Daily Archives: March 9, 2014

Musik kan mere end sætte gang i en fest. Det slår Innovationsnetværket Dansk Lyd fast i en ny hvidbog, der samler 250 studier fra hele verden, hvor lyden af musik indgår i behandling af både psykiske og fysiske lidelser. Bogen giver samtidig et overblik over, hvordan hjernen reagerer på forskellige former for musik, og hvor effektivt det virker.

Blandt de særligt veldokumenterede områder er musikkens evne til at mindske smerter ved kræft­behandlinger samt før og efter operationer. Patienter med Parkinsons sygdom får forbedret motorikken, og musik bliver brugt til genoptræning af taleevnen hos patienter efter et slagtilfælde.

Musikkens rytmiske struktur bliver nemlig primært bearbejdet i hjernestammen, som er med til at regulere blandt andet hjerterytme, blodtryk og muskelspændinger, fortæller professor ved Det Jyske Musikkonservatorium Peter Vuust, der sammen med Line Gebauer fra Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet har forfattet hvidbogen.

»Samtidig har vi nok allesammen oplevet, hvordan forskellige stykker musik kan påvirke humøret ved at vække minder eller sætte gang i bestemte følelser,« siger Peter Vuust, der også er leder af hjerneforskningsgruppen Music in the Brain på Aarhus Universitetshospital.

Musik i ambulancen

En af dem, som har brugt musik som medicin i praksis, er overlæge på Aalborg Universitetshospital Per Thorsgaard. Han har givet indlagte hjertepatienter mulighed for at lytte til musik, og han er især imponeret over musikkens evne til at aflede tankerne hos patienterne.

»Det er lige så meget selve angsten for at være syg og skulle opereres, som det er behandlingen, der slider på patienterne. Derfor gør det en stor forskel, når man kan lytte til noget, man forbinder med noget godt, i stedet for lyden af bippende maskiner og døre, der smækker,« forklarer Per Thorsgaard.

I en undersøgelse blandt hans patienter foretrak 90 procent at lytte til musik, selvom det samlet set udsatte dem for mere ‘støj’ målt på decibel.

Også et nyligt afsluttet forsøg med musik i specielt indrettede ambulancer i Region Nordjylland gav mere afslappede patienter ved ankomsten til hospitalet:

»Patienterne fik færre psykiske traumer over at skulle transporteres et langt stykke til hospitalet, som ellers kan være en angstprovokerende oplevelse med sirener og trafiklarm,« siger Per Thorsgaard, der glæder sig over, at nogle udbydere af udrykningskørsel på den baggrund er begyndt at tilbyde musik som en ekstra service på turen.

Væk fra panfløjte på recept

Musik påvirker mennesket emotionelt, motorisk, kognitivt og fysisk gennem udskillelse af stoffer som dopamin, cortisol og oxytocin i hjernen. Og det er primært musikkens tempo og rytme, der er afgørende for, hvordan mennesket reagerer.

Stykket ‘Bohemian Rhapsody’ af Queen bruger Peter Vuust som eksempel på, hvordan den bløde, melodiske intro stimulerer det paralimbiske nervesystem og virker afslappende, mens det efterfølgende stykke med hurtigere, forvrængede guitar-riffs aktiverer det limbiske nervesystem og sætter kroppen i alarmberedskab.

Men det er den universelle, fælles opfattelse af musik, påpeger Peter Vuust og understreger, at selvom flertallet måske vil finde det beroligende at lytte til panfløjter under besøget hos tandlægen, kan andre finde det helt anderledes stressende og irriterende.

»Flere forsøg viser, at musik virker bedst, når patienterne selv kan vælge den slags, de foretrækker. Derfor er det også en væsentlig pointe i hvidbogen, at vi skal væk fra ideen om at hente cd’er på apoteket, der hjælper nøjagtigt på det og det – for det er langt mere individuelt,« siger Peter Vuust.

