Daily Archives: October 16, 2014

Det nye Android 5.0 styresystem til Android-telefoner, -ure og -phablets og -tablets rammer nu gaden og tager konsekvensen af den seneste debat og lovgivning om kill-switch – at telefonen fra afstand kan slås ihjel og formateres.

Det bliver nu muligt, som det har været med nogle Android-telefoner det sidste år, at formatere sin enhed med Android tilbage til fabrikstilstand, hvis den skulle blive stjålet. Det skriver Verge.com.

Ifølge The Verge er det blandt andet lovgivningen i Californien, der foreskriver, at smartphones fra næste år skal have et kill-switch, der gør det muligt at slå telefonen ihjel, hvis den bliver stjålet. Det skal blandt andet forhindre voldelige gaderøverier, fordi tyvene har langt sværere ved at bruge eller sælge telefonen bagefter.

I praksis er kill-switchen todelt på Android 5.0, skriver The Verge.

Siden sidste år har man kunnet låse sin telefon på afstand, hvis den eksempelvis blev væk eller stjålet. Nu kan man så indstille telefonen til at bede om kodeord, før den fra låst tilstand kan formateres tilbage til fabriksindstillinger. Skulle man få sin telefon igen i den ene eller anden situation, vil man så kunne låse telefonen op og få sine data tilbage.

Det kunne altså tyde på, at telefonen har, hvad The Verge kalder ‘fuld kill-switch.’

Kill-switch, som Apple indførte på nogle deres telefoner tidligere på året, har allerede haft synlige konsekvenser.

Derudover har Android som varslet krypteret enheden, hvor brugeren selv får krypteringsnøglen. Kommentatorer mener på den måde, at Google sætter sig selv ude af stand til at give politi og efterretningstjenester adgang til telefonerne.

For Androids egen lækre præsentation, se deres hjemmeside.

Bliver mit hus oversvømmet igen?

Det kan man med stor sandsynlighed regne ud med den seneste kortlægning af skybrudsfølsomme huse, der helt ned på den enkelte matrikel viser huse, der ligger så lavt og uhensigtsmæssigt, at de permanent vil være i fare for at blive oversvømmet. Det skriver Politiken.

Forsikringsbranchen har lavet analysen sammen med Københavns og Frederiksberg kommuner ud fra data for 2006-12, hvor tre store skybrud ramte. Med det værktøj i hånden kan man bedre gå ind og lave tiltag, der adresserer den øgede nedbør, der formentlig bliver et resultat af klimaforandringerne.

Tallene kan bruges til at finde ud af, om der er noget at vinde ved at skybrudssikre sin ejendom, både for den enkelte husejer, og når kommunen på et lidt mere overordnet plan skal sikre hele områder og bydele.

Men kortlægningen rummer også et par ubehagelige kendsgerninger – nemlig at nogle huse igen og igen vil opleve at blive oversvømmet.

Kommunen udleverer ikke oplysningerne i så detaljeret form, at en boligkøber kan bruge det til at se nøjagtig, hvilke huse der er hårdest ramt. Oplysninger, som man med lidt it-kyndighed og lidt vid også ville kunne finde hos Geodatastyrelsen.

»Men man kan se, hvilke områder som har høj risiko,« siger klimachef Lykke Leonardsen fra Københavns Kommune til Politiken.

Hvis alle detaljer kom for en dag, ville det være katastrofalt for den enkelte boligejer, der særligt i en salgssituation ville kunne komme ud for, at huset var usælgeligt og næsten umuligt at forsikre, anslår Forsikring & Pension over for Politiken.

Både Københavns Kommune og Forsikring & Pension fremhæver, at planen er lavet for at kunne håndtere klimaudfordringerne på et mere overordnet niveau.

Danmark kan få endnu flere støttemidler til opførelsen af Femern-forbindelsen, end hidtil budgetteret med.

