Monthly Archives: November 2014

De danske teleselskaber lukker nu ned for tjenesten, hvor brugeres mobilnumre automatisk bliver overført til udvalgte samarbejdspartnere. Det skriver direktør Jakob Willer i teleselskabernes branchefællesskab Teleindustrien, i en mail. TDC, Telenor og Telia er medlem af Teleindustrien.

»I de seneste dage er de danske teleselskabers videregivelse af telefonnumre, når kunden besøger visse hjemmesider, blevet diskuteret. Denne videregivelse har historisk været praksis over for visse af teleselskabernes betroede samarbejdspartnere. Baggrunden for denne praksis er blandt andet, at de nu stort set udfasede wap-tjenester krævede kendskab til kundens mobilnummer for, at man kunne bestille og betale for en tjeneste via en mobiltelefon.«

Som Version2 tidligere har beskrevet, blev selskabernes praksis afsløret i sidste uge, da internetaktivist og datalog Christian Panton demonstrerede, hvordan mobilnummeret blev tilføjet data sendt fra mobiltelefonen, når den forsøgte at koble op til visse domæner.

»Wap-tjenester bruges stort set ikke mere, og den teknologiske udvikling har medført, at dette set-up er blevet forældet og uhensigtsmæssigt – blandt andet, fordi mobiltjenester i dag hyppigst baseres på apps. De seneste dages debat har også vist, at det er muligt at få mobilnummeret overført til andre end tjenesteudbyderne. Dette har gjort nogle mobilkunder utrygge,« skriver Jakob Willer og fortsætter:

»Teleselskaberne har nu gennemgået den anvendte praksis, og på den baggrund har TDC, Telenor og Telia besluttet at lukke ned for alle berørte tjenester senest i morgen, onsdag.«

Teleselskabet 3 har tidligere oplyst til Version2, at selskabet ikke indsætter mobilnumre i de såkaldte HTTP-headere, som de øvrige selskaber har gjort. 3 er desuden heller ikke medlem af Teleindustrien.

Manden der satte gang i den nuværende debat, Christian Panton, skriver i en mail til Version2 om selskabernes udmelding:

»Jeg er glad for at teleselskaberne lytter til kunderne. Denne sag har vist at der har været en stor interesse for brugerne i at værne om deres privatliv, uanset hvilket teknologi de bruger til at gå på nettet. Dog kræver dette at brugerne i første omgang er klar over i hvilket omfang fortrolige oplysninger deles med tredjeparter.«

Det er en tilfreds Andreas Laustsen, der svarer på Ingeniørens nyhed om, at han er udvalgt som én af seks finalister til titlen som Danmarks sejeste ingeniør.

Den unge ingeniør virker ellers på ingen måde som en mand, der har behov for at fremhæve sine bedrifter.

Skal de karriere i et nyt gear? Tjek Jobfinder.

Det synes nu heller ikke nødvendigt. For som 27-årig civilingeniør i anvendt kemi har Andreas Laustsen allerede tilbagelagt et livsforløb, der må gøre mange ingeniørkolleger forpustede.

»Det har nok altid ligget i kortene, at jeg skulle blive ingeniør. Jeg plejer at joke med, at jeg egentlig er født ingeniør, men først blev anerkendt som det i 2012 (året, hvor han blev kandidat, red.).«

Undervejs har han boet tre år i Seattle som barn, et år i Australien, hvor han som angiveligt den eneste dansker har krydset landets ørken alene, og senest boet et halvt år i Paris som led i kandidatgraden.

Bagmand til to biotekfirmaer

Andreas Laustsen er medstifter og medejer af to biotekvirksomheder. Det ene, Biosyntia, udvikler biokatalytiske processer til produktion af kemikalier ved hjælp af fermentering.

Firmaet har indtil videre to fuldtidsansatte forskere fra henholdsvis Los Angeles og Sydtyskland:

»De har brudt op med deres dagligdag og er flyttet til Danmark for at følge en skør idé, vi har fået. Det giver mig da lidt kriller i maven indimellem, men omvendt har de virkelig muligheden for at gøre en forskel på så tidligt et stadie,« siger han.

