Play-butik. Det skriver Google i en pressemeddelelse.

Chromecast er en HDMI-dongle, som blandt andet gør det muligt at streame indhold fra din smartphone, tablet eller computer til dit fjernsyn. Donglen selv understøtter også flere indholdstjenester som YouTube og Netflix, der kan styres fra brugerens smartdevice, hvad end det er Android eller iOS. Dermed bliver indhold fra disse tjenester streamet direkte til Chromecast-donglen, mens din telefon eller tablet kan bruges som fjernbetjening.

Desuden gør Chromecast det muligt for brugerne at streame indholdet i computerens Chrome-browser direkte til tv-skærmen. Det sker dog typisk med lidt forsinkelse, så det er ikke oplagt at vise video på fjernsynet på den måde.

»Med Chromecast er det nemmere end nogensinde at streame sine foretrukne online film, tv-programmer og andet til tv-skærmen,« udtaler Mario Queiroz, der er chef for Product Management hos Google.

»Det skal være nemt for folk at se det indhold, de ønsker, uanset hvor de er, og vi er glade for at dele Chromecasts enkelhed med den brede befolkning,« udtaler han.

Chromecast har en vejledende pris på 270 kroner.

Udover Chromecasts bliver det også muligt for danskere at købe Googles Nexus-produkter direkte, uden at skulle handle i for eksempel England. I øjeblikket er det LG-telefonen Nexus 5 og den lille tablet Nexus 7, der er på hylderne i Googles Play-butik. Priserne starter ved 2.599 kroner for telefonen og 1.999 kroner for tabletten.

Google melder sig nu for alvor ind i kampen på markedet for kropsnære enheder, som er blevet døbt ‘wearables.’ Sideløbende med Google Glass-projektet har virksomheden netop lanceret en dedikeret wearable-platform kaldet Android Wear. En platform, der i første omgang fokuserer på at hjælpe hardwareproducenter med at lave smartwatch-produkter. Det skriver Techcrunch.

Platformen er et selvstændigt styresystem, men er beregnet til at fungere sammen med en Android-telefon – på samme måde som Google Glass.

Platformen trækker stærkt på Googles notifikationssystem samt de velkendte Google Now-funktionaliteter, der baseret på brugernes vaner forsøger at gætte sig til, hvilke informationer brugeren har mest brug for at få præsenteret i en given situation.

Desuden har Google valgt at gøre stemmestyring til en væsentlig del af platformen. Uret vækkes ved at sige “OK Google”, hvorefter brugeren blandt andet kan stille spørgsmål, sende tekstbeskeder eller indstille en alarm.

Android Wear gør det potentielt også muligt for producenterne at indhente informationer fra fitness-apps på den tilknyttede Android-telefon og præsentere brugeren for real time-data som hastighed, distance, og hvor langt brugeren er nået i dagens konditionsmål.

Urene kommer

Google giver udviklerne mulighed for at vælge mellem to forskellige urskiver – firkantet og rund. Og LG og Motorola vil til sommer stå klar med hver sit ur i hver sin formfaktor.

LG kalder deres smartwatch for G Watch og vil ifølge firmaet selv blive det første produkt på den nye platform. Ud over at firmaet har designet uret efter den firkantede designmodel, er det stadig småt med detaljerne omkring uret. Men LG slår sig dog på, at uret vil gøre brug af platformens stemmekontrol.

Android Wear-platformen giver producenterne mulighed for at lave ure med enten en firkantet eller rund urskive. Og hvor LG har valgt den firkantede løsning, har Motorola meldt sig på banen med den runde urskive.

Motorola har med uret Moto 360 valgt at sigte mod de brugere, som holder af det klassiske og mere modeorinterede urdesign. Og med den runde urskive og læderrem ligner uret da også til forveksling et almindeligt ur.

Moto 360 vil blive lanceret til sommer, men i første omgang kun på det amerikanske marked.

Jeg har ikke specifik viden om at der idag foregår dataopsamling på DIX, men det er nok en sund antagelse at tro det. Vi ved at der foregår dataopsamling via GovCERT mange andre steder på offentlige myndigheders netværk.

Dagens nyhed idag er at NSA surveillance program reaches ‘into the past’ to retrieve, replay phone calls så hvad er nu det?! Jeg kender ikke omfanget af data der opsamles, men det sætter nogle tanker igang.

