Monthly Archives: December 2014

Har du hældt hovedet godt bagover i en lidt for kærlig forening med snapseflasken til julefrokosten, er 10-20-30 selfier nok det sidste, du ønsker at se på Facebook dagen efter.

Det mener Facebook i hvert fald, du skal have muligheden for at undgå. For verdens største sociale medie er i gang med at strikke en intelligent digital assistent sammen.

Denne assistent kan i bedste Clippy-stil advare dig, så du undgår at uploade pinlige billeder, som ellers på optagetidspunktet synes at være verdens bedste idé.

Det fortæller Yann LeCun, chef for Facebooks arbejde med kunstig intelligens, til Wired.

Han eksemplificerer, hvordan assistenten kan dukke op på din Facebook-profil, når du står til julefrokosten med tung ånde og en næse, der matcher Rudolfs på en prik:

“Hmm, dette her bliver publiceret til alle. Er du sikker på, at du ønsker, din chef og mor ser dette?”

Kunstig intelligens er omdrejningspunktet
At denne Facebook-assistent overhovedet kan vurdere, at du er ved at gøre noget dumt, skyldes, at Facebook kender dine online-vaner – og ikke mindst tidspunkter, hvor du normalt uploader billeder.

Samtidig ved Facebooks maskineriet også på baggrund af din hidtidige opførsel på sitet, hvilke links du er tilbøjelig til at klikke på.

Snart skal Facebooks kunstige intelligens også til at lære om de ord, som du bruger, når du statusopdaterer, så det sociale medie helt automatisk kan foreslå hashtags undervejs.

Denne noget omsiggribende viden om din Facebook-adfærd, som den digitale assistent vil forsøge at udnytte til at guide dig bedst muligt, kan måske virke lidt intimiderende.

Yann LeCun siger til Wired, at assistenten vil dig det bedste. Eksempelvis vil den via ansigtsgenkendelses-software kunne advare dig, hvis nogen uden for din venneliste er i gang med at uploade billeder af dig uden din tilladelse.

“Du vil have ét enkelt kontaktpunkt til at holde øje med dine interaktioner, men det skal også beskytte dine private informationer,” siger Yann LeCun.

Hvis du skal til julefrokost i aften, skal du dog nok selv holde øje med både snapseflaske og Facebook-kontoen.

For det sociale medies digitale assistent er indtil videre kun på tegnebrættet.

Læs også:
Sådan laver man intelligent software uden at begå brølere

To vigtige ting du skal vide om fremtidens software

Computerworld it-komet 2014 Hvem er dygtigst til rå vækst målt på resultat af primær drift? Det er omdrejningspunktet for jagten på årets Computerworld it-kometer, som vi offentliggør resultaterne af i vores store 2014-årsnummer.

Magasinet, som er på 84 sider, kan du downloade gratis ved at udfylde formularen nederst på siden.

I magasinet kan du møde to af de virksomheder, som havner helt i toppen af listerne. 

Nordjyske RTX har været igennem en regulær turnaround og har præsteret imponerende vækst. Virksomheden fra telebranchen producerer blandt andet håndsæt for store brands, og den forretning voksede 40 procent alene sidste år.

PBJ A/S, der leverer HRM-systemer, har stor succes med at invitere kunderne indenfor i firmaets produktcommunities.

Fokus på sikkerhed
It-sikkerhed er mere aktuelt end nogensinde, og årsnummeret sætter i en række artikler fokus på vigtige sikkerhedsaspekter.

For eksempel hvad du som it-ansvarlig skal holde øje med i 2015. Og hvad med hackerne? … kan du undgå dem, eller må du leve med risikoen?

Læs også den imponerende oversigt over alle de sikkerhedshistorier fra 2014, Computerworld har bragt indtil nu.

Fokus på vækst
Ud over alle listerne og historierne om vinderne af it-komet 2014 har vi fokus på vækst i andre sammenhænge. Vækst i danske venture-startups for eksempel.

