Daily Archives: March 19, 2014

I løbet af det seneste år er størrelsen på en gennemsnitligt mobilside vokset med 24 procent. Det viser en opgørelse, som analysevirksomheden Digicure har lavet på baggrund af data fra http archive.

Den gennemsnitlige mobilside fylder altså nu 873 kilobyte, hvor tallet for et år siden var 702 kilobyte. Ifølge Jesper Helbrandt, der er direktør i Digicure, skyldes det blandt andet stigende brug af visuelle elementer og billeder – og det gør siderne langsommere.

»Mobile sites bruger blandt andet flere billeder end tidligere. Det gør siderne tungere og dermed langsommere, og det er problematisk,« udtaler han og henviser til, at det tager ti gange så lang tid at transportere data pr forespørgsel på en 3G-forbindelse som det gør på en fastnet ditto.

Derfor tilråder Jesper Helbrandt, at man bestræber sig på at gøre sit mobilsite så småt som muligt – eksempelvis ved at helt basalt at minimere mængden af indhold, ligesom han også påpeger, at man bør samle javascripts i så få filer som muligt, da det er noget af det, der fylder mest på mobilsider.

John G. Petersen, der er direktør hos meremobil.dk, støtter op om opfordringen til at gøre mobilsiderne mindre.

»Lang ventetid er lig med en dårligere brugeroplevelse. Af hensyn til brugerne bør virksomheder derfor gøre deres mobile sites så små som muligt,« udtaler siger John G. Petersen.

Hårdt plagede S-togspendlere og Banedanmarks teknikere kan drage et lettelsens suk i dag. Efter udskiftninger af en del af hardwaren i den ene af de servere, som Banedanmark overvåger og styrer S-togsnettet med, klarede fjernbetjeningssystemet sig nemlig gennem morgentrafikken uden at blive ramt af de udfald, som har lammet S-togsnettet flere gange de seneste to måneder.

»Morgenen er gået helt fint,« fortæller sektionsleder Claus B. Christiansen, da Ingeniøren besøger Banedanmarks drifts- og informationscenter S-tog på Kalvebod Brygge.

Centret er bemandet af medarbejdere fra Banedanmark og DSB, som sammen har ansvaret for at holde S-togssystemet i gang.

Få nyhederne direkte i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Rummet er domineret af en stor kurvet skærmvæg, hvor samtlige 170 km S-togslinjer er vist. Foran væggen er der fem skriveborde fyldt med skærme, hvor fem trafikledere holder øje med hver deres del af strækningen. Skærmen viser status på sporskifter og togenes placeringer.

Stemningen i lokalet er afslappet. Slet ikke som i morgentimerne torsdag og fredag i sidste uge, hvor alle togplaceringer og sporskifter begyndte at blinke blåt.

»Det betød, at vi ikke får informationer ind fra systemet, så vi var nødt til at stoppe alle togene.«

For at genoprette driften måtte trafiklederne styrte ind i et tilstødende rum, hvor et backupbetjeningsanlæg har samlet støv, siden Banedanmark installerede det nuværende fjernbetjeningsanlæg i 2006-2007.

»Vi brugte det egentlig kun, når softwaren skulle opdateres. Men heldigvis sagde vi ja, da Siemens spurgte, om vi ville have det stående som et backupanlæg. Det har vi haft god brug for nu,« siger Claus B. Christiansen.

Siden 13. februar har der været fem længerevarende udfald og omkring ti mindre udfald af op til 30 sekunders varighed, som ikke har påvirket trafikken.

»Men der har ikke været et mønster i udfaldene, hverken med hensyn til tidspunkterne, de skete, eller belastningen på serverne.«

Derfor var det først torsdag og fredag, at Banedanmarks og Siemens’ teknikere for alvor indledte jagten på udfaldenes årsag. Foreløbig tyder det på, at hardwaren i den ene server havde en defekt, og loggen tyder på, at den fejlramte server ikke var i stand til at overføre opgaver til den anden server, når den blev overbelastet. I stedet blev svartiderne bare længere og længere.

Teknikere fra Siemens vil overvåge fjernbetjeningssystemet ugen ud. Derefter kan der komme et opgør om, hvem der skal betale for udfaldene. Banedanmarks kontrakt med Siemens indeholder et krav om oppetid, men Banedanmarks chef for teknisk drift, Søren Boysen, vil ikke gå ind i den diskussion nu.

»Vi koncentrerer os om at finde fejlen. Derudover har vi ingen kommentarer,« siger han.

Se Ingeniørens fokusside om nye signaler til den danske jernbane

Den hollandske bank ING har sat et projekt om målrettede reklamer i bero efter en storm af protester fra bankens kunder og forbrugerorganisationen Consumerbond.

ING havde ellers planlagt et projekt, der skulle stille lade virksomheder levere målrettede reklamer til bankens kunder på baggrund af oplysninger fra bank-historik.