Lad os antage at vi vil opsnappe al datatrafikken i et bestemt område, vil det være muligt?
For at gøre det let så lad os tage et konkret eksempel DIX.dk hvad skal der til for at opsamle alt og gemme det?

Danish Internet Exchange Point – som til trods for navnet ikke indeholder al dansk trafik, men de har dog offentligt tilgængelig statistik. Hvis vi ser på grafen ligger trafikken omkring maximum på 40Gbit og vi skal have lidt luft så vores opsamling skal ihvertfald håndtere op til peaks med 50Gbit indgående trafik nu, og mere i fremtiden. Jeg kender ikke gennemsnit, men vi sigter mod 50Gbit average så der er luft til at tage trafik udenom internet exchange, fra “frivillige” leverandører.

Så hvad skal vi bruge? Vi skal bruge noget hardware til opsamlingen, software til at opsamle og gemme data, samt analyseprogrammer til at finde det interessante. Jeg har en forkærlighed for open source og kender nogle bestemte produkter – så den viden vil jeg bruge som udgangspunkt.

Valg af værktøjer

Jeg forestille mig således at vi skal bruge standard servere med standard netkort til opsamling. Til softwaren kender jeg til et godt produkt Moloch til opsamling og Suricata til “analyse”

Moloch is a open source large scale IPv4 full PCAP capturing, indexing and database system.

Suricata is a high performance Network IDS, IPS and Network Security Monitoring engine

Estimering af setup

Vi er så heldige at til det software som jeg har valgt Moloch er der et eksempel på deres README. Så hvis man skal opsnappe fra 8 stk gigabit interfaces med gennemsnitlig 5Gbit med 7 dage tilbage, så skal man ca. bruge:

• 8 servere til opsamling af data og opbevaring, med 48Gb memory og 40TB disk

• 10 servere til elasticsearch indexering med 64Gb memory og 2TB disk, efter formlen (1/4 * Number_Highly_Utilized_Interfaces * Number_of_Days_of_History)

Hvis vi så laver lidt løs hovedregning skal vi altså bruge et setup der er 10 gange kraftigere til opsamlingen, og kan gemme 30 dage, dvs storage skal mindst være en faktor 4,3 gange mere. Jeg vil også antage at vi bruger 10Gbit netkort og vi kan holde det samlede antal relativt lavt, måske omkring 10x10Gbit interfaces – vi håber at kunne få nogle ISP’er med på at vi sniffer lidt andet trafik hos dem samtidig :-).

Så et gæt er at vi skal bruge, omkring:

• 10 kraftige 2U servere a 40kkr med hver dual-10Gbit Intel netkort til ca. 2kkr. Baseret på SPT princippet (slag på tasken) og dagens tilbud fra Dell.dk på R720 med Intel Xeon processor E5-2600 serien (Der er visse fordele ved E5 og 2600 serien! Søg på dem og check Jesper Brouers Linux præsentationer). Måske flere hvis vi finder flere opsamlingspunkter.

• 40 servere 1U a 15kkr til elasticsearch, formlen siger (1/4*10 interfaces * 30dg) = 60 men vi er lidt nærrige og kan godt vente lidt på at indexering indhenter opsamlingen.

• Storage skal vi nok prøve at udregne ligesom i eksemplet, de havde gennemsnit 5Gbit/sec * 7 dage = 5120Mbit/s * 60s * 60 * 24 * 7dg = 387.072.000Mb = 400TB = ~40TB/server * 10servere

Så opsamling med gennemsnit 50Gbit er ca. 400TB pr server og 30 dage (30/7=4,3) vil være ca. 1.720TB – PER server. Så vi snakker nok en større storageløsning for at opsamle og gemme det hele. Jeg tror ikke vi skal købe det som Amazon S3 storage, men det bliver nok også svært at bygge det helt fra bunden selv. Jeg fik lidt hjælp fra BSD-DK på IRC og der kom tal på 288TB på 4U inkl server så hvis vi flotter os lidt kan vi have en server+1.800TB på 24U og med et skohorn 2 servere og storage pr rack. Jeg tror også vi er nødt til at putte lidt ekstra servere til management, sikker adgang, logning og monitorering mv. Så vi taler om
en rack space udregningen, som er helt uden garantier og med meget løse antagelser:

• 5x48U racks med 10 servere og storage til opsamling og opbevaring

• 1 rack med 40x1U og det løse til management og routing/adgang.