Det andet firma, VenomAb, er fortsat et virtuelt selskab, der forsker i at udvikle moderne modgift mod slangebid:

»Vi er to en halv ph.d.-studerende, som putter vores forskning ind i firmaet. Du kan på en måde sige, at vi har outsourcet forskningsarbejdet til Københavns Universitet og DTU, så vi ikke har lønninger. Men den dag vores arbejde forhåbentlig giver penge, sker der en form for deling af gevinsten med universiteterne.«

Drømmen om den moderne modgift

På verdensplan bliver skønsmæssigt fem millioner mennesker årligt bidt af slanger, hvilket koster op mod 100.000 af dem livet og fører til flere gange så mange amputationer. Alligevel er forskningen i modgifte begrænset. Flest slangebid sker i verdens fattige dele: Indien, Afrika syd for Sahara og Sydøstasien.

Andreas Laustsen har for nylig rykket sin forskning til Costa Rica, hvor han de kommende måneder vil studere slangegift på et af verdens førende gift- og modgiftinstitutter, Clodomiro Picado:

»Der findes typisk 30-50 forskellige toksiner i en slangegift, og jeg er nu i færd med at dele giften op i disse komponenter for at undersøge, hvilke toksiner det er medicinsk relevant at neutralisere med en modgift.«

Forskningen er som nævnt en del af hans ph.d. på DTU og KU og samtidig et bidrag til firmaet VenomAb. Håbet er at kunne udvikle og markedsføre en moderne modgift i løbet af de næste fem-seks år.

»Min store drøm er, at man vil kunne udvikle en moderne biofarmaceutisk modgift, der kan produceres ved hjælp af fermentering, så vi kan gå bort fra at tappe antistoffer fra heste injiceret med slangegift. Det ville gøre en stor forskel for millioner af mennesker,« siger han.

Netværk udvider folks horisont

Ved siden af studier og forskning er Andreas Laustsen en aktiv netværker. Han er tidligere leder af Biotech Academy, en organisation, der udvikler teknologibaseret undervisningsmateriale til gymnasieelever inden for fag som fysik, matematik og kemi.

Derudover er han medstifter af blandt andet Rebels – Rising Entrepreneurs in BioBusiness and Life Science – og Innovation Forum CPH.

»Netværk har spillet en rigtig stor rolle både for min forskning og for de virksomheder, jeg har været med til at stifte. Derfor giver det mig også en stor glæde at se, hvordan et godt netværk kan udvide folks horisont og hjælpe andre videre med deres egne projekter,« forklarer han.

Det driver mig at skabe noget

Resultaterne af Andreas Laustsens forskning og entreprenørskab har allerede kastet en række internationale priser og nomineringer af sig. Desuden gennemførte han civilingeniøruddannelsen på DTU med et gennemsnit på 12.

Hvad bringer en mand så hastigt frem i verden?

»Det, der driver mig som ingeniør, er at skabe noget. Det er sikkert kendetegnende for mange ingeniører, at det ikke er nok at teste en hypotese og skrive en artikel om det. Vi vil gerne se ting blive til virkelighed,« lyder det umiddelbart beskedne svar med det store spillerum for ambitioner.

Og skulle han vinde titlen som Danmarks sejeste ingeniør – og dermed rejselegatet på 25.000 kroner – skal de formentlig indgå i forskningen af slangegift:

»Jo mere jeg arbejder med modgift, des mere fascineret bliver jeg af, hvor kompleks naturen har formået at gøre giften. Det kunne være rigtig spændende at tage med på en ekspedition for at studere giftslangerne i naturen.«

Ingeniøren portrætterer i disse dage alle seks finalister til titlen som Danmarks sejeste ingeniør. Dette portræt har tidligere været bragt i en anden version.

Læs også Her er Danmarks seks sejeste ingeniører.

Vinderen af konkurrencen kåres inden udgangen af november.