Fuglekvidder og Mozart

Den universelle brug af musik har dog stadig generelt en positiv effekt i situationer, hvor man ikke kan bede patienten tage sin egen musik med som på turen i ambulancen. Effekten er bare mindre signifikant:

»Eksempelvis oplever patienter lige så stor beroligelse ved at lytte til reallyde som fuglekvidder, som de gør ved at lytte til Mozart, hvis ikke de i forvejen kender stykket og har et særligt forhold til det,« forklarer Peter Vuust.

Hvidbogen ‘Music Interventions in Health Care’ har blandt andet til formål at inspirere personalet i sundhedssektoren til i højere grad at bruge musik i behandlingen af sygdomme og opnå bedre velvære hos patienterne generelt.

»Musik kan selvfølgelig ikke erstatte medicinsk behandling, men jeg håber, at flere vil benytte sig af det som et virkningsfuldt supplement, der hverken skal indsprøjtes eller indtages som piller, men bare virker, hvis man slår ørerne ud,« siger Peter Vuust.

Per Thorsgaard deler begejstringen for de efterhånden mange videnskabeligt dokumenterede virkninger af musik som medicin. Det er hans håb, at musik kommer til at indgå i Den Danske Kvalitetsmodel, som er til for at sikre høj kvalitet i sundhedsvæsnet.

»Et ordentligt akustisk miljø er så vigtigt for menneskers komfort og velbefindende. Derfor skal vi have mulighed for at bruge fordelene ved musik – også når vi bliver syge,« siger Per Thorsgaard.

Nedslidte metaldele i maskiner og komponenter koster årligt produktionsvirksomhederne i hele verden store summer penge, tid til udskiftning og produktionstid.

En problematik som virksomhederne enten har løst ved at fremstille komponenterne i ekstra slidstærkt og dyrt stål eller ved at overfladebehandle stålet med en coating af hårdmetal – som har den ulempe, at den slides af med tiden.

Dette problem har DTU Mekanik nu løst med en ny metode, hvor et ekstremt slidstærkt lag ved høje temperaturer bindes til overfladen af metallet, kemisk såvel som mekanisk, og sikrer metallet en meget høj hårdhedsgrad. Det nye lag ‘vokser’, frem på overfladen som en binding mellem det påførte metal i pulverform og de eksisterende metaller i grundmaterialet.

Nyt selskab på vej

Arbejdet munder nu ud i stiftelsen af selskabet TRD Surfaces, som skal hjælpe virksomheder med at få overfladebehandlet deres komponenter efter behov.

Om arbejdet siger direktør Mads Brink Laursen:

»Vores metode adskiller sig teknisk ved, at overfladebehandlingen foregår i en industriovn, som er langt billigere at benytte og vedligeholde end saltbade og ikke kræver efterbehandling af metallet, siger han.

»Der findes kun to steder i Europa hvor den metode praktiseres, og med vores resultater med hårdheder helt op til 4.000 HV (Vickers hårdhed, red.), tror vi, at produktionsvirksomhederne vil finde os interessante, når vi kan skræddersy overfladebehandlinger til netop deres komponenter.«

DTU Mekanik har undervejs i processen fået støtte fra en fond, og når TRD Surfaces åbner deres nyindkøbte gasovne om fem måneder, bliver det med hjælp fra flere investorer.

Automatiske transport- og lagersystemer på hospitaler er smarte – men de systemer, der testes for tiden, har alvorlige svagheder, lyder dommen fra nogle af de ingeniører, der er med til at om- og nybygge landets store hospitaler.

»Det virker, som om nogen har fået en god idé, og så er de gået i gang med at lede efter et problem, som de kunne løse med den,« siger projektleder Hans Harding Møller fra Bispebjerg Hospital.

Han deltog i en workshop på Hvidovre Hospital i sidste uge, hvor projektet Intelligent Hospitals Logistik (IHL) viste et testanlæg frem.

Projektet, der har modtaget 12 mio. kr. i støtte fra Markedsmodningsfonden, skal både spare tid for det kliniske personale og logistikmedarbejderne samt reducere arealbehovet til lagre og depotrum på de nye sygehuse, der bliver bygget for tiden. Eksempelvis planlægger de nye universitetssygehuse i Odense og Køge at bruge dele af det automatiserede transport- og lagersystem.