Det vil godt nok være en stor udskrivning til at starte med, men så vil man kunne søge efter sessions og downloade eksempelvis en komplet TCP session, under forudsætning af at routing er nogenlunde symmetrisk. Suricata vil ligeledes kunne matche eksempelvis filnavne og uddrage data automatisk – specielt Suricata har nogle stærke funktioner lavet til malware detektion og data exfiltration.

Konklusion

Ovenstående er med et væld af antagelser og usikkerhed omkring hvor meget storage man skal bruge, men jeg mener bestemt det er et nyttigt tanke eksperiment.

Vi kan formentlig konkludere:

• Det vil være muligt at lave en mindre installation (6 racks er relativt småt i min verden)
• Man vil kunne opsamle 5Gbit,10Gbit op til måske 50Gbit fordelt på et mindre antal servere og vil kunne indeksere det i big data stil med tilgængelige programmer
• Omkostningen for at komme igang vil være lille, men en fuld løsning er relativt omkostningstung – specielt antal dage har indflydelse på prisen
• Programmerne virker. Jeg har selv Suricata kørende på en delmængde af vores traffik og Moloch er testet i LAB, men bliver nok på en delmængde med fulde pakker indgående og måske ~200byte af udgående pakker.

Hvad synes I forøvrigt? Er det den rigtige vej at gå, wholesale opsamling og sjælden brug af data?

The1 på IRC gav også følgende link som eksempel på opbygning af store cold storage systemer, hvor data sjældent læses – hvilket formentlig matcher vores use-case nogenlunde:
http://www.opencompute.org/assets/download/Open-Compute-Project-Cold-Sto…

Et lovforslag, der er fremsat af økonomi- og indenrigsminister Magrethe Vestager, skal digitalisere de vælgererklæringer, der afgives som støtte til partier, der ønsker at stille op til folketinget. Det skal gøre optællingsproceduren lettere, men det er i strid med persondataloven. Den forbyder nemlig, at det offentlige har edb-registre om borgeres politiske sympatier, hvis disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige.

Derfor har ministeren anbefalet, at man i dette tilfælde fraviger persondataloven, og det får nu rådet Rådet for Digital Sikkerhed til at kritisere forslaget og oplyse, at man sagtens kan lave en løsning, der ikke registrerer hvilken borger, der har afleveret hvilken vælgererklæring.

»Rådet finder det oplagt at anvende privatlivs-sikrende teknologier, når der sker registrering vedrørende vælgernes politiske forhold. Det vil have væsentlig betydning for borgernes tryghed og tillid til det offentlige. Elektronisk indhentning af vælgererklæringer er et oplagt eksempel på et nyt offentligt it-system, hvor Danmark med fordel helt fra start kan indbygge privatlivsbeskyttelse,« udtaler Birgitte Kofod Olsen, der er formand for Rådet for Digital Sikkerhed.

Mere konkret anbefaler rådet, at man eksempelvis benytter privacy Attribute Based Credentials, der anonymiserer digitale signaturer – på den måde, pointerer rådet, ville borgeren kunne logge på med NemID og generere en digital token, med hvilken vedkommende kunne afgive sin vælgererklæring – helt anonymt.

I et ministersvar understreger Magrethe Vestager dog, at man har taget højde for problematikken ved at begrænse ministeriets adgang til de relevante data.

»Frem til anmeldelsen af et parti vil afgivne vælgererklæringer således blive lagret i det digitale system på en sådan måde, at ministeriet ikke kan få adgang til oplysninger om, hvilket parti den enkelte vælgererklæring er afgivet til støtte for. Ministeriet vil således først få adgang til selve indholdet af de afgivne vælgererklæringer, hvis partiet anmelder sig over for ministeriet med henblik på at blive opstillingsberettiget til Folketinget eller Europa-Parlamentet,« lyder svaret fra Magrethe Vestager.

Dermed fastholder Magrethe Vestager altså, at det er nødvendigt at fravige persondataloven for at lave en effektiv digitalisering af vælgererklæringer.