Mens finanskrisen så småt er ved at slippe taget, er forventningerne til vækst stadig mere nærværende, og på Computerworld beskæftiger vi os dagligt med virksomhederne i branchen, deres udfordringer, nye produkter, nye markeder.

Men hvem er egentlig bedst til at omsætte den spirende optimisme til kolde kontanter?

Hvem kan smykke sig med titlen Computerworld it-komet 2014?

Analyse af virksomhederne i Brancheguiden
For at finde svaret har vi foretaget en regnskabsanalyse af de godt 1.300 virksomheder, som er registreret i Computerworld Brancheguiden.

Guiden er den mest komplette oversigt over de virksomheder i branchen, som afleverer offentligt tilgængelige regnskaber.

For at få så mange virksomheder med i analysen som muligt har vi valgt at fokusere på virksomhedernes vækst i resultat af primær drift i de to seneste regnskabsår – typisk 2012 og 2013.

Stort set alle oplyser resultatet af primær drift – såkaldt EBIT – som populært sagt er omsætning minus udgifter til det, der skal til for at realisere omsætningen – altså udvikling, produktion, salg og administration. EBIT er det målepunkt, som i de fleste tilfælde siger mest om et selskabs driftsmæssige udvikling.

600 virksomheder på bruttolisten
Computerworld har valgt at begrænse listen til de selskaber, der i foregående regnskabsår præsterede et resultat af primær drift på over 500.000 kroner. Det giver en bruttoliste på omtrent 600 virksomheder.

Virksomhederne i Brancheguiden er også opdelt i 23 branchekategorier, og vi har også fundet de dygtigste til vækst i hver kategori.

Softwarefirmaet PBJ A/S er blandt top ti og vinder kategorien Branchesoftware. Du kan læse mere om virksomheden her.

De store virksomheder har deres egen kategori – sværvægterne – som har præsteret et resultat af primær drift i det seneste regnskab over 50 millioner kroner. Her har vi også fundet en vinder.

Vi har samlet alle resultaterne i Computerworlds store årsnummer, som du kan hente helt gratis her.

ComputerViews: De seneste dages historier om uro i Expert-koncernen er i virkeligheden kulminationen på flere års intern værdikamp om koncernens DNA og dermed, hvordan milliardforretningen skal bringes ind i fremtiden.

Med få dages mellemrum har flere grupper af mindre Expert-forhandlere meddelt, at de nu forlader Expert-samarbejdet for at søge lykken i andre kæder.

Mest markant er det, at den europæiske indkøbskæde Euronics har allieret sig med en stribe selvstændige Expert-forhandlere, der driver deres forretning på franchise-basis.

De piller nu Expert-skiltet ned og prøver lykken i et andet samarbejde. På samme måde har en lige så stor gruppe lagt an til at de fremover kommer ind under hvidevarekæden Hvidt & Frit.

Det gamle mod det nye
På den ene side står den lille traditionelle Expert-forhandler.

Hans butik ligger typisk på byens dominerende indkøbsstrøg. Her satser man på gode gamle købmandsdyder:

Venlig betjening og god service som nøglen til at skabe loyale kunder, som så til gengæld ikke lægger så stor vægt på om prisen på varerne er superskarpe.

Herover for står Experts koncernledelse, som lægger vægt på store butikker og en effektiv organisation, der kan omsætte store varepartier til den laveste pris.

Det giver også gode rabatter hos leverandørerne. Et bredt sortiment og handel på nettet er andre hjørnesten i den model.

Expert Danmarks direktør Jesper Boysen har stået i spidsen for koncernens nye strategi, hvor man vil tage kampen op mod Elgiganten. Op mod 25 nye mega-varehuse er spydspidsen i den nye strategi.

Men kampen om Experts sjæl blev allerede skudt i gang helt tilbage i november 2012, da Expert headhuntede Elgigantens danske direktør Jesper Boysen til et job som såkaldt etableringsdirektør.

Han er siden steget i graderne og er i dag administrerende direktør for Expert Danmark.

Boysens projekt er at bringe Expert-kæden ind i fremtiden og på omgangshøjde med markedet, så den hæderkronede kæde igen kan begynde at tjene de store penge.