Europa-Parlamentets tidligere formand og nuværende koordinator for EU-Kommissionens infrastrukturprojekter, Pat Cox, har tilkendegivet over for epn.dk, at Danmark kan få flere støttemidler end de ti procent af 40 milliarder kroner, der angiveligt allerede er blevet øremærket, skriver EPN.dk.

»Det er min fornemmelse, at de midler, man har budgetteret med, nok skal blive støttet fra EU’s side og måske endda mere,« siger Pat Cox og tilføjer:

»Så jeg vil ikke fraråde, at man fra dansk side øger sine ambitioner en smule, når man skal søge om midlerne.«

Det står ikke klart, om det er projekteringen, opførelsen eller alle udgifter i en bestemt periode, som EU vil støtte med flere midler.

Hos Femern A/S, der har til opgave at planlægge udførelsen af Femern-forbindelsen, bekræfter adm. direktør Claus F. Baunkjær, at man også fra dansk side fornemmer, at den dansk-tyske tunnel har udsigt til betydeligt flere kroner i EU-støtte.

»De 10 procent, vi hidtidig har regnet med, har nok været et for forsigtigt skøn. Vi kommer til at opjustere, hvor meget vi vil søge om. Men præcis hvor meget det bliver, er for tidligt at sige. Men det er nok tættere på 20 procent end på 10. Det vil jeg godt afsløre,« siger Claus F. Baunkjær.

Ifølge Copenhagen Post, stod der under Danmarks EU-formandskab i 2012 1.400 milliarder kroner øremærket til infrastrukturprojekter på EU’s konti. Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) argumenterede dengang for, at de nok stod der, fordi projekterne, de skulle bruges på, ikke var gode nok, og at pengene derfor blot ventede på at blive brugt på noget andet.

Det tog Jordens magnetiske poler mindre end 100 år at bytte plads ved seneste polvending for 786.000 år siden. Det har geologer fra Italien og USA fundet ud af ved at analysere magnetiske mineraler i gamle søaflejringer, der nu er forvandlet til et tyndt lag klippe i det centrale Italien.

Resultatet er ret overraskende, fordi forskerne hidtil har regnet med, at polvendinger tager mere end 1.000 år. Men det kan altså ske i løbet af et menneskes levetid, fremgår det af en ny videnskabelig artikel i tidsskriftet Geophysical Journal International.

Informationer om den historiske retning af Jordens magnetfelt blev hentet frem fra sedimenter, der for omkring 786.000 år siden lagde sig fredeligt på søbunden med en hastighed på 0,2 millimeter om året.

Polvendingen blevet tidsbestemt ved hjælp af argon-argon-dateringen af vulkansk aske, der lå i lag både over og under den gamle søbund. Her måler forskerne forholdet mellem to isotoper af ædelgassen argon, hvor den ene er radioaktiv og henfalder med en halveringstid på 269 år.

Ved den såkaldte Matuyama-Brunhes-vending byttede de magnetiske poler altså plads lynhurtigt, og spørgsmålet er, om det kan ske igen. Sikkert er det, at polvendinger ikke er noget særsyn, hvis man tager de geologiske briller på. De seneste mange millioner år har der i gennemsnit været 200.000-300.000 år mellem hver polvending.

Svagt magnetfelt ledte op til polvending

Forskerne fandt også ud af, at den hurtige polvending skete efter godt 6.000 års ustabilitet i Jordens magnetfelt. Her svingede magnetfeltets styrke ret voldsomt, og i to perioder var det forholdsvist svagt.

Ingen ved, hvor tæt vi er på en ny polvending, men Jordens magnetfelt er i hvert fald ikke særlig stabilt for tiden. De magnetiske poler bevæger sig hurtigere, end det er set før, og magnetfeltet bliver svagere og svagere med en hast, der ikke er set magen til i historisk tid.

