Daily Archives: October 20, 2014

Priserne for it-outsourcing har været støt faldende gennem de seneste år, men det afspejles ikke altid i de kontrakter, som de danske virksomheder indgår.

Sådan lyder det fra det danske it-analysehus Zangenberg Analytics, der netop har færdiggjort den seneste udgave af Zangenberg-indekset, som viser prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk outsourcing-aftale.

Ifølge indekset er prisen for outsourcing-aftaler faldet med 35 procent fra starten af 2010 frem til midten af 2014.

“Det er altså ikke et lille prisfald. Det er et ganske dramatisk fald, og det paradoksale er, at virksomhederne agerer, som om prisen er konstant. Det her burde være et wake-up-call for mange virksomheder. De bør tage et kig på indekset og sammenligne med, hvad de selv betaler,” siger Henrik Zangenberg, der er direktør for Zangenberg Analytics.

Ingen pris-regulering
Han forklarer, at mange virksomheder, der outsourcer it-driften, ikke har indregnet prisreguleringsmekanismer i aftalen. I stedet indgår virksomhederne aftaler, hvor prisen fastlåses til markedsprisen på det tidspunkt, hvor kontrakten bliver indgået.

Derfor ender de med at betale en pris, der er langt over markedsprisen, når de kommer længere hen i kontraktperioden.

“Vi samarbejder med nogle af de største private og offentlige virksomheder i Danmark. Eksempelvis samarbejder vi i øjeblikket med en virksomhed, hvor it-driftsomkostningerne er tæt på en halv milliard kroner. Store dele af denne halve milliard er bare station ær. Så er der altså mange penge at spare,” siger Henrik Zangenberg.

Effektiviseringer giver prisfald
Den faldende pris skyldes, at markedet for it-drift er underlagt en konstant effektivisering.

Det er en effektisering, der især bliver drevet frem af tre tendenser, lyder det fra Henrik Zangenberg.

For det første bliver prisen for teknologien konstant billigere. Ifølge Zangenberg er prisen for storage faldet med mere end 50 procent i perioden fra 2010 til 2013. For det andet bliver server-teknologien stadig mere selvkørende.

“Udviklingen inden for hardware og operativsystemer betyder, at det i dag er muligt at drive mere og mere med færre og færre mennesker,” siger han.

Og sidst, men ikke mindst er fremvæksten af cloud-løsninger med til at presse prisen på den mere traditionelle it-drift, lyder forklaringen fra Henrik Zangenberg.

Dårlige kontrakter skyldes traditioner
Spørgsmålet er dog, hvorfor nogle virksomheder vælger at indgå aftaler uden prisregulering, når de køber ydelser p å et marked, hvor priserne traditionelt set er faldende?

En del af forklaringen er, at mange kunder ikke er opmærksomme de løbende prisfald på markedet. Men det skyldes i høj grad også traditioner, mener Henrik Zangenberg.

“For 15 år siden var det sådan, at når du outsourcede, så skulle leverandøren ud og købe noget hardware for dig, som skulle afskrives over tid, og samtidig var der ikke indregnet nogle effektiviseringer i aftalen,” siger han.

Men den tradition, der stadigvæk hænger ved, kan være en dyr fornøjelse. Derfor anbefaler Zangenberg Analytics også, at virksomheder, der ikke har indbygget prisreguleringsmekanismer i deres aftaler, alligevel tager en samtale med deres leverandør.

“De fleste leverandører har en interesse i, at kunderne er så glade og tilfredse, at de forlænger deres aftaler, og det gør kunderne sjældent, hvis de opdager, at de betaler en pris, der ligger langt fra markedsprisen. Derfor vil leverandørerne også ofte være til at tale med,” siger Henrik Zangenberg.

Microsoft er angiveligt på vej med sit eget smartwatch, der skal tage kampen op med Apples nye Apple Watch samt den sværm af Android-baserede smartwatches, der har set dagens lys i den seneste tid.

Ifølge det amerikanske nyhedsmagasin Forbes vil Microsoft løfte sløret for selskabets eget Windows-baserede smartwatch inden for de næste par uger.