»Men systemet kan måske klare 80 procent af dit logistikbehov, og så skal du have et andet system til de resterende 20 procent. Grundinvesteringen i det andet system vil belaste businesscasen for IHL, så man får en noget anstrengt økonomi,« argumenterer Hans Harding Møller.

Ikke alt kan være i en kasse

IHL-systemet lagrer og transporterer alle varer i kasser på 60x40x30 cm. Kasserne transporteres horisontalt af batteridrevne robotter, der kører i baner placeret i kælder­etagen. Fra kældrene går der to eller tre tårne op til hver afdeling. I hvert tårn er der en lagerreol og en løfterobot, der hejser kasserne op. Kasserne bliver automatisk skubbet ud i modtagestationer på de afdelinger, der har bestilt varer.

Fra bestilling til modtagelse må der ikke gå mere end fem minutter, og i de fleste tilfælde vil der ikke gå mere end ét minut, for systemet holder øje med, hvad der bliver brugt mest på de enkelte afdelinger, og sørger for at lagre kasser med de mest populære varenumre tæt på. Inspirationen kommer fra industrien, hvor lignende systemer er i brug mange steder.

Men brugen af kasser i standardstørrelser er også systemets svaghed, mente flere af workshoppens deltagere. Eksempelvis indvendte serviceleder Winnie Delfs fra sterilcentralen på Glostrup Hospital, at opera­tionsudstyr på grund af det voksende omfang af robotkirurgi bliver stadigt større og derfor næppe vil kunne transporteres i systemets kasser. Niki Nicolas Grigoriou, der er adm. direktør for Intelligent Systems – en af virksomhederne bag IHL – medgiver, at der er en række varer, som ikke kan rummes i systemets kasser, men han mener ikke, at det skader systemets businesscase.

»Det er rigtigt at systemet ikke kan klare al logistikken, men det vil være for dyrt at lave et system, der kan håndtere alt – og det har heller ikke været meningen med IHL. Hvis vi kan komme op på 80 procent af transport- og lagerbehovet, så er vi nået meget, meget langt, og det vil være en forbedring i forhold til i dag, hvor størstedelen af transporten foregår med håndkraft,« siger han.

Han mener også at IHL-systemet vil overgå de løsninger, der anvendes på nyere norske hospitaler, hvor en kombination af selvkørende robotter, rørpost og affaldssug klarer både indkommende varer og affald og beskidt tøj og linned, der skal til vaskeriet.

Konstant overblik

Projektleder Kristian Bille fra Herlev Hospital er enig i, at IHL-systemet ikke kan bruges til al transport. Men han kan godt se de andre fordele, der fremhæves af partnerne bag IHL-projektet:

»Systemet giver et konstant opdateret overblik over varelageret. Og hvis der mangler noget på en afdeling, kan det hentes fra en kasse, der egentlig ligger ved en anden afdeling, i stedet for at man skal bestille noget fra en leverandør,« siger han.

Muligheden for at flytte varer fra en afdeling til en anden vil reducere sygehusenes varebeholdning og minimere spild i form af materialer, hvis holdbarhedsdatoen bliver overskredet.

Men den mulighed sætter Hans Harding Møller også spørgsmålstegn ved:

»Frygten for smittespredning kan betyde, at afdelingerne ikke vil acceptere at få varer ind fra en kasse, der har været åbnet på en anden afdeling. Det betyder, at når en kasse først har været åbnet, så er den ‘låst’ til en bestemt afdeling. Dermed vil den komme til at ligge og optage plads i reolen i tårnet. Det vil være meget mere pladsbesparende at have den samme vare liggende på en hylde i et depotrum på den enkelte afdeling.«

Det er rigtigt, at behovet for at ‘låse’ kasser til de enkelte afdelinger vil gøre det sværere at optimere vare­forbruget, men det betyder ikke, at lagertårnene vil være fyldt med halvtomme kasser, indvender Niki Nicolas Grigoriou.