Faktisk aftager magnetfeltet med fem procent hvert årti, viser målinger fra ESA’s Swarm-satellitter, og det får en del forskere til at spå, at der er en polvending lige om hjørnet. Ifølge geofysikere, som Scientific American har talt med, kan den komme i løbet af de næste 2.000 år.

En polvending vil ikke være katastrofal, men et svagere magnetfelt op til vendingen kan betyde, at flere energirige ladede partikler fra Solen og fra den kosmisk stråling kan nå ned til jordoverfladen, hvilket kan betyde flere kræfttilfælde. Desuden kan dyr som fugle og hvaler få sværere ved at navigere.

En bro med betonelementer trukket som perler på en snor vil snart blive løftet på plads over Vorgod Å i Ringkøbing-Skjern. Og på den nye bane mellem København og Ringsted er en stor del af broerne også bygget op af betonelementer. De er eksempler på, hvordan nye og gamle alternativer til insitu-støbte broer for tiden bliver bygget over hele landet.

Selvom en betydelig del af de danske broer er lavet som elementbroer, har insitu-støbning været den dominerende på større broer i en årrække.

»Der er opført elementbroer i Danmark, så det ligger os ikke fjernt. Men samtidig har der været en lang tradition for at støbe broer insitu, og derfor har det måske mere ligget i kulturen hos rådgiverne og hos os,« medgiver projektchef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.

Men det kan være ved at ændre sig nu – især efter at støbeformen under en bro på Helsingørmotorvejen brød sammen under støbning, og kun held gjorde, at ingen kom alvorligt til skade.

Det håber projektleder Nicky Viebæk Petersen fra Abeo A/S på. Abeo kommercialiserer den såkaldte perlekædearmeringsteknologi, som er opfundet af professor Kristian Hertz fra DTU Byg. Virksomheden lancerede i første omgang et tyndt forspændt betondæk til husbyggeri, men en af grundideerne i konceptet var, at det også skulle kunne bruges til at lave buebroer.

»Perlekædearmering giver en meget nem måde at lave buede konstruktioner på. Vi spænder otte superlette betondæk sammen i en bue, som man derefter kan løfte på plads med en almindelig mobilkran. Så støber vi beton oven på dette, og derefter lægger vi et let lag af et let materiale ovenpå. Vægten vil stabilisere buen og give os et tryk, der betyder, at vi ikke behøver armering i. Derefter kan man anlægge en helt normal vej ovenpå,« forklarede Kristian Hertz til Ingeniøren i 2012, da Højteknologifonden – nu kaldet Innovationsfonden – bevilgede ti mio. kr. til at teste teknologien.

Siden har et konsortium bestående af Grontmij, Skandinavisk Spændbeton, Perstrup Beton Industri samt DTU Byg bygget to testbroer, og nu er den første rigtige bro under opførelse i Vestjylland, fortæller Nicky Viebæk Petersen.

»Vi har fået støtte fra Innovationsfonden til at teste teknologien, og vi havde egentlig først regnet med at bygge den første rigtige bro i 2015, men nu ser det ud til, at vi vil have den første bro oppe at stå før nytår.«

Broen skal bære Ahlervej over Vorgod Å. Den er cirka 25 meter lang og opbygget med hovedfag med et spænd på 13 meter og to mindre sidefag bygget med halvbuer. Med perlekædeteknologien spænder man broelementerne sammen på byggepladsen og løfter buerne på plads til en samlet buebro i løbet af én dag. I dette tilfælde bygges en betonplade øverst som kørebane oven på enten jordlag eller – som i tilfældet i Vestjylland – oven på et lag drænbeton. Betonpladen bruges statisk som et trækbånd i brokonstruktionen.

Broen er dimensioneret til klasse 80, som svarer til et køretøj på 80 ton – det samme som nogle af de mindre broer over motorvejene, men teknologien kan sagtens opskaleres til 150 ton køretøjer, som broer over motorveje tit bliver dimensioneret til, forklarer Nicky Viebæk Petersen.