Angiveligt vil det kommende Microsoft-smartwatch være i stand til eksempelvis at tracke bærerens puls, ligesom det vil kunne køre i flere dage på en enkelt opladning samt blive i stand til at anvende data på tværs en række “forskellige mobile platforme.”

Det vil ligge godt i tråd med Microsofts strategi om at lade Windows flyde frit mellem de forskellige platforme.

I 2004 gik selskabet nemlig sammen med ur-producenterne Suunto, Fossil og Swatch i arbejdet med at udvikle et smartwatch på baggrund af den såkaldte Spot-teknologi (Smart Personal Object Technology).

Det kan du læse mere om her: Din næste Windows hedder Windows 10: Her er alle nyhederne.

Microsoft har tidligere forsøgt sig med en smartwatch uden det store held.

Disse første smartwatch-ure kunne levere eksempelvis vejrudsigt, nyheds-overskrifter, sports-resultater og lignende direkte fra Microsofts MSN Direct-tjeneste, der udsendte informationerne via et FM-radio-signal.

Urene slog dog aldrig rigtig an, og Microsoft lagde projektet i graven i 2008.

Du kan her til højre se et eksempel på et Spot-baseret smartwatch fra Suunto fra 2004.

Læs også:

Apple Watch: Kan det nogensinde blive en succes?

Her er de nye Android-smartwatches – så fede er de

Microsoft giver med et nyt tiltag brugerne af Outlook Web App  - som blandt andet kan tilgås af Office 365-kunderne – et alternativ til de traditionelle, vedhæftede filer, vi kender fra e-mailen.

Som vi skrev i sidste uge, betyder det, at brugerne af OWA nu via funktionen “Del med OneDrive” automatisk kan uploade en fil fra computerens harddisk til OneDrive, når de vedhæfter den til en e-mail.

På den måde får modtageren af e-mailen et link til filen på OneDrive i stedet for selve filen.

“Når du nu sender filer til andre, kan alle i stedet for at skulle åbne vedhæftningen, redigere den og så sende dokumentet tilbage til dig, simpelthen åbne dokumentet direkte fra linket og redigere et enkelt udkast,” lyder argumentet blandt andet fra Microsoft.

Selvom denne type løsninger har eksisteret længe, har det skabt en del opsigt, at “Del med OneDrive” nu implementeres så direkte i Outlook Web App. 

“Det vil jeg ikke bruge”
For selvom Microsoft har ret i, at det til tider kan være noget bøvlet at arbejde med vedhæftede filer, der sendes frem og tilbage mellem brugerne og redigeres af forskellige modtagere, så er det ikke alle Computerworlds læsere, der jubler over den nye funktion i Outlook Web App.

“Jeg skal ikke have private dokumenter eller dokumenter vedr. min virksomhed liggende i M$ OneDrive,” lyder det blandt andet fra en læser i debatten.

“Har ikke noget at bruge denne funktion til overhovedet, ej heller på mit arbejde. Og hvad hvis jeg ikke har lyst til at bruge OneDrive? Jeg skal ikke have mere end højst nødvendigt til at ligge på steder, som jeg ikke 100 % styrer selv,” skriver en anden.

Flere læsere mener, at man har mere kontrol over filerne, hvis man ikke overlader dem helt til OneDrive eller andre cloud-tjenester.

“Det kan godt være at der er lige så stor risiko for at få sin e-mail hacket som at få sin cloud hacket, men jeg kan da i dag tage den vedhæftede fil og lægge den lokalt på min egen storage løsning, og så er jeg da i det mindste sikret, at jeg senere kan komme til filen, også hvis min account er blevet hacket.”

Og en anden læser skriver:

“Reglen må være at man ikke uploader materiale, som man ikke vil have i nakken en dag som en boomerang”

Der er flere læsere, der skriver, at de slet ikke ønsker at anvende cloud-løsninger på grund af risikoen for at blive hacket og privacy-bekymringer, mens andre derimod skriver, at de allerede anvender eksempelvis Dropbox, OneDrive eller Google Drev til udveksling af filer i stedet for at vedhæfte dem på traditionel vis til en e-email.

Hvad gør du?
Uanset hvad er der næppe tvivl om, at der generelt bliver udvekslet flere filer via forskellige cloud-tjenester og samarbejdssystemer, og at den klassiske måde at vedhæfte filer til e-mails på på den måde også får konkurrence fra nye sider.

