Daily Archives: October 2, 2014

Rejsekortet skulle i weekenden gennemgå en stor systemopdatering bag kulisserne, så selskabet bag kortet kunne flytte sin it-platform fra version 4 til version 5.

Systemopdateringen er dog ikke gået helt så smertefrit, som man kunne have håbet.

Det skyldes, at mange busser haltede efter på version 4, mens stort set alle tog- og metrostationer natten til søndag blev opdateret til version 5.

Nu har det vist sig, at rejser foretaget i kombination mellem transportmidler på version 4 og version 5 har afstedkommet fejl i tidsstemplingerne.

Onsdag eftermiddag er fejlen stadig ikke helt udbedret i hele landet. 

Fejl opdaget i søndags
Allerede søndag oplevede nogle kunder, at der var kuk i tiderne. Konkret var deres rejser tidsstemplet en time tidligere eller senere, end de rent faktisk rejste.

Hvis tiden for rejsen er blevet opført en time tidligere, end rejsen reelt er foretaget, vil den rejsende blive afkrævet betaling for en times ekstra rejsetid.

Så hvis du eksempelvis har rejst i en bus (it-platform version 4) klokken 16:00 og hopper over i et tog (it-platform version 5) og chekker ud klokken 17:00, kan din rejse fejlagtigt stå opført, som om du har rejst fra klokken 15:00 til klokken 17:00.

Så selvom du kun har været på farten i én time, kan det i Rejsekort-systemet være opført som to timers rejsetid. Dermed bliver du afkrævet merbetaling for en times rejse, som du aldrig har foretaget.

Omvendt kan nogle kunder også have fået en time forærende, og så har de betalt for lidt for deres rejse. 

Refunderer kunderne
Direktør i Rejsekortet, Bjørn Wahlsten, forklarer, at rejsende søndag, mandag, tirsdag og eventuelt også i dag onsdag kan have oplevet disse tidsforskydelser på en time den ene eller anden vej.

Den fejl kan som nævnt få indflydelse på, hvor meget de rejsende eventuelt betaler ekstra for deres ture.

“Vi er i gang med at gennemgå samtlige rejser for at se på data, og vi refunderer selvfølgelig, hvis nogen har fået trukket for meget på deres konto,” siger Bjørn Wahlsten til Computerworld.

Hvordan kan der overhovedet opstå den slags problemer mellem version 4- og version 5-transportmidler?

“Ja, det er så et rigtig godt spørgsmål, som i morgen vil blive diskuteret på et direktørmøde med vores leverandør Thales,” lyder det fra Bjørn Wahlsten.

Indtil videre lyder forklaringen, at tidssætningen er forskellig i version 4 og version 5, uden det er muligt at få forklaret, hvorfor det forholder sig sådan.

Udrulningen blev sat i bero
Bjørn Wahlsten fortæller, at han selv var ude og rejse natten til søndag for at se, hvordan systemopdateringen gik.

Da han oplevede en tidsfejl på en rejse, stoppede han udrulningen.

“Jeg satte udrulningen i bero, fordi jeg ville have en forklaring fra leverandøren,” lyder det fra Bjørn Wahlsten.

Hos leverandøren Thales lød meddelelsen, at systemet skulle rulles ud så hurtigt som muligt, da det gjaldt om at få alle systemer over på version 5 i en ruf.

Som sagt så gjort, så fortsatte systemudrulningen som planlagt natten til søndag.

Men da udrulningen i landets busser tager længere tid, er der muligvis opstået et endnu større gab mellem togenes version 5 og bussernes version 4, end hvis udrulningen ikke var blevet bremset i løbet af natten.

Bjørn Wahlsten fortæller, at der i dag onsdag stadig kan være ganske få busser i landet, der kører på version 4, hvis de har været i garage, og derfor ikke er blevet opdaterede til version 5.

Så selvom næsten alle transportmidler er opdaterede til version 5 i løbet af ugen, kan der fortsæt være enkelte version 4-busser, der ruller rundt i landet.

Opdatering er en succes
Direktøren fra Rejsekortet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om, hvor mange rejser og kunder, der er berørte af den noget slingrende software-opdatering i weekenden.

Og hvis du som Rejsekort-kunde går ind på Rejsekort.dk for at kontrollere din konto, så kan du ikke være helt sikker på, at det er et retvisende beløb, som står på din konto.