»Det vil ikke være noget problem. Statikken er jo den samme. Der er nogle, der prøver at fremstille det, som om det er en helt ny og ukendt teknologi. Men det er jo kun måden, vi bygger buerne på, der er ny. Buebroer har man jo kendt siden antikken.«

67 ton var ikke nok til at smadre 22 cm tyk bro

Abeo er stadig ved at finde ud af, hvor meget deres broer egentlig kan holde til. Men det har vist sig svært at finde den øvre grænse.

»Vi har opført en testbro med otte elementer hos Perstrup Beton Industri, som er med i vores konsortium. Vi havde gjort elementerne endnu tyndere end normalt, fordi vi gerne ville presse den til brud, men selv om vi satte 67 ton på en bro, som vi havde regnet med kun kunne holde til 56 ton, skete der ingenting.«

Abeo har nu en ph.d.-studerende til at regne sig frem til, hvor stor en restbæreevne broen har. Forskningen skal bruges i den fremadrettede optimering af teknologien.

Når broen står klar til nytår, håber Nicky Viebæk Petersen på at kunne finde et nyt projekt, hvor teknologien kan komme i brug. Der er allerede dialog med interesserede entreprenører, og Vejdirektoratet har også vist interesse, men der er p.t. ikke fundet et oplagt projekt. Abeo vil også være i tæt kontakt med kommuner i hele landet omkring mulige projekter, hvor de med fordel kan anvende den nye teknologi.

Tør ikke love halvering af pris

Kristian Hertz vurderede oprindeligt, at teknologien ville kunne halvere prisen på broer, men Nicky Viebæk Petersen vil ikke melde en pris ud endnu.

»Alle dem, jeg møder på konferencer og til foredrag, vil gerne se referenceprojekter, før de selv tør gå med, så jeg håber, at vi kan få nogle flere projekter ind nu. Vi mener, at vi kan bygge broerne billigere med vores nye teknologi, men det kræver et par broer, før vi kender det fulde potentiale.«

Hos Vejdirektoratet er Erik Stoklund Larsen interesseret i den nye teknologi, men ser også store muligheder i de traditionelle elementbroer.

»Det er klart, at de korte monteringsforløb indebærer fordele for bilisterne,« siger han. Desuden kan man spare den tid, man i dag bruger på at godkende, opbygge og fjerne de stilladser, som insitu-støbte brodæk hviler i under støbningen.

Elementbroer gav stor banekontrakt

Den hurtige byggeproces med færre uforudsigeligheder var med til at sikre entreprenøren Aarsleff en stor kontrakt på byggeriet af den nye jernbane mellem København og Ringsted, fortæller projektleder Esben Misfeldt fra Aarsleff.

»Her er årsagen ikke, at vi ønsker at genere trafikanterne mindst muligt. Det, der er ideen her, er, at elementerne skal være billigere, nemmere og rarere at bygge med, fordi de kan produceres i en varm fabrikshal i stedet for at skulle støbe det hele ude på pladsen.«

Esben Misfeldt kom til Aarsleff med en baggrund i elementbyggeri af råhuse, og han undrede sig over, at elementbroer ikke blev brugt mere. Så da han fik chancen for at lave Aarsleffs tilbud på banekontrakten, regnede han intenst på, hvor billigt det kan gøres med elementbroer.

»Den store forskel på insitu-støbte broer og elementbroer er tiden på byggepladsen. Med en insitu-støbt bro vil du skulle have containere, kraner, mandskab og funktionærer ude på pladsen i op til et år. Men med elementbroer tager det kun omkring tre måneder. Det er der, vi sparer pengene.«

Trods succesen på baneprojektet kan man ikke bare bruge de traditionelle elementbroer med OT-dæk alle steder, understreger Esben Misfeldt.

»Man er nødt til at have en bygherre, der er parat til nogle æstetiske kompromiser. Der er ingen tvivl om, at det er meget lettere at lave noget stramt og smalt med insitu-støbte broer.«

Det æstetiske problem med dæk opbygget af OT-bjælker er ifølge Esben Misfeldt, at jo større spændene bliver, desto højere skal bjælkerne være for at få tilstrækkelig afstand mellem bjælkens tryk- og trækzoner.

Tykke elementbroer gør jordarbejde meget dyrere

Men der er også andre forhold, der trækker ned for de traditionelle elementbroer. Fordi brodækkene bliver højere på elementbroer end på insitubroer, betyder det også, at ramper og landfæster skal gøres højere, hvis man skal have den samme frit rums-profil under broen. Selv få centimeters forskel kan betyde, at rigtig meget jord skal flyttes, og det påvirker selvsagt den samlede økonomi for elementbrobyggeri negativt.

På broer med store spænd kan krybning også blive et problem, fortæller Erik Stoklund Larsen.

»På de meget store spænd med meget høje bjælker kan det i hvert fald blive en udfordring.«

Derfor kigger Vejdirektoratet også på andre typer elementbroer, hvor man anvender stålbjælker.

»Fordelen med stål er, at du kan gå op i meget større spænd, end du kan med betonelementer, uden at broen bliver meget tung. Men når vi sammenligner levetidsomkostningerne, står betonbroerne tit stærkt, fordi det er meget sjældent, at man skal ind at vedligeholde en betonbro, når den først står der. Med en stålbro skal man jævnligt rense den af og male den igen. Det betyder, at hele broen skal pakkes ind i stilladser og afdækning. Og det giver også trafikantgener.«

Rustfrie broer på vej i udlandet

Som alternativ kigger Vejdirektoratet nu på broer af rustfrit stål og beton.

»Rustfrit højstyrkestål er selvfølgelig noget dyrere end almindeligt stål, men du får en endnu lettere bro med lavere vedligeholdelsesudgifter. Vi kan se, at der er udenlandske projekter, der arbejder med det koncept.«

Direktoratet har også kig på broer af plastickompositmaterialer, men Erik Stoklund Larsen understreger, at de danske bilister ikke skal regne med at se en myriade af nye brotyper poppe op i de kommende år.

»Vi kan altså ikke lave brobyggeriet om fra den ene dag til den anden. Jeg vil personligt være meget forsigtig med at ændre på grundlæggende forhold, før vi føler os meget overbeviste om holdbarheden af de nye brokoncepter. Men ulykken på Helsingørmotorvejen gør, at de andre muligheder er meget, meget aktuelle.«

Nogle datacentre er klinisk rene og fuldt overvågede 24 timer i døgnet for at sikre den optimale udnyttelse af energien. Andre steder kniber det lidt mere. Jørgen Bjerg fra Schneider Electric, som leverer indmad til datacentre, har samlet seks erfaringer fra utallige besøg i de danske datacentre.

1. Ryd op

Det er ikke ualmindeligt, at datacentret også fungerer som lagerrum eller endda som kontor. Det giver problemer, fordi kasser og andet rod forstyrrer luftgennemstrømningen i serverrummet. Samtidig bliver der mere støvet, og det ender i udstyret, som kræver mere strøm for at blive kølet ned.

Hvis medarbejdere går ind og ud af rummet hele tiden, så påvirker det også serverne, fordi de hele tiden skal arbejde i skiftende temperaturer.

2. Placér dit udstyr rigtigt

Airconditionen og serverracks må ikke stå for langt fra hinanden. Så ender man med bruge for meget energi på at køle udenomsluften i rummet fremfor kun at køle serverne. Derfor bør man både måle afstande og temperaturer for at sikre, at den kolde luft når frem til udstyret i stedet for at samle sig i hjørnerne.