Hovedmodstanderen er hans tidligere arbejdsplads – Elgiganten.

For at vinde kampen åbner Expert indenfor det næste år op til 25 såkaldte mega-stores, som til forveksling ligner det koncept, som Jesper Boysen havde stor succes med i Elgiganten.

Magtkamp: De grønne mod de orange
Det hører med til historien, at Boysen ikke er den eneste, som Expert har hentet hos konkurrenten.

I foråret 2013 var der en regulær folkevandring af 15-20 nøglemedarbejdere og chefer fra Elgiganten til Expert.

De nye folk fik hurtigt øgenavnet “de grønne” i den interne Expert-jargon. Farvevalget pegede tilbage på farven i Elgigantens logo.

Heroverfor stod den gamle garde i Expert, som hurtigt blev til “de orange” efter farven i det velkendte Expert-skilt.

De gamle “orange” folk fra Expert er blevet presset ud af…

… de “grønne” kolleger, som er hentet hos konkurrenten Elgiganten.

Flere kilder i branchen har bidt mærke i, at der i toppen af Expert gradvis er blevet længere mellem de “orange”, mens de “grønne” har sat sig på de vitale poster.

Seneste og mest markante eksempel er den “orange” koncernchef Lars Christensen, som i oktober blev afløst af den “grønne” nordmand Ronnie Blomseth.

Magtkampene i toppen af Expert-koncernen blegner dog ved siden af de omvæltninger, der er sket ude i marken.

Derude handler historien om at de store tryner de små.

Ret ind eller forsvind!
I juni i år spillede Experts koncernledelse ud med krav om, at de mange små selvstændige Expert-forhandlere skulle rette ind efter en ny fælles nordisk indkøbspolitik, hvor varesortiment og ikke mindst priser og avancer bliver centralt styret fra Experts hovedkvarter.

Allerede dengang slog mange af de mindre forhandlere sig i tøjret. Men beskeden fra Jesper Boysen var klar. Ret ind eller forsvind!

Og som en advarsel til forhandlere, som overvejede at søge andre græsgange, truede Jesper Boysen med, at Expert ville åbne nye butikker, som skulle konkurrere med de frafaldne.

“Vi vil opretholde en stærk kæde og et stærkt brand, og vi lapper huller, hvis nogen ikke vil være med,” lød beskeden fra Jesper Boysen

Blodig krig på vej
Kampen om Experts sjæl afspejler den udvikling, der generelt er sket inden for markedet for forbrugerelektronik. Lave priser, højtråbende tilbudsskilte, bredt sortiment i kæmpestore butikker har skabt succes for Elgiganten. Den succes vil Expert nu kopiere.

Men I takt med at store spillere konsoliderer sig, bliver de mindre forhandlere klemt. Små butikker, der troede, de var trygge indenfor Expert-familien, må tro om igen. Stor er godt og småt er not på markedet for forbrugerelektronik.

Nogle af de små har så valgt at søge ly i mindre forpligtende indkøbsfællesskaber.

Men uanset hvor man placerer sin sympati, er det store spørgsmål om tiden og forbrugernes vaner er løbet fra de små forhandlere, så mange af dem med tiden må dreje nøglen om.

Et af de helt lavpraktiske problemer er, at mange af de mindre butikker ligger på såkaldte a-placeringer – centralt i en bymidte – hvor huslejen er høj. Det er også gift for en sund forretning.

En af veteranerne i branchen er den danske indkøbskæde CBCs direktør Peder Hvejsel. Han mener det er logisk at de små Expert-forhandlere nu søger nye samarbejdspartnere. Alene har de ikke en chance, siger han.

Skal være en del af en kæde
“Hvis jeg vil starte Peders tv-forretning nede på hjørnet, har jeg allerede smidt mine penge ud af vinduet, hvis jeg står alene. Det er ganske enkelt umuligt at få den rigtige pris. Man bliver nødt til at være en del af en kæde eller i det mindste et indkøbssamarbejde,” siger Peder Hvejsel.