Det skyldes, at der kan være efterslæb fra forkerte tidsstemplinger først på ugen, og at det helt generelt – systemopdateringer eller ej – tager henholdsvis op mod fire og 24 timer at opdatere data fra tog- og busrejser til hjemmesiden.

“Vi forventer, at vi har fået styr på alle mellemregninger fredag, så der burde hjemmesiden vise de korrekte beløb. Man kan også chekke sit Rejsekort, for på kortet står der altid det rigtige beløb,” fortæller Bjørn Wahlsten.

Oven på alt dette her, betragter du så weekendens software-opdatering som en succes?

“Ja, det gør jeg, fordi det drejer sig om en meget stor systemændring, hvor vi har ændret vores databaser, det grundlæggende økonomisystem og meget andet. Vi vidste godt, at uanset hvor meget vi testede, så ville der være nogle fejl bagefter. Heldigvis er det kun de færreste fejl, der berører kunderne.”

Læs også:

Rejsekortets online-løsning lukkes i weekenden – se hvorfor her

Rejsekortet: Vi er ikke stolte af den nuværende løsning

Da TDC valgte at opsige 60 af 65 partneraftaler, var det af hensyn til kunderne.

Sådan lyder forklaringen fra Henrik Kauffmann, der er underdirektør i TDC Erhverv med ansvar for partnere.

“Kunderne blev forvirrede af, at de blev kontaktet fra alle mulige forskellige partnere og for den sags skyld også af TDC – og der var ikke nogen koordination omkring det.”

“TDC kan ikke leve med, at det giver dårlige kundeoplevelser, at vi ligger og nærmest spammer vores kunder,” siger Henrik Kauffmann til Computerworld.

Fra 65 til fem partnere
Der har hidtil været 29 TDC Erhvervscentre, drevet af 18 partnere. De fem partnere, der fortsætter, kommer kun til at drive 13 TDC Erhvervscentre.

Samtidig er en stribe andre partnere også ramt – og herunder Danmarks største it-forhandler, Atea, der i en artikel tidligere tidligere på Computerworld forklarede, at det kun var TDC, der ønskede at opsige aftalen, og at Atea derfor nu overvejer, om man overhovedet skal gå med på den nye aftale, TDC har lagt frem.

“Det er meget muligt, at vi siger, at det så ikke er det koncept, at vi gerne vil,” siger Morten Felding fra Atea.

“Det koncept, der var i forvejen, var vi faktisk ganske godt tilfreds med, fordi det giver os mulighed for at være en uafhængig spiller, så vi kan rådgive vores kunder om de løsninger, de har lyst til og så tilbyde dem TDC fra de hylder.”

“Der vil TDC meget gerne stramme tingene til at være eneforhandler.”

Vil ikke kommentere på forhandlinger med Atea
Computerworld har bedt Henrik Kauffmann fra TDC forklare, om dette er korrekt, og hvad baggrunden for TDC’s nye tilgang til partneraftalerne med blandt andre Atea er.

“Vi har en drøftelse med Atea om, hvordan fremtiden kan se ud, så det vil jeg helst ikke kommentere på i øjeblikket, før vi har en endelig afklaring med dem,” siger Henrik Kauffmann fra TDC Erhverv.

Han vil dog godt fortælle, hvorfor det har været nødvendigt at indføre det nye, franchisebaserede setup, som TDC altså fremover kommer til at køre med fem forskellige partnere.

“Det handler om at sikre, at vores kunder får en bedre oplevelse af det samarbejde, de har med TDC.”

Hvad skal der ske med TDC Erhvervscentrene?
Konsekvensen er vel, at en stor del af de TDC Erhvervscentre, der ligger rundt omkring i landet, vil lukke, men hvor skal kunderne så gå hen?

“Nu er det sådan, at det, de ikke kan forhandle længere, er TDC’s abonnementer. Alle de ydelser og produkter, de selv har på hylderne, kan de jo stadig godt forhandle. De kommer bare ikke til at have en mulighed for at sælge TDC’s abonnementer.”

“Mange af de produkter, de sælger, er ikke TDC-produkter – det har de selv kundeansvaret for. Den forretning kan de jo fortsætte.

“Men det er klart, at det bliver lidt anderledes for dem, når de ikke kan sende et TDC-produkt med,” siger Henrik Kauffmann, TDC.

Virksomhederne må dog heller ikke fremover benytte navnet “TDC Erhvervscenter”, så de skal ikke alene ændre produktudvalget, men også starte op med et nyt brand.