3. Optimér temperaturerne

Meget udstyr kan i dag tåle temperaturer på 40 grader i datacentret gennem længere tid, men det er ikke nødvendigvis den temperatur, hvor udstyret arbejder mest effektivt. Den officielle anbefaling lyder på en rumtemperatur på 27 grader, men Jørgen Bjerg anbefaler selv cirka 23 grader.

4. Opdel i kolde og varme zoner

Selv i et lille datacenter kan det give god mening at tænke i kolde og varme zoner. De servere, som er mest aktive, bør placeres tættest på kølingen. Det gælder også servere, som kun i perioder er meget aktive, som eksempelvis en mailserver. Servere med mere konstant, men lav aktivitet, kan placeres i varmere områder af lokalet.

Har man flere racks, så kan man lave en egentlig zone opdeling, hvor kold og varm luft adskilles ved at placere racksene overfor hinanden, lægge tag på, sætte døre for og blokere åbninger i racksene med blændplader.

5. Luk åbningerne i dit rack

Et rack er designet til, at luften suges ind gennem fronten af udstyret og blæses ud bagtil. Derfor er det vigtigt at blænde alle ubrugte U-positioner af med blændplader, så opvarmet luft ikke kan blive blæst ud fortil og ryge endnu en tur gennem serveren. Det kan føre til lokale hotspots, som kan får udstyret til at fejle.

6. Afvikl overflødige servere

Der er ingen grund til at have en gammel server stående, blot fordi man jo har udstyret. Hvis den kan afvikles eller virtualiseres, så vil der være en gevinst at hente. Det er næsten altid mere effektivt at flytte en applikation fra en gammel server over på en nyere, som kører flere virtuelle servere.

Et nystartet firma i Chicago har gjort det til en forretning at servere samtlige informationer, borgere har delt på sociale medier, på et sølvfad. Det skriver Venturebeat.

Geofeedia, som firmaet hedder, samler samtlige posteringer på sociale medier, sorterer dem, og opdeler dem efter din geografiske placering. Og den service er mange villige til at betale for. Blandt selskabets første kunder kan findes McDonald’s, Dell, Los Angeles Politi og FBI.

Netop fordi Geofeedia i udgangspunktet tracker geografisk placering, er det et godt værktøj for ordensmagten til at følge mistænkte. Men de geografiske oplysninger kan også anvendes til marketing, for at se hvordan et bestemt område tager imod en ny restaurant for eksempel.

Tjenesten bruger ikke nogen informationer, som brugere ikke selv har valgt at dele, lyder det fra selskabet, der har fået over 300 betalende kunder.

»Vi skjuler ingenting, og gør ingenting vi ikke burde. Vi indsamler offentlige informationer , og gør det nemmere at samle den slags informationer. Så der er ingen privacy bekymringer for vores side,« siger Ben Adelt fra Geofeedia.

Brugere kan i teorien skjule det meste af deres gøren og laden på sociale medier ved at køre med maksimale privatlivsindstillinger. Data kan dog stadig dukke op – for eksempel hvis en ven genposter et billede på Instagram.

Hvis du en dag befinder dig midt i et jordskælv eller en anden naturkatastrofe, vil du muligvis høre lyden af en push-meddelelse på telefonen, mens du løber i dækning.

Det er Facebook, der vil vide, om du er okay.

En ny funktion, som det sociale medie kalder ’Safety Check’, har til formål at holde øje med, om du er i et område, hvor katastrofen har ramt. Hvis det er tilfældet, spørger den, om du vil fortælle dine Facebook-venner, at du er i sikkerhed. Målet er, at det hurtigt skal være muligt at kommunikere i en krisesituation, og få en besked frem til de pårørende, der har mest behov for at høre nyt.

Funktionen er tilsyneladende inspireret af katastrofen i Japan 2011, hvor et jordskælv og en efterfølgende tsunami ledte til evakuering af over 400.000 mennesker.

»Gennem den krise så vi, hvordan folk brugte teknologi og sociale medier til at holde sig i forbindelse med dem de holder af,« skriver Facebook om tiltaget.

Den japanske katastrofe gjorde angiveligt it-giganten klogere på, hvordan det sociale medie bruges i krisesituationer.

Facebook finder dine lokationsinformationer blandt andet ved at se på, hvilken by du bruger internet i, og giver dig en notifikation, når venner i katastrofeområder markerer sig som sikre.

Ovenpå afsløringer af velkoordinerede og yderst professionelt udførte hackerangreb på store danske virksomheder som Terma og Novozymes, har Folketinget fået øjnene op for hackingtruslen og har allerede nu foreslået tvungen meldepligt ved hackerangreb, som et modtræk, der skal få hackingens omfang frem i lyset.

Men IT-Branchen advarer om, at Folketinget farer for hurtigt frem, når de vil tvinge hackede virksomheder til at stå offentligt frem.

»En gabestok, der udstiller de ramte virksomheder, tjener intet formål. Det vigtigste er at få indblik i angrebsmetoderne, så det kan bruges til at styrke andre virksomheders forsvar. Det kan sagtens gøres anonymt, « siger chefkonsulent i IT-Branchen, Bjørn Borre.

Til det formål mener IT-Branchens chefkonsulent, at der skal oprettes et nationalt videncenter for sikkerhed og cyberspionage. Så kan man som virksomhed anonymt indrapportere hændelser og få hjælp til at udrede angrebet, hvis man er i tvivl om dets omfang og natur (Novozymes opdagede først angrebet, da en ekstern konsulent kom på besøg.)

En obligatorisk meldepligt bør ifølge IT-Branchen kun gælde alvorlige hackerangreb, mens der kan være værdi i at samle viden om også mindre angreb på frivillig basis.

Om et angreb er alvorligt nok til at blive anmeldt, vil man typisk kunne se ud fra den data, der bliver hacket. Og kan man ikke det, kan retningslinjerne hjælpe til med at afgøre, hvad der er alvorligt nok, mener chefkonsulenten.

»Det som vi som sikkerhedsbranche sammen med politiet kan hjælpe med, er at komme med nogle gode råd og anbefalinger; hvilke data hører til i den alvorlige ende, og hvilke data der ikke gør,« siger han og nævner portskanninger som et eksempel på noget, der ikke er værd at indrapportere, og som sker hver dag.

I forhold til anonym indrapportering vil det dog stadig være god forretningsskik, der får en eksempelvis en bank til at orientere sine kunder om et potentielt tab af personlige oplysninger, påpeger chefkonsulenten.

Da brødrene Erik og Preben Damgaard i oktober 1984 kørte møblerne fra Prebens værelse hos forældrene på Solbærvænget i Bagsværd ud til Bellacenteret for at deltage i årets store Kontor & Data udstilling, havde de ikke gjort sig de store forestillinger om, hvad det egentlig skulle føre til.

I oktober 1984 var Preben lige fyldt 21 år og læste HA på Handelshøjskolen. Erik var 23 år, nybagt maskiningeniør og i færd med at aftjene sin værnepligt.

Erik havde lært at programmere under et studieophold i USA i foråret 1983. I foråret 1984 havde han stiftet bekendskab med et økonomisystem fra firmaet HERA-Soft. Erik mente, at det kunne han da gøre meget bedre og gik så i gang med at udvikle et økonomisystem i sin fritid.

I oktober 1984 præsenterede Brdr. Damgaard Data ApS, som firmaet hed på det tidspunkt, enbruger økonomisystemet Danmax for det danske erhvervsliv. Pris: kr. 12.600 eks. moms for finans, debitor, kreditor, lager og faktura. Systemet, der kørte på CP/M, var ikke helt færdigt, da de lancerede det på Kontor & Data i 1984. I dag ville man kalde det et Minimal Viable Product, men det begreb kendte brødrene Damgaard ikke på det tidspunkt.

Forretningsmodellen (et begreb, der heller ikke var opfundet på det tidpunkt) var klar. Danmax skulle sælges via forhandlere og disse skulle have 40% af den anbefalede listepris.

Danmax blev en øjeblikkelig succes. Over de 10 dage som Kontor & Data varede fik Brdr. Damgaard Data ApS ordrer på omkring 40 systemer og fik rekrutteret tre forhandlere.

Danmax, der i 1985 kommer til PC-DOS, MS-DOS og CPM/86, udgør rygraden i Brdr. Damgaard Data ApS frem til efteråret 1986, hvor Concorde lanceres. På det tidspunkt har Damgaard Data over hundrede forhandlere i Danmark. Concorde er et flerbrugersystem, der kører på Novell Netware. Hermed rykker Damgaard Data op i markedet.

I 1991 kommer Concorde XAL, der lanceres i samarbejde med Digital Equipement Corporation (et selskab der ikke eksisterer mere!). Med Concorde XAL rykker Damgaard yderligere op i market, og forhandlerne kan nu udvikle funktionalitet selv.
I 1994 takker Erik og Preben nej til et købstilbud fra IBM på den rigtige side af kr. 200 millioner, men indgår senere på året en aftale om international markedsføring med IBM.

I 1998 kommer AXAPTA, i 1999 børsnoteres Damgard Data, i 2000 fusionerer Damgaard med Navision og i 2002 sælges hele butikken til Microsoft.

Hvad var det lige, der sikrede, at selskabet kom så godt fra start?

På produktsiden var Danmax langt bedre end konkurrenterne. Det var lykkedes Erik med hjælp fra sin mor, der var bogholder, at udvikle et meget brugervenligt system. Danmax var tæt på intuitivt for en bogholder og lagde sig tæt op ad den arbejdprocess, bogholderen kendte fra de papirbaserede systemer. I 1984 gik stort set alle nye kunder fra papir til EDB. Det var lykkedes Erik at presse hele systemet ned på en enkelt diskette. Anvendelsen af de mange funktioner i finans-, debitor-, kreditor-, lager- og fakturamodulerne krævede ikke, at brugeren konstant skulle skifte disketter. Valget af CP/M gjorde at et system kunne erhverves for under det halve af hvad et IBM-PC system kostede. I 1984 var forhandlernettet af CP/M maskiner godt udbygget, mens IBM-PC forhandlernettet var under opbygning. Da IBM-PC’erne vinder markedet i 1985 kommer Danmax hurtigt i en udgave til DOS.

I 1984 lever både Erik og Preben på en sten. De har begge lønnet arbejde ved siden af. De skaffer kapital til at indkøbe udstyr til at udvikle Danmax ved simpelthen at importerer 6 CP/M maskiner fra Taiwan og sælge de 4 maskiner videre. Fortjenesten finansierer deres egne maskiner. Erik og Preben udbetaler første gang løn til sig selv i januar 1985, og den første egentlige medarbejder med fast løn ansættes først i april 1986. I hele 1985, hvor forretningen bygges op, klarer Erik og Preben selv alt arbejdet kun med hjælp fra 2 unge mennesker, som kommunen yder et klækkeligt løntilskud til via “Ung i arbejde” programmet.

Erik og Preben deltog ikke i konkurrencer om iværksætterpriser eller skrev artikler om manglen på risikovillig kapital. Dertil havde de for travlt med at passe deres virksomhed, og det var vel heller ikke så dumt endda.

Tillykke til Erik og Preben med 30 års jubilæet og tillykke til alle de medarbejdere, der igennem tiden var med til at gøre Damgaard Data til en af Danmarks bedste og mest spændende arbejdepladser og til en af Danmarks mest beundrede virksomheder.

Tak til Morten Gregersen for billedet, der er taget i 1991, da Damgaard Data flytter fra Landemærket i København til Bregnerødvej i Birkerød.