Men samtidig er der mange andre regnestykker, der skal gå op før de små forhandlerne kan få økonomien til at hænge sammen.

Udgifter til markedsføring, personale og ikke mindst husleje skal dækkes ind af en indtjening, der er er under pres fra de lave priser i et marked, hvor Elgiganten og snart Expert sætter standarden, siger han.

“Så det kan blive en blodig krig, der er på vej. Også for vores medlemmer i CBC. Meget afhænger af, hvor godt funderet forhandlerne er lokalt, og hvor loyale kunder, man har,” siger Peder Hvejsel.

Læs også:

Tumult i Expert: Dansk koncernchef ude af vagten – 30 butikker lukker

Experts superkøbmand vrider armen om på små butikker

[b]It-butikkernes vilde rutsjetur
[/b]

Hammerslaget endte på 2,18 millioner kroner for en 38 år gammel Apple-1-computer, da auktionshuset Christie’s i New York torsdag havde den gamle computer på hylderne.

Beløbet er noget under den forventede salgspris, i det auktionshuset havde vurderet, at den gamle computer kunne sælges for mellem 2,3 millioner og 3,5 millioner kroner.

Tidligere er der blevet solgt gamle Apple-1-computere til flere millioner kroner som for eksempel denne: Tudse-gammel Apple-computer solgt for formue.

Køberen bød per telefon.

Apple-1 var den allerførste computer-model, som makkerparret Steve Jobs og Steve Wozniak designede, byggede og solgte.

Mange af Apple-1-computerne blev solgt via butikken Byte Shop.

Det gælder dog ikke det pågældende eksemplar, der i sin tid blev solgt direkte til køberen af Steve Jobs, der hentede computeren ud af sin egen garage, hvor den var blevet bygget.

Direkte salg
Det er den hidtil eneste Apple-1-computer, som man med sikkerhed ved er blevet solgt direkte fra Apple og til en køber.

“Det har været lidt skuffende, men jeg er glad for, at den er blevet solgt,” lyder det fra sælgeren, Bob Luther.

“Det har været en fantastisk oplevelse at eje den, og jeg klager ikke. Jeg er stor Apple-fan,” siger han.

Han har faktisk været så fascineret af den pågældende Apple-1 computer, at han har skrevet en hel bog om den. Bogen hedder ‘The First Apple,’ og den kan du finde her.

Bob Luther købte computeren i 2004 på en politi-auktion, efter den foregående ejer – en tidligere dot com-rigmand – var flygtet ud af USA med politiet i hælene.

Dengang betalte han 7.600 dollar for computeren, og han blev så fascineret af den, at han begyndte at researche hele dens historie, der derfor er ganske veldokumenteret.

Den involverer blandt andet en tidligere pilot i det britiske Royal Air Force, en amerikansk sangskriver samt sønnen til den oprindelige køber, Charles Ricketts.

Der findes i dag omkring 60 kendte eksemplarer af Apple-1.

Læs også: Apple-stifter: Historien om de første Apple-computere er løgn

Smartphones er efterhånden ved at være hvermandseje i Danmark, og den intense konkurrence om smartphone-kunderne i vores del af verden har skabt en priskonkurrence, som vi slet ikke har set det sidste til.

Sådan lyder det i en ny rapport fra det anerkendte analyse- og rådgivingsfirma Boston Consulting Group, hvor der er fokus på den europæiske økonomi omkring det mobile internet.

“I EU er smartphones hurtigt kommet til at dominere mobiltelefon-markedet, efterhånden som konkurrencen giver forbrugere og virksomheder flere valgmuligheder, billigere enheder og nye produkter,” lyder det i rapporten.

Her kan man også læse, at der på verdensplan var et gennemsnitligt fald i smartphone-priserne på 25 procent fra 2011 til 2013 – og at priserne ventes at falde med yderligere 19 procent frem mod 2017.