Hvert år hastes massevis af børn verden over til skadestuer, fordi de har slugt et batteri. Der er som regel tale om et af de såkaldte knapbatterier, der sidder i alt fra høreapparater til mekaniske legetøj, og faren ved dem kom på dagsordenen herhjemme i 2009 da et kun 14 måneder gammelt barn døde efter at have slugt et.

Så sent som i sidste måned døde to børn i Manchester efter at have slugt knapbatterier, men nu er amerikanske forskere fra MIT godt på vej med en løsning, der skal gøre det mindre farligt at sluge dem.

Der er tale om en ny belægning i QTC-materiale, der minder om gummi. QTC bruges flittigt i tastaturer og berøringsfølsomme skærme, og det er som regel lavet af silikone med metalpartikler.

Og netop kombinationen af gummiagtigt materiale og metal er essentiel for at gøre batteriet ufarligt inde i barnets – eller en eventuel voksens – krop, samtidig med at det stadig er funktionelt under normale forhold.

Når batterierne sidder i det produkt, de skal give strøm, holdes de i et mildt greb. Og den gummilignende belægning gør, at batterierne stadig kan lede strøm, når de er under pres, samtidig med at den isolerer, når de ikke er. Metalpartiklerne i materialet sidder for langt fra hinanden til at kunne lede strøm uden pres. Men med et vist pres kommer de tæt nok på hinanden til, at elektriciteten kan løbe igennem, og batteriet fungerer.

En stor del af forskernes arbejde har bestået i at finde ud af, at gøre materialet trykfølsomt nok til at kunne fungere i et produkt, men samtidig så modstandsdygtigt, at det ikke udleder strøm som følge af det tryk, det udsættes for i patientens krop.

»Du skal vide, hvad det maksimale tryk, kroppen leverer, er. Og så skal du sørge for, at batteriet kun kan udlede ved et større tryk. Da vi var over det niveau, mente vi, at belægningen kunne komme uberørt igennem mave-tarmkanalen,« udtaler doktor Bryan Laulicht, i en pressemeddelelse fra MIT.

Faren ved at sluge batteriet opstår ved, at batteriet i kontakt med vand og spyt i kroppen genererer en elektrisk strøm. Derved dannes den stærke base hydroxid, der kan give vævsskader i form af kemiske forbrændinger i spiserøret og indre blødninger.

Men resultater fra test på svin viser, at den nye belægning holder batterierne i skak på vejen gennem spiserøret.

»Vi er meget glade for, at vores studier viser, at de nye batterier, vi har skabt, har potentiale til at forbedre sikkerheden markant for de tusinder af patienter, der hvert år utilsigtet sluger elektriske komponenter fra legetøj eller andre enheder,« udtaler Professor Robert Langer fra MIT.

Da belægningen er vandtæt, regner forskerne også med, at den vil gøre batterierne bedre at anvende udendørs, og man skal nu i gang med at teste den på lithium-batterier.

Et 50 ton tungt betonelement er faldet ned på en byggeplads i Stockholm i Sverige og har dræbt to og såret én person alvorligt. Ulykken fandt sted kort før klokken ni tirsdag morgen på en byggeplads i bydelen Hjorthagen i Stockholm.

Arbejderne var i færd med opførelsen af et nyt biobrændselskraftværk, da det store element uden varsel rev sig fri og faldt ned i hovedet på arbejderne under, der måtte springe for deres liv.

Det er endnu uvist, hvad der forårsagede ulykken, men Aftonbladet har talt med flere byggearbejdere, der var til stede. Ifølge mediet var arbejderne i gang med at hejse flere elementer op i luften. De skulle indgå i kraftværkets kedel.

Elementet ramte angiveligt en lift på sin vej ned, hvor de tre arbejdere befandt sig. Folk på jorden nåede at springe til side, da det tunge element kom bragende. Der er forskellige meldinger om, hvad det var, der styrtede ned, men ifølge Aftonbladet var det en såkaldt varmeveksler på op mod 50 ton, der løsrev sig fra sit ophæng.

»Det hang og dinglede og blev så pludselig løst og kom uden varsel farende ned mellem bjælkerne,« fortæller en unavngiven kilde, som Aftonbladet har talt med.

Den ansvarlige talsmand for Stockholms Politi har heller ikke mange detaljer at tilføje om ulykken:

»Den kom på en eller anden måde til at sidde fast. Vi ved ikke hvordan. Det er en ren og skær ulykke, siger Kjell Lindgren, talsmand for Stockholm Politi.

Myndighederne vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse nogen detaljer om de døde og den tilskadekomne med henvisning til, at en endelig identifikation ikke foreligger, og de pårørende er derfor endnu ikke underrettet.

Det er uklart, hvor mange mennesker der befandt sig på byggepladsen, da uheldet indtraf, men op mod 800 mennesker har deres daglige gang på pladsen.

De sendes nu hjem én efter én, efterhånden som politiet får afhørt dem om forholdene på byggepladsen, som det finskejede energiselskab Fortum er ansvarlig for. Alt arbejde på pladsen er suspenderet indtil videre.

Brokollapset på Helsingørmotorvejen fik Vejdirektoratet til at stoppe alle støbninger af broer over veje med trafik, men efter at have indført en række nye sikkerhedsprocedurer gik entreprenøren i går i gang med at støbe en motorvejsbro over Taastrupvej på Køge Bugt Motorvejen.

Endnu er årsagen til kollapset på Helsingørmotorvejen ikke kendt, så Vejdirektoratet har indført en række nye regler. Blandt andet skal der udføres tredjepartskontrol af stilladsberegningerne, så der nu både er en stilladskoordinator, en stilladsevaluator og en uafhængig tredjepart inde over, før entreprenøren får tilladelse til at støbe.

»Vi har gjort alt, hvad der står i vores magt, for at sikre, at det ikke går galt. Den nye sikkerhedsinstruks er blevet fulgt, så jeg er rimelig tryg ved det hele,« fortæller anlægschef Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.

Han var ude på pladsen i går aftes. Her til morgen, da 700 af projektets 1.000 m3 beton var pumpet i støbeformen, så alt ud til at gå efter planen.

Den næste bro, der skal støbes, bliver formentlig en bro over motorvejen ved Holeby på Lolland. Men den er lidt mere kompliceret end broen ved Taastrupvej, så godkendelsen af beregningerne taget længere tid end beregningerne for stilladset til broen på Taastrupvej.

Ekspertgruppen, der undersøger kollapset på Helsingørmotorvejen, har ikke sagt, hvornår den forventer at være færdig med sin rapport om sammenstyrtningen.

Kina råder nu over et laservåben, der er i stand til at skyde droner ned med meget stor træfsikkerhed. Det skal beskytte landet mod terrorister, men også afhjælpe et problem med ‘ulicenserede kortlægningsdroner’, der flyver rundt og kortlægger følsomme militære og civile områder.

Nyheden kommer fra det statsejede kinesiske nyhedsbureau Xinhua, der citerer en officiel udmelding fra China Academy of Engineering Physics (CAEP), som har været medudvikler på det nye våbensystem.

Selvom det er sparsomt med konkrete detaljer om våbnets tekniske setup, skulle det ifølge nyhedsbureauet kunne nedskyde ‘forskellige mindre fly’, så længe de befinder sig i en højde under 500 meter og er inden for en to kilometers radius.

Våbnet kan låse sig fast på et objekt med op til 180 km/h og destruere det fem sekunder efter, at det er i sigte. Våbensystemet er mobilt og vil blive installeret på køretøjer og forventes at spille en nøglerolle under større begivenheder i storbyområder.

»Det er som regel snigskytter og helikopteres opgave at opsnappe disse droner, men deres succesrate er ikke så høj, og præcisionsfejl kan resultere i uønsket skade,« siger Yi Jinsong, chef for China Jiuyuan Hi-Tech Equipment Corporation, der leder projektet, til Xinhua.

Ifølge nyhedsbureauet viste våbensystemet for nylig muskler, da det nedskød 30 droner – en succesrate på 100 procent, lyder det fra det statsejede medie.

Mediet Times of India har fra unavngivne informerede kilder fået antydet, at den nye udvikling kan vise sig at komme Pakistan, der er Kinas nære allierede, til gode. Pakistan har ifølge det indiske medie haft store problemer med amerikanske droneangreb.

CAEP melder ud, at det fortsætter arbejdet med at videreudvikle lasersikkerhedssystemer med større kraft og længere rækkevidde.

Herunder ses en test af en anti-drone-laser på 30 kW om bord på det amerikanske krigsskib USS Ponce.

Sikkerheden er utilstrækkelig i de it-systemer, som bruges til at styre den danske energiforsyning. Det fremgår af en intern rapport, som Energinet.dk har fået udarbejdet af revisionsfirmaet PWC, skriver DR.

»Ved vores analyse har vi observeret væsentlige mangler på områderne for risikostyring, adgangsstyring, driftssikkerhed, leverandørforhold og styring af informationssikkerhed,« hedder det i rapporten ifølge DR.

Det kniber altså med blandt andet at sikre, at uvedkommende ikke kan få adgang til systemerne, uden at det bliver opdaget.

It-sikkerheden i energisektoren har gennem en årrække stået højt på listen over skrækscenarier for hackerangreb, fordi det i princippet er muligt at forårsage store driftsforstyrrelser. I praksis har der dog været meget få bekræftede tilfælde af hackerangreb, som har forstyrret energiforsyningen.

Efter at Stuxnet-ormen dukkede op i 2010, har der været øget fokus på sikkerheden i industrielle kontrolsystemer. Et af problemerne med denne type systemer er, at visse af dem kan tilgås fra mobilnetværk eller endda internettet, og mange systemer bliver ikke opdateret regelmæssigt.

For kraftværkers og elnettets vedkommende er det dog sjældent, at systemerne kan tilgås udefra, men kun fra lukkede netværk. Der har dog været eksempler på, at disse netværk er blevet inficeret, fordi en pc, som var koblet til samme netværk, er blevet inficeret eksempelvis gennem malware på en USB-nøgle.

Den engelske fødevareproducent Faccenda Foods tager nu en dansk opfindelse i brug for at bekæmpe campylobacter. Der er tale om systemet Sono-Steam, som er udviklet af Force Technology. Systemet vandt Ingeniørens produktpris på fødevareområdet i 2006.

Sono-Steam bruger en kombination af damp og ultralyd til at dræbe bakterier i slagtede kyllinger, og den engelske virksomhed vil til en start teste teknologien i et enkelt slagteri i den midtengelske by Brackley.

»Vi tror på, at Sono-Steam kan sørge for en signifikant reduktion i antallet af fødevarebårne infektioner med campylobacter fra kylling og være med til at sætte standarden for industrien,« siger Faccendas administrerende direktør, Andy Dawkins, ifølge det engelske handelsmagasin The Grocer.

Hvis testen i Brackley lever op til forventningerne, vil Faccenda investere mere end ti millioner kroner i at implementere systemet i hele sin produktion af fjerkræ.

Så sent som i juli måned bragte The Guardian en række kritiske artikler om blandt andet Faccenda.

Avisen afslørede, at to tredjedele af kyllingekødet i de engelske supermarkeder var inficeret med campylobacter. Og en whistleblower advarede blandt andet om, at Faccenda ser stort på regler for bekæmpelse af bakterierne, og at kyllinger, der bliver tabt på gulvet, bliver ført tilbage i produktionen.

Artiklerne fik flere britiske supermarkedskæder til at indlede undersøgelser af deres fjerkræleverandører. Faccenda afviste alle anklager og opgraderer altså nu med dansk teknologi i kampen mod bakterierne.

Herhjemme var der sidste år campylobacter i hver femte kylling i supermarkedernes kølediske, fremgår det af Fødevareministeriets årsrapport.