Fortæl gerne herunder, hvilken form for udveksling af filer du foretrækker – og hvorfor?

8,7 milliarder kroner. Så meget skal IBM ifølge Bloomberg betale for at slippe af med selskabets underskudsgivende chipfabrik i New York.

‘Køberen’ er selskabet Globalfoundries, der altså nu overtager både chipfabrik samt de 8,7 milliarder kroner, der følger med den.

Den tabsgivende chipfabrik i East Fishkill i New York har længe været en torn i øjet på IBM, som i hvert fald siden sommer har forhandlet med Globalfoundries om overtagelse af fabrikken.

Parterne har imidlertid været uenige om prisen – som i denne handel altså har været den pris, som IBM skulle betale for at slippe af med fabrikken.

Angiveligt krævede Globalfoundries først 11,6 milliarder kroner for at overtage fabrikken, mens IBM kun var indstillet på at betale det halve.

Globalfoundries ejes via forskellige kanaler af staten Abu Dhabi. Her planlægger man at anvende overtagelsen til at tildrage sig kompetencer og viden og chip-fremstilling.

Som led i aftalen skal Globalfoundries i de kommende 10 år levere Power-processorer til IBM – blandt andet til IBM’s mainframes og Watson-supercomputer – til gengæld for IBM’s intellektuelle rettigheder på området.

IBM’s division til chipfremstilling står for under to procent af IBM’s samlede omsætning, men ligger i den rigtigt dyre ende på bundlinien, da pengene fosser ud af kassen med et årligt underskud på otte-ni milliarder kroner.

IBM har i de senere år gradvist skilt sig af med sin hardware-forretning.

Selskabet solgte sin pc-forretning til Lenovo i CCc og indgik fornylig aftale med Lenovo om overtagelse af IBM’s x86-serverforretning.

Det kan du læse mere om her: Kinesisk it-firma køber IBM’s server-forretning – betaler milliarder

#1:  Jeff Bezos.

#2: John Chambers.

#3: Marc Benioff.

Topdirektører er blevet vendt, drejet, målt og vejet af forretningsmagasinet Harvard Business Review.

På den måde er der bygget en liste over verdens 100 bedste spydspidser i erhvervslivet.

Nummer ét på listen er en god gammel kending i it-branchen nemlig den 50-årige stifter af det, der engang var en digital boghandel, Jeff Bezos fra Amazon.

Teknologi-entreprenøren har været en solid del af opstarten af det, vi kender som e-handel men ligeledes forstået at udnytte nye muligheder i den digitale teknologi, eksempelvis cloud-tjenester.

Også i den mere traditionelle forretningsverden har han gjort sig bemærket blandt andet ved købet af den traditionsrige avis, The Washington Post, i 2013.

Det er dog stadig Bill Gates, der er den rigeste, men Harvard Business Review bedømmer altså Jeff Bezos til at være den dygtigste.

På listen over de rigeste it-folk ligger Amazons stifter nummer 15 med en anslået formue på 179 milliarder kroner.

To til fem
På listens tredjeplads, men it-konkurrencens nummer to, kommer en teknologimand i form af Ciscos John Chambers.

Direktørerne er blevet bedømt på en stribe områder, blandt andet hvor meget aktionærerne har tjent på investeringerne, siden direktøren kom til.

I John Chambers’ butik har aktionærerne høstet lige knap 700 procent overskud på den konto.

Herefter skal man ned på 15. pladsen for at finde chefen i Salesforce, Marc Benioff, på 21. pladsen finder man Tsai Ming-Kai fra semiconductor-firmaet MediaTek mens nummer fem blandt tek-bosserne er Reed Hastings fra Netflix.

Marc Benioff og Reed Hastings udmærker sig samtidig ved at være stiftere af den virksomhed, de står i spidsen for.

Lidt dansk kulør
Hvis vi lige skifter it-brillerne ud med de rød/hvide briller et øjeblik, kan vi glæde os over en toppræstation af Novo-direktøren, Lars Rebien Sørensen.

Han ligger som nummer seks i det samlede resultat fra Harvard Business Review.