Sådan handler TDC-erhvervskunder i år 2014
Det betyder så også, at en del af TDC’s erhvervskunder ikke længere vil kunne gå til et af de 29 lokale TDC Erhvervscentre, der hidtil har været – fordi antallet nu falder til 13.

TDC selv mener dog ikke, at det bliver noget problem for kunderne.

“Det har vi taget højde for i det her setup. I den kundemængde, vi betjener om året, er langt hovedparten erhvervskunder – og erhvervskunderne handler typisk også via mail eller telefon eller ved, at vi fysisk er ude og besøge dem,” forklarer Henrik Kauffmann.

“Derudover ruller vi et nyt koncept ud i løbet af oktober måned, hvor man som erhvervskunde kan gå ned i en af vores cirka 50 TDC-butikker, som ligger rundt omkring i landet. Ved at vi ruller det koncept ud i de butikker, får vi faktisk skabt en større nærhed til kunderne, end vi tidligere har haft.”

“Det bliver selvfølgelig på et reaktivt salgssetup i forhold til, hvad det har været tidligere, men så spammer vi ikke kunden – så er det kunderne, der vælger, hvor de vil handle.”

“De kunder, der skal have et besøg, vil selvfølgelig blive varetaget af de tilbageværende centre,” tilføjer Henrik Kauffmann.

Han peger på, at mange ting har ændret sig i forhold til, hvordan erhvervskunder handler telefoni.

“Kundernes tilgang til at købe ydelser og varer ændrer sig over tid.”

“Der er ingen tvivl om, at vores kunder også ønsker at gå mere online, og det betyder jo også, at der måske vil være et mindre behov for den type butikker, vi har haft tidligere, hvis de butikker ikke har været dygtige nok til at omstille sig til kundernes behov.”

Læs også:

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC tvunget til at smide pris-bombe: Kæmper om erhvervskunderne

Konkurs: TDC Erhvervscentre lukker på stribe

Google skruer gevaldigt op for de beløb, som man kan score, hvis man finder en bug i selskabets software.

Selskabet har hidtil haft pæn succes med at aktivere massevis af dusørjægere, der har trawlet Googles software igennem i jagten på bugs.

De hidtidige dusører for at finde en bug i Chrome har ligget mellem cirka 3.000 kroner og op til et maksimumbeløb på små 30.000 kroner.

Dette maksimum-beløb hæver Google nu til 90.000 kroner.

Frygter det sorte marked
Tredoblingen af den maksimale dusør sker af flere årsager.

Ikke mindst er Google nervøs for, at de teknisk begavede folk, der er i stand til at finde bugs så alvorlige, at de kandiderer til den maksimale dusør, også kan blive fristet til at sælge oplysningerne på det sorte marked.

Her er Google bange for, at de kan score store beløb på at sælge oplysninger om bugs, der er alvorlige nok til at kunne skade selskabet.

Tredoblingen af dusøren skal således ses som et forsøg på at udkonkurrere det sorte marked.

Samtidig er det blevet sværere at finde bugs i Chrome, der bliver mere og mere sikker, oplyser selskabet, og derfor vil selskabet gerne kvittere ordentligt, når det endelig lykkes.

Ifølge Google har dusørjægerne indtil videre opdaget mere end 700 sikkerheds-bugs i Chrome, hvilket i alt har udløst dusører på knap 7,5 millioner kroner.

Kan handle på børser med oplysninger
Der findes flere ‘børser’ på nettet, hvor man kan forsøge at sælge oplysninger om sårbarheder til andre.

De tæller blandt andet steder som Vupen og Netragard, der bliver anvendt af forskellige former for cyberkriminelle, som er på jagt efter nye sårbarheder, som de kan udnytte til at sprede malware.

“Vi er klar over, at vores dusører ofte er mindre end de beløb, som man kan hente disse steder. Til gengæld tilbyder vi offentlig anerkendelse af dine evner samt en mulighed for åbent at fortælle om dit arbejde,” lyder det fra Google.

Og samtidig behøver man ikke bekymre sig om, hvorvidt de bugs, som man har fundet, anvendes til lyssky forehavender, skriver Tim Willis fra Chrome Security Team i en blog med overskriften ‘Fewer bugs, mo’ money.’

Top-dusørerne på omkring 90.000 kroner vil blive udbetalt for “i særklasse fantastiske opdagelser,” skriver han.

Her kan du se Googles liste over de beløb, som selskabet vil betale for hvilke opdagelser.