Da jeg skrev mine første hjemmesider og webapplikationer for snart 20 år siden (suk), lå al logikken lå på server-siden og serverede flade sider og kattebilleder til en browser, som netop kunne tygge sig igennem min halvskæve HTML-kode. CGI-programmørerne var konger, og efterhånden som man fik mere og mere brugbar funktionalitet i webapplikationer, var det primært serversiden, som voksede.
Efterhånden som det er holdt op med at være helt så ulideligt at skrive større applikationer i JavaScript, gennem moderne frameworks og standardisering af browserne, er mere og mere af logikken rykket ud på frontenden, hvor man (efterhånden også på mobile devices) kan udnytte klientens regnekraft i stedet.
En interessant implikation er, at man kan lave webapplikationer, som ikke er så pokkers afhængige af hele tiden at have en aktiv netforbindelse. Umiddelbart et problem, som burde være løst i 2014, men realiteterne (tag blot en tur med toget i mange egne af Danmark) er, at utroligt mange webapplikationer stadig er ubrugelige uden stabil netforbindelse. Her er Offline First-gruppen et godt initiativ til at udveksle idéer til design af applikationer uden at være afhængige af konstant netforbindelse.
Efterhånden findes der også en skov af udbydere (Backendless, Hoodie m.fl.) som tilbyder Backend-as-a-Service (BaaS) i forskellige afskygninger, der som minimum tilbyder noget cloud storage, men ofte også har yderligere funktionalitet som f.eks. understøttelse af push-beskeder til mobile enheder.
Flere af disse er kompatible med noBackend – navnet snyder lidt, eftersom der sædvanligvis er en backend involveret, dog typisk en BaaS. noBackend er et initiativ til at afkoble frontend-koden fra backenden ved, at frontend-udvikleren skriver “drømmekode”, eks.
og siden lader backendudvikleren implementere dette, eller i det ultimative scenarie, bruger en BaaS, der allerede understøtter mange af de eksisterende stykker fælles drømmekode, som de fleste apps har brug for (oprettelse af brugerkonti, lagring af data m.m.)
Nu uden backend! Foto: orangesauce, Flickr
Man kunne håbe på, at brugeroplevelsen bliver bedre af, at systemet tager udgangspunkt i frontenden (og i øvrigt også en god måde at forventningsafstemme med kunden – jeg kan anbefale at se videooptagelsen af Jen Myers foredrag “Adventures in Prototyping: How to Make Simple, Solid HTML/CSS Prototypes” fra atthefrontend.com), men jeg synes også godt, at man kan have en vis bekymring for, om der nu også er tænkt i tilstrækkelig grad på f.eks. skalering på en backend som er “drømt op” af en frontendudvikler.
Eller skal vi droppe opdelingen i frontend- og backendudviklere? Er man i virkeligheden en uddøende race, hvis man kun tænker på sig selv som backendudvikler, når udviklingen tilsyneladende går mod, at backenden bliver en hyldevare?
Leave a Reply