“I Europa ventes det, at de gennemsnitlige salgspriser vil falde endnu hurtigere – med næsten 38 procent i 2017 (i forhold til 2013, red.) – af en række grunde, inklusiv markeds-mæthed og længere opgraderings-cyklusser,” skriver Boston Consulting Group.

iOS har de højeste gennemsnitspriser
Analysefirmaet har en interessant opgørelse over, hvordan prisudviklingen er på de forskellige smartphone-platforme.

Her ses det, at iOS fortsat er den platform, hvor priserne er højst, og hvor faldet i priser også er mindst. De høje gennemsnitspriser skyldes naturligvis, at Apple kun satser på high-end-markedet.

Både Android- og Windows Phone-smartphones ligger gennemsnitligt en del lavere i prissætningen – og begge platforme er da også kendetegnet ved et noget bredere udvalg, hvor der findes smartphones i alle prisklasser. 

Selvom gennemsnitspriserne hos Android og Windows Phone allerede er er faldet en del, ventes de at falde ydereligere i de kommende år.

Det er ikke kun low-end smartphones, der bliver stadig billigere.

Inden for det seneste år har vi også set nye spillere komme ind og presse priserne i den dyre ende af markedet.

Det ses blandt andet med smartphonen OnePlus One, der koster omkring 2.500 kroner – men faktisk matcher de mere etablerede spilleres langt dyrere top-modeller på en række områder.

Det mobile internet boomer i Europa
I rapporten fra Boston Consulting Group fokuseres der også på, hvor meget det mobile internet i det hele ændrer vores del af af verden.

“På mindre end et årti har den mobile internet-revolution overtaget den digitale revolution, og det accelererer stadig.”

“Der er nu næsten syv milliarder mobiltelefon-abonnementer globalt eller et for hver eneste person på jorden. I Vesteuropa er der 530 millioner mobil-abonnementer eller omkring 1,33 per person, hvoraf over halvdelen er til smartphones,” skriver analysefirmaet.  

Boston Consulting Group fremhæver i øvrigt Danmark i rapporten som det ene af tre lande – de to andre er Norge og Finland – hvor smartphone-penetrationen vil være på over 90 procent i 2017.

Det er i øvrigt ikke kun smartphones, altså hardwaren, der bliver billigere.

Også på abonnements-siden får man i dag markant mere for pengene end for blot få år siden.

For nylig udgav Erhvervsstyrelsen en opgørelse over faldet i priserne på danske mobil-abonnementer fra 2004 til 2014. 

Et konkrete eksempel er, at man en profil med et forbrug på 300 minutter – her er der tale prisfald i faste priser på 69,5 procent siden 2004.  

Læs også:

Voldsomme prisdyk: Så meget billigere får du nu mobil og bredbånd

Kæmpe prisfald på smartphones: Se udviklingen her

Vi er klar til at logge hele vores liv: Nu mangler vi bare it-løsninger

Det stærkt udbredte billedfil-format JPG bør erstattes med det nye BPG-format.

Det mener programmøren Fabrice Bellard, som blandt andet har stået bag multimediehåndterings-projektet FFmpeg og open source-virtualiseringsprojektet QEMU, skriver Slashdot.

Den franske it-udvikler fremhæver blandt andet, at BPG (Better Portable Graphics) har en høj komprimering. Det betyder, at BPG-filer kun fylder halvdelen af JPG-billeder i samme kvalitet.

Fra sin hjemmeside henviser også til en undersøgelse foretaget af browser-selskabet Mozilla, som har sammenlignet forskellige filformater. Her viste det sig, at HEVC-MSP (senere benævnt BPG) slog konkurrerende formater som JPEG, WebP og JPEG XR.

“BPG-filer er faktisk mindre end de rå HEVC-filer, fordi BPG-headeren er mindre end de tilsvarende HEVC-headere,” forklarer Fabrice Bellard på sin hjemmeside.

I sin rene form er HEVC (High Effiency Video Coding) en videokomprimeringsstandard, som blandt andre Netflix benytter sig af, og som nye smart tv bliver født med.

Kampen om formaterne
I takt med, at vi ønsker et video- og billedrigt internet på både stationære og mobile platforme, har der i flere år været udkæmpet store slag om, hvordan vi skal præsenteres for billeder og videoer.