»Selv om du ikke må dele en kasse mellem to afdelinger, kan du jo godt fylde op i kassen, så der ikke ligger kasser med én enkelt vare i. Du vil stadig kunne udnytte lagerpladsen,« siger han.

I hans øjne er IHL’s største udfordring at få lavet en brugergrænse­flade, der vil gøre det let for personalet at finde de varer, det har brug for, i systemet:

»Der bliver brugt omkring 18.000 forskellige varer på hospitalerne, og det bliver en udfordring at gøre det let at finde det, man har brug for. Men den udfordring er der jo også i dag, så vi vil lægge os op afdde løsninger, der bliver brugt nu.«

IHL-projektet fortsætter til midten af 2015.

I dag er der fire forskellige takst­systemer på Sjælland, når man kører med tog eller bus. Movia har de tre lokalområder – hovedstaden, Vestsjælland og Sydsjælland – og DSB står for den regionale drift, der krydser lokalområderne.

Siden introduktionen af rejsekortet er billedet så blevet endnu mere uigennemskueligt med forskellige rabattrin, introduktionsrabatter, tidsrabatter og passagertyperabatter.

Trængselskommissionen har påpeget vigtigheden af et forenklet og harmoniseret system for at undgå, at den kollektive trafik fravælges, og derfor bad tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr (SF) Trafikstyrelsen om at stå i spidsen for et forslag til en samlet, fælles løsning.

Trafikstyrelsen har nu fra de involverede selskaber indsamlet fire konkrete forslag til ét fælles takstsystem, men det er i sidste ende de involverede parter, der skal gennemføre ændringerne.

Hovedstadsmodel De nuværende priser for hovedstaden udbredes til hele Sjælland med små modifikationer. Målet er, at så mange passagerer som muligt får uændrede priser. Rejsekortprisen er altid mindst 25 pct. lavere end en enkeltbillet.
Hovedstadsmodel – faste prisforhold Priserne modificeres, så det bliver mere gennemskueligt, alt efter om man bruger enkeltbillet, rejsekort eller måneds- eller periodekort. Målet er et fast prisforhold mellem kontantbillet og rejsekort samt et fast prisforhold mellem rejsekort og periodekort. Evt. at rejsekortprisen altid er 43 pct. billigere end enkeltbillet.
Mængderabat – 1-trinsmodel Rejser man meget, får man rabat. Hermed sikres fuld pris fra sjældne brugere. Lavfrekvente brugere af rejsekort skal betale en pris svarende til kontantbilletten. Der gives 25 pct. rabat efter tre rejser på en måned.
Mængderabat – 5-trinsmodel Som 1-trinsmodellen, men med fem rabattrin fra 10 til 50 pct. Kunden skal kende sit rabattrin for at vide, hvad næste rejse koster. Rabatten på rejsekortet ændres, så folk, der rejser sjældent, betaler kontantpris, mens dem, der rejser ofte, betaler periodekortpris.

Kilde: Trafikstyrelsen

Efter planen skal parterne være enige om en løsning inden april, for allerede til januar 2015 skal det fælles system træde i kraft.

Helt efter den tidsplan kommer det dog næppe til at gå, siger kontorchef i Trafikstyrelsen Jan Albrecht:

»Jeg tror ikke, at der opnås fuld enighed om en fælles indstilling inden 1. april. Men der tegner sig en mulighed for et kompromis mellem de to hovedstadsmodeller. Det har vi arbejdet med siden januar, og der tegner sig en fælles løsning, som behandles nu,« forklarer han.

Provenu eller prisændringer

Konsulentvirksomheden Incentive har vurderet de fire løsningsmodeller fra selskaberne og mener, at de alle fire vil give større prisgennemskuelighed og føre til, at de nye priser i højere grad end de nuværende matcher kundernes prisfølsomhed.

De to modeller uden mængde­rabat (hovedstadsmodellerne) er de mest simple, og taksterne ligger tæt på de nuværende takster i hovedstadsområdet. Her behøver kunderne ikke kende deres aktuelle rabattrin for at kunne beregne prisen på deres næste rejse.

Vælger man at udbrede hovedstadsmodellen til hele Sjælland, vil kunderne opleve meget små prisændringer.

For 81 procent af rejserne vil prisen maksimalt være ændret med fem procent. Dette giver størst sikkerhed for selskabernes indtægtsprovenu, samt for at passagerernes gennemsnitspris er uændret.

Risikabel mængderabat

Med de to modeller, der opererer med mængderabat, vil trafikselskaberne bedre kunne give rabat efter, hvor ofte passagerne rejser, og rabatten kan målrettes de hyppige rejsende.

Det er dog kompliceret at fastsætte takstniveau og rejsefrekvens korrekt, og mange flere passagerer vil blive berørt af større takstændringer – og det betyder samtidig, at der for selskaberne kan opstå en tilsvarende usikkerhed omkring deres provenu.

Det er bestyrelserne i de tre trafikselskaber, der har den formelle kompetence til i sidste ende at træffe beslutningen om et nyt fælles takstsystem for Sjælland.

Så selv om der eventuelt er enighed på direktørniveau, vil en formel udmelding forsat afvente bestyrelsernes behandling. Næste møde i direktørgruppen er 14. marts.

At sætte et køretøj på Månen lyder som et projekt, der hører sig Nasa eller ESA til, men nu har en dansk ingeniørfamilie sat sig for at gøre det med en lille kørende cubesat.

De to brødre, Tor Mortensen og Palle Haastrup, samt deres svoger, Søren Rasmussen, har de seneste fem år arbejdet på det navigations- og landingssystem samt den rover, som skal indfange nogle af de millioner, Google har udlovet i Lunar X Prize-konkurrencen. Kriterierne er at lande en rover på Månen, få den til at køre 500 meter og sende billeder ned af overfladen og roveren selv.

Fysisk er familien spredt for alle vinde. Tor Mortensen bor på Fyn, Palle Haastrup i Italien og Søren Rasmussen i Schweiz. Så da Palle Haastrup hørte om månekonkurrencen, tænkte han, at den var oplagt til at holde familien samlet. Og så var holdet Euroluna skabt.

»Jeg syntes, det var oplagt med noget ingeniøragtigt til at holde sammen på familien, men tænkte dog, hvordan hulen vi skulle få råd til det. Men det er heldigvis ikke min hovedpine,« griner Tor Mortensen, som har ladet broren få den opgave.

Foruden en støtteforening primært bestående af venner og gamle skolekammerater er løsningen blevet i første omgang at satse på en forhåndspræmie. Løbet er desværre kørt for at byde ind på en af millionpræmierne for veludbygget dokumentation, men ifølge Tor Mortensen er der andre uofficielle pengepræmier at sætte næsen op efter.

Modificerede hyldevarer

For at begrænse kompleksitet og pris satser Euroluna primært på mindre hyldevarer, som de modificerer. Derfor er holdet endt med et setup, der består af tre små cubes fra Gomspace i Aalborg, som bliver sat sammen til en cubesat.

Den ene minisatellit rummer fartøjets raketmotor, thrusteren, mens en anden indeholder on­boardcomputer og radio. Den tredje vil blive udstyret med kamera og fungere som roveren, der efter landing bliver sendt ud for at tage billeder.

Som svagstrømsingeniør tager Tor Mortensen sig af softwaren, det vil sige navigation og landing, mens de to andre på holdet, der begge er kemiingeniører, står for hardwaren.

»Så jeg sidder med matematikken. Den er ikke så indviklet, men der er alligevel meget at tage højde for, når man skal planlægge ruten. Men jeg har læst en del bøger om det og kørt simulationer tusindvis af gange sammen med min bror,« siger han.

