Logistikrobotter kan give sygehuse pladsproblemer

Automatiske transport- og lagersystemer på hospitaler er smarte – men de systemer, der testes for tiden, har alvorlige svagheder, lyder dommen fra nogle af de ingeniører, der er med til at om- og nybygge landets store hospitaler.

»Det virker, som om nogen har fået en god idé, og så er de gået i gang med at lede efter et problem, som de kunne løse med den,« siger projektleder Hans Harding Møller fra Bispebjerg Hospital.

Han deltog i en workshop på Hvidovre Hospital i sidste uge, hvor projektet Intelligent Hospitals Logistik (IHL) viste et testanlæg frem.

Projektet, der har modtaget 12 mio. kr. i støtte fra Markedsmodningsfonden, skal både spare tid for det kliniske personale og logistikmedarbejderne samt reducere arealbehovet til lagre og depotrum på de nye sygehuse, der bliver bygget for tiden. Eksempelvis planlægger de nye universitetssygehuse i Odense og Køge at bruge dele af det automatiserede transport- og lagersystem.

»Men systemet kan måske klare 80 procent af dit logistikbehov, og så skal du have et andet system til de resterende 20 procent. Grundinvesteringen i det andet system vil belaste businesscasen for IHL, så man får en noget anstrengt økonomi,« argumenterer Hans Harding Møller.

Ikke alt kan være i en kasse

IHL-systemet lagrer og transporterer alle varer i kasser på 60x40x30 cm. Kasserne transporteres horisontalt af batteridrevne robotter, der kører i baner placeret i kælder­etagen. Fra kældrene går der to eller tre tårne op til hver afdeling. I hvert tårn er der en lagerreol og en løfterobot, der hejser kasserne op. Kasserne bliver automatisk skubbet ud i modtagestationer på de afdelinger, der har bestilt varer.

Fra bestilling til modtagelse må der ikke gå mere end fem minutter, og i de fleste tilfælde vil der ikke gå mere end ét minut, for systemet holder øje med, hvad der bliver brugt mest på de enkelte afdelinger, og sørger for at lagre kasser med de mest populære varenumre tæt på. Inspirationen kommer fra industrien, hvor lignende systemer er i brug mange steder.

Men brugen af kasser i standardstørrelser er også systemets svaghed, mente flere af workshoppens deltagere. Eksempelvis indvendte serviceleder Winnie Delfs fra sterilcentralen på Glostrup Hospital, at opera­tionsudstyr på grund af det voksende omfang af robotkirurgi bliver stadigt større og derfor næppe vil kunne transporteres i systemets kasser. Niki Nicolas Grigoriou, der er adm. direktør for Intelligent Systems – en af virksomhederne bag IHL – medgiver, at der er en række varer, som ikke kan rummes i systemets kasser, men han mener ikke, at det skader systemets businesscase.

»Det er rigtigt at systemet ikke kan klare al logistikken, men det vil være for dyrt at lave et system, der kan håndtere alt – og det har heller ikke været meningen med IHL. Hvis vi kan komme op på 80 procent af transport- og lagerbehovet, så er vi nået meget, meget langt, og det vil være en forbedring i forhold til i dag, hvor størstedelen af transporten foregår med håndkraft,« siger han.

Han mener også at IHL-systemet vil overgå de løsninger, der anvendes på nyere norske hospitaler, hvor en kombination af selvkørende robotter, rørpost og affaldssug klarer både indkommende varer og affald og beskidt tøj og linned, der skal til vaskeriet.

Konstant overblik

Projektleder Kristian Bille fra Herlev Hospital er enig i, at IHL-systemet ikke kan bruges til al transport. Men han kan godt se de andre fordele, der fremhæves af partnerne bag IHL-projektet:

»Systemet giver et konstant opdateret overblik over varelageret. Og hvis der mangler noget på en afdeling, kan det hentes fra en kasse, der egentlig ligger ved en anden afdeling, i stedet for at man skal bestille noget fra en leverandør,« siger han.

Muligheden for at flytte varer fra en afdeling til en anden vil reducere sygehusenes varebeholdning og minimere spild i form af materialer, hvis holdbarhedsdatoen bliver overskredet.

Men den mulighed sætter Hans Harding Møller også spørgsmålstegn ved:

»Frygten for smittespredning kan betyde, at afdelingerne ikke vil acceptere at få varer ind fra en kasse, der har været åbnet på en anden afdeling. Det betyder, at når en kasse først har været åbnet, så er den ‘låst’ til en bestemt afdeling. Dermed vil den komme til at ligge og optage plads i reolen i tårnet. Det vil være meget mere pladsbesparende at have den samme vare liggende på en hylde i et depotrum på den enkelte afdeling.«

Det er rigtigt, at behovet for at ‘låse’ kasser til de enkelte afdelinger vil gøre det sværere at optimere vare­forbruget, men det betyder ikke, at lagertårnene vil være fyldt med halvtomme kasser, indvender Niki Nicolas Grigoriou.

»Selv om du ikke må dele en kasse mellem to afdelinger, kan du jo godt fylde op i kassen, så der ikke ligger kasser med én enkelt vare i. Du vil stadig kunne udnytte lagerpladsen,« siger han.

I hans øjne er IHL’s største udfordring at få lavet en brugergrænse­flade, der vil gøre det let for personalet at finde de varer, det har brug for, i systemet:

»Der bliver brugt omkring 18.000 forskellige varer på hospitalerne, og det bliver en udfordring at gøre det let at finde det, man har brug for. Men den udfordring er der jo også i dag, så vi vil lægge os op afdde løsninger, der bliver brugt nu.«

IHL-projektet fortsætter til midten af 2015.