JPEG-folkene (Joint Photographic Experts Group) er blevet kritiseret for, at JPG-formatet mister informationer undervejs i komprimeringen fra originalbilledet til det billede, som vi ser på nettet.

Derudover har GIF- og PNG-filer også være benyttet på nettet i rigt omfang, men begge disse formater er blevet kritiseret for henholdsvis kun at kunne indeholde 256 farver (GIF) og ikke være optimalt til store billeder (PNG).

For at fremhæve sin pointe med at introducere BPG som erstatning for JPG, har Fabrice Bellard benyttet det berømte billede af Playboy-modellen Lena Söderberg, som siden 1973 har været brugt til at undersøge billedkomprimering.

Du kan her se, hvordan BPG klarer sig i sammenligning med JPG-formatet i Fabrice Bellards tests.

Læs også:

Det har været hårdt, men også personligt udviklende, fortæller den afgående DIKU-leder om sine syv år på posten.

Interview: Da Martin Zachariasen tiltrådte som institutleder i 2008, var Datalogisk Institut på Københavns Universitet et institut i krise.

Antallet af studerende svigtede, og de økonomiske midler var faldende.

“Da jeg tiltrådte havde DIKU i visse kredse et image af at være støvet og lidt tilbage på hælene. Det var et image, der var svært at ryste af sig, selv om det også på det tidspunkt var ufortjent,” siger han om sin start som leder.

Problemerne i slutningen af 2000 var medvirkende til, at der skulle skæres ind til benet, og det blev en af de værste perioder for Martin Zachariasens lederskab.

“Det værste var nok fyringsrunden i 2009, der gav en del følelsesmæssige efterdønninger,” fortæller han.

Men også planerne omkring de to fusionsforsøg, et i 2011 og den netop afviste sammenlægning i 2014, har været udfordrende.

Du kan læse mere om fusionsplanerne her: Forslag skaber kritik: Datalogi skal nedlægges som selvstændigt institut på Københavns Universitet

“Begge gange har det været ret belastende, men udkommet af de truende fusioner er jo heldigvis indtil videre endt lykkeligt. DIKU eksisterer på trods af, at instituttet alene i min periode har været ‘lukningstruet’ tre gange.”

På vej mod lysere tider
Men kriser rykker som bekendt folk tættere sammen, og i dag kan DIKU fremvise positive nøgletal og vækstrater, både med hensyn til ansøgertal og senest også med at få de studerende til at gennemføre på normeret tid.

“Jeg mener selv, at vi har fået re-positioneret DIKU, så instituttet i dag fremstår som et godt og velanskrevet brand, både hos vores aftagere og også blandt vores studerende og ansatte,” siger han.

Hvorfor stopper du så nu, hvor det begynder at tegne lysere?

“Jeg stopper som leder, men fortsætter som professor, så jeg bliver på instituttet,” fortæller han.

“Det er spændende, men også hårdt at have personaleansvar, og det tærer på kræfterne. Derfor mener jeg, det er den bedste beslutning både for instituttet og for mig som person. Det er da heller ikke en hemmelighed, at det har været en turbulent – men også fantastisk – tid. Vi er igennem en konsolidering, og derfor er instituttet klar til nye kræfter. Jeg trænger også til at prøve noget nyt, så det passer sammen.”

Du har fået nok af fusionsplaner?

“Ja, nu må det være slut,” siger han grinende.

Er DIKU anderledes end da du startede?

“Ja for pokker. Det bliver tydeligere og tydeligere hvor stor en rolle it har i samfundet. Alle mennesker kan mærke det. Det kunne man ikke for ti år siden. Der er også sket meget på forskningsområdet, hvor der er ansat mange dygtige forskere af høj kvalitet. Jeg har også fået opbygget en velfungerende administrativ stab med mange akademikere, som løfter opgaver inden for forskningsstøtte, fundraising, rekruttering, kommunikation og som er værdifulde støtter for sektionerne generelt.”

Ny mand ved roret
Hvad vil du se tilbage på som højdepunktet?