Projektet blev annonceret i sidste uge, men ifølge Zdnet udløste det altså massive protester, og Consumentenbond erklærede, at loven ikke tillad banken at sælge kundeinformationer videre.

Det har fået ING til at sætte projektet på standby og sende et åbent brev til sine kunder, hvori man forsikrer, at projektet ikke bliver genoplivet i den nærmeste fremtid.

»Vi har ikke været klare nok omkring det følsomme emne, som forbrugerdata er. Det har udløst en lavine af bekymret respons fra vores kunder, og det understreger, at der er mange spørgsmål og bekymringer omkring beskyttelse af forbrugerdata. Det undskylder jeg oprigtigt for,« skriver bankens bestyrelsesformand Nick Jue.

Forbrugerorganisationen Consumerbond er begejstret for beslutningen, som man kalder en sejr for privatlivet.

»Det er rigtig gode nyheder, at ING indtil videre afstår fra at sælge kundeinformationer til tredjeparts-virksomheder. Projektets konsekvenser er ikke tænkt igennem, og det er dårligt for tillidsforholdet mellem forbrugere og banker – hvor der i forvejen er rigelig plads til forbedring«, lyder det fra Consumerbonds direktør Bart Combée.

I sidste uge blev en stor fil med transaktionsoversigter fra den konkursramte bitcoin-børs Mt.Gox lækket på nettet. Lækket stammede fra hackere, der var brudt ind i en blog tilhørende Mark Karpeles, der er CEO i Mt. Gox, og skulle give indsigt i, hvor mange bitcoins børsen egentlig ligger inde med.

Men selvom man er nysgerrig, er det er en rigtigt dårlig ide at downloade den, lyder det fra sikkerheds eksperter fra Kaspersky Lab, der har analyseret filen. Ifølge Itworld har de konkluderet, at der var malware designet til bitcoin-tyveri blandt de legitime Mt.Gox dokumenter og data.

Filerne var camoufleret som Windows og Mac-versioner af en backoffice-applikation, der skulle bruges til at få adgang til børsens transaktionsdatabase. Men i virkeligheden var der altså tale om software, der er designet til at finde og stjæler filer fra bitcoin-wallets på den inficerede computer.

Når softwaren kører vises der noget, der ligner en helt legitim Mt. Gox applikation, men i baggrunden leder programmet efter bitcoin.conf og wallet.dat-filer på den pågældende computer.

»Det ser ud til at formålet med lækket i virkeligheden var at udnytte folks store interesse i Mt. Gox og inficere computere med bitcoin-stjælende malware,« udtaler Sergey Lozhkin fra Kaspersky Lab.

Mt. Gox gik i betalingsstandsning i begyndelsen af februar og har angiveligt mistet Bitcoins til en værdi af 2,5 milliarder kroner som følge af hackerangreb. Børsen er siden blevet stævnet fra flere sider.

Facebook er nu næsten ligeså gode som mennesker til at verificere, at den samme person figurerer på to forskellige billeder. Det skriver The MIT Technology Review.

Facebook har udarbejdet en ny software, der går under navnet Deepface, og hvis man spørger den, om det er den samme person, der motivet på forskellige billeder, så rammer Deepface rigtigt i 97,25 procent af tilfældene. Ved en tilsvarende opgave rammer mennesker rigtigt i 97,53 procent af tilfældene.

Yaniv Taigman fra Facebooks afdeling for kunstig intelligens mener, at Deepface blandt andet vil kunne bruges til at forbedre ”tagging”-funktionen på det sociale netværk. Men han understreger, at det indtil videre bare er et forskningsprojekt, som man afventer reaktioner fra forskere på en forestående konference for computervidenskab. Tjenesten bliver altså ikke en del af Facebook foreløbigt.

»Vi offentliggør vores resultat, så vi kan få feedback fra forskningsmiljøet,« udtaler Yaniv Taigman.

Facebook introducerede ansigtskendelse (til forskel fra Deepface, der er ansigtsverificering) tilbage i 2010. Siden har den del af tjenesten fået en del kritik, blandt andet fra en amerikansk senator, der i 2012 anklagede Facebook for ikke at oplyse brugerne tilstrækkeligt om det.

Den omfattende overvågning af danskernes brug af internettet – kendt som sessionslogning – er nu for første gang kommet i modvind blandt et flertal i Folketinget.

Sammen med historien om, hvordan antallet af registreringer er steget til 3,5 billioner om året, skrev Information mandag om SF’s og de Radikales nye modstand mod sessionslogning.

Men selvom de to partier – sammen med Enhedslisten og Venstre dermed har flertal på Christiansborg, skal man ikke forvente store omvæltninger i logningsreglerne lige nu.

Først når 2014 er slut, kan SF gå mod regeringen i spørgsmålet om sessionslogning, fordi partiet er bundet af en aftale fra regeringstiden, hvor evalueringen af reglerne blev udskudt. Justitsministeriet har også selv meldt ud, at en revision af reglerne vil ske i næste folketings-samling, altså inden sommeren 2015.

Til gengæld burde det kunne gå lidt stærkt, når der nu er politisk flertal for at kulegrave de meget omstridte sessionslogninger, mener partiets retsordfører Karina Lorentzen.

»Det burde ikke kunne tage lang tid. Nu ved Justitsministeriet, at der er et flertalsønske om revision. Hvis de forbereder sig godt, så burde det ikke tage lang tid at tage stilling til. Jeg tænker, at vi skal åbne for snakken, når klausulen (den tidligere regeringsaftale, red.) udløber mod udgangen af 2014,« siger hun til Version2.

Ikke en blomst fra vores have

Hos de Radikale forklarer it-ordfører Jeppe Mikkelsen den nye udmelding med, at partiet aldrig har været ’glødende tilhængere’ af logningsreglerne, og at der nu er gået lang nok tid med at vente på en stor revision af EU’s regler om telelogning, der ligger til grund for nogle af de danske regler.

»Vi er indstillet på at kigge på, om vi skal mindske overvågningen, for vi er kritiske over for masseovervågning. Det er ikke en blomst, der har groet i vores have,« siger han til Version2.

Justitsministeriet siger, at der vil komme en revision i næste folketingssamling, inden sommeren 2015. Vil I presse på for at det sker før?

»Vi kan godt leve med, at det sker i næste samling. Allerhelst ville vi gerne have en revision af EU-reglerne først, men det har trukket meget ud. Jeg føler, at det er på tide, at vi kigger reglerne efter,« siger Jeppe Mikkelsen.

At EU’s langsomme fremfærd har været en bekvem måde at udskyde den danske evalueringen på, afviser han blankt.

»Det er ikke et dårligt argument at vente på EU’s revision, for det er bedst at gøre det samlet, og det tror jeg også hele telebranchen foretrækker. Ved at gøre det samlet, kan man undgå at få to lovændringer og kunne nøjes med én, og det er en klar fordel for branchen,« siger Jeppe Mikkelsen.

Men ventetiden er blevet for lang – og at antallet af registreringer er steget så markant, til 3,5 billioner om året, har gjort problemet mere tydeligt, mener han.

Mest sandsynligt at sessionslogning afskaffes

Evalueringen af den danske logning – hvor internetovervågningen er et særligt dansk fænomen, som ikke er et krav fra EU – skal bruges som beslutningsgrundlag for reglerne fremover. Og der skal meget gode argumenter på bordet, hvis SF skal stemme for at beholde sessionslogning, mener Karina Lorentzen.

»Det virker mest sandsynligt, at sessionslogning ryger ud, for mig at se. Med mindre man stiller med et nyt og overraskende materiale, som siger, at det er et meget værdifuldt efterretningsværktøj, så synes jeg ikke, at man skal fortsætte med at indsamle så store mængder information om borgerne til ingen verdens nytte,« siger hun.

Den danske telelogning blev indført i 2007 som Danmarks fortolkning af EU’s direktiv på området – men Justitsministeriet og VK-regeringen gik dengang meget længere, end EU-reglerne foreskrev.

For eksempel er sessionslogning en dansk opfindelse, som ved at registrere danskernes brug af internettet skulle bruges til terrorbekæmpelse og i alvorlige kriminalsager. Foreløbigt har Justitsministeriet dog kun kunnet give ét eksempel på, at de mange data – over 90 procent af alle logningsdata – har været en hjælp i en sag, nemlig i en efterforskning af et netbankindbrud.

Google maler fanden på væggen, når virksomheden skal forudsige influenzaudbrud med sit dertil indrettede produkt – Google Flu Trends. Tjenesten har siden 2008 analyseret Google-søgninger på symptomer og andet, der kan vedrøre influenza, og brugt resultaterne til at forudse influenzaudbrud i forskellige dele af verden.

Men ifølge Newscientist er der altså en klar tendens til at overdrive, der har stået på i indtil videre tre år. I 2012/2013-sæsonen forudså Google Flu Trends dobbelt så mange influenzarelaterede lægebesøg, som myndighederne faktisk endte med at registrere.

Det er professor David Lazer fra Northeastern University, der har undersøgt pålideligheden af Googles influenzaforudsigelser, og det undrer ham, at tjenestens resultater rammer så skævt.

»Det er mig en gåde, for det ville ikke have krævet særlig meget arbejde at gøre tjenesten meget bedre,« udtaler David Lazer og tilføjer, at en sammenkøring af data fra Google og data fra de amerikanske sundhedsmyndigheder giver et langt mere retvisende billede.

Privacy-jurist Neil Richards fra Washington University understreger, at de overdrevne forudsigelser eksemplificerer, hvor vigtigt det er at være opmærksom på den magt, som store datamængder har givet teknologivirksomhederne.

»Vi har teknologivirksomheder, der konkurrerer med staten, og som har langt større indflydelse på vores dagligdag. I takt med, at de har fået endnu mere magt, er det vigtigt at forstå deres funktioner og være opmærksom på deres fejl,« lyder det fra Neil Richards.