Daily Archives: November 13, 2014

Opdateret kl. 20.26:

Philae er landet på rette sted og har sendt data ned, men det står stadig ikke klart, hvordan landingen er foregået. Noget tyder på, at Philae hoppede en gang, da den landede – hvilket giver mening, eftersom de harpuner, der skulle fastgøre landeren på kometen, ikke virkede.

Natten bruges på at analyse de modtagne data, og forhåbentlig kan folkene hos ESA fortælle mere i morgen torsdag.

Opdateret kl. 18.43:

Ikke alt gik glat ved landingen. Af en eller anden grund blev harpunerne ikke affyret. Derfor er Philaes skæbne stadig noget uskikker, om end det skulle være ganske vist, at landingsmoduler står på overfladen af kometen. Der er endnu ikke kommet billeder fra overfladen.

Opdateret kl. 17.03:

I kontrolrummet hos ESA er der glædesudbrud og spontane klapsalver. Philae er tilsyneladende kommet helskindet ned på overfladen af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Det er i hvert fald, hvad radiosignalerne fra Philae fortæller. En stor succes for europæisk rumfart.

Instrumenter på landingsmodulet er blevet aktiveret, og cirka kl. 18 vil det første panorama-billede taget på overfladen af en komet være klar, hvis alt går efter planen.

Tidligere:

Så skal der krydses fingre. Den europæiske rumfartsorganisation ESA har bekræftet, at landeren Philae er på ret kurs ned mod kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko, og på et billede taget fra rumsonden Rosetta fremgår det, at Philae har foldet sine tre ben på landingsstellet ud, og antennerne er også på plads.

De første signaler fra Philae nede på kometen forventes at dukke op klokken kl. 17.02. Tidspunktet ligger dog ikke helt fast, det kan blive alt mellem 16.40 og 17.20.

Meget kan gå galt. Set på lang afstand ser landingsområdet fint og jævnt ud, men forskerne aner ikke, om Philae lander på stenhård klippe eller is, eller om den ender i et tykt lag støv.

Hvis overfladen ikke er fast, kan de harpuner, der skal fortøje landingsmodulet til kometen, måske ikke få ordentlig fat. Og hvis Philae forsøger at lande på en meget skrå flade, eller hvis en stor sten ligger i vejen, kan det også gå galt.

Live-feed fra ESA:

Det er aldrig for tidligt at begynde at uddanne sig til leder. Du kan for eksempel blive tropleder i spejderkorpset, formand for studenterforeningen eller bestyrelsesmedlem i andelsboligforeningen og gøre dig dine erfaringer med at lede andre mennesker.

For det er de menneskelige egenskaber, der er altafgørende, hvis du vil være chef, lyder det fra Helle Bruun Madsen, ledelsesrådgiver hos Lederne.

Første skridt til en lederkarriere begynder på Jobfinder.

»Du skal have en vis udadvendthed og have lyst til at have med mennesker at gøre. Det første lederjob er typisk noget, hvor du skal lede noget personale. Så evnen og lysten til at kommunikere og håndtere konflikter og kriser er vigtig, ligeså at man ikke bare putter sig, når det brænder på,« siger Helle Bruun Madsen.

Og jo, der vil garanteret være nogle budgetter, der skal lægges og nogle regneark, der skal udfyldes, men det kan læres. Derimod er de menneskelige egenskaber i vid udstrækning noget, man er født med, hvis man spørger Lederne.

Orker du ikke mennesker, så glem det

»Ofte vil det første lederjob være en kombination af noget administrativt og noget personaleledelse. Det administrative er noget, man kan lære, ledelse kan du have i dig og træne. Har du ikke evnen til at have med mennesker at gøre, så glem det,« understreger Helle Bruun Madsen.

Og du behøver ikke instinktivt at kaste dig over en cand.merc.-uddannelse eller en HD i den tro, at det åbner døren til lederjobbet. Det er ikke naturgivent overhovedet, at der automatisk følger en cheftitel i kølvandet på titlen.

»Det ligger måske mere i nogles selvforståelse – at når man har taget en cand.­merc., føler man, man skal blive leder. En ingeniør eller jurist eksempelvis kan blive lige så gode ledere,« siger Helle Bruun Madsen.

Sådan bliver du leder

Første skridt
Det er ikke nok at have lysten, du skal også have evnerne til at være leder. Vær afklaret med, hvad der kræves, og lær dine styrker og svagheder at kende. Du skal være god til at træffe beslutninger, og du skal kunne fyre en kollega ansigt til ansigt.

Levér resultater
Et af de første skridt på vejen mod leder­jobbet er helt basalt at præstere godt. IDAs undersøgelser viser, at 60 procent af deres ledere har fået deres første lederjob i den virksomhed, de arbejdede for i forvejen.

Tag ansvar
Signalér tydeligt over for din leder og dine omgivelser, at du er klar til at tage ansvar. Og gå forrest, når der er mulighed for det. Men hav også i tankerne, hvad du konkret bliver målt på – brug din tid på de rigtige ting.

Fortæl om dine successer
Gør opmærksom på dine succeser, både til MUS-samtalen og på LinkedIn eller Facebook. Undersøgelser viser, at eksponering faktisk er vigtigere end resultater. Det nytter ikke at være Danmarks bedste inge­niør, hvis det er Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

Netværk, netværk, netværk
Sørg for at skabe relationer på kryds og tværs i den virksomhed, du er ansat i. Lær så mange medarbejdere i så mange forskellige afdelinger at kende som muligt, høj som lav. Netværk er guld værd, hvis du drømmer om at blive forfremmet. Deltag i sommerfesten og vær med til at arrangere julefrokosten.

Prøv dig selv af
Test dine lederevner af i en mindre skala, gerne så tidligt som muligt. Meld dig som frivillig i en forening, bliv bestyrelsesmedlem i din boligforening eller gør en indsats i forældregruppen i dit barns institution. Det er alt sammen noget, som kan hjælpe dig med at få ledelse og kommunikation ind under huden.

Lær sproget
Tilegn dig lederrollens stammesprog. Hvis du vil være leder, skal du også tale som én. Øv dig på, hvad du vil svare på, når din leder spørger dig, hvad du forstår ved god ledelse? Og hvordan du motiverer folk? Eller hvordan du har tænkt dig at implementere den nye strategi?
Kilder: Lederne og Kim Knudsen, ledelsesrådgiver i IDA

Det er utilfredsstillende, at de statslige institutioner ikke beskytter fortrolige oplysninger om personer og virksomheder tilstrækkeligt.

Sådan lyder konklusionen på en undersøgelse, som Rigsrevisionen har foretaget af Skat, Rigspolitiet, Forsvarskommandoen, Socialstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen, Institut for Menneskerettigheder og Danmarks Statistik. Institutionerne er udvalgt, fordi de alle behandler fortrolige oplysninger om borgere.

Ingen af de undersøgte institutioner efterlever alle de krav til behandling af fortrolige personoplysninger, som de ellers er forpligtede til i henhold til sikkerhedsbekendtgørelsen i persondatalovens ifølge rapporten.

»Selv institutioner som Danmarks Statistik, Rigspolitiet og SKAT, der er vant til at håndtere store mængder fortrolige oplysninger, har i de undersøgte systemer ikke efterlevet sikkerhedsbekendtgørelsens krav på flere punkter,« skriver Rigsrevisionen i rapporten.

Systemerne som blev undersøgt gemmer blandt andet på oplysninger om arbejdsskader, sygdomme, kriminalitet, lægebesøg, løn og fravær, sociale forhold, personlig medicin, virksomheders skatteoplysninger m.m.

Socialstyrelsen får bundkarakter

Mens ingen af de undersøgte myndigheder lever op til alle kravene i loven, så er det i Socialstyrelsen, det står værst til med sikkerheden. På 9 ud af 11 undersøgte punkter lever styrelsen ikke tilfredsstillende op til sikkerhedskravene. Blandt andet bliver der ikke fulgt op på afviste adgangsforsøg til it-systemerne, der mangler aftaler med databehandlerne, og der er ingen retningslinjer for tilsyn med sikkerheden.

Institut for Menneskerettigheder skraber også bunden af listen med i alt syv utilfredsstillende punkter på listen. Lige herefter kommer Skat, Rigspolitiet og Danmarks Statistik, der alle fejler på seks af de undersøgte punkter. Blandt andet mangler der regelmæssig kontrol med brugeradgangen hos Rigspolitiet og Skat. Ingen af de tre myndigheder har retningslinjer for tilsyn med sikkerheden.

Forsvarskommandoen klarer sig »bedst« i undersøgelsen med i alt 2 utilfredsstillende forseelser ud af 11 mulige.

Især fejler myndighederne med regelmæssigt at opdatere retningslinjerne for at sikre personoplysninger. Det er der ingen af de undersøgte institutioner, der gør. Ligeledes er der heller ingen – Forsvarskommandoen undtaget – som har retningslinjer for tilsyn med it-sikkerheden.

Det kniber også med jævnligt at kontrollere brugeradgangen til systemerne, slette logregistreringerne samt at følge op på databehandleraftaler.

Rigsrevisionen undersøgelse foregik i perioden mellem januar og maj 2014.

Med et hav af mobilspil på markedet, er der heftig konkurrence om spillernes interesse blandt spilfirmaerne.

Det har den danske iværksættervirksomhed GameAnalytics formået at udnytte ved at analysere over 500 mio. spilleres adfærd fordelt på over 9.000 spil og give informationen videre til spiludviklerne.

GameAnalytics er derfor som den eneste danske virksomhed blevet kåret til en af Europas 25 mest interessante tidlige startups af teknologi- og forretningsmediet Informilo. Det er en række investorer og eksperter i industrien, der har udvalgt virksomhederne ud fra et kriterie om, at de ikke måtte være en del af investorernes egen portefølje.

GameAnalytics rammer ind i en periode, hvor der er kommet større fokus på de kommercielle aspekter hos spiludviklerne. Der er blandt andet kommet langt flere typer af forretningsmodeller som eksempelvis freemium-modellen, hvor man som spiller kan købe sig til nye spilelementer, mens man spiller. Den er populært også kendt som »Candy Crush-modellen«.

En del af arbejdet med disse nye forretningsmodeller består i at analysere spillerne for at finde den rette balance, og det er her den danske iværksættervirksomhed bliver spået en gylden fremtid af investorerne.

Virksomhedens analyseredskaber gør det blandt andet muligt at finde designelementer i spillene, som skræmmer spillerne væk og at identificere de bedste og dårligst sælgende virtuelle produkter.

Tjenesten bliver i øjeblikket brugt af over 4.000 udviklere, og er først og fremmest blevet kåret som en af de hotteste startups på baggrund af dens potentiale. Virksomheden havde et underskud på 10 mio. kr. sidste år og skulle først være gået i gang med at tjene penge på dens teknologi i år.

EU vil med konkurrencekommissær Margrethe Vestager høre en række virksomheder, der er påvirkede af Googles dominans på markedet for søgemaskiner, om hvordan den amerikanske søgemaskines forretningsmetoder påvirker dem.

Formålet med dialogen er at finde ud af, om EU skal intensivere eller droppe efterforskningen af den igangværende sag mod Google.

»Jeg bliver nødt til at vide, hvad dem, der er mest påvirkede af sagen, har at sige,« sagde Margrethe Vestager til EU-parlamentet.

»Jeg har derfor brug for noget tid til at beslutte, hvad næste skridt skal være,« sagde hun.

Hun vil begrænse undersøgelsen til de virksomheder, der er i direkte konkurrence med Google og vil således ikke komme ind på de andre problemstillinger, som Googles markedsdominans og forretningspraksis medfører. Det gælder blandt andet debatten om privatlivets fred og mediepluralisme ifølge den danske EU-kommissær.

I stedet vil en af de oplagte diskussionsemner ifølge kommissæren handle om markedsadgangen for de virksomheder, der konkurrerer med den amerikanske søgemaskinegigant.

Google står til potentielt at få en bøde på omkring 35 mia. kr. for sin dominerende position på markedet for søgemaskiner og online-annoncering. Det kan blive den største bøde af sin slags i historien ifølge New York Times.

EU-sagen mod Google blev formelt indledt i 2010 og kører nu på fjerde år. Microsoft og Nokia er blandt de virksomheder, som har klaget til EU over Google.

Skats it-systemer skulle så småt være på vej op igen efter et nedbrud tidligere i dag, der berørte flere af myndighedens systemer, herunder Motorregisteret og Skats selvbetjeningsløsning kaldet -TastSelv’.

»Der var tale om en teknisk fejl på en hovedrouter. Den er genstartet, og systemerne er igen på vej op at køre,« står der i en mail sendt via myndighedens presseafdeling.

Også for et år siden, var Skats hjemmeside ramt af nedbrud. Dengang som følge af et sammenfald mellem tilgængeligheden af Forskudsopgørelsen og deadline for momsregistrering. Det udløste et antal brugere, som Skats systemer ikke kunne håndtere.

Men denne gang skulle det altså ifølge Skat ikke være antallet af besøgende, der har voldt problemer.