“På instituttet har vi i tæt samarbejde formået at få moderniseret datalogiuddannelsen, så indholdet i langt højere grad afspejler samfundets og aftagervirksomhedernes behov og vores studerendes interesser. Fra at have været en uddannelse med dalende ansøgertal med et lavpunkt i 2008, er datalogiuddannelsen nu igen blevet en succes, der de sidste tre år i træk har nået kvoteloftet på 160 for nye bachelorer,” siger han.

“For mig har det også været meget udviklende som person. Jeg har lært virkelig meget om mennesker – også ud i ekstremerne. Det kræver, at man tør tage et ansvar for sig selv og også for de ansatte.”

Hvad kommer du til at savne?

“Det ledelsesmæssige. Det er spændende at få tingene til at ske. Det administrative kommer jeg til at savne knap så meget.”

Hvem bliver din afløser?

“Det ved vi ikke endnu, men stillingen bliver snart slået op. Foreløbig er det Jørgen P. Bansler, der overtager rorpinden, til den rette person er fundet. Det kan godt blive en udefra.”

Martin Zachariasen stopper som institutleder på DIKU den 31. december 2014.

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Åbent protest-brev: Skrot forslag om sammenlægning af matematik og datalogi

I sidste uge offentliggjorde Skat for tredje gang skattelister med en søgbar oversigt over, hvad selskaber i Danmark betaler i skat.

Blandt andet kan man i skattelisterne se, at it-giganter som HP, Oracle og Fujitsu ikke lægger en krone i skattekassen trods selskabernes store millionomsætninger.

Computerworld har talt med skatteminister Benny Engelbrecht (S) om formålet med listerne og ikke mindst om it-branchens brug af skattelys-lande.

Blandt andet fortæller skatteministeren i interviewet, at der formentlig til foråret kommet en dansk lov, der skal sætte en prop i pengestrømmene ud af Danmarks og vores fælles skattekasse.

Først spurgte vi dog ministeren, hvorfor han egentlig lægger danske selskabers skattebetalinger ud til frit skue.

Den aggressive skatteplanlægning
“Vi ønsker at skabe en bevidsthed om, hvordan virksomhedernes bidrag til skattebetalingen ser ud, selv om selskabsskat jo langt fra er den eneste måde, som virksomhederne bidrager til dansk økonomi,” lyder det indledningsvist fra skatteministeren.

Hvordan har du det egentlig som ansvarlig for skatteinddragelsen i Danmark med, at store multinationale selskaber har store trecifrede millionomsætninger, mens de år efter år præsterer underskud, så de slipper for at betale selskabsskat i Danmark?

“Ja, vi har især fokus på aggressiv skatteplanlægning, og der skal vi imødegå nogle af de huller, der er. Der er jo en usynlig skattekonkurrence landene imellem, og det skal vi have gjort noget ved.”

“I denne uge har vi haft møde i ECOFIN (EU’s Ministerråd for økonomi- og finansministre), hvor det blev besluttet at gennemføre det, der hedder en ‘omgåelsesklausul’ for at imødegå gennemstrømningsselskaber, som vi kender det blandt andet fra Luxembourg og andre lande.”

Anti-skattely-lov på vej
Hvad går denne omgåelsesklausul ud på?

“Man kan jo godt have en virksomhed, der helt legalt ejer en virksomhed i et andet land og betaler skat der. Men hvis man har en formodning om, at en virksomhed i udlandet, der på papiret ejer en dansk virksomhed, er et gennemstrømningsselskab, så skal vi kunne blande os.”

“Med omgåelsesklausulen kan vi så gå ind og sige, at der skal ske en kildebeskatning i Danmark. Det nye skridt er så, at vi ikke bare får en dansk lovgivning på området, men også har en fælleseuropæisk tilgang, hvor landene er enige om, at sådan skal det være.”

Hvornår sker der så noget i Danmark?

“Det skal vi forhandle om med Folketingets partier, og min hensigt er, at det skal gennemføres i dansk lovgivning så hurtigt som muligt. Realistisk set er det til foråret.”