1. præmie: 20 mio. dollar til den første private rover, der lander på Månen, kører 500 m og tager video og fotos.
2. præmie: 5 mio. dollar til andet hold.
1 mio. dollar til tre hold for bedste test af landingssystemet.
500.000 dollar til op mod fire hold for bedste test af roveren.
250.000 dollar til op mod fire hold for bedste test af kamera.
I alt 4 mio. dollar fordelt på forskellige discipliner såsom at finde vand, at overleve en nat, køre mere end 5 km eller at komme tæt på et Apollo-site.

I begyndelsen af april har Euroluna købt sig ind på en testopsendelse fra Kasakhstan, hvor to cubes uden rover bliver sendt op i 600-800 kilometers højde og skubbet ud i kredsløb om Jorden. Hermed vil holdet teste, at der er kontakt til radioen, og at selve affyringen kommer til at gå godt.

Når raketten har nået en passende højde, skubber en lille fjeder satellitterne ud og tænder for det elektriske kredsløb og dermed onboardcomputeren. Herefter er det blot at vente på, at signalerne når Jorden.

Signalerne bliver samlet op af store radioteleskoper, blandt andet ved DTU i Ballerup, men der kan nemt være op mod et sekunds forsinkelse, så satellitten skal være så selvkørende som muligt, når den endelige model lander på Månen næste år.

»Nu tester vi først, at systemerne virker, og så bygger vi en mere i efteråret, som vi sender til Månen,« siger Tor Mortensen, som netop har været i Italien for at mødes med bror og svoger og for bl.a. at teste attitude-controlleren, der sikrer, at satellitten vil pege den rigtige vej under turen.

Test i kælderen

Det er ikke en nem sag, når man ikke har store testlaboratorier som hos Esa og Nasa, så bevægelsestests foregår ofte ved at hænge satellitterne op i en snor i kælderen.

»Vi kan jo ikke komme til at teste i tre dimensioner, men det fungerer,« siger han.

På trods af afstandene ses holdets medlemmer hver 14. dag og taler næsten dagligt sammen over Skype. Og der er heller ingen tid at spilde, for ionrakettens thrust ligger på blot 1 millinewton, så det kommer til at tage måneder, før satellitten har nået den endelige destination.

Alene opbremsningen kan tage over en måned, og derfor håber holdet på at få satellitten i rummet inden udgangen af 2014.

Bliver det ikke til den store præmie for at komme først, går holdet efter en præmie for at overleve en månenat, for de små satellitter er hårdføre og kommer formentlig ikke til at indeholde følsomme batterier eller anden elektronik, der ikke kan klare plus/minus 100 grader.

»Faktisk tror jeg, at vi med vores test i april vil være det første hold i konkurrencen, der overhovedet får noget ud i rummet. Flere af de andre har planer om at sende et halvt ton grej af sted, så der er ikke så mange skud i bøssen, før det bliver dyrt. Vores vejer 3,5 kg, så vi har råd til en test,« siger Tor Mortensen.

»Men det er snart, så vi skal rubbe neglene,« understreger han.

Et amerikansk forskerhold har gravet dybere i, om det kan være rigtigt, at musikalske genier som Ray Charles og Stevie Wonder har haft musikalsk fordel af deres blindhed.

Hidtil har observationer og hjernescanninger vist tegn på, at blinde har en skærpet høresans, men nu har neurologer ved universitetet i Baltimore undersøgt sagen nærmere ved at isolere mus i mørke og måle deres hjerneaktivitet i den midterste dele af hjernen kaldet auditory cortex, hvor hjernen afgør, hvad lyd er, hvor høj lyden er, og hvor den kommer fra, skriver Nature.

Mørke styrkede neuronerne

Forskerne opdagede, at musene i mørke efter en uge var bedre til at skelne mellem frekvenser og tonehøjder, og i hjernen var forbindelsen mellem neuronerne blevet styrket, hvilket normalt kun sker under opvæksten.

Musenes forbedrede høresans aftager dog, når de bliver sluppet ud i den farverige verden igen. Om det samme vil være tilfældet med mennesker er uvist og vil kræve yderligere undersøgelser at afklare.

Forskerne forventer dog en del ligheder og peger på, at ophold i mørke kunne være en mulighed for at få ældre mennesker til hurtigere at få gavn af CI-apparater (cochlear implant), der er et elektronisk apparat, der omdanner akustisk information til elektriske impulser. Ofte har ældre langt sværere ved at genvinde hørelsen med et sådant implantat end yngre mennesker, og forskerne mener, at ophold i mørke kan være en vej til at hjælpe de ældre.

Historien om elbilers begrænsede rækkevidde med traditionelle lithiumionbatterier er blevet fortalt utallige gange. Det vækker derfor opsigt, når en bilproducent fortæller, at de kan øge batterikapacitet fem gange ved at bruge et såkaldt flowbatteri. Princippet bygger på to tanke med hver sin elektrolyt. De to elektrolytter pumpes rundt i et system, hvor de passerer forbi hinanden, separeret af en membran, hvorigennem kun elektronerne kan passere. Det skaber strøm til bilens elmotorer.

Der er netop, hvad virksomheden nanoFlowcell med base i Liechtenstein og udviklingsafdeling i Zürich har gjort. Metoden, der ligner en kombination af et genopladeligt batteri og en brændselscelle, er ikke ny. Faktisk har ideen været forsøgt anvendt til energilagre, men med varierende succes.

Nu har nanoFlowcell bygget en mobil enhed ind i en sportslimousine kaldet Quant E. Her er der ikke sparet på hverken præstationer eller markedsføringsbudget. Se for eksempel reklamevideoen nederst på siden. Bilen er netop blevet præsenteret på den igangværende biludstilling i Genève.

Fordelen ved flowbatteriet er en energitæthed på op til 600 Wh/kg, hvilket er cirka fem gange højere end for lithiumionbatterier. Effekten ligger på omkring 6 kW/kg. Når elektrolytterne er opbrugt, skal de udskiftes med nye. Men da de begge er flydende og ufarlige, kan de hældes på som man i dag hælder benzin på en bil. I Quant E er der to tanke på hver 200 liter. Med et normalforbrug på 20 kWh per 100 km giver det en rækkevidde på 600 km.

Når den elektriske energi bliver skabt i flowcellen, sendes den til to superkapacitorer, som er i stand til at lagre store mængder energi i kort tid. Herfra styres energi videre til bilens fire elektriske motorer.

I pressematerialet fra nanoFlowcell nævnes der ikke noget om, hvor de anvendte elektrolytter kommer fra. Blot, at man kan hælde dem på bilen lige så let som man hælder benzin på en bil med forbrændingsmotor.

NanoFlowcell har netop indgået et partnerskab med den tyske elektronikgigant og underleverandør til bilindustrien Bosch. Sammen vil de videreudvikle flowbatteriet fra en prototype til et egentlig produkt, der kan bruges i biler.

Din smartphone gør det allerede, og inden længe gør dine lamper, din vaskemaskine og din bil det også – kommunikerer med internettet. M2M, maskiner, der taler med maskiner, Internet of Things eller bare IoT – disse er nogle af de mest hypede ord lige nu.

Eksperter forudsiger mellem 26 og 50 milliarder forbundne enheder i 2020, og med en ny version af internetprotokollen IPv6 med op til 3,4 × 1038 mulige adresser er der åbnet for, at alt, hvad der kan sluttes til internettet, også vil blive det.

Det forudser blandt andre Gartner Group, som anslår, at prisen for den ekstra funktionalitet vil være mindre end en dollar i 2020. Det får trendforskere og teknologibegejstrede produktudviklere til at drømme om alt fra det intelligente hus spækket med sensorer, der ved alt om dig og indretter sig efter din kalender og dit humør, til labels i din næste bluse, som ikke bare fortæller dig, hvor den er produceret og af hvad, men også om der er blevet brugt giftige kemikalier og børnearbejde til fremstillingen.

Men allerede nu er du godt i gang med at blive omringet af apparater, som opsamler data om dig og din adfærd, ofte uden at du ved det eller har givet dit samtykke:

»Den pæne version er, at jeg har kontrol over mit hverdagsliv, når min hoveddør automatisk åbner, fordi en sensor genkender mig. Når jeg kommer ind i stuen, tænder mit musikanlæg med musik, der passer til mit humør, og i øvrigt kan jeg styre det hele med min stemme,« fortæller Janni Nielsen, der er professor ved CBS, forsker i IoT og netop har deltaget i den femte Internet of Things-konference i Bruxelles:

»Den mindre pæne version er: Hvad sker der med alle de data, der bliver logget om mig? Hvem får fat i dem, og bliver de brugt hensynsløst eller klogt? I 1970’erne kunne ingen forudsige, hvordan informationsteknologien ville vende op og ned på vores hverdag. Det samme kommer til at ske med IoT,« siger hun.

Og det er ikke småting, man allerede i dag kan samle ind af data. Flere steder i Norden er intelligente elmålere udbredt, og det giver elselskaberne detaljerede data om dit energiforbrug. Data, som kan kobles med internet- og tv-udbydernes data om, hvornår du bruger nettet og ser tv, og ikke mindst hvad du ser.

Alle de data kan bruges til at for­udsige dine behov og fodre dig med lige netop de løsninger eller reklamer, du – måske ubevidst – er interesseret i. Eller som John Barrett, der er leder af Systems Research ved Cork Institute of Tech­nology (CIT), siger i en TED-talk: ‘Hvad nu, hvis jeg har en hjertesensor, som forudsiger, at jeg er på vej til at få et hjerteanfald, og i samme øjeblik modtager et tilbud på noget ny vidundermedicin?’

Der sælges i dag cirka to milliarder elpærer i Europa om året. Inden længe vil de fleste af dem være af LED-typen, og jeg er helt sikker på, at en stor del af dem vil komme på nettet.

Peter Wilmar Christensen, GreenWave Reality

Betal, som du kører

I en netop offentliggjort rapport, forfattet af teleselskabet TeliaSonera og analyseinstituttet Arthur D. Little, peges der på autobranchen som et af de steder, hvor den økonomiske vækst inden for IoT vil være størst i de kommende år. Helt op til 47 procent om året vil omsætningen stige inden for biler, som på en eller anden måde er forbundet til internettet. Det gælder for eksempel biler, der kommunikerer med udlejningsfirmaer og serviceværksteder. I Norge drives væksten af det store salg af elbiler, og i Finland er det muligt at prissætte din bilforsikring ud fra din kørestil.

Andre områder med voldsom vækst er ifølge rapporten telemedicin og – naturligvis kunne man næste sige – gadgets, altså alle de enheder, vi som privatmennesker omgiver os med til daglig: smartphones, tablets og kameraer og på lidt længere sigt også hårde hvidevarer.

Eller som det udtrykkes af Peter Wilmar Christensen fra den danske virksomhed GreenWave Reality, der har udviklet en softwareplatform til at forbinde enheder med nettet og hinanden:

»Der sælges i dag cirka to milliarder elpærer i Europa om året. Inden længe vil de fleste af dem være af LED-typen, og jeg er helt sikker på, at en stor del af dem vil komme på nettet,« siger han.

I den fremstillende industri har netværkstanken i årevis været standard. Såkaldte bussystemer har styret fabrikkerne, og enorme mængder data er blevet opsamlet og analyseret. Alligevel vil IoT også her skabe en revolution, siger Frank Faurholt, der er salgsdirektør hos Siemens Danmark og formand for Dansk Automationsselskab, DAu.

Han tror, at det fremover vil være selve produktet, som kommunikerer med fabrikken og fortæller, hvad det skal blive til i sidste ende, hvor det skal sendes hen, og på hvilket sprog brugsansvisningen skal stå:

»Det lidt ondskabsfulde svar på, hvorfor vi skal indføre IoT i industrien, er, at vi mennesker er for dovne og ustabile. Vi glemmer og er blevet en begrænsende faktor for at kunne øge produktiviteten,« siger han.