Skifter man til de feministiske briller, så vil man givetvis sætte spørgsmålstegn ved fraværet af kvinder på listen.

Der er nemlig kun to.

Du kan se hele listen her.

Læs også:

Ny liste: Så mange penge har de rigeste it-folk

Galleri: Her er de 30 rigeste it-nørder i verden

HTC kommer nu med en ny smartphone, som lader dig tage endnu mere detaljerede billeder af dit eget ansigt.

HTC har lanceret to nye produkter, som er rettet direkte mod dig, der elsker at tage billeder af dig selv, de såkaldte selfies – med eller uden trutmund.

Den nye smartphone i Desire-serien har fået navnet HTC Desire EYE.

Ifølge HTC er den nye smartphone vores tids bedste løsning til de – ofte unge mennesker – som elsker at tage selfies.

Telefonen er udstyret med et 13 megapixel kamera bagved – og som det nye – også foran, og billederne skulle blive flotte og naturlige ved hjælp af telefonens LED-blitz som også er tilføjet på begge sider af telefonen.

HTC Desire EYE har en skærm på 5.2 tommer display i fuld HD.

Ved hjælp af HTC’s nye EYE Experience og Zoe med en Qualcomm Snapdragon 801- processor og super hurtig 4G-forbindelse.

Alt tyder på at den på papiret er lige så kraftfuld som, HTC One, Sony Z3, Samsung Galaxy S5 og LG G3.

Skabt til ungdommen
Denne HTC Desire virker, som et produkt man prøver at sælge til de unge. Mere specifikt er det et produkt, man har rettet mod Instagram-, Facebook- og Snapchat-brugere.

Et segment som nok er større, end mange går og tror.

Blandt andet blev ordet “Selfie” sidste års nye ord i den engelske Oxford-ordbog. Yep.. det er officielt et ord.

Alene på Instagram, selfiens højborg, findes der over 178.889.616…617…618 billeder med hashtagget #Selfie.

Kan stå endnu skarpere
Det er mange billeder af bebumsede teenage-ansigter, som nu kan stå endnu skarpere, hvis man skal tro på HTC Desire EYE’s evner.

Hele idéen med det frontale kamera viser HTC’s engagement mod selfie-bølgen, hvor andre firmaer også har prøvet.

Blandt andet lavede Huawei deres Ascend P7 telefon til at automatisk “smuk-ificere” ens ansigt, når man tog et selfie, og telefonen kunne også tage “groupies” – selfies med panorama-funktion.

Læs også:

Stor guide: Her er de bedste smartphones på markedet

Test af Nokia 930: Jeg overvejer seriøst en skilsmisse og en ny model

RE

Nu er der mulighed for at “Go Pro’e”
Derudover træder HTC også over på actionkamera-markedet.

RE hedder kameraet, som minder om et knækket jernrør. Bare med en flottere finish.

Kameraet har sensorer i rørformen.

Så snart du tager fat om kameraet, tænder det automatisk og er klar på kort tid.

Med et tryk på toppen tager du et billede på 16 megapixel, og holder du fingeren inde – som en anden pistol, så filmer den i 1080p.

RE kameraet er vandtæt og behøver derfor ikke yderligere beskyttelsesudstyr, som konkurrenten GoPro ellers skal.

Både RE og GoPro har det formål at optage eller fotografere de vildeste oplevelser.

HTC har dog gjort det muligt for brugerne at sende en optagelse videre til en HTC smartphone, og på den måde vil man hurtigst muligt kunne uploade sine oplevelser til de sociale medier ved hjælp af RE-app’en, som ikke bare kommer til Android, men også iOS.

Den næste VM-direktør blev Paul Mauritz, der kom fra Microsoft og skulle udvide forretningen hos virtualiseringsselskabet.

Pat Gelsinger er VMwares tredje direktør, der i sit første år har fået fokuseret selskabet, så strategi-udvidelsen er gået så smertefrit som muligt. Helt uden smerter er det dog ikke gået, da Pat Gelsinger i januar måtte fyre 900 folk, fordi VMware trængte til at fokusere sine kræfter.

Det 16 år gamle it-selskab VMware har været på noget af en rejse i de seneste fem år.

Fra at være udelukkende fokuseret på servervirtualisering i datacentret i 00′erne, er selskabet vokset på markederne for både slutbrugere- og cloud-tilbud i en grad, der stadig genererer tocifrede vækstrater på top- og bundlinjen.

Meget tyder på, at den fest fortsætter en rum tid endnu for selskabet, der vendte x86-servermarkedet på hovedet omkring årtusindeskiftet.

Udsigt til fortsat festivitas skyldes, at VMware endnu mangler at se nogle af selskabets store satsninger i de seneste år få luft under vingerne.

Tre fokuspunkter
Først og fremmest er VMwares strategi med satsning på de tre fokusområder end-user-computing, datacentre og hybrid cloud for alvor ved at manifestere sig i reelle produkter.

Strategien blev luftet for tre års tid siden i København, efter selskabet havde famlet lidt rundt efter de næste forretningsområder, der kunne tilfredsstille aktionærerne.

På VMworld-konferencen i 2014 er billedet derimod ganske skarpt. Det skyldes ikke mindst to af VMwares største og vel nok vigtigste opkøb nogensinde, der komplementerer strategien frem for at knopskyde den direkte ind i en blindtarm.

På området for end-user-computing har VMware barslet med flere tiltag i de senere år, hvor Horizon-brandet har stået klarest i synsranden og blandt andet opslugt gamle desktop-kending View

Med ni milliarder-opkøbet af AirWatch i januar, har selskabet fået sat trumf på mobile device management-området i en tid, hvor flere og flere medarbejdere medbringer deres egne computere ind bag firmaets firewall.

Her skal det noteres, at selvom VMware allerede nu har rebrandet flere af sine produkter til ‘Air’, så er den egentlig styrke af AirWatch-købet vel næppe slået igennem efter kun 10 måneder under VMwares ejerskab.

Datacentret med de tre ben
I datacentret, hvor VMware på mange måder er født, er der også sket store ting.

Ikke mindst på netværksdelen, hvor 7,5 milliarder-opkøbet af Nicira for alvor blev virkeligt sidste år, da VMware bød sin aktionær og faste sengekammerat Cisco op til dans på virtuelle switches, mens storage-verdenen blev udfordret med vSAN.

Flere spåede, at ikke mindst netværksvirtualisering med tiden kunne blive mindst lige så stort som servervirtualisering, hvor VMware i dag har sit ene ben plantet solidt i sin 80 procent markedsandel

På årets VMworld kan VMware så afsløre, at selskabet har fået 250 kunder på sine virtuelle NSX-netværk globalt, hvoraf langt hovedparten er kommet til i det seneste kvartal.

I det tekniske lab på VMworld fremgår det tydeligt, hvad teknikerne er interesserede i. Midt på ugen er netværksværksvirtualisering blevet afprøvet dobbelt så meget som VMwares nærmeste teknologier.  For øvrigt er det værd at bemærke, at det er de nye produkter, som folk gerne vil afprøve. (klik for større billede)

Også et par gode håndfuld danske kunder har været interesserede i NSX-teknologien, men endnu har det kun været ved snakken.

Ikke desto mindre er netværksvirtualisering mindst lige så hot blandt konferencedeltagerne i 2014-udgaven af VMworld, som det var sidste år. Netværksvirtualisering vil derfor som det andet ben i datacentret formentlig vokse sig større og stærkere i de kommende år.

Det tredje ben, storage-satsningen med vSAN, har endnu ikke opnået helt samme momentum.

Det kan dog blive en teknologi, der opnår succes ad bagvejen i VMwares kommende EVO:Rail-satsning, der er et datacenter i en boks. En satsning, som flere iagttagere for øvrigt har stor fidus til i mellemstore virksomheder uden en hær af it-specialister.

Skyerne trækker sig sammen
På cloud-området har VMware også lagt sig fast på, at hybrid clouds bliver endestationen.

Det sker ud fra filosofien om, at ingen selskaber vil lægge deres forretningskritiske infrastruktur i skyen, mens heller ingen vil beholde alle applikationer hjemme i egen kælder.

Cloud har ellers været et noget luftigt område – ikke mindst for VMware, der tilbage på sine VMworld-konferencer i København kunne lukke en del vand ud af ørerne om cloud, uden der kom nogle seriøse lyn-nedslag af den grund.

Det ser ud til at være radikalt forandret nu, hvor VMware har lagt fysisk billet ind på forretningen med først en række softwareværktøjer og siden bygninger.

Sidste år åbnede VMware sit første europæiske cloudcenter i England, hvorefter det i år er blevet annonceret, at et tysk cloudcenter nu også er på vej.

Derudover har selskabet indgået partnerskab med ikke færre end 3.900 cloud-udbydere i hele verden, så det skulle nok være muligt for virtualiseringsselskabet at få en bid af skyen.

Rigtige venner – få fjender
Udover de nyeste strategiske satsninger, der i flere tilfælde stadig mangler at blive omsat til grønne dollarsedler, har flere udskreget VMware til at bygge fjendskaber op over alt med sine kraftige ekspansioner ind på en masse nye forretningsområder.

Både VMware-direktører og teknikere på VMworld-konferencen kan dog ikke rigtig se, at der skulle opstå et seriøst fjendskab med et selskab som eksempelvis Cisco, der ejer fem procent af VMware.

Det skyldes, at VMware leverer teknologi til Ciscos UCS- og Nexus-produkter, mens der på switch-området nok næppe er den helt store kærlighed mellem de to selskaber.

Uroen på netværksområdet minder lidt om situationen for 10 år siden, hvor de store serverselskaber trampede og stampede i jorden over VMwares servervirtualisering, men endte med at falde til patten, fordi de ikke kunne stoppe udviklingen.

For i sidste ende er det kundernes pengepunge, der bestemmer, hvad der skal satses på. Og selvom VMware er berygtet for at være i den pebrede ende af prisskalaen, har mange af selskabets produkter været det rene sukker for teknikerne.

Opbakningen kan tydeligt ses i selskabets VMworld-konferencer i henholdsvis USA og Europa, der i begge tilfælde er vokset til dobbelt størrelse på mindre end 10 år.

Den tilslutning vil også i de kommende år kunne mærkes på bundlinjen hos VMware.

Læs også:

Her er de fire faser vi skal kæmpe os igennem før cloud bliver hver mands eje

Så meget tjener VMware på din servervirtualisering

Interview: I juli 2014 blev der sat 42 millioner kroner ind på kontoen i den danske virksomhed Autobutler.

Venture-pengene kom fra en af verdens mest eftertragtede fonde, den britisk-amerikanske IndexVentures, der også har lagt penge i selskaber som Facebook, Dropbox og Skype.

Men trods investeringer, som mange danske opstartsfirmaer vil give deres højre arm for at få sat i, er lykken langt fra gjort hos den danske auto-portal.

“I øjeblikket er vi frustrerede, men på vej til at blive desperate” fortæller Peter Michael Oxholm Zigler, der er direktør og en af de to stiftere af Autobutler.

Det, der trykker humøret, er manglen på kvalificerede it-folk.

“Vi har kæmpe udfordringer, hvis vi skal vokse i den takt, som vi ønsker og har plads til i markedet. Vi mangler danske udviklere i alvorlig grad. Vi forsøger at dække hullerne med folk fra eksempelvis Brasilien, Tyskland og Rusland, men det er ikke den løsning, som vi ønsker.”

“Vores vækst og eksistensgrundlag er alvorligt truet, hvis vi ikke kan udbygge produktet hurtigt nok,” vurderer Peter Michael Oxholm Zigler, med henvisning til de udenlandske konkurrenter, der puster firmaet i nakken.

Læs også: Direktør: Nørden er fremtidens leder – gi’ os nu flere af dem!

Peter Michael Oxholm Zigler (t.v.) og Christian Legêne har stiftet Autobutler uden kendskab til biler eller programmering. Foto: Autobutler.

Fra to til 80 på fire år

Virksomheden er startet for fire år siden af de to danske iværksættere uden det mindste kendskab til hverken autobranchen eller til programmering.

“Den forretningsmodel vi så, var at skabe gennemsigtighed i autobranchen ved at sammenligne priser mellem de forskellige værksteder,” fortæller han.

På portalen kan en bilejer indtaste hvilken reparation, som vedkommende gerne vil have foretaget på sit køretøj.

Informationerne bliver herefter sendt til 900 autoværksteder, der så kan give et tilbud på arbejdet.

Forretningsgrundlaget består af en provision på mellem seks og otte procent af de handler, der gennemføres mellem kunder og værksteder.

Den første tid i et opstartsfirma er altid hård, og der gik da også små to år før investorerne fik øje på Autobutlers potentiale. Men herefter er det gået stærkt.

Der er sammenlagt pumpet små 75 millioner kroner ind i firmaet, der har åbnet afdelinger i Sverige, Tyskland og senest i England.

“Det er gået voldsom stærkt. Vi er gået fra to til 80 ansatte i fire lande i løbet af vores korte levetid,” fortæller Peter Michael Oxholm Zigler.

I dag er det altså ikke pengene, der er problemet. Det er folkene.

Autobutlers udvikling foregår i Danmark og ønsket om at outsource, som mange andre virksomheder benyttes sig af, ligger langt nede af listen.

“Vi har cirka 15 udviklere i øjeblikket, men vi skal op på omkring det dobbelte indenfor en overskuelig fremtid.”

Det er primært ruby-on-rail-udviklere, som firmaet ser langt efter, men også front-end-developers, CRM-specialister og SEO-ekspertise står højt på ønskelisten.

“Nye udviklere behøver ikke engang være på hjemmebane i ruby-on-rail, det skal vi nok lære dem, hvis de bare er dygtige udviklere,” siger Peter Michael Oxholm Zigler.

Der bliver uddannet masser af it-folk med lidt blødere fagprofiler, kan I ikke tage dem?

“De skal være dygtige. Der er mange, der kalder sig it-specialister, men der er ikke ret mange dygtige programmører, desværre. Vi mangler hardcore-folk.”

Tvunget til outsourcing
Måske kniber det med at finde gode folk, fordi I ikke er attraktive nok?

“Det er vi. Vi lægger stor vægt på et fornuftigt lønniveau, en god forretningsmodel og virksomhedskultur. Vi oplever en stor ubalance mellem udbud og efterspørgsel. Det er ikke kun os, der står i den situation, det gælder også for de virksomheder, vi taler med,” siger han, og fortsætter:

“Det er ikke bare et problem for os, det er et generelt problem i Danmark.”

Læs også: Eksplosion i antallet af ledige IKT-job: 3.859

Hvad gør I for at løse problemet?

“Vi forsøger at blive endnu skarpere, tænke alternativt og positionerer os som en god arbejdsplads. Ligeledes er vi tvunget til at se tingene i et globalt perspektiv. Men der er kun i mangel af bedre, vi vil helst have danske folk. Vi forsøger, at være aktive på universiteter, afholder events og stå fremme i gadebilledet.”

Er tyskere eller russer ikke dygtige nok?

“Jo, det er de. Men det er langt mere problematisk at hente folk i Rusland eller Brasilien end at ansætte lokale. Der er også nogle kulturelle forhold, der ikke altid er lige enkle at få til at gå i hak. Træfsikkerheden blandt danske udviklere er bare langt højere.”‘

Hvor meget går det ud over jeres vækst, at I har svært ved at finde folk. Du siger i vil ansætte dobbelt så mange udviklere, som I har nu. Kan de så også fordoble væksten?

“Det er svært at sætte tal på, men det er ikke usandsynlig. Ligeledes har vi en udfordring med at vores konkurrenter i både Tyskland og Sverige sætter os til vægs, hvis vi ikke arbejder hurtigt nok.”

Kan alternativet blive outsourcing?

“Ja, det kan det godt, men det er kun plan-c. Vi vil helst have danske folk eller alternativt insource it-folk til landet, men det kan blive nødvendigt at sende dele at udviklingsopgaverne til udlandet, hvis vi ikke kan få de folk vi mangler. Vi kan blive tvunget til at outsource,” siger Peter Michael Oxholm Zigler, og fortsætter:

“Vi er frustrerede over at have kapitalen og produktmulighederne foran os, men simpelthen mangler de folk, der skal løfte opgaven.”

Læs også:
Så meget vækst er der i danske venture-startups

Microsoft desperat: Mangler tusindvis af it-folk