Et tab på 7.000 milliarder kroner
Så hvis jeg til næste år og i 2016 kigger på de åbne skattelister, vil der være færre multinationale selskaber, der har høje omsætninger, og som samtidig slipper for selskabsskatten?

“Tingene skal lige have tid til at virke, men hensigten er at få lukket for nogle af de her muligheder for aggressiv skatteplanlægning, der findes. Når det så er sagt, så kan et multinationalt selskab i Danmark jo godt have foretaget så store investeringer, at det kan trække investeringer fra i skat helt lovligt over flere år.”

Hvor meget taber Danmark som følge af selskaber, der sender penge i skattely?

“Det har vi ikke noget præcist billede af, men på EU-niveau drejer det sig om 1.000 milliarder euro (cirka 7.430 milliarder kroner).”

Danske retssager for 18 milliarder kroner
Inden omgåelsesklausulen træder i kraft, er det så egentlig lovligt at sende penge i skattely. Mange selskaber har jo tilsyneladende gjort det rigtig længe.

“Vi har mange verserende sager lige nu, fordi vi mener, der er mange penge, der er sendt igennem gennemstrømningsselskaber. Østre Landsret har et stort sagskompleks liggende, som er sendt videre til EU-domstolen. Sagerne løber op i omkring 18 milliarder kroner. Vi forventer naturligvis at vinde de sager, selvom det vil tage noget tid.”

Hvilke selskaber har I slæbt i retten?

“Jeg kan ikke gå ind og kommentere på enkelte selskaber i de verserende sager.”

It-branchen har vækket skattefolket
Drejer det sig blandt andet om multinationale it-selskaber?

“Det kan jeg ikke sige noget om, men lige nu er der nogle meget interessante udviklinger i gang i EU og hos OECD, som kan eliminere nogle af de muligheder, der er blevet brugt ret flittigt af blandt andet af it-selskaber. Tættere kan jeg ikke komme det på nuværende tidspunkt.”

Sådan helt overordnet, hvordan ser det ud med it-selskabers brug af skattely-lande?

“It-branchen er jo kendetegnet ved en høj grad mobilitet på tjenesterne og en høj grad af internationalisering. Det gør jo, at der er nogle særlige problemstillinger i den branche.”

“Uden at nævne konkrete eksempler har it-virksomhederne været med til, at der i USA, Storbritannien og i Tyskland har været utroligt stort fokus på, at her har vi at gøre med et særligt stort problem, som er blevet større igennem de senere år.”

Alle betaler ved kasse 1
De store it-selskaber skaber jo også meget i de lande, hvor de er i form af store anlægsaktiviteter og mange arbejdspladser. Skal de have en skatterabat på grund af deres biddrag til samfundet på andre områder?

“Mit udgangspunkt er, at der skal være lighed for loven for alle, uanset om man er et lille eller et stort selskab. Så hvis nogen bliver taget med fingrene i kagedåsen, så skal alle betale ved kasse 1.”

Kan internationale it-selskaber i Danmark ligefrem forvente razziaer fra Skat, når I nu vil stramme op mod brug af skattelys-lande til at sende penge ud af Danmark?

“Hvordan Skat varetager sin kontrol, det overlader jeg trygt til dem. Men vi har afsat ekstra midler til særlig kontrolindsats inden for skattely-området.”

Hvad med Google?
Hvad går det ud på?

“Det kan jeg ikke tale om i detaljer, da der forhandles med partierne i Folketinget om det. Men vil se på, hvor de største risici for skattely ligger, hvilken typer virksomheder benytter det, og hvilke selskabskonstruktioner de har.”

Hvilke brancher handler det konkret om?

“Det kan jeg ikke sige, så indtil videre må alle uden rent mel i posen ryste lidt i bukserne.”

Kunne det eksempelvis dreje sig om Google, der menes at have en omsætning på mellem en og to milliarder kroner i Danmark, mens selskabet betaler tre millioner kroner i dansk selskabsskat?

“Det kan jeg ikke kommentere på.”

Læs også: